---

Hej alle

Vores dreng på snart 6 år er alletiders unge, han er glad for at gå i
skole, han er god til at tegne og godt med på alle områder - men, suk,
hvorfor er han så helt ufatteligt langsom til at spise sin mad. Det er
ikke bare noget vi synes, det blev nævnt i børnehaven og det er blevet
nævnt i skolen. I børnehaveklassen har de en times pause, ½ time til at
spise og ½ time til at lege. Når hele timen er gået er han stadig ikke
færdig med at spise. Det skal lige siges at han aldrig har fået besked
på at spise op, men blot at spise til han er mæt.

Det er ikke fordi han ikke er sulten, han spiser bare helt utroligt
langsomt. Han kan sidde i en halv time og bare kigge på sin mad uden at
foretage sig nogetsomhelst. Det er ligegyldigt om det er livretten eller
noget andet han bliver præsenteret for.

Man bliver efterhånden træt af at høre sig selv sige: "Spis" og jeg er
heller ikke sikker på at han hører det længere.

Vi har prøvet at snakke med ham om det, men det hjælper ikke.
Vi har i desperation prøvet at give ham et rimeligt antal minutter at
spise i og det virker nogenlunde, men det duer bare ikke i skolen.

Er der nogen af jer der har prøvet noget lignende, eller nogen der bare
har en god ide til hvordan han kommer ud af den vane han har, hvad kan
vi gøre for at hjælpe ham.

En del af problemet er at denne adfærd er begyndt at smitte af på andre
ting. Han reagerer ganske enkelt ikke når vi beder ham om noget eller
når han får stillet en opgave i skolen. Opgaverne er ikke sværere end at
dem kan han sagtens løse, han gør det bare ikke, hjælp os, vi er løbet
helt tør for ideer.

På forhånd tak.


--
Med venlig hilsen
Marianne Feddersen

---

Marianne Feddersen wrote:
> Hej alle
>
> Vores dreng på snart 6 år er alletiders unge, han er glad for at gå i
> skole, han er god til at tegne og godt med på alle områder - men, suk,
> hvorfor er han så helt ufatteligt langsom til at spise sin mad. Det er
> ikke bare noget vi synes, det blev nævnt i børnehaven og det er blevet
> nævnt i skolen. I børnehaveklassen har de en times pause, ½ time til
> at spise og ½ time til at lege. Når hele timen er gået er han stadig
> ikke færdig med at spise. Det skal lige siges at han aldrig har fået
> besked på at spise op, men blot at spise til han er mæt.
>

Jeg har som pædagog studerende oplevet det to gange, først i en sfo og
senere i en børnehave. med sfo barnet løste det nærmest sig selv, da der
blev ændret i de tider hvor det var tilladt, at spille computter, således at
den der var først færdig med at spise kom først til maskinen. i børnehven
derimod, kom det ikke til en løsning, den tid jeg var der. men det gav en
masse bøvl og pressen på, noget jeg fandt meget uheldigt, hvorfor skal man
presse et barn til at spide hurtigere, var det ikke bedre om vi andre lærte
at nyde vores mad. er en time om et måltid lang tid.

Begge før nævnte børn var drenge, mon det er en drenge ting.

> Det er ikke fordi han ikke er sulten, han spiser bare helt utroligt
> langsomt. Han kan sidde i en halv time og bare kigge på sin mad uden
> at foretage sig nogetsomhelst. Det er ligegyldigt om det er livretten
> eller noget andet han bliver præsenteret for.
>

har i aldrig oplevet ham spise hurtigt, eller ikke hurtigt men hurtigere.


> Man bliver efterhånden træt af at høre sig selv sige: "Spis" og jeg er
> heller ikke sikker på at han hører det længere.
>

Nej jeg ville heller ikke sige spis, for det er jo netop at presse ham. jeg
ville nok nærmere tage made fra ham, når der var gået for lang tid, og
dermed mener jeg over en time.


> Vi har prøvet at snakke med ham om det, men det hjælper ikke.
> Vi har i desperation prøvet at give ham et rimeligt antal minutter at
> spise i og det virker nogenlunde, men det duer bare ikke i skolen.
>

Hvorfor ikke, har han ikke netop en ½ time i skolen.


> Er der nogen af jer der har prøvet noget lignende, eller nogen der
> bare har en god ide til hvordan han kommer ud af den vane han har,
> hvad kan vi gøre for at hjælpe ham.
>

Tjae det er jo svært, når man ikke kender barnet, men som det lyder på mig,
ville jeg gøre to ting. jeg ville fjerne maden fra ham når der var gået en
time, og så fuldstændig undgå snak om hvor langsom han spiser. derudover
ville jeg lade ham føle sult, det er ikke noget man tager skade af, du skal
selvfølgelig ikke sulte ham, men en gang i mellem lave aktiviteter med ham,
der er så spændene, at han ikke tænker på mad før han er rigtig sulten, og
så skal han selvfølgelig have når han selv ber om det.

Har i tænkt på om det kunne være noget fysisk, noget med spiserøret eller
spytkirtlerne eller et eller andet.


> En del af problemet er at denne adfærd er begyndt at smitte af på
> andre ting. Han reagerer ganske enkelt ikke når vi beder ham om noget
> eller når han får stillet en opgave i skolen. Opgaverne er ikke
> sværere end at dem kan han sagtens løse, han gør det bare ikke, hjælp
> os, vi er løbet helt tør for ideer.
>

Nogen børn kan virke som om de lever i en osteklokke i en periode, måske dit
barn er i sådan en periode, måske er der noget helt naturligt, han skal have
sat på plads inde i sit hoved, eller måske har han et gennerelt problem, som
voksen virker det fuldstændigt utænkeligt, at vores små puds kan være
stresede, men tro mig det kan de.
Det er umuligt for en udenforstående, at sige hvad problemet er, og om det
overhovedet ligger hos barnet, men hvad taler han om for tiden, har han en
dille, eller er der sket noget i familien. du skriver, at han er snart 6 år,
så skolen må da være ny for ham.

Du skriver også, at opgaverne ikke er sværere end han kan løse dem, og med
fare for at lyde stram, vil jeg spørge, hvor ved du det fra, hvis børn
tumler med noget, det kan være en simpel ting som et forsøg på, at forstå
hvorfor fulge kan flyve, eller det kan være noget være, måske har han set
sin bedste legekammerat få skæld ud i skolen.
Når børn tumler med sådan et færsøg på, at forstå noget, eller lære noget
nyt, kan de godt falde tilbage på andre områder, og give op overfor opgaver
de før klarede med glans, men det er kun midlertidigt, og ikke i sig selv et
problem.

Men som sagt kan det kun være gæt værk fra min side.

Jens

---

"Jens og Jannie" skrev i en meddelelse
news:3f8490e7$0$9759$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

Hej Marianne og Jens.

Jeg har klippet jeres indlæg lidt sammen, i det jeg har vsæret jer begge ud
fra Jens´s indlæg.

Samme problem er meget aktuelt her. Dog er barnet kun 3½ år.
Jeg har fuld forståelse for, at det endnu er et lille barn, men at bruge en
time om morgenen på at spise en portion havregrød lavet af een dl. gryn,
synes jeg er meget. Den eneste grund til at det ikke tager længere tid, er
at vi holder øje, husker på at tage ungen skal tage en mundfuld osv.
Jeg har ligeledes forståelse for, at nogle ER langsomme startere om
morgenen,- dette inkl. mig selv, men det første vi hører om morgenen er:
"Jeg er sulten og vil gerne have havregrød."

> Begge før nævnte børn var drenge, mon det er en drenge ting.

Hm, måske?

> har i aldrig oplevet ham spise hurtigt, eller ikke hurtigt men hurtigere.

Det har vi. Her går det lidt stærkere, når det er rugbrød, der spises med
fingerne og ikke mad, der skal spises med ske eller gaffel. Hvilket barnet
er MEGET god til at bruge, så det er heller ikke her, problemet kan ligge.
Gaffel og ske er doig sjovere at sidde og lege med, og man kan stikke i
maden osv. Dette tager naturligvis også længere tid.

> > Man bliver efterhånden træt af at høre sig selv sige: "Spis"

JA! Og specielt når man tænker på, hvor stressende det kan lyde for et barn,
der bare ikke er en hurtigspiser.

> Nej jeg ville heller ikke sige spis, for det er jo netop at presse ham.
jeg
> ville nok nærmere tage made fra ham, når der var gået for lang tid, og
> dermed mener jeg over en time.

Det snakkede vi netop om forleden og det overvejer vi at prøve. Det er bare
lidt surt, når det er morgenmaden, der er værst. Den er svær at undvære og
børnehaven er ikke god til at accepterer "urutinerede" madtider. De får
fuldtidskost der, og er ofte på tur i formiddagstimerne, og så kan man mene
om den ordning, som man vil. Det er svært at få lavet om på, og ikke en
diskussion der passer ind i tråden her.

> > Vi har i desperation prøvet at give ham et rimeligt antal minutter at
> > spise i og det virker nogenlunde, men det duer bare ikke i skolen.

Der må da være en klasselærer, der kan holde lidt øje og bede dem fjerne
madpakkerne efter den halve time? De er trods alt ikke overladt til sig selv
100% i børnehaveklassen?

> Har i tænkt på om det kunne være noget fysisk, noget med spiserøret eller
> spytkirtlerne eller et eller andet.

Det tror jeg næppe er tilfældet her. For når det er slik, kage, chips, frugt
eller ostehaps, så ryger det lige ned. Det er kun så snart vi taler om de
sunde måltider, problemet opstår.

> > En del af problemet er at denne adfærd er begyndt at smitte af på
> > andre ting. Han reagerer ganske enkelt ikke når vi beder ham om noget
> > eller når han får stillet en opgave i skolen. Opgaverne er ikke
> > sværere end at dem kan han sagtens løse, han gør det bare ikke, hjælp
> > os, vi er løbet helt tør for ideer.

Får de ikke et tjek ved sundhedsplejersken/skolelægen, hvor i evt. kunne
tage problemet op? På peger klasselæreren bare probleemet, eller deltager
han/hun aktivt i en løsning på det?

> Men som sagt kan det kun være gæt værk fra min side.

Jeg tror, det er et godt gæt. Vi må ikke glemme, at børn nogle gange bare
ikke har behov for at spise. De har det med at være så fornuftige kun at
spise, når der er brug for det. Det er vi andre, der er fastlåst i nogle
dumme vaner og kasser.
Problemer, som vi kan føle som bagateller, kan får et barn være store
overvejelser og bekymringer. Dette må vi endelig ikke negligere.
MEN....når det har stået på for længe, når barnet ligger nederst eller lige
under vækstkurverne for alderen, så er det ikke rart i flere måneder, at
skulle se barnet have problemer med at spise.

Jeg har været i en institution, hvor ungerne måtte spise, hvornår de ville.
Dette var perfekt. Nogle mødte kl. 6.30, andre kom først kl. 9.30, og begge
hold kan umuligt holde sig/være sulten kl. 11.00, hvis man antager, de begge
har spist morgenmad en times tid, før de er gået ud af døren.
Sådan er det bare hverken i skolen eller i den børnehave vi er tilknyttet.
Det er ærgerligt, for det fjerner barnets naturlige trang til kun at spise,
når det er sulten. men på et eller andet tidspunkt, er vi nød til at
tilvænne dem vores samfunds"regler", som f.eks. at vi spiser vores frokost
på bestemte tider.

Jeg tror på den der med at tage maden fra dem, efter et vis stykke tid og så
sige at nu er spisetiden ovre. I hvert fald sker der ikke noget ved at prøve
det.
Ellers tror jeg bare, hvis vi forudsætter der ikke ER noget galt med hals,
mave og lign. at vi er nød til at bekæmpe os med tålmodighed og se frem til
at barnet tilvænner sig.

Håber ikke, det blev for indviklet med sammenklipningen.

Nette

---

Marianne Feddersen wrote:
> Hej alle

hej marianne....

der var egentlig flere ting i de to første svar jeg ville have med, men den
mest presserende var sådan set det med gisningerne om at det var en
drengeting*G* det er det _ikke_.... min bonusdatter har samme "problem", og
hun er også 6 år ;)

> Det er
> ikke bare noget vi synes, det blev nævnt i børnehaven og det er blevet
> nævnt i skolen. I børnehaveklassen har de en times pause, ½ time til
> at spise og ½ time til at lege. Når hele timen er gået er han stadig
> ikke færdig med at spise. Det skal lige siges at han aldrig har fået
> besked på at spise op, men blot at spise til han er mæt.

er han rigtig sulten når det er?
spiser de en mad midt på formiddagen eller skal han vente til frokosttid?
spiser de frokost før de normalt gjorde det i børnehaven ? (det var nemlig
et problem med min søn.... de spiste kl 11, og han var ganske enkelt ikke
sulten endnu på det tidspunkt, hvilket resulterede i en urolig unge der nemt
kom til at forstyrre de andre unger, fordi han hellere ville lege)

> Det er ikke fordi han ikke er sulten, han spiser bare helt utroligt
> langsomt. Han kan sidde i en halv time og bare kigge på sin mad uden
> at foretage sig nogetsomhelst. Det er ligegyldigt om det er livretten
> eller noget andet han bliver præsenteret for.

min bonusdatter er god nok til at putte i munden til at starte med, men
efterhånden som hun når halvvejs igennem maden stagnerer hun, og sidder
faktisk og glor ud i luften med munden fuld af mad..... glemmer ganske
enkelt at tygge*S*

> Man bliver efterhånden træt af at høre sig selv sige: "Spis" og jeg er
> heller ikke sikker på at han hører det længere.

så prøv at vælge et andet ord.... lav lidt sjov med det..... pjat lidt
omkring det, så det ikke er så alvorlig en ting....

> Vi har prøvet at snakke med ham om det, men det hjælper ikke.
> Vi har i desperation prøvet at give ham et rimeligt antal minutter at
> spise i og det virker nogenlunde, men det duer bare ikke i skolen.

hvad sker der når de minutter er gået?
kan det evt være fordi han ikke kan overskue al maden?
har du evt prøvet kun at give ham et kvart stykke af gangen?
ikke fordi jeg skal sammenligne ham med en alzheimers patient, men disse
personer kan ofte gå helt i stå og blive febrilske fordi de ikke kan
overskue en hel tallerken mad...... det er lidt nemmere at spise når man kan
forestille sig at det der er på tallerknen er noget man kan nå inden for en
overskuelig tid.......

> Er der nogen af jer der har prøvet noget lignende, eller nogen der
> bare har en god ide til hvordan han kommer ud af den vane han har,
> hvad kan vi gøre for at hjælpe ham.

vores problem er jo så ikke helt tilsvarende, og vi har sådan set heller
ikke løst problemet, men afhjulpet det en smule med at joke lidt med det, og
tage presset lidt af...... hun spiser hurtigere nu end før, og nogle dage
kan hun ligefrem skovle maden ind *G*

> En del af problemet er at denne adfærd er begyndt at smitte af på
> andre ting. Han reagerer ganske enkelt ikke når vi beder ham om noget
> eller når han får stillet en opgave i skolen. Opgaverne er ikke
> sværere end at dem kan han sagtens løse, han gør det bare ikke, hjælp
> os, vi er løbet helt tør for ideer.

hvad siger hans lærere??
kan det være fordi det er uoverskueligt for ham?? ja jeg ved godt det er den
jeg vender tilbage til, men det virker da som en ret plausibel mulighed, når
vi nu taler om opgaver der skal løses......

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

Hej Marianne, Jens, Nette og Sabrina.

Det er vist ikke nogen ny problemstilling og jeg kender den fra talrige
eksempler som leder af en børnehave og vuggestue.

Alle indlæg er f.s.v. meget interessante, men jeg synes der mangler een
ting:

Har nogen af Jer talt - stille og roligt - med børnene om det? Uden
irettesættelser, men af en oprigtig interesse og en undren?

De (større af børnene) har sikkert en god forklaring, hvis man bare kan få
dem til at ordsætte den. Vi andre kan gætte herfra og til nytår, og da er
det stadig ikke sikkert at vi rammer rigtigt.

Jeg ville undlade at diskutere med barnet (børnene) for en perioden (4-5
dage), så der falder lidt ro omkring det spændstige emne. Dernæst ville jeg
åbne ballet FØR et måltid, med udgangspunkt i hvad måltidet udgjorde: Kan du
lide det mad vi skal have, hvad kan du godt lidt o.s.v.. Dernæst komme ind
på hvad det kan være der trykker.

Jeg er principielt imod at afskære mad fra børn ved at tidsætte måltidet,
men har fuld forståelse for at det kan være bandsat irriterende i hverdagen.
I så fald, forsøg at dele måltidet, således at efter en halv time, pakkes
madpakken/tallerkenen væk, og hvis barnet bliver sultent inden næste måltid,
kan det tage en bid mere. Dermed undgås stress fra begge parter.

Der kan selvfølgelig være fysiske forklaringer som skal undersøges, men det
kan jo også være at måltidet er en stund hvor der er ro og derfor tid til en
"pause".

Men prøv at tale med poderne først - det kan være at der kommer forklaringer
frem, som løser problemerne.

mvh

Hans




"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:bm2u0t$8gi$1@dknews.tiscali.dk...
> Marianne Feddersen wrote:
> > Hej alle
>
> hej marianne....
>
> der var egentlig flere ting i de to første svar jeg ville have med, men
den
> mest presserende var sådan set det med gisningerne om at det var en
> drengeting*G* det er det _ikke_.... min bonusdatter har samme "problem",
og
> hun er også 6 år ;)
>
> > Det er
> > ikke bare noget vi synes, det blev nævnt i børnehaven og det er blevet
> > nævnt i skolen. I børnehaveklassen har de en times pause, ½ time til
> > at spise og ½ time til at lege. Når hele timen er gået er han stadig
> > ikke færdig med at spise. Det skal lige siges at han aldrig har fået
> > besked på at spise op, men blot at spise til han er mæt.
>
> er han rigtig sulten når det er?
> spiser de en mad midt på formiddagen eller skal han vente til frokosttid?
> spiser de frokost før de normalt gjorde det i børnehaven ? (det var nemlig
> et problem med min søn.... de spiste kl 11, og han var ganske enkelt ikke
> sulten endnu på det tidspunkt, hvilket resulterede i en urolig unge der
nemt
> kom til at forstyrre de andre unger, fordi han hellere ville lege)
>
> > Det er ikke fordi han ikke er sulten, han spiser bare helt utroligt
> > langsomt. Han kan sidde i en halv time og bare kigge på sin mad uden
> > at foretage sig nogetsomhelst. Det er ligegyldigt om det er livretten
> > eller noget andet han bliver præsenteret for.
>
> min bonusdatter er god nok til at putte i munden til at starte med, men
> efterhånden som hun når halvvejs igennem maden stagnerer hun, og sidder
> faktisk og glor ud i luften med munden fuld af mad..... glemmer ganske
> enkelt at tygge*S*
>
> > Man bliver efterhånden træt af at høre sig selv sige: "Spis" og jeg er
> > heller ikke sikker på at han hører det længere.
>
> så prøv at vælge et andet ord.... lav lidt sjov med det..... pjat lidt
> omkring det, så det ikke er så alvorlig en ting....
>
> > Vi har prøvet at snakke med ham om det, men det hjælper ikke.
> > Vi har i desperation prøvet at give ham et rimeligt antal minutter at
> > spise i og det virker nogenlunde, men det duer bare ikke i skolen.
>
> hvad sker der når de minutter er gået?
> kan det evt være fordi han ikke kan overskue al maden?
> har du evt prøvet kun at give ham et kvart stykke af gangen?
> ikke fordi jeg skal sammenligne ham med en alzheimers patient, men disse
> personer kan ofte gå helt i stå og blive febrilske fordi de ikke kan
> overskue en hel tallerken mad...... det er lidt nemmere at spise når man
kan
> forestille sig at det der er på tallerknen er noget man kan nå inden for
en
> overskuelig tid.......
>
> > Er der nogen af jer der har prøvet noget lignende, eller nogen der
> > bare har en god ide til hvordan han kommer ud af den vane han har,
> > hvad kan vi gøre for at hjælpe ham.
>
> vores problem er jo så ikke helt tilsvarende, og vi har sådan set heller
> ikke løst problemet, men afhjulpet det en smule med at joke lidt med det,
og
> tage presset lidt af...... hun spiser hurtigere nu end før, og nogle dage
> kan hun ligefrem skovle maden ind *G*
>
> > En del af problemet er at denne adfærd er begyndt at smitte af på
> > andre ting. Han reagerer ganske enkelt ikke når vi beder ham om noget
> > eller når han får stillet en opgave i skolen. Opgaverne er ikke
> > sværere end at dem kan han sagtens løse, han gør det bare ikke, hjælp
> > os, vi er løbet helt tør for ideer.
>
> hvad siger hans lærere??
> kan det være fordi det er uoverskueligt for ham?? ja jeg ved godt det er
den
> jeg vender tilbage til, men det virker da som en ret plausibel mulighed,
når
> vi nu taler om opgaver der skal løses......
>
> --
> Knus Sabina
>
> www.MandeZonen.dk
> Danmarks førende mandeportal.
>
>

---

Hans B wrote:
> Hej Marianne, Jens, Nette og Sabrina.

hej Hans...

> Har nogen af Jer talt - stille og roligt - med børnene om det? Uden
> irettesættelser, men af en oprigtig interesse og en undren?

JA.... nok de første 25 gange sådan ca..... hun ved ikke hvorfor... og hun
er ikke selv klar over at hun gør det......

> De (større af børnene) har sikkert en god forklaring, hvis man bare
> kan få dem til at ordsætte den. Vi andre kan gætte herfra og til
> nytår, og da er det stadig ikke sikkert at vi rammer rigtigt.

hos os er det ret åbenlyst..... hun begynder at blive småmæt og lader sig
for nemt distrahere og sidder og falder i staver..... hun glemmer ganske
enkelt at tygge......

> Jeg ville undlade at diskutere med barnet (børnene) for en perioden
> (4-5 dage), så der falder lidt ro omkring det spændstige emne.
> Dernæst ville jeg åbne ballet FØR et måltid, med udgangspunkt i hvad
> måltidet udgjorde: Kan du lide det mad vi skal have, hvad kan du godt
> lidt o.s.v.. Dernæst komme ind på hvad det kan være der trykker.

nu har vi kun hende hver anden weekend, og hjemme hos hendes mor ved jeg
ikke om det er noget de taler om.......

> Jeg er principielt imod at afskære mad fra børn ved at tidsætte
> måltidet, men har fuld forståelse for at det kan være bandsat
> irriterende i hverdagen. I så fald, forsøg at dele måltidet, således
> at efter en halv time, pakkes madpakken/tallerkenen væk, og hvis
> barnet bliver sultent inden næste måltid, kan det tage en bid mere.
> Dermed undgås stress fra begge parter.

jeg synes i princippet at det er en god ide, især til børn der let lader sig
distrahere.... jeg er dog ikke sikker på at det kan hjælpe i dette
tilfælde.....
min søn har et andet problem omkring spisesituationen nede i skolen..... han
lader sig også nemt distrahere og ofte når han ikke at spise mere end 1-2
halve stykker brød..... det resulterer i at han sidst på eftermiddagen er
smadder sulten, og dermed ret cranky..... jeg har prøvet at tale med skolen
om at de skal være lidt mere efter ham med at spise, for et eller andet
tyder på at de får lov at okse rundt og smålege under frokosten, og det
hjælper da også en periode, men hurtigt vender det tilbage igen......nu har
vi så løst problemet ved at sørge for at han får et stykke brød når han
kommer hjem fra skole...... men det er ret deprimerende hver dag at smide en
halv madpakke ud fordi han ikke lige havde tid...... og jeg kan ikke rigitgt
tillade mig ikke at smøre det han plejer at få med, der skal jo være al den
mad han kan have, i fald det lige præcist er den dag han kan spise det
hele.....

> Der kan selvfølgelig være fysiske forklaringer som skal undersøges,
> men det kan jo også være at måltidet er en stund hvor der er ro og
> derfor tid til en "pause".
>
> Men prøv at tale med poderne først - det kan være at der kommer
> forklaringer frem, som løser problemerne.

been there, done that... didn't work, what now??

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

Jeg har ingen løsning, men vil blot dele følgende:

Vi har to børn (søn på 7 og datter på 10). Vores datter har altid spist
meget mad og endda gjort det hurtigt. Hun har ganske enkelt skovlet maden
ind. Ofte spiser hun ligeså meget som en voksen eller mere, og så kun på den
halve tid.

Vores søn er helt modsat. Han spiser typisk kun et halvt måltid, og er
alligevel dobbelt så lang tid om det som os voksne. Det kan være lidt træls,
idet vi såvidt muligt forsøger at holde bordskik, og så sidder vi andre
nogle gange bare og venter på vores søn.

Jeg vil nok egentligt bare sige, at børn kan være meget forskellige. Det har
med andre ord ikke nødvendigvis noget med forældrene at gøre.

I vores familie har vi bare accepteret at sådan er det. Muligvis er
problemet ikke så stort som hos jer, i hvert fald har vi ikke hørt noget
brok fra hverken børnehave eller skole.

Iøvrigt synes jeg problemet er blevet lidt mindre med årene.

-Michael.

---

Hej igen

Først vil jeg gerne sige tak for svarene.

I er kommet med mange gode forslag, men desværre ingen vi ikke allerede
har prøvet.

Problemet med maden er ikke nyt, det har været der siden han begyndte at
spise rigtig mad. (Det skal lige siges, at chips, chokolade og is
forsvinder som dug for solen når han får det )

Vi har prøvet at give ham en lille smule på tallerkenen af gangen.
(virker ikke)
Vi har prøvet at tale med ham om det, mange gange. (virker ikke)
Vi har prøvet at lade som ingenting. (virker ikke)
Vi har sat tid på måltiderne. (virker nogenlunde)
Vi har prøvet at lade ham sidde alene og det er han faktisk slet ikke
ked af ("Så bliver jeg ikke forstyrret" siger han)
Vi roser ham meget når han en sjælden gang er færdig på mindre end en
halv time. (virker ikke)
Vi har skældt ud. (Det virker kun kortvarigt og er det ikke værd, men
det har stået på i 5 år nu, så I må forstå at man kan blive en smule
frustreret)

Indtil han skulle i BH-klasse har det ikke været det helt store problem,
ud over de timelange seancer, med et barn der siger at han er sulten,
men ikke rører sin mad. Han er meget kræsen, men det gør vi ikke noget
ved, netop fordi han i forvejen har et problem omkring sine måltider.

Hans lærer nævnte det kort efter at han var startet i BH-klasse og vi
sagde at vi godt vidste det, men at vi ikke anede hvad vi skulle gøre
ved det. Fornylig fandt vi ud af at hun insisterede på at ungerne skulle
spise op, vi talte med hende om det og sagde at han aldrig før er blevet
præsenteret for den ordre og at vi helst så at han selv bestemte hvornår
han var mæt.

Mht de opgaver han bliver præsenteret for i skolen, er der tale om at
lære de tal og bogstaver han kunne allerede før han startede i
BH-klassen, så dem ved jeg at han kan, men iflg. læreren gør han det
bare ikke når han får besked på det.
Han er meget fascineret af både tal og bogstaver og går rundt og staver
ord højt for sig selv, han kan lægge to-cifrede tal sammen og går og
regner højlydt. Han bruger også meget tid på at skrive tal og bogstaver.
Det skal for en god ordens skyld siges, at han er godt med både fagligt
og socialt, han forstyrrer heller ikke når de andre børn løser de
stillede opgaver. Han er vellidt blandt de andre børn (også blandt 1. og
2. klasse eleverne) og han cylker selv på besøg og får besøg af dem.
Han er meget glad og stolt over at gå i skole og han siger at han er
blevet bedre til at høre efter, men vi har kun hans ord for det (jeg
taler med hans lærer om det i morgen)

Og nu er vi sådan set inde ved det som jeg synes er det vigtige.
Når man beder ham om at gøre noget reagerer han ikke, når han bliver
stillet en opgave gør han intet, når han siger: "Jeg er sulten" spiser
han ikke og jeg begriber ikke hvorfor. Når vi somme tider tager en
stille snak om vind og vejr og kommer ind på det her, så spørger jeg ham
og så får jeg en forklaring (forskellige forklaringer hver gang)om noget
her-og-nu relateret som intet har med mad eller måltider at gøre. Jeg
tror simpelthen ikke at han aner hvorfor det er sådan, det er det bare.
Vi er ganske udemærket klar over at han ikke gør det for at irritere os
og sidst på måneden skal vi have en snak med kommunallægen og
sundhedsplejersken og vi har tænkt os at bringe det på bane ved den
lejlighed.

Vi er åbne for flere forslag hvis nogle skulle ligge inde med en
patentløsning

Nå, det blev da til en ordentlig smøre, god aften til jer alle.


--
Med venlig hilsen
Marianne Feddersen

---

"Marianne Feddersen" <marianne@feddersen.dk> skrev i en meddelelse

> Han er meget fascineret af både tal og bogstaver og går rundt og staver
> ord højt for sig selv, han kan lægge to-cifrede tal sammen og går og
> regner højlydt.

Din søn er åbenbart en af de langsomme til at spise. Og tja... det er vel så
det.
Er han så tynd, at der er grund til bekymring om, hvorvidt han får nok at
spise?
Har du overvejet, om han lige nu simpelthen bruger al sin energi på at lære
at gå i skole?

Hilsen Inger

---

Hej Inger

Inger Pedersen wrote:
> Din søn er åbenbart en af de langsomme til at spise. Og tja... det er vel så
> det.
> Er han så tynd, at der er grund til bekymring om, hvorvidt han får nok at
> spise?

Han vejer 14 kilo, det er absolut i den magre ende.

> Har du overvejet, om han lige nu simpelthen bruger al sin energi på at lære
> at gå i skole?

Som skrevet i et andet indlæg, har det været sådan siden han begyndte at
spise almindelig mad da han var knapt et år gammel.


--
Med venlig hilsen
Marianne Feddersen

---

"Marianne Feddersen" <marianne@feddersen.dk> skrev i en meddelelse

> Han vejer 14 kilo, det er absolut i den magre ende.

Ja, jeg kan godt se, det ikke er for meget.
Og så er det svært at se på, at han bare sidder der og kigger på maden,
samtidig med, at han siger, han er sulten.

>
> > Har du overvejet, om han lige nu simpelthen bruger al sin energi på at
lære
> > at gå i skole?
>
> Som skrevet i et andet indlæg, har det været sådan siden han begyndte at
> spise almindelig mad da han var knapt et år gammel.

Ja, jeg har læst det med hensyn til maden - jeg tænkte mere på din
beskrivelse af, at han falder i staver på andre områder også, men det kunne
du jo ikke vide
Jeg tænker, at han måske kunne være lidt stresset, og at det kunne være hans
måde at skabe ro på?
Er det kun noget, der sker i forbindelse med, at voksne stiller opgaver?
Hvordan går det, når han leger med andre børn?

Hilsen Inger

---

Hej Inger

Inger Pedersen wrote:

> Ja, jeg har læst det med hensyn til maden - jeg tænkte mere på din
> beskrivelse af, at han falder i staver på andre områder også, men det kunne
> du jo ikke vide

Det kan godt være at du har ret mht de andre ting, der er sket temmeligt
megt nyt.

> Jeg tænker, at han måske kunne være lidt stresset, og at det kunne være hans
> måde at skabe ro på?

Måske.

> Er det kun noget, der sker i forbindelse med, at voksne stiller opgaver?
> Hvordan går det, når han leger med andre børn?

Han vil gerne styre i leg med andre børn og er ret stædig. Han giver
ikke op eller falder i staver, men der kan blive så meget uro og
uenighed at han vælger at gå (han har aldrig brudt sig om støj). Helt
fra han var spæd har han virket tilfreds med sit eget selskab og han kan
stadig underholde sig selv i laaang tid (til stor irritation for hans
lillebror på 4).


--
Med venlig hilsen
Marianne Feddersen

---

"Marianne Feddersen" <marianne@feddersen.dk> skrev i en meddelelse
news:bm4a81$o3$1@sunsite.dk...
> Problemet med maden er ikke nyt, det har været der siden han begyndte at
> spise rigtig mad. (Det skal lige siges, at chips, chokolade og is
> forsvinder som dug for solen når han får det )

Ovenstående fortæller mig at han rebellere, altså han gør det fordi han kan
og derfor skal han få en forståelse for at han ikke kan og hvis han gør det
alligevel så må han sulte. Det er ingen børn der vil lade sig selv sulte for
at vinde et slag på et eller andet tidspunkt vil han forstå at "jeg kan
ligeså godt spise på den afsatte tid ellers vil jeg sulte og det gider jeg
ikke".

Mvh
Henrik

---

09/10/03 20:43Marianne Feddersen Skrev

> Hej igen
>
> Først vil jeg gerne sige tak for svarene.
>
> I er kommet med mange gode forslag, men desværre ingen vi ikke allerede
> har prøvet.
>

Hele dette indlæg læste jeg først efter mit første svar, og det bekræfter
desværre kun hvad der anede mig nemlig at drengen vel også har ansvaret for
hvordan I andre oplever det at spise, nemlig ret frusterende for det meste?

Så I må ud af familien og ind igen, men der findes masser af
samspilsterapeuter, det er bare vigtigt at I holder fast i at det ikke
drengens problem, men alles. Det tror jeg nu nok også i er helt bevidste om.

Vh Kevin

---

08/10/03 19:01Marianne Feddersen Skrev

> Hej alle
>
> Vores dreng på snart 6 år er alletiders unge, han er glad for at gå i
> skole, han er god til at tegne og godt med på alle områder - men, suk,
> hvorfor er han så helt ufatteligt langsom til at spise sin mad.

Jeg ville prøve at se hvad der er galt i spisesituationerne, når jeg selv
deltog, prøve at finde ud af hvardan stemningerne er, og se på mig selv som
udløseren og derfor også løsningen på problemet og se på hvordan familiens
vaner er.
Hvis jeg ikke selv kan løse det må jeg have hjælp fra en psykolog eller
anden human person, der kunne se på samspilet, og baggrunden for at vanen
opstod.
At straffe børn med at sulte, for at løse et problem de ikke selv har skabt,
og derfor ikke selv forstår, er mishandling. Og kan give endnu større
skader.

Vh kevin


>

--
Fjern nospam ved privat svar

---

"Kevin" <skovaleen10nospam@nospamos.dk> skrev i en meddelelse
news:BBABAAC8.17848%skovaleen10nospam@nospamos.dk...
> At straffe børn med at sulte, for at løse et problem de ikke selv har
skabt,
> og derfor ikke selv forstår, er mishandling. Og kan give endnu større
> skader.

What a low of Crap. For det første bliver der fortalt at det er både hjemme
,børnehaven og i skolen der er problemer.
Den største mishandling man kan udøve på et barn næst efter fysisk og
psykisk vold er ikke at sætte grænser for sit barn for ser du et barn der er
opvokset uden grænser er som regel skadet for livet og vil i mange tilfælde
side meget af sit liv i fængsel.
At lade et barn side og hænge over maden så længe som der her er tale om er
efter min mening mangel på grænsesætning.
Det er vores opgave at forberede vores børn til voksen livet og her har vi
en frokost pause på ca. 1/2 time og hvad havde man så forestillet sig at
lille mand her skal gøre?, ja hvis han gør som han altid har gjort så er han
nok snart uden arbejde.

Det korte her er at han har fået en dum vane og den har han fået fordi han
har fået lov (han gør det fordi han kan).
Det er fuldstændigt lige meget hvem der har skabt problemet det skal bare
løses og det har intet med straf at gøre, tværtimod.
Alt det psyko crap er til at kaste op over og er næsten altid overkill og
der bliver over fokuseret på om nu barnet kan tage skade at man helt glemmer
om ikke barnet tager mere skade af ikke at få sat grænser.

Mvh
Henrik

---

10/10/03 1:49Insideout Skrev

> "Kevin" <skovaleen10nospam@nospamos.dk> skrev i en meddelelse
> news:BBABAAC8.17848%skovaleen10nospam@nospamos.dk...
>> At straffe børn med at sulte, for at løse et problem de ikke selv har
> skabt,
>> og derfor ikke selv forstår, er mishandling. Og kan give endnu større
>> skader.
>
> What a low of crab,For det første bliver der fortalt at det er både hjemme
> ,børnehaven og i skolen der er problemer.
Hvad betyder what a low of crab? og hvorfor skriver du så aggresivt? vi er
bare uenige. Men du har måske fået overtrådt dine grænser for ofte, så du
kun kan reagere destruktivt, når andre ikke er enige i din strategi?

> Den største mishandling man kan udøve på et barn næst efter fysisk og
> psykisk vold er ikke at sætte grænser for sit barn for ser du et barn der er
> opvokset uden grænser er som regel skadet for livet og vil i mange tilfælde
> side meget af sit liv i fængsel.
Det barn der er nævnt her er ikke, sådan som jeg læser det, grænseløs på
andre områder, og her skal jeg bemærke at jeg ikke er enig i din fortolkning
af grænser, men næsten alle er uenige i hinandens grænser, så det er der
ikke oget nyt i.

> At lade et barn side og hænge over maden så længe som der her er tale om er
> efter min mening mangel på grænsesætning.
Så skriv dog det til Marianne.

> Det er vores opgave at forberede vores børn til voksen livet
og her har vi> en frokost pause på ca. 1/2 time og hvad havde man så
forestillet sig at> lille mand her skal gøre?, ja hvis han gør som han altid
har gjort så er han> nok snart uden arbejde.
Der er mange andre kvalifiktioner der er viktige, men han ændrer sig
sansynligvis meget ligesom alle mennekser gør igennem livet.
jeg mener ikke at barndommen går ud på at forberede børn til voksenlivet,
børn har brug for meget andet og denne dreng er 6 år, og altså ikke en mand,
har ikke et arbejde, og pauser er individuelle de flest steder, og han er jo
en kvik dreng, så har tager sikkert et job hvor han selv er ansvarlig for
hvor lange pauser han tager
>
> Det korte her er at han har fået en dum vane og den har han fået fordi han
> har fået lov (han gør det fordi han kan).
Ja men så skriv dette til marianne
> Det er fuldstændigt lige meget hvem der har skabt problemet det skal bare
> løses og det har intet med straf at gøre, tværtimod.
> Alt det psyko crap er til at kaste op over og er næsten altid overkill og
> der bliver over fokuseret på om nu barnet kan tage skade at man helt glemmer
> om ikke barnet tager mere skade af ikke at få sat grænser.
Så må du jo kaste op.
Men det var nu ikke dig jeg skrev til.

Vh Kevin
>
> Mvh
> Henrik
>

--
Fjern nospam ved privat svar

---

Hej Henrik

Insideout wrote:
> At lade et barn side og hænge over maden så længe som der her er tale om er
> efter min mening mangel på grænsesætning.

Vi er ret gode til at sætte grænser generelt, men lige her er det svært,
specielt fordi han er ret lille og tynd af sin alder ( 105 cm og 14
kilo) så han har ikke noget at give af når han ikke spiser.
Det vi har haft bedst resultat med er at fjerne maden efter ½ time og så
iøvrigt lade ham hyle alt det han gider, men igen, han er ikke ret stor
og han spiser forsvindende lidt og har gjort det altid.

> Det korte her er at han har fået en dum vane og den har han fået fordi han
> har fået lov (han gør det fordi han kan).

Jeg ved ikke om du mener at han har gjort dette bevidst siden før han
fyldte et år?


--
Med venlig hilsen
Marianne Feddersen

---

Hej Kevin

Kevin wrote:
> Jeg ville prøve at se hvad der er galt i spisesituationerne, når jeg selv
> deltog, prøve at finde ud af hvardan stemningerne er, og se på mig selv som
> udløseren og derfor også løsningen på problemet og se på hvordan familiens
> vaner er.

Det er muligt at du har ret, men jeg holder på at det ikke bare har med
det at gøre, idet problemet har været der siden han var knapt et år.
Vores anden søn har ikke noget problem, han sætter sig, spiser og siger
til når han ikke kan spise mere. Så meget forskel kan der da ikke være,
eller....?


--
Med venlig hilsen
Marianne Feddersen

---

10/10/03 15:25Marianne Feddersen Skrev

> Så meget forskel kan der da ikke være,
> eller....?

Næh sikkert ikke, jeg håber bare du finder ud af noget, og mener at det vel
er et forsøg værd at få noget assistance? det får du jo også senere på
måneden så pøj pøj.

VH Kevin
--
Fjern nospam ved privat svar

---

Hej Marianne.

Jeg tror at I skal prøve at hjælpe ham med at lære at spise hurtigere, altså
lidt pisk og gulerodsmetode, det har i hvert fald virket med min pige på nu
6 år. Hun er helt besat af tegenfilm, men det kræver at hun kan spise
morgenmad på ½ time at få lov til at se tegnefilm om morgenen. De dage vi
spiser frokost hjemme prøver vi at passe det ind med at vi spiser lige før
vi skal gå/køre et sted hen, altså igen sætte hvor lang tid måltidet skal
vare, vi skal køre om 3 kvarter. Som seksårig er han bekendt med fem
minutter, så tæl ned med 5 minutters inteval, vi skal gå om 20 minutter, om
15 minutter osv. 5 minutter før måltidet skal slutte begynder I at pakke
sammen og rydde af bordet, lad ham sidde og bed ham om at blive færdig for
nu skal I gå. Og gå så sammen med ham også selvom han ikke er færdig. Find
ud af hvad han spiser hurtigst af varm mad, hos os er det pasta eller
flødestuvede kartofler, server det til aftensmaden med chips/is/slik til
dessert, som man må spise lige efter man har tømt tallerkenen, fyld hans
tallerken med halvdelen af hvad han normalt spiser og giv kun vand til at
drikke,det mætter ikke så meget som noget andet, lad bare brormand være med,
det er sundt med lidt konkurrence, bare vær sikker på at der er noget guf
til ham når han når så langt. Hos os har det også hjulpet at de andre børn
må gå fra bordet når de er færdige. Bordskikken har jeg indført nu igen uden
protester, fordi måltidet som regel er overstået på 3 kvarter. Efter at I er
færdige med at spise rejser I Jer og rydder af bordet, lad ham spise færdig
mens I gør det og advar ham om at når alt andet er taget ud så skal hans
tallerken også ud. Lær ham at drikke suppe af krus, hvis ham senere på
aftenen bliver sulten, Knorkoppen er et hit, lidt kogende vand og vupti du
har et lille mellemmåltid som ikke skal tygges. Når han er så lille som du
beskriver har han måske også en meget lille mavesæk, som har brug for mange
små måltider. Har du prøvet at lade madpakken bestå ef yoghurt? evt.
drikkeyoghurt, og så en grovbolle han kan tage i hånden når han går ud.

Ja det var lige en lang smøre, spørg hvis der er noget du ikke forstår, mine
tanker ligger allerede på hovedpuden. Godnat Nina.

---

Hejsa NG

Hmm... her er nogle af mine personlige tanker om emnet.

Der er jo mange årsager til at børn spiser meget langsomt. Nogle børn er
bare ikke så hurtige og skal selvfølgelig forstyrres mindst muligt under
måltidet, så de får chancen for at blive mætte. Hvis de bliver afledt eller
falder i staver, så mind dem stille om at spise. "Tag lige en bid mere"

Børns bedste måde at styre forældrene på er også igennem maden og ja, det
kan de allerede gøre før de er et år. de kan udmærket aflæse på mors eller
fars kropssprog at det er kejseren af den høje stol, det kontrollerer
måltidets gang. Det er dybt frustrerende og da især, når barnet i forvejen
er slankt. Jo mindre opmærksomhed barnet får på grund af den manglende eller
langsomme spisning des bedre. Hvis barnet ved, at det har mors og fars fulde
opmærksomhed under hele måltidet, hvis det praktisk talt ikke spiser, ja
hvorfor skulle det så ændre på noget? Det er da vildt hyggeligt! Er der mere
end et barn, kan man f.eks. snakke længe og hyggeligt med det andet barn og
kun kort med det langsomt spisende med den "belønning" at man sludrer mere,
når spisningen skrider fremad. Børn tager ikke skade af at få at vide, at:
"Vi venter med at snakke mere nu, for du glemmer jo helt at spise, hvis vi
snakker mere nu" eller hvordan man nu siger det... Slik som belønning, eller
straf omkring ikke at få dessert når det andet barn får, bryder jeg mig ikke
om...

Jeg tror ikke ovennævnte altid skyldes en decideret magtkamp eller mangel på
grænser i hverdagen, men måske at skolestarten lige kræver de fleste
ressourcer og måske ER han blevet lidt forvirret og føler det hele er
uoverskueligt, hvilket er helt naturligt. Så er det jo rart stadig at have
styr på og magt over nogle andre ting i ens hverdag...

"Hald" <ninahald@XXXprivate.dk> skrev i en meddelelse
news:3f8f0e17$0$45324$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej Marianne.
>
> Jeg tror at I skal prøve at hjælpe ham med at lære at spise hurtigere,
altså
> lidt pisk og gulerodsmetode, det har i hvert fald virket med min pige på
nu
> 6 år. Hun er helt besat af tegenfilm, men det kræver at hun kan spise
> morgenmad på ½ time at få lov til at se tegnefilm om morgenen. De dage vi
> spiser frokost hjemme prøver vi at passe det ind med at vi spiser lige før
> vi skal gå/køre et sted hen, altså igen sætte hvor lang tid måltidet skal
> vare, vi skal køre om 3 kvarter. Som seksårig er han bekendt med fem
> minutter, så tæl ned med 5 minutters inteval, vi skal gå om 20 minutter,
om
> 15 minutter osv. 5 minutter før måltidet skal slutte begynder I at pakke
> sammen og rydde af bordet, lad ham sidde og bed ham om at blive færdig for
> nu skal I gå. Og gå så sammen med ham også selvom han ikke er færdig. Find
> ud af hvad han spiser hurtigst af varm mad, hos os er det pasta eller
> flødestuvede kartofler, server det til aftensmaden med chips/is/slik til
> dessert, som man må spise lige efter man har tømt tallerkenen, fyld hans
> tallerken med halvdelen af hvad han normalt spiser og giv kun vand til at
> drikke,det mætter ikke så meget som noget andet, lad bare brormand være
med,
> det er sundt med lidt konkurrence, bare vær sikker på at der er noget guf
> til ham når han når så langt. Hos os har det også hjulpet at de andre børn
> må gå fra bordet når de er færdige. Bordskikken har jeg indført nu igen
uden
> protester, fordi måltidet som regel er overstået på 3 kvarter. Efter at I
er
> færdige med at spise rejser I Jer og rydder af bordet, lad ham spise
færdig
> mens I gør det og advar ham om at når alt andet er taget ud så skal hans
> tallerken også ud. Lær ham at drikke suppe af krus, hvis ham senere på
> aftenen bliver sulten, Knorkoppen er et hit, lidt kogende vand og vupti du
> har et lille mellemmåltid som ikke skal tygges. Når han er så lille som du
> beskriver har han måske også en meget lille mavesæk, som har brug for
mange
> små måltider. Har du prøvet at lade madpakken bestå ef yoghurt? evt.
> drikkeyoghurt, og så en grovbolle han kan tage i hånden når han går ud.
>
> Ja det var lige en lang smøre, spørg hvis der er noget du ikke forstår,
mine
> tanker ligger allerede på hovedpuden. Godnat Nina.
>
>