/ Forside / Teknologi / Internet / E-Mail / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
E-Mail
#NavnPoint
o.v.n. 20481
miritdk 16341
Klaudi 15149
refi 14168
dk 5555
tedd 5322
webnoob 5265
BjarneD 5014
emesen 4154
10  bentjuul 3460
[The Bat!] Skabeloner i forskellige sprog
Fra : Lars Stokholm


Dato : 17-10-03 11:23

Man kan for hver kontakt i adressebogen angive skabeloner for ny mail,
svar osv. Det er smart nok, men jeg kunne bedre tænke mig hvis alle
mails jeg sendte til dk-domæner brugte en danske skabelon og alle andre
brugte en engelsk skabelon.

Er der nogen der ved om - og i så fald hvordan - dette kan opnås?

Jeg har prøvet en *@*.dk-kontakt, men det virkede som forventet ikke.

--
Lars Stokholm

These fights of fantasy make your wounds more sore, but you've every
right to even grab at the last straw - Kate Bush (The Empty Bullring)

 
 
Britt Malka (23-10-2003)
Kommentar
Fra : Britt Malka


Dato : 23-10-03 13:28

On 17 Oct 2003 10:23:20 GMT, Lars Stokholm <monospam@mail.dk> wrote:

>Er der nogen der ved om - og i så fald hvordan - dette kan opnås?

Ja, du skal bruge Kviktekster til formålet. Det fungerer i hvert fald,
og det er let og hurtigt. Jeg citerer lige fra en mail, jeg skrev i
november 2002 på vores mailing-liste om The Bat!:


Sådan gør du:

Vi starter med en skabelon til nye breve og en til at besvare dem med.
De vil begge være på dansk, men bagefter kan de let oversættes til de
sprog, og derforuden har brug for at skrive i.

Disse KvikTekster kan bruges i stedet for skabelonerne. Fordelen er,
at man lynhurtigt kan skifte imellem formelle og uformelle breve,
dansk, engelsk, fransk eller hvad man nu ønsker.

Når man skal oprette en KvikTekst, kan man vælge Funktioner ->
KvikTekst -> Tilføj.

Dernæst skal man skrive et navn. Lige nu hedder punktet "Håndtering",
men det bliver ændret til "Kaldenavn".

Dette kaldenavn er vigtigt, for det er det, du skal bruge til at
anvende KvikTeksten. Vælg derfor et navn, du let kan huske, og som
passer til netop denne KvikTekst.

Selv har jeg KvikTekster til Standard Dansk Ny og Standard Dansk Svar,
og Ven Dansk Ny og Ven Dansk Svar (samme gælder for engelsk og
fransk), og for at kalde dem har jeg valgt hhv. st-dk-ny og st-dk-sv
samt ven-dk-ny, ven-dk-sv, st-en-ny, st-en-sv, st-fr-ny og st-fr-sv og
så videre...

I skal vælge det navn, I synes bedst om, men her i teksten bruger jeg
mine egne betegnelser.

Det, jeg godt vil have ind i KvikTeksten, er dato og tid, stavekontrol
på det korrekte sprog, en hilsen, placering af markøren og en
afslutning.

KvikTeksten kan senere udbygges med andre, smarte funktioner.

I oprettelsen er det smart at vælge at dele KvikTeksen med andre
konti, for så kan den bruges fra alle konti.

Nu kan man enten skrive koderne eller klikke sig vej via knappen
Makroer i bunden. Hvis man bruger knappen, bliver procenttegnet i
starten af makroens navn automatisk indsat, men I kan også uden videre
skrive teksten her af.

I den første linje har jeg kort datoformat for at undgå engelske
titler i den danske skabelon.

Jeg har indsat makroen "clear" for at fjerne en eventuelt anden
skabelon, og stavekontrollen vil bruge en dansk ordbog takket været
makroen "language", hvor jeg har valgt DA for dansk. Engelsk er EN,
fransk er FR. På stående fod kan jeg ikke huske andre, men disse
fremgår af hjælpefilen (Tip - brug F1, mens du er i gang med at lave
KvikTeksten.)

TOFNAME er den makro, der indsætter personens fornavn. Ønsker du det
fulde navn, skal der bare så TONAME.

Cursor indsætter markøren, der, hvor du kan gå i gang med at skrive.

Neden under %cursor har jeg min afslutning, der ALTID bør indledes med
to streger og et mellemrum (-- ). Dette kan nemlig aflæses af rigtige
mailprogram således, at alt det, der er nedenunder, automatisk bliver
skåret væk, når man besvarer.

Til sidst har jeg en henvisning til min fil med taglines/cookies (se
evt. www.supermalka) og koden, der indsætter den aktuelle version af
The Bat! og Windows, som jeg benytter.

For at denne mail ikke skal blive for lang (jeg ved det godt, det ER
for sent!), fortsætter jeg med svar-skabelonen i en anden mail, når
jeg har fået tilbagemelding på, om jeg skal fortsætte.

------------------------------------------


%DATESHORT, %TIME %CLEAR %language="DA"

Goddag %TOFNAME,

%cursor

--

Med venlig hilsen

Britt Malka

.... %COOKIE="d:\programmer\the bat!\dansk.txt"


Mailer: Ritlabs SecureBat! v%THEBATVERSION (%TheBatSerialNumber) under
%-
%WINDOWSPLATFORMNAME %-
%WINDOWSMAJORVERSION.%WINDOWSMINORVERSION




>Jeg har prøvet en *@*.dk-kontakt, men det virkede som forventet ikke.

Hvad betyder det?
--
Britt Malka
Få Tips & Tricks og ny inspiration til hjemmesiden m.m. - www.tips-og-tricks.com/tilmeld.html
(Svar ikke til denne e-mail-adresse. Mail slettes på serveren p.g.a. spam)

Lars Stokholm (23-10-2003)
Kommentar
Fra : Lars Stokholm


Dato : 23-10-03 19:10

In dk.edb.internet.software.mail+news, Britt Malka wrote:

> Ja, du skal bruge Kviktekster til formålet. Det fungerer i hvert fald,
> og det er let og hurtigt. Jeg citerer lige fra en mail, jeg skrev i
> november 2002 på vores mailing-liste om The Bat!:

[...]

Phew... Det var godt nok langt. :) Jeg kigger på det. Foreløbigt tak.

>> Jeg har prøvet en *@*.dk-kontakt, men det virkede som forventet ikke.
>
> Hvad betyder det?

Jeg prøvede at lave en kontakt der hed *@*.dk (altså alle danske
adresser. Den ville jeg så have kunne tilføje en skabelon til (til ny,
svar osv.). Men det var et vildt skud i tågen.

--
Lars Stokholm

These fights of fantasy make your wounds more sore, but you've every
right to even grab at the last straw - Kate Bush (The Empty Bullring)

Lars Stokholm (23-10-2003)
Kommentar
Fra : Lars Stokholm


Dato : 23-10-03 19:44

In dk.edb.internet.software.mail+news, Britt Malka wrote:

> Fordelen er, at man lynhurtigt kan skifte mellem ["kviktekster"...].

Det var en del mindre omfattende, end det forekom af længden på dit
svar, må man sige. Men man skal altså selv tvinge en kviktekst frem
gennem menusystemet?

--
Lars Stokholm

These fights of fantasy make your wounds more sore, but you've every
right to even grab at the last straw - Kate Bush (The Empty Bullring)

Britt Malka (23-10-2003)
Kommentar
Fra : Britt Malka


Dato : 23-10-03 22:27

On 23 Oct 2003 18:44:20 GMT, Lars Stokholm <monospam@mail.dk> wrote:

>Det var en del mindre omfattende, end det forekom af længden på dit
>svar, må man sige.

Det var godt.

>Men man skal altså selv tvinge en kviktekst frem
>gennem menusystemet?

Nej, i samme øjeblik du starter på en ny mail fx, og har skrevet
modtageren og emnet og er nede i brevfeltet, så skriver du fx st-dk-ny
og taster Ctrl+Mellemrum.

Så indsættes skabelonen.

Du kan selvfølgelig vælge nogle kortere kaldenavne, men jeg havde et
helt system af st (for standard), ven (du på fransk, venskabelig
hilsen) dk, fr eller en, ny ellre sv (svar).

Hvis du fx kun vil have en dansk til ny og svar, kan du bare kalde den
dkny og dksv fx. og de engelske enny ensv.
--
Britt Malka
Gør din hjemmeside juleklar - www.tips-og-tricks.com/tilmeld.html
(Svar ikke til denne e-mail-adresse. Mail slettes på serveren p.g.a. spam)

Lars Stokholm (24-10-2003)
Kommentar
Fra : Lars Stokholm


Dato : 24-10-03 07:26

In dk.edb.internet.software.mail+news, Britt Malka wrote:

>> Men man skal altså selv tvinge en kviktekst frem
>> gennem menusystemet?
>
> Nej, i samme øjeblik du starter på en ny mail fx, og har skrevet
> modtageren og emnet og er nede i brevfeltet, så skriver du fx st-dk-ny
> og taster Ctrl+Mellemrum.

Ok, det er jo noget nemmere. Jeg takker og bukker.

--
Lars Stokholm

These fights of fantasy make your wounds more sore, but you've every
right to even grab at the last straw - Kate Bush (The Empty Bullring)

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste