/ Forside / Interesser / Dyr / Heste / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Heste
#NavnPoint
dova 1741
o.v.n. 570
Teil 560
AG112 475
hjr 430
Chamira 426
Nordsted1 405
arne.jako.. 370
Balcanard 350
10  jannie73 328
Giftige planter/træer og buske
Fra : Anet


Dato : 24-10-03 08:18

Jeg har her prøvet at gengive hvad der står i bogen "Hesten Husapotek" af
Dr. Med. Vet. Jürgen Bartz på dansk ved Erik Egholm 1 udgave, 1 oplag 1999
om giftige planter/buske og træer. Der kan jo sagtens være kommet nogle til
siden at bogen er skrevet. Nogle af planterne er afbilledet i bogen og andre
har jeg i min bog der hedder "Ukrudtbekæmpelse i landbruget" som er udgivet
fra Forskningscenter Flakkebjerg Afdeling for plantebeskyttelse 3. udgave
fra 1998. På nedenstående rækker har jeg også skrevet den latinske
betegnelse for planten så er det nemmere at søge på planten på nettet hvis I
vil se hvordan den ser ud.

Mange giftige planter vil en hest gå uden om på marken i frisk tilstand, men
i hø er det ligesom camufleret for hesten, og derfor kan hesten komme til at
spise tørre planter som stadig har en giftig og leverskadende efftekt på
hesten. Derfor er det også en rigtig god ide´, at gå ud på den mark hvor ens
hø skal slåes og kigge efter de giftige planter. Men man må aldrig stole
helt på at hesten selv kan sortere de giftige planter fra på folden. De
fleste af os kender nok det med at man er ude at ride en tur og så snupper
hesten en bid i et ubevogtet øjeblik af en gren eller noget grønt der står i
vejsiden. Denne gren kan så være meget farlig for hesten. Vi har b.la en
nabo som har en kæmpe stor og flot guldregn stående hvor vi rider forbi. Jeg
har aftalt med min datter, at hun rider i kanten af marken lige på det sted
i modsatte side af vejen (er en rolig sidevej). Min datters hest er nemlig
en af de heste der pludselig snapper ud og vupti har han revet et stykke
gren af. Jeg tror at især i de sidste år er man generelt blevet meget mere
opmærksomme på alle de farlige planter/træer og buske som der findes i vores
natur. Og meget mere opmærksom på de store skader på f.eks lever det kan
give og i nogle tilfælde så dør hesten af at have spist plante/træ eller
busk. Jeg kan huske at vores ridelærer en gang sagde da jeg var barn at bare
en mundfuld Taks det var nok til at slå en stor hest ihjel.


Planterne kan deles op som nedenunder i

>Meget giftige<

Almindelig fingerbøl (Digitalis Purpurea) findes i skovbryn, enge og haver
Brandbæger (Senecio) findes i græsmarker, agerjord, vejkanter. Der findes
flere arter af den
Bulmeurt (Hyoscycamus Niger)
Galnebær (Atropa Belladonna)
Gifttyde (Cicuta Virosa) findes især ved vandhuller
Pigæble (Datura Stramonium)
Stormhat (Aconitum) der er flere arter af den
Sump-Padderok (Equisetum Palustre) findes i fugtige enge


>Giftige<

Bidende ranunkel (Ranunculus Acris) findes i fugtige engdrag
Guldblomme (Arnica Montana) findes i sure jorder
Hvid foldblad (Veratrum Album) dyrkes i haver
Høst-tidløs (Colchicum Autumnale) findes sjældent i vild tilstand, dyrkes i
haver
Liljekonval (Convalaria Majalis) findes i skovbryn
Lupin (Lupinus) der findes flere arter både vildtvoksende og i haver
Natskygge (Solanum) der findes flere arter
Ranunkel (Helleborus) der findes flere arter.
Svaleurt (Chelidonium Majys)
Tobak (Nicotania)
Vår-adonis (Adonis Vernalis) findes i tørre græsklædte steder, krat,
undertiden i dyrkede områder


>Svagt giftige<

Boghvede (Fagopyrum) der findes flere arter på især tørre marker
Finmarks-post ( Ledum Palustre)
Gyvel (Sarothamnus Scoparius) findes i hedelandskaber
Mistelten (Viscum Album)
Perikon (Hypericum) findes i flere arter mest på tørre marker
Ramsløg (Allium Ursinum)
Sommerhyld (Sambucus Ebulus)
Vortemælk (Euphorbia) findes i flere arter og mest på tørre marker
Ørnebregne (Pteridium Aquilinum) findes på fugtige enge og i skovbryn


>Almindeligt forekommende giftige buske, hække og træer<

Buksbom (Buxus Sempervivens)
Eg (Quercus) findes i flere arter
Guldregn (Laburnum Anagyroides)
Oleander (Nerium Oleander)
Pebertræ (Daphne Mecerium)
Robinie, uægte akacie (Robinia Pseudocacia)
Sevenbom (Juniperus Sabinal)
Taks (Taxus Baccata)
Tuja (Thuja Occidentalis)


--
~ Hilsen
Annette ~



 
 
Marlene (24-10-2003)
Kommentar
Fra : Marlene


Dato : 24-10-03 09:03


"Anet" <anet49FJERN@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f98d1b8$0$29306$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Jeg har her prøvet at gengive hvad der står i bogen "Hesten Husapotek" af
> Dr. Med. Vet. Jürgen Bartz på dansk ved Erik Egholm 1 udgave, 1 oplag
1999
> om giftige planter/buske og træer.

Snip

Hej Annette.

Tusind tak for den uddybende redegørelse af de giftige planter - jeg vil
gemme dit indlæg. Da jeg har en del med planter at gøre, genkendte jeg dog
de fleste som giftige, men jeg troede faktisk ikke, at de var giftige for
dyr også. F.eks. fingerbøl (Digitalis), som jeg sår mange arter og sorter af
hvert år, spiser mine høns glædeligt uden at tage skade, men de er jo
giftige for mennesker. Derfor undrer det mig måske lidt, at de også er
giftige for heste. Ligeledes med Aconitum, stormhat, ej heller giftig for
høns, men for heste ???? (_Og_ for mennesker). Derfor må jeg gå ud fra, at
de planter, der er giftige for mennesker, også er giftige for heste (????).

Mvh. Marlene.



Anet (24-10-2003)
Kommentar
Fra : Anet


Dato : 24-10-03 09:09


"Marlene" <tunnefjern@heaven.dk> skrev i en meddelelse
news:bnamb5$um1$1@news.cybercity.dk...
Da jeg har en del med planter at gøre, genkendte jeg dog
> de fleste som giftige, men jeg troede faktisk ikke, at de var giftige for
> dyr også. F.eks. fingerbøl (Digitalis), som jeg sår mange arter og sorter
af
> hvert år, spiser mine høns glædeligt uden at tage skade, men de er jo
> giftige for mennesker. Derfor undrer det mig måske lidt, at de også er
> giftige for heste. Ligeledes med Aconitum, stormhat, ej heller giftig for
> høns, men for heste ???? (_Og_ for mennesker). Derfor må jeg gå ud fra, at
> de planter, der er giftige for mennesker, også er giftige for heste
(????).
>
(klip)

Ja, det er ganske interessant at nogle planter er giftige for det ene væsen
og ikke for det andet væsen. Men man kan nok ikke være for forsigtig når det
gælder giftige planter. Hvis der er nogen af planterne som du ikke kan finde
frem til udseendet på så vil jeg gerne prøve at kigge i mine bøger for at
finde dem til dig.


--
~ Hilsen
Annette ~
>



Marlene (24-10-2003)
Kommentar
Fra : Marlene


Dato : 24-10-03 12:12


"Anet" <anet49FJERN@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f98dddc$0$29397$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...

Snip

Hvis der er nogen af planterne som du ikke kan finde
> frem til udseendet på så vil jeg gerne prøve at kigge i mine bøger for at
> finde dem til dig.

Det var sødt af dig - det kan være, at jeg henvender mig senere.... Nettet
kan nok også hjælpe i de fleste tilfælde, mon ikke?

God weekend til jer alle

Mvh. Marlene.



Anet (24-10-2003)
Kommentar
Fra : Anet


Dato : 24-10-03 12:18


"Marlene" <tunnefjern@heaven.dk> skrev i en meddelelse
news:bnb1d6$1gc7$1@news.cybercity.dk...
>
> Hvis der er nogen af planterne som du ikke kan finde
> > frem til udseendet på så vil jeg gerne prøve at kigge i mine bøger for
at
> > finde dem til dig.
>
> Det var sødt af dig - det kan være, at jeg henvender mig senere....
Nettet
> kan nok også hjælpe i de fleste tilfælde, mon ikke?
>
(klip)

Ja, jeg tror du kan finde de allerfleste på nettet og derfor skrev jeg også
de latinske navne så er chancerne større.


--
~ Hilsen
Annette ~



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408921
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste