"Peter" <pm@nix.invalid> skrev i en meddelelse
news:3f98455f$0$54820$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > Hvis der er tale om et forbrugslån i den størrelsesorden, hvor der ikk
har
> > været plads til at tage pant i huset eller lignende, så er det faktisk
ikke
> > noget specielt dårlig rente overhovedet.
>
> Har checket det, lånet er pt. på 279.144,78 kr. (Effektiv udlånsrente:
> 9,308%). Det er gamle forbrugsgæld, men det meste er tab i forbindelse med
> salg af lejlighed på Frederiksberg for mange år tilbage (hvis de bare
havde
> beholdt den var de rigtig godt stillet i dag, men sådan er det jo)...
Lad os se.. 9,308%/år.. det må være rentetilskrivning 4 gang om året på et
9% lån. Har jeg ikke...
Jo, her er en folder om priser hos Nordea... lad os se.. (gruble..) kan ikke
lige se hvad det skulle være for et lån. Gad vidst om det er et lån der er
etableret som fastforrentet?
> De betaler 3.600 kr. hver måned, men alligevel er en meget stor del
renter.
> De vil ikke have et andet lån så de kan starte en forbrugsfest igen, bare
> have mulighed for opsparing til forbedringer af deres hus. De har begge et
> god hyre (lidt over middel vil jeg sige), men 3.600 er bare for meget til
> der er plads til opsparing.
Har de nogen speciel tidshorisont på det? Min pointe er såmænd blot, at det
bedste form for opsparing, ofte er at tilbagebetale sin lån så hurtigt som
muligt (ihvertfald hvis vi ikke taler realkredit, hvor man kan spekulere i
rentesvingninger, både i forhold til sine realkreditlån, og som kursværn mod
faldende ejendomspriser).
Det afhænger jo lidt af hvordan Nordea så bedømmer familiens økonomi. Hvis
de igennem en periode viser de nemt afdrager på deres lån, og iøvrigt ellers
overholder deres forpligtigelser, har de jo muligvis mulighed for på et
senere tidspunkt at få forhøjet deres nuværende lån, til brug for
istandsættelsen. Derved får de rent faktisk også en "bedre rente" end de
ellers ville have fået på en opsparingskonto.
Men det afhænger jo naturligvis af, om Nordea allerede mener at de har
spændt buen til det yderste i deres långivning, og derfor ønsker om muligt,
at formindske engagementets omfang. I første omgang burde de tage en snak
med deres rådgiver vedr. dette. Personen kan efter al sandsynlighed ikke
sige, at om x måneder, når i har afdraget y kroner, vil jeg bevillige jer z
kroner til forbedring. Men det kan give en ide om hvad der skal til, for at
banken umiddelbart vil være positivt stemt for yderligere udlån. (Læg evt.
mærke til, at forbedring af ejedommen ofte er en af de ting banken gerne
medvirker til, da der her kommer en værditilvækst ud af investeringen).
>De har et realkreditlån gennem Nordea med en hovedstol på 891.000 (30 år).
>Et helt almindeligt realkreditslån med en fast rente på 5%.
5% er jo en udemærket obligation at have lån i. Intet galt i det. Men derfor
kan man jo godt spekulere i, at skrifte den ud med noget andet. Man kan
f.eks. overveje rentetilpasningslånene da man her kan få en billigere
ydelse, end på de fastforrentede lån. Men de er ret farlige, _specielt_ hvis
økonomien i forvejen er stram. (De fleste banker/realkredit bruger som
tommelfingerregel, at man skal have råd til at renten stiger 2 %). Så det er
langt fra sikkert banken overhovedet vil gå med til den model. Ellers er der
de afdragsfri lån eller substitutprodukter, og her er der måske en reel
mulighed. Et af de største fokusområder til dem, er jo netop muligheden for
at nedbringe dyr gæld hurtigere end realkreditgælden (den billige gæld). Med
næsten 300K i gæld til 9% kunne det jo være oplagt at se på hvad der var af
muligheder for, at afdrage mere på den gæld, mod mindre på realkreditgælden.
Dette kunne muligvis give et bedre rådighedsbeløb - eller også kunne man
afdrage gælden hurtigere!
> Desuden har de et Ejerskiftelån på 167.647,23kr (30 år på 6,398%). For mig
> virker disse tre lån noget mærkeligt... Det må kunne gøres billigere,
måske
> skulle lillebror gå med sin søster i banken :)
Det må være 6,25 med 4 rentetilskrivninger. (Tjecker folderen) - jamen så er
de vidst allerede fordel+ kunder (se mit indlæg andetsted i tråden).
Det gør det jo unægteligt noget svære at trækken en hvid kanin op ad
hatten..
> > De nye afdragsfrie lån er bestemt ikke nogen dårlig idé i sig selv, men
det
> > kræver en overordentlig kompetent rådgivning, hvis det er noget man vil
> > kaste sig ud i.
> >
> > Vær desuden opmærksom på, at f.eks. Nordea (næsten i al hemmelighed) har
> > lanceret et produkt i tilknytning til deres palette af afdragsfrie
lån,hvor
> > der i stedet for en konvertering oprettes en slags kassekredit, som så
> > bruges til at betale afdragene med i stedet. Derved undgår man at
> > konvertere, og løsningen vil derfor ofte være billigere og mere
fleksibel.
>
> Det er netop Nordea de har, jeg tror jeg vil bede min søster om at bonke
> hende bankrådgiver blidt og venligt i hovedet,- og hvis det ikke hjælper
så
> må de få en anden rådgiver...
Ro på :) Det er slet ikke sikkert der er så meget at gøre, og så er det
altså ikke rådgiverens skyld. Engang imellem er der bare mennesker som får
sat sig for hårdt i det, og så må der bare gå noget tid med afdrag, inden de
kan gældsætte sig yderligere. Dette er ikke ment som noget negativt, eller
som en fordømmelse, blot som en konstatering af, at de færreste mennesker
kan få at det de vil have, præcist når de vil have det. Jeg kender
naturligvis ikke din søster og hendes mand, men jeg har hørt om flere
eksempler på familier, der køber det størst mulige (ofte ældre) hus, og
derefter opdager de ikke umiddelbart har råd til at istandsætte det. Inden
man kommer i den situation bør man vurdere, om man kan leve i et uistandsat
hus i en årrække, eller om man vil bo i noget lidt mere
moderne/funktionssikkert, men mindre hus.
Men udforsk mulighederne for at få en afdragskredit. Dette kræver dog at der
er friværdi i ejendommen, da der som udgangspunkt kræves ejerpantebrev på
kredittens maksimum.
Ellers kig på mulighederne for at omlægge til afdragsfri realkreditlån - men
vær opmærksom på omkostningerne i forhold til hvad der spares ved hurtigere
at betale af på "279K" lånet.
Hvem ved, måske kan de endda få råd til istandsættelsen, blot ved at omlægge
til afdragsfri lån?
-dev