/ Forside / Interesser / Andre interesser / Religion / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Religion
#NavnPoint
mblm 1770
summer 1170
ans 1142
JanneP 1010
e.p. 880
Rellom 850
Teil 728
refi 645
o.v.n. 630
10  molokyle 587
Hvad er religion ?
Fra : Jan Jacobsen


Dato : 16-10-03 19:59

Hej ædle læser....

Nu har jeg læst lidt hist og her om religion og jeg vender ofte tilbage til
det samme spørgsmål.... hvad er religion?

Hvis religion er troen på Gud og Biblen's skrifter... hva så med andre tros
samfund... er de gudeløse...
Det er vist nok sådan (ved ikke om jeg har helt ret, men det tror jeg vist
nok) at ALLE de store religioner har EEn gud og kun EEn. såååååeeee hvem
har den rette tro. Er det katolikkerne, lutheranerne, adventisterne
muslimerne eller animisterne....

For hvis religion er troen på noget eller nogen som du/i har fået fortalt
har du jo muligheden for at stille kritiske spørgsmål til det der blir
fortalt. Hvis brugtbilsforhandleren fortæller at det er en super god bil du
kikker på, så stiller du vel kritiske spørgsmål til ham. Så er det jo bare
om du også gør det overfor de religiøse hvervemennesker.... eller præsten.

For mig er religion troen på noget der er positivt, men ikke efter de
religiøse forskrifter i hverken Bibel, Koran eller hvad det nu måtte hedde.

Jan T




 
 
Rasmus Underbjerg Pi~ (16-10-2003)
Kommentar
Fra : Rasmus Underbjerg Pi~


Dato : 16-10-03 21:56

"Jan Jacobsen" <jan_torbin@jacobsen.tdcadsl.dk> mælte sligt:

>Hej ædle læser....

Hej Jan

>Nu har jeg læst lidt hist og her om religion og jeg vender ofte tilbage til
>det samme spørgsmål.... hvad er religion?

Det er spørgsmål, som ikke nemt lader sig afgøre. Der findes et væld af
forskellige forsøg på at definere hvad "religion" egentlig er - men der findes
ingen definition, som alle kan blive enige om. En udbredt type definerer
religion som "omgang med guddommelige/overnaturlige magter", men så bliver
spørgsmålet, hvordan man afgør, om noget er "guddommeligt" eller
"overnaturligt", og det er ligeledes et helt studium for sig.

>Hvis religion er troen på Gud og Biblen's skrifter... hva så med andre tros
>samfund... er de gudeløse...

Nej, vel. Det er en håbløs definition i en saglig debat.

>Det er vist nok sådan (ved ikke om jeg har helt ret, men det tror jeg vist
>nok) at ALLE de store religioner har EEn gud og kun EEn.

Nej, det er ikke tilfældet. De to største religioner er ganske vist (formelt)
monoteistiske (dvs. de har kun én gud), nemlig kristendommen og islam, men den
tredjestørste religion er hinduismen, som i alle sine former har ca. 1 mia.
tilhængere, og den er ganske klart polyteistisk - dvs. de tilbeder flere
guder. Derefter kommer buddhismen, som skiftevis kan karakteriseres som
ateistisk, agnostisk, monoteistisk eller polyteistisk.

>For hvis religion er troen på noget eller nogen som du/i har fået fortalt

Det er næppe nogen god definition på religion. Det er snarere en definition på
tillid.

>For mig er religion troen på noget der er positivt, men ikke efter de
>religiøse forskrifter i hverken Bibel, Koran eller hvad det nu måtte hedde.

Men hvem skal da afgøre, hvad der er positivt? Hvis fundamentalistiske kristne
tror på dommedag og evig fortabelse, er det så ikke religion?

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Wahrlich, ich that wohl Das und jenes an Leidenden: aber Besseres
schien ich mir stets zu thun, wenn ich lernte, mich besser freuen.
Seit es Menschen giebt, hat der Mensch sich zu wenig gefreut:
Das allein, meine Brüder, ist unsre Erbsünde!"

Filip Drejer Johnsen (16-10-2003)
Kommentar
Fra : Filip Drejer Johnsen


Dato : 16-10-03 22:48

"Jan Jacobsen" skrev i en meddelelse
> Nu har jeg læst lidt hist og her om religion og jeg vender ofte tilbage
til
> det samme spørgsmål.... hvad er religion?

Jeg definerer religion som en tilbedelsesordning. Hertil hører såvel
monoteistiske religioner som kristendom, islam og jødedom, men også
polyteistiske religioner som hinduisme. I min definition betyder religion
ikke "sandhed", og derfor er der mange religioner.

Der findes også en del religioner, der ikke direkte har med tilbedelse at
gøre, men måske indirekte. Mere filosofiske systemer. Men her må jeg så sige
at "ligner det en and, vralter det som en and og siger det som en and så er
det en and". Nok ikke en definition, der kan bruges videnskabeligt, men det
virker fint for mig.

Med venlig hilsen

Filip Johnsen



polpot (17-10-2003)
Kommentar
Fra : polpot


Dato : 17-10-03 07:31

hej jan.
der findes kun 1 monoteitisk religion, denne hedder islam.
Kristendommen taler for ingen frelse uden jesus.
og kristne er det troen på jesus,helligånden,samt gud.
verdens 3 største religioner hedder kristendom, jødedom samt islam.
dette indlæg, er ment som en rettelse til tideligere indlæg, i en
elllers god debat.
mvh polpot

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"


Peter B. Juul (17-10-2003)
Kommentar
Fra : Peter B. Juul


Dato : 17-10-03 09:48

"polpot" <polpot.news@kandu.dk> writes:

> der findes kun 1 monoteitisk religion, denne hedder islam.

Er der nogen særlig grund til at du udtaler dig så kategorisk, når du
ikke har helt check på det du skriver om?

> Kristendommen taler for ingen frelse uden jesus.

Det er rigtigt.

> og kristne er det troen på jesus,helligånden,samt gud.

Det er forkert.

Der er kun en Gud. Men på en måde som vi mennesker ikke helt kan
forstå er denne ene Gud samtidig tre: Faderen, Sønnen og Helligånden.

> verdens 3 største religioner hedder kristendom, jødedom samt islam.

1) Jødedommen er strengt monoteistisk, så der er mindst to
monoteistiske religioner uanset hvad du mener om kristendommen.

2) Der er omkring en milliard muslimer, omkring 1.25 milliard kristne
(heraf knap en milliard katolikker) og omkring 15 millioner
jøder. Jøderne ligger nede omkring en tiendeplads i
statistikken. (Det er klart, at tallene er forskellige alt efter
hvordan man opgør hvilken religion folk har (kultur eller faktisk
tro), men forholdstallene er nok omtrent de samme.)

> dette indlæg, er ment som en rettelse til tideligere indlæg,

Det var en dårlig rettelse.
--
Peter B. Juul, o.-.o "Bekæmp med al din kløgt og flid
The RockBear. ((^)) den tåge tåber spreder.
I speak only 0}._.{0 Thi visseligen, ting tager tid,
for myself. O/ \O men ævl tager evigheder" -Piet Hein

Rasmus Underbjerg Pi~ (17-10-2003)
Kommentar
Fra : Rasmus Underbjerg Pi~


Dato : 17-10-03 10:47

"polpot" <polpot.news@kandu.dk> mælte sligt:

>der findes kun 1 monoteitisk religion, denne hedder islam.

Vrøvl. Der findes et væld af religioner - i tusindvis, hvis man ikke stiller
store krav til antallet af tilhængere. Monoteisme eksisterer langt fra kun i
islam. Én meget prominent undtagelse er jødedommen.

>verdens 3 største religioner hedder kristendom, jødedom samt islam.

Det er ikke mindre vrøvl. Jødedommen er med sine ca. 14 mio. tilhængere så
*langt* fra at være verdens tredjestørste religion. F.eks. findes der 900 mio.
hinduer.

>dette indlæg, er ment som en rettelse til tideligere indlæg, i en
>elllers god debat.

Måske det kunne svare sig at tænke lidt mere over sine rettelser?

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Jeg er et afløbsrør for det, der rører sig i fiskernes indre"

paw (21-10-2003)
Kommentar
Fra : paw


Dato : 21-10-03 03:21


Jan Jacobsen skrev

>...hvad er religion?..
> {><}
>For mig er religion troen på
> noget der er positivt, men...
>
Religion kan også betyde noget negativt
- det afhænger så ganske af synsvinklen.
Således er den kvalitative vurdering ifølge
sagens natur en personlig sag. Spørgsmålet
er dernæst om emnet lader sig éntydigt
afgrænse fra den kulturelle sammenhæng,
som hver enkelt måtte identificere sig med.

For nok er den gængse definition vel noget
lignende 'tro på' eller 'forbundethed med'
en almægtig skabergud; men det har, som
du selv er inde på, jo sine vanskeligheder
med enigheden om hvad sådant omfatter,
når sandheden skal frem. Der viser sig
snarligen at være grænser for hvad et
snævert syn kan befatte sig med.

--
Mvh, paw.





Lars Kristensen (23-10-2003)
Kommentar
Fra : Lars Kristensen


Dato : 23-10-03 03:57

"Jan Jacobsen" <jan_torbin@jacobsen.tdcadsl.dk> wrote in message news:<3f8eeb12$0$45332$edfadb0f@dread11.news.tele.dk>...
> Hej ædle læser....
>
> Nu har jeg læst lidt hist og her om religion og jeg vender ofte tilbage til
> det samme spørgsmål.... hvad er religion?
>
> Hvis religion er troen på Gud og Biblen's skrifter... hva så med andre tros
> samfund... er de gudeløse...
> Det er vist nok sådan (ved ikke om jeg har helt ret, men det tror jeg vist
> nok) at ALLE de store religioner har EEn gud og kun EEn. såååååeeee hvem
> har den rette tro. Er det katolikkerne, lutheranerne, adventisterne
> muslimerne eller animisterne....
>
> For hvis religion er troen på noget eller nogen som du/i har fået fortalt
> har du jo muligheden for at stille kritiske spørgsmål til det der blir
> fortalt. Hvis brugtbilsforhandleren fortæller at det er en super god bil du
> kikker på, så stiller du vel kritiske spørgsmål til ham. Så er det jo bare
> om du også gør det overfor de religiøse hvervemennesker.... eller præsten.
>
> For mig er religion troen på noget der er positivt, men ikke efter de
> religiøse forskrifter i hverken Bibel, Koran eller hvad det nu måtte hedde.
>
> Jan T

Hej Jan,

religion er livsløgn. Mere enkelt kan det ikke siges.

Ved du hvad en livsløgn er, da ved du hvad religion er.

Der vil givet være mange der vil benægte, at religion er livsløgn, for
det gør ondt at erkende en livsløgn, ekstremt ondt. Jeg forstår godt,
at folk vil benægte at de lever efter en livsløgn, det ville jeg også
gøre, dersom jeg ikke erkendte det.

Jeg lever efter en/flere livsløgne, det er jeg på sæt og vis nærmest
tvunget til at gøre, for ellers ville jeg ikke have lov til at gå frit
omkring. For religion er ikke den eneste livsløgn menneskene lever
efter. Vi lever også efter de politiske, økonomiske og militære
livsløgne.

Fornægtede jeg disse livsløgne, da ville jeg leve uden penge og slet
ikke respektere ejendomsrettens ukrænkelighed. Jeg ville spise af den
mad der er frit tilgængelig, som eksempelvis i et supermarkeds
grøntsagsafdeling. Det er butikstyveri, men kun for mennesker der
lever efter livsløgne.

Nogle vil sige, at vi skal da have regler for at samfundet kan
fungere. Selvfølgelig skal der være regler, men regler der begrænser
et menneskes frie udfoldelse er ikke en regel, men en lovparagraf og
det er noget helt andet.

Jeg fratager ikke mennesker muligheden for at leve et ufrit liv efter
livsløgne. Derimod fratager mennesker der lever efter livsløgne mig
muligheden for at leve et frit liv uden livsløgne.

Så Jan, religion er blot en af flere livsløgne og de fleste livsløgne
udspringer af den religiøse. Skulle du ikke erkende dette, kan jeg da
kun beklage det.

Jeg vil gerne leve uden livsløgne, men jeg ved de er svære at kaste
fra sig, hvorfor jeg ved jeg ikke er ene om at have lysten hertil. Vi
føler blot hver især at vi er ene om at have den følelse. Indvidere
ved vi at der vil komme et rent kaos, når vi alle kaster livsløgnenes
åg fra os. Dette kaos frygter vi, fordi vi ikke ved hvad det vil ende
med, men det er fordi vi har fået fortalt at det vil være
gruopvækkende.

Denne frygt for kaos er som en fobi. Vi tør ikke dette eller hint
fordi det er farligt, men når vi endelig griber fat i fobien opdager
vi, at der intet var at frygte.

Menneskene er lammet af angst for kaos'et og tør ikke forkaste
livsløgnene, for livsløgnene får jo det hele til at fungere. Der er
ingen livsløgne der får noget til at fungere, det er os mennesker og
resten af naturen der gør det og ingen anden.

Med venlig hilsen

Lars Kristensen

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408527
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste