|
|
 | Hvornår er en person bærer af et slægtsnav~
Fra : theViking |
Dato : 12-10-03 10:33 |
|
Hej
Eks: Hans Pedersen Piilgaard får bl.a. sønnen Peder. I kirkebogen står han
opført som...
dåb: "Peder Hansen, Hans Pedersen Piilgaards søn"
konf.: "Hans Pedersen Pilgaards søn - Peder"
vielse: "Ungkarl Peder Hansen Piilgaard"
død: "Peder Hansen Piilgaard"
Så selvom han ikke står med slægstnavnet ifm. dåben er han jo helt klart "en
Piilgaard", men hvad hvis Peder ifm. vielse og død kun havde været opført
Som Peder Hansen? Findes der nogle faste regler for hvornår man kan tillade
sig selv at tilføje slægstnavnet, selvom det måske ikke står i kirkebogen?
vh
Erik
--
-----------------------------------------------------------------
DK: ret min spam-sikret email ved svar
EN: edit my spam secured email on reply
-----------------------------------------------------------------
| |
 Tom Stryhn (12-10-2003)
| Kommentar
Fra : Tom Stryhn |
Dato : 12-10-03 11:20 |
|
Prøv at se på
http://www.lokalhistorieiaarhus.dk/slaegt/nyheder/nyt54.htm
det giver måske lidt svar på dit spørgsmål
--
Med venlig hilsen
Tom Stryhn
stryhn@email.dk
http://www.tom-stryhn.dk
last update / sidst opdateret 09.10.2003
"theViking" <NOSPAM_epv@get2net.dk> wrote in message
news:3f891fdd$0$45341$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej
>
> Eks: Hans Pedersen Piilgaard får bl.a. sønnen Peder. I kirkebogen står han
> opført som...
>
> dåb: "Peder Hansen, Hans Pedersen Piilgaards søn"
> konf.: "Hans Pedersen Pilgaards søn - Peder"
> vielse: "Ungkarl Peder Hansen Piilgaard"
> død: "Peder Hansen Piilgaard"
>
> Så selvom han ikke står med slægstnavnet ifm. dåben er han jo helt klart "en
> Piilgaard", men hvad hvis Peder ifm. vielse og død kun havde været opført
> Som Peder Hansen? Findes der nogle faste regler for hvornår man kan tillade
> sig selv at tilføje slægstnavnet, selvom det måske ikke står i kirkebogen?
>
> vh
> Erik
> --
> -----------------------------------------------------------------
> DK: ret min spam-sikret email ved svar
> EN: edit my spam secured email on reply
> -----------------------------------------------------------------
>
>
| |
Lars J. Helbo (12-10-2003)
| Kommentar
Fra : Lars J. Helbo |
Dato : 12-10-03 14:08 |
|
On Sun, 12 Oct 2003 11:33:20 +0200, "theViking"
<NOSPAM_epv@get2net.dk> wrote:
>Hej
>
>Eks: Hans Pedersen Piilgaard får bl.a. sønnen Peder. I kirkebogen står han
>opført som...
>
>dåb: "Peder Hansen, Hans Pedersen Piilgaards søn"
>konf.: "Hans Pedersen Pilgaards søn - Peder"
>vielse: "Ungkarl Peder Hansen Piilgaard"
>død: "Peder Hansen Piilgaard"
>
>Så selvom han ikke står med slægstnavnet ifm. dåben er han jo helt klart "en
>Piilgaard", men hvad hvis Peder ifm. vielse og død kun havde været opført
>Som Peder Hansen? Findes der nogle faste regler for hvornår man kan tillade
>sig selv at tilføje slægstnavnet, selvom det måske ikke står i kirkebogen?
Der findes ingen faste regler for slægtsforskning (punktum).
Derfor er det dig der bestemmer, hvordan du vil gøre.
Til den konkrete sag. Hvornår foregik det? Før 1828 er der ikke noget,
der hedder slægtsnavne for almindelige mennesker (ikke-adelige).
Istedet havde man patronymer og tilnavne. Hvis han er født før 1828,
så er Piilgaard altså et tilnavn. Der er ingen regler for den slags
navne, man gav dem som man havde lyst til. De _kan_ nedarves fra far
til søn (men sjældent til datter); men man fik dem normalt først som
voksen. Det er altså helt normalt, at det først står ved hans vielse.
I det tænkte tilfælde, at han hele vejen igennem kun stod anført med
sit patronym (aldrig med tilnavn), ville jeg nok alligevel tilføje
det. Hvis man sidder med en stor database, er det nemlig en utrolig
lettelse, når man skal identificere personerne.
--
Lars J. Helbo
lars@helbo.org
www.helbo.org
| |
theViking (12-10-2003)
| Kommentar
Fra : theViking |
Dato : 12-10-03 15:00 |
|
Den aktuelle sag er fra starten af 1800-tallet, så det må så være et tilnavn
(med mindre jeg er adelig  . Det er imidlertid lidt underligt, for
Piilgaard optræder første gang helt tilbage i midten af 1600-tallet og
bliver brugt herefter - som nævnte ikke altid ved døben, men det "sniger"
sig altid ind på et tidspunkt.
vh
Erik
"Lars J. Helbo" <lars@helbo.org> skrev i en meddelelse
news:h2kiovsktd2ilj76904vturqple1ncj6k3@4ax.com...
> On Sun, 12 Oct 2003 11:33:20 +0200, "theViking"
> <NOSPAM_epv@get2net.dk> wrote:
>
> >Hej
> >
> >Eks: Hans Pedersen Piilgaard får bl.a. sønnen Peder. I kirkebogen står
han
> >opført som...
> >
> >dåb: "Peder Hansen, Hans Pedersen Piilgaards søn"
> >konf.: "Hans Pedersen Pilgaards søn - Peder"
> >vielse: "Ungkarl Peder Hansen Piilgaard"
> >død: "Peder Hansen Piilgaard"
> >
> >Så selvom han ikke står med slægstnavnet ifm. dåben er han jo helt klart
"en
> >Piilgaard", men hvad hvis Peder ifm. vielse og død kun havde været opført
> >Som Peder Hansen? Findes der nogle faste regler for hvornår man kan
tillade
> >sig selv at tilføje slægstnavnet, selvom det måske ikke står i
kirkebogen?
>
> Der findes ingen faste regler for slægtsforskning (punktum).
>
> Derfor er det dig der bestemmer, hvordan du vil gøre.
>
> Til den konkrete sag. Hvornår foregik det? Før 1828 er der ikke noget,
> der hedder slægtsnavne for almindelige mennesker (ikke-adelige).
> Istedet havde man patronymer og tilnavne. Hvis han er født før 1828,
> så er Piilgaard altså et tilnavn. Der er ingen regler for den slags
> navne, man gav dem som man havde lyst til. De _kan_ nedarves fra far
> til søn (men sjældent til datter); men man fik dem normalt først som
> voksen. Det er altså helt normalt, at det først står ved hans vielse.
>
> I det tænkte tilfælde, at han hele vejen igennem kun stod anført med
> sit patronym (aldrig med tilnavn), ville jeg nok alligevel tilføje
> det. Hvis man sidder med en stor database, er det nemlig en utrolig
> lettelse, når man skal identificere personerne.
> --
> Lars J. Helbo
> lars@helbo.org
> www.helbo.org
| |
 Lars J. Helbo (12-10-2003)
| Kommentar
Fra : Lars J. Helbo |
Dato : 12-10-03 17:04 |
|
On Sun, 12 Oct 2003 15:59:36 +0200, "theViking"
<NOSPAM_epv@get2net.dk> wrote:
>Den aktuelle sag er fra starten af 1800-tallet, så det må så være et tilnavn
>(med mindre jeg er adelig . Det er imidlertid lidt underligt, for
>Piilgaard optræder første gang helt tilbage i midten af 1600-tallet og
>bliver brugt herefter - som nævnte ikke altid ved døben, men det "sniger"
>sig altid ind på et tidspunkt.
Jamen det er sådan set helt typisk. Jeg kan også følge Helbo tilbage
til 1670. Så et tilnavn kan sagtens optræde i slægten gennem mange
generationer. Forskellen er bare, at man ikke kan regne med det. Ved
et egentligt slægtsnavn, kan man på forhånd gå ud fra, at faderen har
samme efternavn som sønnen. Ved et tilnavn er der ingen regler, og
derfor kan man ikke regne med noget som helst - ud over det man selv
møjsommeligt har fundet ud af
--
Lars J. Helbo
lars@helbo.org
www.helbo.org
| |
Kjeld Jakobsen (13-10-2003)
| Kommentar
Fra : Kjeld Jakobsen |
Dato : 13-10-03 08:57 |
|
"Lars J. Helbo" <lars@helbo.org> skrev i en meddelelse
news:tluiovoe0ploqj9fquctgnpfkd3fj580tj@4ax.com...
> On Sun, 12 Oct 2003 15:59:36 +0200, "theViking"
> <NOSPAM_epv@get2net.dk> wrote:
>
> >Den aktuelle sag er fra starten af 1800-tallet, så det må så være et
tilnavn
> >(med mindre jeg er adelig . Det er imidlertid lidt underligt, for
> >Piilgaard optræder første gang helt tilbage i midten af 1600-tallet og
> >bliver brugt herefter - som nævnte ikke altid ved døben, men det "sniger"
> >sig altid ind på et tidspunkt.
>
> Jamen det er sådan set helt typisk. Jeg kan også følge Helbo tilbage
> til 1670. Så et tilnavn kan sagtens optræde i slægten gennem mange
> generationer. Forskellen er bare, at man ikke kan regne med det. Ved
> et egentligt slægtsnavn, kan man på forhånd gå ud fra, at faderen har
> samme efternavn som sønnen. Ved et tilnavn er der ingen regler, og
> derfor kan man ikke regne med noget som helst - ud over det man selv
> møjsommeligt har fundet ud af
> --
> Lars J. Helbo
> lars@helbo.org
> www.helbo.org
Jeg tror at dette at Pilgaard ikke nødvendigvis videreføres fra far til søn
i kirkebogen kan hænge sammen med navneforvirringen efter 1828 loven. Nogle
præster navngav med patronym og fravalgte det mindre officielle tilnavn
Pilgaard, selvom man fra det tidspunkt burde have valgt faste slægtsnavne).
Jeg har set det flere eksempler på at man i et par generationer efter 1828
ikke har brugt tilnavnet, - men familien har benyttet lejligheden, da 1904
loven gav mulighed for at gå tilbage og bruge bedsteforældres tilnavne som
efternavn.
Så er der lige præsten i Østrup sogn, Odense amt, som fra 1828 konstruerede
et stort antal nye slægtsnavne fx efter lokaliteter i sognet, såsom Østlund,
Hedemark o. m. fl.!
Kjeld Jakobsen
| |
Karl-Heinz Hansen (12-10-2003)
| Kommentar
Fra : Karl-Heinz Hansen |
Dato : 12-10-03 10:49 |
|
Ja og præsten i Bevtoft sogn gjorde ligeså, men det var bare i 1799, loven
om patronyme navne trådte allerede i kraft i 1771 i Slesvig.
"Kjeld Jakobsen" <kjeld-jakobsen.fjernmig@c.dk> skrev i en meddelelse
news:3f8a5b4f$0$45346$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Lars J. Helbo" <lars@helbo.org> skrev i en meddelelse
> news:tluiovoe0ploqj9fquctgnpfkd3fj580tj@4ax.com...
> > On Sun, 12 Oct 2003 15:59:36 +0200, "theViking"
> > <NOSPAM_epv@get2net.dk> wrote:
> >
> > >Den aktuelle sag er fra starten af 1800-tallet, så det må så være et
> tilnavn
> > >(med mindre jeg er adelig . Det er imidlertid lidt underligt, for
> > >Piilgaard optræder første gang helt tilbage i midten af 1600-tallet og
> > >bliver brugt herefter - som nævnte ikke altid ved døben, men det
"sniger"
> > >sig altid ind på et tidspunkt.
> >
> > Jamen det er sådan set helt typisk. Jeg kan også følge Helbo tilbage
> > til 1670. Så et tilnavn kan sagtens optræde i slægten gennem mange
> > generationer. Forskellen er bare, at man ikke kan regne med det. Ved
> > et egentligt slægtsnavn, kan man på forhånd gå ud fra, at faderen har
> > samme efternavn som sønnen. Ved et tilnavn er der ingen regler, og
> > derfor kan man ikke regne med noget som helst - ud over det man selv
> > møjsommeligt har fundet ud af
> > --
> > Lars J. Helbo
> > lars@helbo.org
> > www.helbo.org
>
> Jeg tror at dette at Pilgaard ikke nødvendigvis videreføres fra far til
søn
> i kirkebogen kan hænge sammen med navneforvirringen efter 1828 loven.
Nogle
> præster navngav med patronym og fravalgte det mindre officielle tilnavn
> Pilgaard, selvom man fra det tidspunkt burde have valgt faste
slægtsnavne).
>
> Jeg har set det flere eksempler på at man i et par generationer efter 1828
> ikke har brugt tilnavnet, - men familien har benyttet lejligheden, da
1904
> loven gav mulighed for at gå tilbage og bruge bedsteforældres tilnavne som
> efternavn.
>
> Så er der lige præsten i Østrup sogn, Odense amt, som fra 1828
konstruerede
> et stort antal nye slægtsnavne fx efter lokaliteter i sognet, såsom
Østlund,
> Hedemark o. m. fl.!
>
> Kjeld Jakobsen
>
>
| |
Alf Christophersen (13-10-2003)
| Kommentar
Fra : Alf Christophersen |
Dato : 13-10-03 16:50 |
|
On Mon, 13 Oct 2003 09:57:05 +0200, "Kjeld Jakobsen"
<kjeld-jakobsen.fjernmig@c.dk> wrote:
>Jeg tror at dette at Pilgaard ikke nødvendigvis videreføres fra far til søn
>i kirkebogen kan hænge sammen med navneforvirringen efter 1828 loven. Nogle
>præster navngav med patronym og fravalgte det mindre officielle tilnavn
>Pilgaard, selvom man fra det tidspunkt burde have valgt faste slægtsnavne).
Ser ut til at navnetradisjoner i danske kirkebøker avviker i såfall en
del fra norske. I norske finner man kun hva foreldrene ga barnet som
fornavn, og evt. mellomnavn. Slektsnavn og evt. patronym var noe som
man hadde og ikke ble døpt med. Derimot finner jeg en del ganger at
det angis mellomnavn. F.eks. for min morfar står det Otto albert
Wüller, men het arnesen helt til han fikk navnebevilling til å anta
sitt mellomnavn som slektsnavn da han var ca. 18 år. For andre har jeg
sett patronym gitt som mellomnavn, og da har jeg ved konfirmasjon
funnet at vedkommende kan ha hatt et dobbelt patronym som navn. F.eks.
(fiktivt eksempel) Ole Hansen døper sin sønn Peder Olsen, og
vedkommende senere i livet dukker opp som Peder Olsen Hansen, evt.
Peder Hansen Olsen.
antar at jeg finner noe lignende for min tipptippoldemor (som jeg ennå
ikke har funnet i kirkebøkene, ant. Halden eller deromkring i 1790 (f.
20. juni) som når hun gifter seg, heter anne Marie Johannesdtr Olsen
| |
Lars J. Helbo (13-10-2003)
| Kommentar
Fra : Lars J. Helbo |
Dato : 13-10-03 22:17 |
|
On Mon, 13 Oct 2003 17:49:39 +0200, Alf Christophersen
<alf.christophersen@basalmed.uio.no> wrote:
>Ser ut til at navnetradisjoner i danske kirkebøker avviker i såfall en
>del fra norske. I norske finner man kun hva foreldrene ga barnet som
>fornavn, og evt. mellomnavn. Slektsnavn og evt. patronym var noe som
>man hadde og ikke ble døpt med.
Nej, sådan er det normalt også i danske kirkebøger, i hvert fald
indtil 1813.
--
Lars J. Helbo
lars@helbo.org
www.helbo.org
| |
Lars J. Helbo (13-10-2003)
| Kommentar
Fra : Lars J. Helbo |
Dato : 13-10-03 22:23 |
|
On Mon, 13 Oct 2003 09:57:05 +0200, "Kjeld Jakobsen"
<kjeld-jakobsen.fjernmig@c.dk> wrote:
>Jeg tror at dette at Pilgaard ikke nødvendigvis videreføres fra far til søn
>i kirkebogen kan hænge sammen med navneforvirringen efter 1828 loven. Nogle
>præster navngav med patronym og fravalgte det mindre officielle tilnavn
>Pilgaard, selvom man fra det tidspunkt burde have valgt faste slægtsnavne).
Det var sandelig ikke noget man burde - loven sagde jo direkte at man
_skulle_. Den sagde så, at man som slægtsnavn skulle vælge det navn
som "sædvanligvis var brugt i familien"; men loven sagde _ikke_ om der
hermed mentes patronymet eller tilnavnet.
I ca. 80% af tilfældene endte det med, at man brugte patronymet; men
man kan ikke sige, at der egentlig var noget forkert i det. Dem der
lavede loven havde ganske vist en intention om, at man skulle få en
større bredde i navngivningen, og derfor har de nok tænkt sig, at man
primært skulle have brugt tilnavnene eller have konstrueret helt nye
navne. Men loven var ikke klar nok til at det kunne lykkes.
--
Lars J. Helbo
lars@helbo.org
www.helbo.org
| |
Karl-Heinz Hansen (12-10-2003)
| Kommentar
Fra : Karl-Heinz Hansen |
Dato : 12-10-03 10:46 |
|
Hej Lars Helbo
Du har lidt uret i det du skriver, allerede i 1771, kom der faste
slægtsnavne, men det gjaldt for det Slesvisge område, men det var da også en
del af kongeriget den gang, tror jeg nok.  Hvad man endnu i dag som
Sønderjyde kan være lidt i tvivl om, når man ser hvordan landsdelen bliver
nedprioriteret af politikerne i dag.
"Lars J. Helbo" <lars@helbo.org> skrev i en meddelelse
news:h2kiovsktd2ilj76904vturqple1ncj6k3@4ax.com...
> On Sun, 12 Oct 2003 11:33:20 +0200, "theViking"
> <NOSPAM_epv@get2net.dk> wrote:
>
> >Hej
> >
> >Eks: Hans Pedersen Piilgaard får bl.a. sønnen Peder. I kirkebogen står
han
> >opført som...
> >
> >dåb: "Peder Hansen, Hans Pedersen Piilgaards søn"
> >konf.: "Hans Pedersen Pilgaards søn - Peder"
> >vielse: "Ungkarl Peder Hansen Piilgaard"
> >død: "Peder Hansen Piilgaard"
> >
> >Så selvom han ikke står med slægstnavnet ifm. dåben er han jo helt klart
"en
> >Piilgaard", men hvad hvis Peder ifm. vielse og død kun havde været opført
> >Som Peder Hansen? Findes der nogle faste regler for hvornår man kan
tillade
> >sig selv at tilføje slægstnavnet, selvom det måske ikke står i
kirkebogen?
>
> Der findes ingen faste regler for slægtsforskning (punktum).
>
> Derfor er det dig der bestemmer, hvordan du vil gøre.
>
> Til den konkrete sag. Hvornår foregik det? Før 1828 er der ikke noget,
> der hedder slægtsnavne for almindelige mennesker (ikke-adelige).
> Istedet havde man patronymer og tilnavne. Hvis han er født før 1828,
> så er Piilgaard altså et tilnavn. Der er ingen regler for den slags
> navne, man gav dem som man havde lyst til. De _kan_ nedarves fra far
> til søn (men sjældent til datter); men man fik dem normalt først som
> voksen. Det er altså helt normalt, at det først står ved hans vielse.
>
> I det tænkte tilfælde, at han hele vejen igennem kun stod anført med
> sit patronym (aldrig med tilnavn), ville jeg nok alligevel tilføje
> det. Hvis man sidder med en stor database, er det nemlig en utrolig
> lettelse, når man skal identificere personerne.
> --
> Lars J. Helbo
> lars@helbo.org
> www.helbo.org
| |
Lars J. Helbo (13-10-2003)
| Kommentar
Fra : Lars J. Helbo |
Dato : 13-10-03 22:14 |
|
On Sun, 12 Oct 2003 11:46:10 +0200, "Karl-Heinz Hansen"
<karlheinz@hansen.mail.dk> wrote:
>Hej Lars Helbo
>
>Du har lidt uret i det du skriver, allerede i 1771, kom der faste
>slægtsnavne, men det gjaldt for det Slesvisge område, men det var da også en
>del af kongeriget den gang, tror jeg nok. Hvad man endnu i dag som
>Sønderjyde kan være lidt i tvivl om, når man ser hvordan landsdelen bliver
>nedprioriteret af politikerne i dag.
Nej Slesvig var ikke en del af kongeriget. Den danske konge var hertug
af Slesvig, men det var to selvstændige lande med her sin regering.
Derfor er det egentlig noget vrøvl at tale om _gen_-foreningen i 1920
- men det er en helt anden sag
--
Lars J. Helbo
lars@helbo.org
www.helbo.org
| |
Erling Vester Jacobs~ (13-10-2003)
| Kommentar
Fra : Erling Vester Jacobs~ |
Dato : 13-10-03 10:15 |
|
- Det kommer ikke blot an på tidspunkt, men også på sted og tradition!
På Harboøre har - eller havde - man tradition for at opkalde med såvel
for- som slægtsnavn. Og det giver sjove resultater.
Mine tipoldeforældre Niels Normark og Ane Madsdatter fik fire børn, der
i årene 1829-1842 blev døbt med slægtsnavnene Normark, Vester eller
Nielsdatter.
Min oldefar blev døbt Mads Vester. Han giftede sig med Kirstine Marie
Clemmensen.
De fik 13 børn. Og i årene 1869-1888 blev de døbt med slægtsnavnene
Vester, Normark/Noermark, Clemmensen eller Nielsen.
Min morfar blev døbt Mads Vester. Det navn har været brugt i slægten
siden 1768, med lidt slinger i valsen - men med hele molevitten i
kirkebogen. Så jeg anser det for et slægtsnavn. Min mor er også døbt
Vester.
Slægtens agnatiske navn, som jeg foreløbig har fulgt til omkring 1600,
var Hvas. Men den seneste Hvas blev døbt i 1729, hvorefter man gik over
til de blandede bolcher.
Slægtsnavne kan være en god ledetråd, men de kan også forvirre, i hvert
fald når man skal udrede slægtskabsforhold på Harboøre.
Per Rønn Christensen, selv af Harboøre-slægt, har skrevet om
Harboøre-navneskik bl.a. i Hardsyssel Årbog.
VH
Erling Vester Jacobsen
--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG
| |
|
|