/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Sexualitet / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
 
Top 10 brugere
Sexualitet
#NavnPoint
dova 2573
Sannie 1393
Nordsted1 1345
briani 1186
skingur 1004
ThomasG 918
ans 861
refi 860
creamygirl 831
10  piaskov 789
Vi perverse mænd
Fra : Peter Knutsen


Dato : 11-04-01 09:09


Artikel i BT (gratis)
http://www.bt.dk/Forside.pl?aid=49564
Leder i BT (gratis)
http://www.bt.dk/Forside.pl?c=left&aid=49563

Min konklusion: Mænd er skyldige så snart de bliver anklaget, når der
er tale om seksuelle overgreb. Det er umuligt reelt at blive frikendt.

Debat?

--
Peter Knutsen

 
 
 
FreYa (11-04-2001)
Kommentar
Fra : FreYa


Dato : 11-04-01 10:17

Wed, 11 Apr 2001 10:09:14 +0200, i dk.snak.seksualitet, skrev Peter
Knutsen <peter@knutsen.dk>:

>Min konklusion: Mænd er skyldige så snart de bliver anklaget, når der
>er tale om seksuelle overgreb. Det er umuligt reelt at blive frikendt.

Det gælder ikke kun sager om seksuelle overgreb og heller ikke kun
mænd (tænk på hende der var mistænkt for at have slået en masse
beboere på et plejehjem ihjel. Hun var dømt skyldig af pressen og
pøbelen i en lang periode, før man droppede sagen). Som jeg ser det,
er problemet i denne sag, som i mange andre lignende sager,
massehysteri og sladder. I de fleste tilfælde, og næsten uanset hvad
det drejer sig om, vil en tidligere mistænkt og nu frikendt person i
nogles øjne være skyldig. Sladderen ordner resten, og man kan jo altid
pynte på historien hvis den er for tynd. Vi mennesker vil have
sensationer, og hvorfor lade facts ødelægge en god historie? ;)

Problemet, mandlige pædagoger og mistanke om pædofili, skal
sandsynligvis ses i lyset af at det er et typisk kvindefag, og det
derfor er nærliggende at mennesker der til en hvis grad
er...underfrankerede og derfor ikke er i stand til at drage fornuftige
konklussioner, vil synes det er mistænkeligt at en mand skulle vælge
at arbejde med børn. Dette, samt det faktum at man oftest hører om de
overgreb som er begået af mænd mod børn, er naturligvis medvirkende
til at mandlige pædagoger lever et meget farligt liv.

Vi havde for nogen tid siden her i gruppen, en diskussion om hvorvidt
man kunne kalde alle mænd for potentielle voldtægtsforbrydere, blot
fordi de var mænd, og det var der rent faktisk nogle der fandt helt
iorden. Jeg kan ikke huske argumenterne for det, så de har nok ikke
været særlig vægtige.

--
Freya

Peter Knutsen (11-04-2001)
Kommentar
Fra : Peter Knutsen


Dato : 11-04-01 13:18



FreYa wrote:
>
> Wed, 11 Apr 2001 10:09:14 +0200, i dk.snak.seksualitet, skrev Peter
> Knutsen <peter@knutsen.dk>:
>
> >Min konklusion: Mænd er skyldige så snart de bliver anklaget, når der
> >er tale om seksuelle overgreb. Det er umuligt reelt at blive frikendt.
>
> Det gælder ikke kun sager om seksuelle overgreb og heller ikke kun
> mænd (tænk på hende der var mistænkt for at have slået en masse
> beboere på et plejehjem ihjel. Hun var dømt skyldig af pressen og
> pøbelen i en lang periode, før man droppede sagen). Som jeg ser det,

Jo, men det er nu engang sådan at vi er langt mere tilbøjelige til
at tiltro mænd skumle motiver. Prøv at anklage en kvinde for
sexchikane og mål derefter grundigt på publikums holdning til om
hun mon er skyldig eller ej. Gentag derefter experimentet med en
mand på anklagebænken.

> er problemet i denne sag, som i mange andre lignende sager,
> massehysteri og sladder. I de fleste tilfælde, og næsten uanset hvad
> det drejer sig om, vil en tidligere mistænkt og nu frikendt person i
> nogles øjne være skyldig. Sladderen ordner resten, og man kan jo altid

Men folk er mere tilbøjelige til at antage at en mand er skyldig.
Især ved sex-sager og voldsforbrydelser.

Du har ret i at det også er et generelt problem, som ikke er
spor kønsspecifikt, med at det er svært at blive renset for
en anklage i "pøblens" øjne. Men dette problem er parallelt
med kønsproblemet.

> pynte på historien hvis den er for tynd. Vi mennesker vil have
> sensationer, og hvorfor lade facts ødelægge en god historie? ;)
>
> Problemet, mandlige pædagoger og mistanke om pædofili, skal
> sandsynligvis ses i lyset af at det er et typisk kvindefag, og det

Du fokuserer for meget på den konkrete sag. Jeg vil hellere
snakke om kønsroller og den generelle mistænkeliggørelse
af mænd, der gennemsyrer vores kultur.

jeg kunne lige så godt have linket til en sag om en frafaldet
anklage om sexchikane eller voldtægt, men medierne er ikke
så opmærksomme på den slags sager (plus at der næppe er ret
mange af dem).

> derfor er nærliggende at mennesker der til en hvis grad
> er...underfrankerede og derfor ikke er i stand til at drage fornuftige
> konklussioner, vil synes det er mistænkeligt at en mand skulle vælge
> at arbejde med børn. Dette, samt det faktum at man oftest hører om de
> overgreb som er begået af mænd mod børn, er naturligvis medvirkende
> til at mandlige pædagoger lever et meget farligt liv.

Ja, det er et alvorligt samfundsproblem at børnene ikke møder
ret mange mandlige pædagoger. Men jeg kan godt forstå at mænd
ikke gider jobbet. Dels er det farligt, og dels er lønnen
røvelendig. Prestige er der heller ikke i det.

> Vi havde for nogen tid siden her i gruppen, en diskussion om hvorvidt
> man kunne kalde alle mænd for potentielle voldtægtsforbrydere, blot
> fordi de var mænd, og det var der rent faktisk nogle der fandt helt
> iorden. Jeg kan ikke huske argumenterne for det, så de har nok ikke
> været særlig vægtige.

Jamen jeg synes da det er helt i orden. Jeg er mindst fem,
sikkert tyve gange, mere potentiel voldtægtsforbryder og
voldelig end du er. Det ligger i min biologi.

Men samtidig har jeg også en mængde naturlige og sunde
hæmninger, som gør at jeg aldrig ville begå voldtægt samt
at jeg kun vil udøve vold under helt særlige omstændigheder
(selvforsvar, eller forsvar af fædreland, pige eller
slægtninge) I modsætning til f.eks. Peter Lundin, der har
meget få hæmninger og derfor slår ihjel for et godt ord.

Derfor er det tåbeligt af dig og andre at gå rundt og være bange
for mig (men et udtryk for en skarp realitetssans at gå rundt og
være bange hvis Peter Lundin er i nabolaget). Men potentiel
voldtægtsforbryder det må du gerne kalde mig. Fuldstændig
ligesom man gerne må kalde blondiner blondiner og Rene bøsse.
For det er vi jo.

> --
> Freya

--
Peter Knutsen

FreYa (11-04-2001)
Kommentar
Fra : FreYa


Dato : 11-04-01 15:43

Wed, 11 Apr 2001 14:18:09 +0200, i dk.snak.seksualitet, skrev Peter
Knutsen <peter@knutsen.dk>:

>Jo, men det er nu engang sådan at vi er langt mere tilbøjelige til
>at tiltro mænd skumle motiver. Prøv at anklage en kvinde for
>sexchikane og mål derefter grundigt på publikums holdning til om
>hun mon er skyldig eller ej. Gentag derefter experimentet med en
>mand på anklagebænken.

Nej, jeg har ikke brug for at foretage eksperimenter. Jeg er ikke et
øjeblik i tvivl om at det forholder sig som du beskriver, men puhh,
jeg synes faktisk jeg har deltaget i den debat mange, ulideligt mange,
gange, og tror ikke rigtigt jeg har yderligere at tilføje, bortset fra
at jeg hader at gentage mig selv.

>Du fokuserer for meget på den konkrete sag.

Gør jeg det? Jamen jeg læste læste de to sider du henviste til og det
tog altså betydeligt længere tid, end det gjorde at læse de to linjers
kommentarer du havde vedhæftet ;)

Hvordan kan det være, at du ofte lægger ud med at smide et emne på
bordet, uden en egentlig stillingtagen? Hvad med en tilkendegivelse af
hvad du gerne vil?

>Jeg vil hellere
>snakke om kønsroller og den generelle mistænkeliggørelse
>af mænd, der gennemsyrer vores kultur.

Nåeh, det var bedre...

Nå men du kan da godt få et hurtigt bud fra mig. Ja, vores kultur er
gennemsyret af at kvinder er født uskyldige og mænd er født lystne og
perverse. Kvinders uskyld har man fastholdt i århundreder, ved at
pålægge kvinden skam og skyld i forbindelse med enhver seksuelt
betonet lystfølelse, dette har man været i stand til i forlængelse af
generel kvindeundertrykkelse (når jeg skriver "man" så mener jeg ikke
"mænd"). Mandens lyst har det derfor naturligt nok, været sværere at
kvæle. Jeg vil da lige tilføje, at jeg ikke er af den opfattelse at
bevarelsen af kvinder som uskyldsvæsener har været _målet_ (altså jeg
tror ikke det skyldes et ønske om at ophøje kvinder, specielt), men
snarere har været et middel til at undertrykke de seksuelle drifter
generelt. At det så tilfældigvis er manden der har fået skurkerollen,
skyldes givetvis at han udover at være fysisk stærkere, som hovedregel
har været tildelt den aktive rolle. Det er ham som trænger ind i
kvinden.

At problemet (muligvis, jeg ved det ikke) har været stigende, eller så
ihvertfald mere synligt, i vor tid, skyldes formentlig, dels at det,
takket være kampen for ligestilling, nu er legalt og muligt, for
kvinder at sige fra, dels at selvsamme (kvinde)kamp har produeret en
god del mandefjentlighed, kønsrolle- og seksualhysteri hos kvinder.

>være bange hvis Peter Lundin er i nabolaget). Men potentiel
>voldtægtsforbryder det må du gerne kalde mig.

Jamen hvorfor skulle jeg dog det? Det ville da være lige så tåbeligt
som hvis jeg kaldte blondiner blondiner og René bøsse, eller Bo
ordblind for den sags skyld. Hvilket formål skulle det tjene?

> Fuldstændig
>ligesom man gerne må kalde blondiner blondiner og Rene bøsse.
>For det er vi jo.

Øh ja, og vejret er godt idag. Vi er jo alle et-eller-andet, eller
potentielt et-eller-andet, og løber man tør for emner at tale om, så
kan man jo altid snakke om hvad man potentielt kunne have været.


--
Freya, potentiel blotter og....popstjerne? <lol>

Chokmah (12-04-2001)
Kommentar
Fra : Chokmah


Dato : 12-04-01 03:55


"FreYa" <freya@mailto.dk> wrote in message
news:q8l8dt0mr7juu0jd4hf4ll4gie1va0kirb@4ax.com...
HI Super kussen :)
> --
> Freya, potentiel blotter

skabs .....................

>.popstjerne? <lol>

ja ja lad os nu se om vi for den op at stå
kYs i kussen
din perverse & dumme MAND
Bo





Peder Vendelbo Mikke~ (11-04-2001)
Kommentar
Fra : Peder Vendelbo Mikke~


Dato : 11-04-01 10:23

"Peter Knutsen" skrev

Hej Peter

> Min konklusion: Mænd er skyldige så snart de bliver anklaget,
> når der er tale om seksuelle overgreb. Det er umuligt reelt at
> blive frikendt.

Tjah, sådan er det vel bare. Folkeviddet ved jo, at der ikke går
røg, hvis der ikke er noget ild.

> Debat?

Den eneste debat jeg lige kan få øje på, er om heksejagt og det
hører vel bedst til i en mere samfundsdebatterende gruppe?

Måske news:dk.politik?

Med venlig hilsen

Peder


Peter Knutsen (11-04-2001)
Kommentar
Fra : Peter Knutsen


Dato : 11-04-01 13:25



Peder Vendelbo Mikkelsen wrote:
>
> "Peter Knutsen" skrev
>
> Hej Peter

Hej

> > Min konklusion: Mænd er skyldige så snart de bliver anklaget,
> > når der er tale om seksuelle overgreb. Det er umuligt reelt at
> > blive frikendt.
>
> Tjah, sådan er det vel bare. Folkeviddet ved jo, at der ikke går
> røg, hvis der ikke er noget ild.

Jada, sådan er det vel bare, med *mænd*. Men har du prøvet
at anklage en kvinde for pædofile overgreb, sexchikane eller
voldtægt?

Har du lagt mærke til hvor meget modstand og mistro og skepsis
du møder hos publikum, i forhold til hvis du anklager en mand?



Kvinder er næsten født uskyldige.

> > Debat?
>
> Den eneste debat jeg lige kan få øje på, er om heksejagt og det
> hører vel bedst til i en mere samfundsdebatterende gruppe?

Næh, den debat jeg havde i tankerne er, at det reelt altid
ligger i luften af "mænd er nok skyldige". Vi er jo sådan
nogle perverse og farlige nogen. Så hvis der kommer en
dreng og råber om slemme voksne Peter, så er publikum mere
tilbøjelige til at tro på drengen, end hvis han råbte om
slemme voksne Petra.

Jeg ved ikke hvor meget der kan gøres ved denne sørgelige
skævhed, men måske en folkelig bevidsthedsgørelse om
problemet ville hjælpe?

> Måske news:dk.politik?

Det synes jeg ikke. Kønsroller og kønsdebat hører da vel
hjemme herinde?

> Med venlig hilsen
>
> Peder

--
Peter Knutsen

Peder Vendelbo Mikke~ (11-04-2001)
Kommentar
Fra : Peder Vendelbo Mikke~


Dato : 11-04-01 17:39

"Peter Knutsen" skrev

> > Peder Vendelbo Mikkelsen wrote:

Hej Peter

> Jada, sådan er det vel bare, med *mænd*. Men har du prøvet
> at anklage en kvinde for pædofile overgreb, sexchikane eller
> voldtægt?

Nej, hvorfor skulle jeg dog gøre det? Jeg har heller ikke prøvet,
at anklage en mand for det.

Har du prøvet at anklage et menneske offentligt for de ting?

> Har du lagt mærke til hvor meget modstand og mistro og skepsis
> du møder hos publikum, i forhold til hvis du anklager en mand?

Publikum?

Jeg anklager ikke folk offentligt, hvis jeg har et problem med
nogen foretrækker jeg at tale med den person.

> Kvinder er næsten født uskyldige.

Næh, nogle af dem er bare gode til at lade som om. *grin*

Opfatter du kvinder som mere uskyldige end mænd?

> Næh, den debat jeg havde i tankerne er,

Så kan jeg kun anbefale dig, at skrive det med det samme, i stedet
for at fyre et par links af og regne med at vi kan læse dine tan-
ker. Grunden til mit svar, var at jeg ikke havde lyst til at be-
gynde at diskutere hvad en formiddags (eller er det en seriøs mor-
genavis nu?) avis kan finde på at skrive i deres artikler.

Formiddagsaviserne er jo kendt for at de kan puste enhver historie
ud af dimension, især hvis der ikke er noget kød på historien.
Aviserne skal jo sælges.

Jeg vil godt melde mig i køen bag FreYa og anbefale dig at du
skriver noget mere om dine egne meningener og ladet BT have deres
i fred.

> at det reelt altid ligger i luften af "mænd er nok skyldige". Vi
> er jo sådan nogle perverse og farlige nogen.

Nå, hvem siger det?

Jeg ved ikke hvilken luftlag du bevæger dig i, men sådan er det
ikke i de luftlag jeg bevæger mig i.

> Så hvis der kommer en dreng og råber om slemme voksne Peter,

Hvorfor skulle der dog gøre det?

> så er publikum

Hvad er der, med det der publikum?

> mere tilbøjelige til at tro på drengen, end hvis han råbte om
> slemme voksne Petra.

Jeg er tilbøjelig til at være uenig. Hvis en voksen har misbrugt
et barn, skal der gøres det samme for barnet, uanset om misbruget
er lavet af en mand eller kvinde.

> Jeg ved ikke hvor meget der kan gøres ved denne sørgelige skæv-
> hed, men måske en folkelig bevidsthedsgørelse om problemet ville
> hjælpe?

Jeg har altså svært ved at få øje på en skævhed, du tager en pres-
sesag og påstår at hele verden ser ud som der er beskrevet i ar-
tiklen.

For lige at opsummere: du har læst et par artikler på BTs hjemme-
side og derfor mener du at hele danmarks befolkning skal oplyses
om noget du synes er et problem, er det forkert opfattet?

> > Måske news:dk.politik?

> Det synes jeg ikke. Kønsroller og kønsdebat hører da vel hjemme
> herinde?

De artikler handler ikke om kønsdebat, de handler om retssamfundet
og konsekvensen af det. Og de handler om at BT gerne vil sælge
aviser (det er jo altid lettere, hvis man har en provokerende
overskrift på forsiden).

Med venlig hilsen

Peder


Gunnar Vestergaard (12-04-2001)
Kommentar
Fra : Gunnar Vestergaard


Dato : 12-04-01 17:47

Peder Vendelbo Mikkelsen <pedervm@gmx.net> wrote:
> "Peter Knutsen" skrev
> > mere tilbøjelige til at tro på drengen, end hvis han råbte om
> > slemme voksne Petra.
>
> Jeg er tilbøjelig til at være uenig. Hvis en voksen har misbrugt
> et barn, skal der gøres det samme for barnet, uanset om misbruget
> er lavet af en mand eller kvinde.

Vi kan altid blive enige om hvad der skal og bør være. Men noget andet
er hvad der rent faktisk _sker_. Der kan Peter godt have en pointe.

> > Jeg ved ikke hvor meget der kan gøres ved denne sørgelige skæv-
> > hed, men måske en folkelig bevidsthedsgørelse om problemet ville
> > hjælpe?
>
> Jeg har altså svært ved at få øje på en skævhed, du tager en pres-
> sesag og påstår at hele verden ser ud som der er beskrevet i ar-
> tiklen.
>
> For lige at opsummere: du har læst et par artikler på BTs hjemme-
> side og derfor mener du at hele danmarks befolkning skal oplyses
> om noget du synes er et problem, er det forkert opfattet?

Vrøvl fra ende til anden. Det er et par gode artikler og det er godt at
emnet bliver bragt op. Du kan jo selv se hvor mange der svarer på det
oprindelige indlæg, ikke?


--
Gunnar Vestergaard
668 - Neighbour of the Beast

Peter Knutsen (14-04-2001)
Kommentar
Fra : Peter Knutsen


Dato : 14-04-01 12:39



Gunnar Vestergaard wrote:
>
> Peder Vendelbo Mikkelsen <pedervm@gmx.net> wrote:
> > "Peter Knutsen" skrev
> > > mere tilbøjelige til at tro på drengen, end hvis han råbte om
> > > slemme voksne Petra.
> >
> > Jeg er tilbøjelig til at være uenig. Hvis en voksen har misbrugt
> > et barn, skal der gøres det samme for barnet, uanset om misbruget
> > er lavet af en mand eller kvinde.
>
> Vi kan altid blive enige om hvad der skal og bør være. Men noget andet
> er hvad der rent faktisk _sker_. Der kan Peter godt have en pointe.

Nemlig.

Et barns anklager mod en kvinde, om seksuelle overgreb, vil blive
mødt med stor mistro og skepsis. Her ser vi faktisk retsprincippet
som det *bør* virke. Man (såvel publikum som jury) antager at
vedkommende er uskyldig indtil det modsatte at bevidst.

Retsprincippet virker til gengæld *ikke*, på det uformelle
publikums-plan, hvis et barn anklager en mand for seksuelle
overgreb.

> > > Jeg ved ikke hvor meget der kan gøres ved denne sørgelige skæv-
> > > hed, men måske en folkelig bevidsthedsgørelse om problemet ville
> > > hjælpe?
> >
> > Jeg har altså svært ved at få øje på en skævhed, du tager en pres-
> > sesag og påstår at hele verden ser ud som der er beskrevet i ar-
> > tiklen.
> >
> > For lige at opsummere: du har læst et par artikler på BTs hjemme-
> > side og derfor mener du at hele danmarks befolkning skal oplyses
> > om noget du synes er et problem, er det forkert opfattet?
>
> Vrøvl fra ende til anden. Det er et par gode artikler og det er godt at
> emnet bliver bragt op. Du kan jo selv se hvor mange der svarer på det
> oprindelige indlæg, ikke?

Min pointe er, at en mands omdømme reelt kan sammenlignes med en
bunke løst pakket sortkrudt. Der skal kun en lille gnist til, så
futter det af. En mands omdømme er i høj grad sårbart og (endnu
værre!) umuligt at forsvare og beskytte.

Er man først blevet anklaget, også selv om det er uformelt, så
er det umuligt at blive renset i publikums øjne. De danner deres
egen forestilling om hvad der rent faktisk skete, uanset hvad
den formelle jury siger.

Ikke engang tiltalefrafald eller frikendelse påvirker publikums
dom.

Vi har altså en situation hvor uretfærdighed nemt kan ske. Og den
store ulempe ved uretfærdighed er at det tilskynder til selvtægt.
Lysten til hævn, når man er blevet skadet (hvad enten det er
fysisk skadet, eller som her socialt skadet) er jo en naturlig
og sund ting. Og derfor bør hævn så vidt muligt effektueres
gennem et formelt retssystem via nedskrevne regler (efter den
typiske formel anklage-retssag-dom-straf). Men når retssystemet
ikke virker, så er behovet for at få hævn der jo stadigvæk.

Eksempelvis en kvinde eller et barn som anklager en uskyldig
mand for et seksuelt overgreb. Der er ingen beviser, og
derfor bliver sagen droppet af anklagemyndigheden. Men publikum,
altså alle som har hørt om anklagen, bliver ved med at betragte
manden som skyldig. Manden har altså lidt social skade. (Og har
ingen muligheder for på lovlig vis at få hævn overfor den
anklagende kvinde eller det anklagende barn).

En kvinde der bliver voldtaget, har fået et problem med sig
selv. Selv om det naturligvis er store og svære problemer, så
kan hun ved egen kraft løse dem ved f.eks. at tage terapi hos
en psykolog.

Men en uskyldig mand der bliver anklaget for en (seksuel hvis
det skal være on-topic) forbrydelse har en anden type problem,
et problem der ligger udenfor ham selv. Problemet ligger hos
hans omgivelser, og dem kan han jo ikke tvinge til at gå i
terapi.

Rent faktisk er hans liv ødelagt. Han kan ikke "ordne" problemerne,
sådan som den voldtagne kvinde kan. Han er nødt til at flytte
langt væk og starte helt forfra, bygge sit liv op helt fra bunden
af, skaffe ny omgangskreds og venner og den slags.

> --
> Gunnar Vestergaard

--
Peter Knutsen

Kirstine (14-04-2001)
Kommentar
Fra : Kirstine


Dato : 14-04-01 13:36

In article <3AD836DC.A2B7BC1C@knutsen.dk>, peter@knutsen.dk says...

> Et barns anklager mod en kvinde, om seksuelle overgreb, vil blive
> mødt med stor mistro og skepsis. Her ser vi faktisk retsprincippet
> som det *bør* virke. Man (såvel publikum som jury) antager at
> vedkommende er uskyldig indtil det modsatte at bevidst.

Hmm...jeg gad godt vide, hvor du har dén oplysning fra. Et barns anklage
om seksuelle overgreb bliver - i hvert fald i de kredse, hvor jeg færdes
- taget alvorligt, uanset om den anklagede er mand eller kvinde.

> Retsprincippet virker til gengæld *ikke*, på det uformelle
> publikums-plan, hvis et barn anklager en mand for seksuelle
> overgreb.

Uanset hvad mand/kinde anklages for, så kan der lynhurtigt ske en
medieforvrængning af sagen. Det er ikke henssigtsmæssigt - men sådan er
det. At nogle mennesker så fuldstændigt uden brug af sund fornuft tager
alt, hvad B.T. og EkstraBladet skriver for gode varer....det er jo
sørgeligt. Der er altid mere end én side af en sag....

En mands omdømme er i høj grad sårbart og (endnu
> værre!) umuligt at forsvare og beskytte.

Det er jeg ikke enig med dig i - men jeg er ikke helt sikker på, om en
diskussion omkring omdømme er on topic i dss.

> Eksempelvis en kvinde eller et barn som anklager en uskyldig
> mand for et seksuelt overgreb. Der er ingen beviser, og
> derfor bliver sagen droppet af anklagemyndigheden. Men publikum,
> altså alle som har hørt om anklagen, bliver ved med at betragte
> manden som skyldig. Manden har altså lidt social skade. (Og har
> ingen muligheder for på lovlig vis at få hævn overfor den
> anklagende kvinde eller det anklagende barn).

Du glemmer, at hvis anklagen mod manden er fabrikeret, så vil kvinden
blive retsforfulgt for falsk anmeldelse - og det læser man faktisk også
om nogle gange.

> Men en uskyldig mand der bliver anklaget for en (seksuel hvis
> det skal være on-topic) forbrydelse har en anden type problem,
> et problem der ligger udenfor ham selv. Problemet ligger hos
> hans omgivelser, og dem kan han jo ikke tvinge til at gå i
> terapi.

Tjah - gad vide, hvordan han er havnet i en situation, hvor falske
anklager fyger om ørene på ham?

> Rent faktisk er hans liv ødelagt. Han kan ikke "ordne" problemerne,
> sådan som den voldtagne kvinde kan. Han er nødt til at flytte
> langt væk og starte helt forfra, bygge sit liv op helt fra bunden
> af, skaffe ny omgangskreds og venner og den slags.

Velkommen til den virkelige verden - sådan er det for mange....både mænd
og kvinder.

Kirstine
--
*trying to do what works - trying to do what matters*

Sott (21-04-2001)
Kommentar
Fra : Sott


Dato : 21-04-01 12:58

Hej Peter :0)

"Peter Knutsen" <peter@knutsen.dk> skrev i en meddelelse
news:3AD836DC.A2B7BC1C@knutsen.dk...

> Et barns anklager mod en kvinde, om seksuelle overgreb, vil blive
> mødt med stor mistro og skepsis. Her ser vi faktisk retsprincippet
> som det *bør* virke. Man (såvel publikum som jury) antager at
> vedkommende er uskyldig indtil det modsatte at bevidst.
>
> Retsprincippet virker til gengæld *ikke*, på det uformelle
> publikums-plan, hvis et barn anklager en mand for seksuelle
> overgreb.

Det er da en underlig opfattelse at have.
Mange børn fortæller jo netop senere i deres voksen-liv, at ingen ønskede at
tro dem, når de fortalte om deres overgreb. Så i en hel del tilfælde blev
der slet ikke gjort noget ved det.

Derudover er det et velkendt faktum, at majoriteten af overgreb har en mand
som den krænkende part. Det er der nok flere årsager til. En af årsagerne
kunne være, at kvinders seksualitet ikke er så udadrettet som mænds, og at
kvinders behov meget ofte er af mere psykisk karakter, hvorfor man i mange
tilfælde hører om kvinder, der har udøvet psykisk "tortur".

Meget ofte vægrer selv forældre sig ved at tro på barnets signaler og/eller
udtalelser. Netop fordi det er så skræmmende en tanke, så tabuiseret (trods
alt) - og så voldsomt forbundet med smerte. Også for forældrene - de har jo
f.eks. hver dag afleveret deres lille guldklump i institutionen. Der var en
sag om en børnehave for nogle år siden, hvor snebolden begyndte at rulle, da
et barn satte ord på. Langt størsteparten af forældrene havde "tænkt" på
det, men fordi børnene ikke havde sagt noget direkte, så var det blevet ved
det. Det er også forklaringen på, at én mand/kvinde kan udsætte så mange
børn for overgreb gennem en periode, det er nemlig meget vanskeligt at sætte
ord på, og endnu vanskeligere at blive troet og forstået.

> Min pointe er, at en mands omdømme reelt kan sammenlignes med en
> bunke løst pakket sortkrudt. Der skal kun en lille gnist til, så
> futter det af. En mands omdømme er i høj grad sårbart og (endnu
> værre!) umuligt at forsvare og beskytte.

Jamen, alle (både mænd og kvinder) har til enhver tid ret til at vælge
martyr-rollen. Og sådan som du stiller det op, er det vist eneste mulighed,
når først en situation tilspidses.

Du taler ret generelt om en mands omdømme, som værende så sårbart.
Er det ikke ensidigt?
Hvad med voldtagne kvinders omdømme?
Først bliver de voldtaget, og så voldtager man dem ofte hos politiet,
retten, medierne igen - for de har jo selv bedt om det, de klæder sig som
ludere, de har været i seng med så og så mange, de ville gerne slikke pik på
de første 3, men så fik de pludselig "nykker".

Og disse kvinder er ikke blot uskyldige, de er tilmed ofre!

Når der endelig falder dom, er den latterlig lille i forhold til
forbrydelsens konsekvenser.
Ligesådan er det i de tilfælde, hvor der faktisk falder dom over en
mand/kvinde der forulemper børn - ofte er dommen så mild, at det er svært at
se hvordan det skulle give ofret "oprejsning".

> Er man først blevet anklaget, også selv om det er uformelt, så
> er det umuligt at blive renset i publikums øjne. De danner deres
> egen forestilling om hvad der rent faktisk skete, uanset hvad
> den formelle jury siger.
>
> Ikke engang tiltalefrafald eller frikendelse påvirker publikums
> dom.

Pladder IMO.
I mange tilfælde bliver folk netop oprørte over, at et menneske har lidt den
overlast, at være uskyldigt anklaget. Når vi taler om netop forbrydelser mod
børn - så er der nogle ekstra dimensioner i det. For skal man tage chancen
og f.eks. lade ham/hende igen arbejde med børn, eller skal man tage tvivlen
til efterretning og afskære personen fra at arbejde med børn?

Lad mig sige det således:
Min eks-mand stjal som 19 årig en masse materialer fra en byggeplads, og så
prøvede han at sælge det til den lokale politimester (*vild griner*). Da jeg
så mange år senere søgte om at blive dagpleje-mor kunne jeg ikke, fordi
manden havde denne dom for tyveri, dvs ingen ren straffeattest. Jeg mener,
jeg har da aldrig gjort noget forkert :-/
Skønt det irriterede mig, så var jeg også glad for den strikse kontrol og de
stramme regler, for jeg er også mor, og vil gerne at børnene er så godt
sikrede som muligt.

Alle flipper helt ud over, at denne retarderede unge mand slog denne lille 4
årige pige ihjel, og han skulle ikke være lukket ud. Hvad nu hvis en
mand/kvinde rent faktisk har begået overgreb, det kan ikke "bevises",
han/hun bliver renset, vender tilbage til sit arbejde i vuggestuen - og
bliver senere dagplejer, så er han/hun helt alene med børnene - hvilken
lykke ville det ikke være (for ham/hende).

Ville det være trygt for dig at aflevere dit barn der?
Hvor langt går dit frisind, når/hvis det er dit barn?

Hvis jeg som uskyldig var blevet anklaget for så forfærdelig en forbrydelse,
så ville jeg selvfølgelig blive harm og føle det voldsomt uretfærdigt - men
jeg håber og tror også, at jeg stadig ville kunne se det rimelige i at sikre
børnenes tarv, og det ville så være en pris jeg måtte betale. Nogle gange må
uskyldige betale en pris for at skabe sikre rammer om den store helhed. Der
er mening i galskaben, og hvis jeg kan se denne mening - så kan jeg også
betale prisen.

Jeg synes så, at en sådan uskyldig anklaget skal have mulighed for
omskoling/efteruddannelse osv. sådan at mulighederne for at skabe en givende
tilværelse ikke forringes mere end højst nødvendig.

> Vi har altså en situation hvor uretfærdighed nemt kan ske.

Der findes millioner af situationer hvor uretfærdigheder sker, som f.eks.
når en samlever banker livet ud af en tre-årig.

> Og den
> store ulempe ved uretfærdighed er at det tilskynder til selvtægt.

Mon ikke også det gør det, når ens overfaldsmand går fri.

> Lysten til hævn, når man er blevet skadet (hvad enten det er
> fysisk skadet, eller som her socialt skadet) er jo en naturlig
> og sund ting. Og derfor bør hævn så vidt muligt effektueres
> gennem et formelt retssystem via nedskrevne regler (efter den
> typiske formel anklage-retssag-dom-straf). Men når retssystemet
> ikke virker, så er behovet for at få hævn der jo stadigvæk.

Et retssystem handler IMO ikke om hævn.
Hævn er individets følelse, ikke noget der bør ophæves til alment gældende
lov.
Det gælder også, når/hvis jeg har/får lyst til at slå f.eks. en mand ihjel
der har voldtaget min datter.
Retsssystemet skal straffe (fordi det har en præventiv effekt og fordi det
fungerer som konsekvens) IMO, det skal også forebygge - f.eks. ved at
forsøge at sikre, at forbrydere ikke bare er endnu mere forbryderiske når de
atter lukkes ud. Men at de i mellemtiden indgår i f.eks. terapi, om muligt.

> Eksempelvis en kvinde eller et barn som anklager en uskyldig
> mand for et seksuelt overgreb. Der er ingen beviser, og
> derfor bliver sagen droppet af anklagemyndigheden. Men publikum,
> altså alle som har hørt om anklagen, bliver ved med at betragte
> manden som skyldig. Manden har altså lidt social skade. (Og har
> ingen muligheder for på lovlig vis at få hævn overfor den
> anklagende kvinde eller det anklagende barn).

Igen - det er ukorrekt.
Der er sågar eksempler på kvinder der tror de kan tillade sig at anklage
deres eks-mænd for hvad som helst, der efterfølgende mister forældreretten
over deres barn/børn på den bekostning. Så falske anklager må siges at være
som at pisse i bukserne for at holde varmen - det er en stakket frist, og
det giver bagslag.

> En kvinde der bliver voldtaget, har fået et problem med sig
> selv. Selv om det naturligvis er store og svære problemer, så
> kan hun ved egen kraft løse dem ved f.eks. at tage terapi hos
> en psykolog.

Ja, når man vil pointere noget, så kan man altid bagatellisere noget andet.
Du ved intet om, hvad en voldtaget kvinde kan.
Jeg ved intet om hvad en voldtaget kvinde _kan_.
Nogle kommer igennem en voldtægt med psyken nogenlunde i behold, og kan
rette op på skaderne (mere eller mindre) sådan at det ikke bliver en lidelse
for dem resten af livet. Andre voldtages f.eks. mens de er børn - og får
aldrig muligheden for at få et normalt forhold, eller f.eks. egne børn. Igen
andre begår år efter selvmord, fordi de ikke kan leve længere pga. en
voldtægt.

Jeg aner ikke hvad en voldtaget kvinde kan eller ikke kan - det er
individuelt. Nogle kan måske komme over det, men bestemt ikke alle.

> Men en uskyldig mand der bliver anklaget for en (seksuel hvis
> det skal være on-topic) forbrydelse har en anden type problem,
> et problem der ligger udenfor ham selv. Problemet ligger hos
> hans omgivelser, og dem kan han jo ikke tvinge til at gå i
> terapi.

Så nu postulerer du eksplicit - at det er værre for en mand, at blive
uskyldigt anklaget - end det er for en kvinde, at blive voldtaget (og ofte
truet på livet, og gennemtævet osv. osv.)
Den påstand er jeg hamrende uenig i.

Jeg siger ikke, at det er ok at anklage en mand fejlagtigt.
Jeg siger ikke, at det må være nemt at leve med falske anklager hængende
over hovedet. Jeg er sikker på, at det er en ødelæggende oplevelse.

Jeg vil gerne lige understrege, at jeg ikke kan se forskel på - om den
person der bliver falskt anklaget er mand eller kvinde. Jeg tror ikke en
sådan oplevelse er værre for en mand end for en kvinde.

> Rent faktisk er hans liv ødelagt. Han kan ikke "ordne" problemerne,
> sådan som den voldtagne kvinde kan. Han er nødt til at flytte
> langt væk og starte helt forfra, bygge sit liv op helt fra bunden
> af, skaffe ny omgangskreds og venner og den slags.

Igen - for at fremhæve din pointe nedgør du faktisk voldtagne kvinder. Du
bagatelliserer deres lidelser, både fysiske og psykiske. Det er utiltalende
IMO.

Eks.:
En voldtaget kvinde, efterladt i den tro at hun vil dø af sine kvæstelser -
hun ender som blind og delvis døv. Hun skal fandme også lægge sit liv om, og
hvis hun er voldtaget i sit hjem (måske endda af en ven/kæreste/bekendt)
skal hun flytte - hun skal starte helt forfra, hun skal også bygge sit liv
op fra bunden. Hun skal derudover bekæmpe sin angst, andres fordomme (hun
bad nok selv om det), sin manglende tiltro til omverden. Hun ender måske med
ikke at kunne bevare en eneste mandlig ven, med en ny omgangskreds osv. osv.

En mand der har været falskt anklaget behøver heller ikke nødvendigvis at
skaffe en ny omgangskreds - det kommer meget an på hvem han omgås, og hvor
gode venner det er. Jeg ville aldrig slå hånden af en ven, fordi han
oplevede en falsk anklage - så ville jeg ikke betragte mig som en ven. På
den anden side, hvis det viste sig at han rent faktisk havde gjort det - så
ville jeg ikke længere betragte ham som en ven.

At blive falskt anklaget er ikke værre end så meget andet, med mindre man
sætter sig ned og beslutter - at det skal være værre. IMO er det at indtage
en martyr-rolle, og hvis det er det man vil - skal man da bare gøre det,
fred være med det. Men at påstå, at det er værre end så meget andet, det er
uholdbart IMO.

Alt i dette indlæg er selvfølgelig yderst subjektivt :0)

Tusinde hilsner
Søs



TDJ (11-04-2001)
Kommentar
Fra : TDJ


Dato : 11-04-01 15:33

Peter Knutsen <peter@knutsen.dk> wrote in <3AD4112A.5843CDDC@knutsen.dk>:

>http://www.bt.dk/Forside.pl?aid=49564

Uhyggelig læsning! Tænk at man som mandlig pædagog konstant skal
have 2-3 (kvinder) til at overvåge sig, og næsten endda skal have
det hele optaget på video, blot for at kunne sige sig nogenlunde
fri for at have lavet noget galt.

Det giver i hvert fald mig meget store betænkeligheder ved
nogensinde at komme indenfor en radius af 2 m for ethvert barn.
(evt. egne og andres).
Man kan jo altid, alle vegne, beskyldes for hvad som helst af
hysteriske forældre og kvinder.

Just my 2 c.


Sott (11-04-2001)
Kommentar
Fra : Sott


Dato : 11-04-01 15:55

Hej TDJ :0)

"TDJ" <tdFJERNMIGj@venligst_dds.nl> skrev i en meddelelse
news:Xns9080A90CEtdjXREMOVENOdSpAMdHE@212.54.64.135...

> Uhyggelig læsning! Tænk at man som mandlig pædagog konstant skal
> have 2-3 (kvinder) til at overvåge sig, og næsten endda skal have
> det hele optaget på video, blot for at kunne sige sig nogenlunde
> fri for at have lavet noget galt.

I min søns tidligere børnehave var der ingen problemer - de var meget åbne
omkring problematikken og det var oppe og vende til forældremøderne. Deres
politik var at de meget gerne ville have mandlige pædagoger og medhjælpere,
hvilket de også havde.

Noget af det der nok gjorde det til et godt arbejdsmiljø også for mændene
var nok, at der ingen lukkede døre var nogensteder, der var ingen muligheder
for at gå afsides - dørene til børne toiletterne var med plexi-glas i osv.
Der var dog mulighed for at være i fred, eftersom der var kroge og "huler"
og ikke så mange børn på hver stue - og derudover havde de store børn lov at
gå i gården selv.

Faktisk var det en del af årsagen til, at jeg i den grad ønskede netop den
børnehave. For jeg prøvede engang at hente min datter i hendes børnehave, og
der hang hun med hovedet fast - uopdaget, fordi der var for mange muligheder
for at være "afsides".

> Det giver i hvert fald mig meget store betænkeligheder ved
> nogensinde at komme indenfor en radius af 2 m for ethvert barn.
> (evt. egne og andres).
> Man kan jo altid, alle vegne, beskyldes for hvad som helst af
> hysteriske forældre og kvinder.

Og kvinder bliver ofte beskyldt for at være hysteriske kvinder, det må de
leve med, når de f.eks. har fået tæsk og har mærker på halsen efter
kvælertag - så er det noget de har tilføjet sig selv i hysteri. Det er
attituden kvinden mødes med - og sådan kunne vi blive ved.

Der ligger også et vist hysteri gemt i at overreagere, alle mænd flippede jo
ikke ud over, at Pedal-Ove blev uskyldigt dømt for mord og følte sig derved
stemplet som mordere hele bundtet.

Noget af det der gør forældre utrygge - det er den manglende dialog og den
manglende åbenhed omkring problemet. Hvis man kender de voksne der tages sig
af børnene godt, og har et godt samarbejde, så er det min opfattelse, at
problemet tackles helt anderledes. Så åbenhed og dialog må være et godt bud
på en vej frem og ud af problematikken :0)

Tusinde hilsner
Søs



Søg
Reklame
 
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste