/ Forside / Interesser / Rejser / Rejser & Udflugter / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Rejser & Udflugter
#NavnPoint
Nordsted1 10159
refi 6552
ans 4342
HelleBirg.. 2810
katekismus 2544
piaskov 2400
dova 2399
svendgive.. 2305
Teil 2130
10  jakjoe 1830
EuroDisney billetter?
Fra : Ps


Dato : 01-10-03 09:43

Hvor er det smartest (billigst naturligvis) at købe billetter? Vi
forestiller os at bruge 2 dage dernede, èn i selve disneyparken, og èn i
studio parken, med ophold på et af hotellerne i området.
Rabatordningner, on-line salg, eller kan man ligeså godt købe dernede?
hilsen og tak for gode råd
Preben



 
 
Niels Hejnfelt (01-10-2003)
Kommentar
Fra : Niels Hejnfelt


Dato : 01-10-03 16:43

Da jeg var der i 1997 med min kone og unger, rekvirerede jeg materialet fra
Pan Busrejser. I deres katalog stod tlf.numre, så jeg ringede selv derned og
bookede både hotel, indgangsbiletter og wild-west-show m.v., til den
billigst mulige pris, og kørte så selv derned.
2 dage lyder umiddelbart af for lidt, og så vidt jeg husker, gælder en
billet i 4 eller 5 dage.Vi brugte en torsdag aften, hele fredagen, lørdag
aften og hele søndagen derinde, og der var ingen overlap eller gentagelser.
Det ER altså stort derinde.
Det billigste hotel er Davy Crockett Ranch'en der ligger ca. 10 min. kørsel
fra selve parken. Det er en slags beboelses-campingvogne i en skov, med et
stort fællescenter med cafeteria, pool o.s.v. Vil du bo i selve parken, så
husk den store tegnebog
Husk, at du skal bruge et kredit-kort for at kunne booke over telefonen.
God fornøjelse.
Mvh Niels

"Ps" <pbsremove@adslhome.dk> skrev i en meddelelse
news:3f7a9384$0$175$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hvor er det smartest (billigst naturligvis) at købe billetter? Vi
> forestiller os at bruge 2 dage dernede, èn i selve disneyparken, og èn i
> studio parken, med ophold på et af hotellerne i området.
> Rabatordningner, on-line salg, eller kan man ligeså godt købe dernede?
> hilsen og tak for gode råd
> Preben
>
>



Henrik Bøggild (01-10-2003)
Kommentar
Fra : Henrik Bøggild


Dato : 01-10-03 17:51

> Hvor er det smartest (billigst naturligvis) at købe billetter? Vi
> forestiller os at bruge 2 dage dernede, èn i selve disneyparken, og èn i
> studio parken, med ophold på et af hotellerne i området.
> Rabatordningner, on-line salg, eller kan man ligeså godt købe dernede?
> hilsen og tak for gode råd
> Preben

Den eneste rabatordning jeg har kendskab til er at man kan købe en
kombineret RER (tog fra Paris) og entre billet på alle større
metrostationer. Man sparer nogle få EUR sammenlignet med normalprisen. Hvis
i har tænkt jer at bo i området er det dog ikke relevant for jer.

Jeg ved ikke om det er til at opstøve pakkeløsninger med hotel og entre - de
reklamerer ofte med lidt lavere priser udenfor sæsonen, men nu skriver du
ikke hvornår i skal herned.

Jeg har endnu ikke været i Studio-parken, men de af mine venner der har
været der, kunne ikke få en hel dag til at gå der. Den "gamle" park passer
fint til en dag efter min mening.

Henrik



Pernille og Kennet (01-10-2003)
Kommentar
Fra : Pernille og Kennet


Dato : 01-10-03 18:59

"Ps" <pbsremove@adslhome.dk> skrev i en meddelelse
news:3f7a9384$0$175$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hvor er det smartest (billigst naturligvis) at købe billetter? Vi
> forestiller os at bruge 2 dage dernede, èn i selve disneyparken, og èn i
> studio parken, med ophold på et af hotellerne i området.
> Rabatordningner, on-line salg, eller kan man ligeså godt købe dernede?
> hilsen og tak for gode råd
> Preben
>
Jeg tror ikke, at det kan gøres billigere end gennem FDM. De har
pakkeløsninger. Jeg har tidligere forsøgt at bestille online hjemmefra men
fandt aldrig rigtig ud af deres hjemmeside (var for ca. 2 år siden).

Hvis du tager 2 overnatninger skal du huske, at billetten gælder på både
ankomst og afgangsdagen. Dvs. ankommer du mandag med hjemrejse onsdag, så
gælder billetten fra og med mandag til og med onsdag. Dog kun en park pr.
dag.

Mvh

Kennet

-----------------------
Besøg vores rejse- og dyreside på
www.pernille-kennet.dk



Pizzaman (02-10-2003)
Kommentar
Fra : Pizzaman


Dato : 02-10-03 09:01

Hej Preben.

Jeg har besøgt Disneyland Paris 9 gange - i næste uge tager jeg derned
for 4. gang i år.

På den baggrund kan jeg give dig følgende råd:

Prisen for en billet til henholdsvis 1, 2, 3, 4 og 5 dage er 39, 69,
107, 133 og 156 Euro. (voksen-priser).

Endagsbilletten kan kun bruges i én af parkerne, mens
flerdagsbilletterne er "hoppper-billetter" - dvs. man kan frit gå
mellem de to parker.

Jeg er enig i, at 2 dage er i underkanten hvis man vil se det hele.
Jeg plejer at anbefale 2-3 dage til selve Disneyland-parken og 1 dag
til Walt Disney Studios. Overvej under alle omstændigheder at købe en
5-dags billet, da de 5 dage ikke skal bruges sammenhængende, og de har
en gyldighed på 3 år. Så har man f.eks. 2 ubrugte dage til overs kan
de bruges næste gang man tager derned.

Hvis du booker gennem FDM, PAN Rejser eller Disneylands
booking-service, er det en PAKKELØSNING du får. Dvs. med overnatning
og entré inkluderet. Du skal IKKE gå ud fra, at dette er billigere end
at reservere tingene hver for sig. Det er det rent faktisk sjældent.

Men hvis du vil bo på et af de 7 Disney-hoteller, er der næsten ingen
vej udenom. Her er det nærmest umuligt at få lov at booke et værelse
alene. Men hvis du booker på et af de 3 nye "selected hotels" (der
også ligger på resortet, men blot i en anden del) kan du reservere
room only og så selv købe dine entré-billetter. De nye hoteller hedder
Explorers Hotel, Kyriad og Holiday Inn. Du skal booke direkte gennem
hotellerne eller deres hjemmesider. Husk at priserne er markant højere
i weekenderne - der er store penge at spare ved at lægge opholdet fra
søndag-fredag.

Selve entré-billetterne kan du bestille online på Disneylands
hjemmeside, og få dem sendt hjem til dig med posten. Eller du kan købe
dem ved indgangen. Vær så forberedt på at skulle stå lidt i kø.

Et godt råd er iøvrigt at komme i god tid før parkens officielle
åbningstid. Main Street bliver nemlig åbnet allerede en time før - og
når man er i parken tidligt kan man nå rigtigt meget de første par
timer, hvor køerne er meget korte.

Hvis du har flere spørgsmål skal du bare skrive.

Mvh Pizzaman

Kim Jørgensen (04-10-2003)
Kommentar
Fra : Kim Jørgensen


Dato : 04-10-03 11:57


"Pizzaman" <saruman@ofir.dk> wrote in message
news:f3e8ad5e.0310012307.24d4be39@posting.google.com...
> Hej Preben.
>
> Jeg har besøgt Disneyland Paris 9 gange - i næste uge tager jeg derned
> for 4. gang i år.

Hej..

Opfat endelig ikke dette negativt, jeg har aldrig været i Disneyland det ene
eller andet sted, kunne rigtigt godt tænke mig det, men det det trækker mig
lidt baglæns er hvorvidt man kan bruge tiden på ikke at lave andet end at
stå i kø konstant.

Men jeg tæmker 9 gange, og 4 gange i år, damn det syntes jeg er vildt, hvad
er dit motiv for at spendere så meget tid der ?

Ikke at jeg personligt ikke forstår din iver for at rejse, men tænker blot
specielt på Disneyland.

Selv har jeg været 2 gange i Thailand, og vil gerne derned 9 gange mere
mindst, og gerne 4 gange i år

Mvh.

Kim



Pizzaman (04-10-2003)
Kommentar
Fra : Pizzaman


Dato : 04-10-03 14:35

Hej!

Jeg forstår godt du undrer dig lidt...

Størstedelen af mine besøg har været i forbindelse med konferencer og
promotionbesøg for den virksomhed jeg arbejder for.

Disneyland Paris har et helt unikt koncept på dette område - og for
store virksomheder i Paris-området er det p.t. virkelig "hot" at leje
Walt Disney Studios parken til store aften-arrangementer, gallamiddage
mv.

For nogle måneder siden lejede Air France f.eks. hele Disneyland
Parken OG studio-parken en aften fra klokken 20.00 til 02.00. Og så
havde de Air France ansatte ellers det hele for sig selv....

Og to af hotellerne - New York og Newport Bay Club - er udprægede
konferencehoteller - der er altid et hav af virksomheder der holder
årsmøder, kongresser mv. her.

Prøv at checke www.dlpbusiness.com

Pizzaman

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408935
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste