/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
creamygirl 610
berpox 610
jomfruane 570
10  3773 570
Fakulteterne på universitet
Fra : Pongo


Dato : 29-09-03 13:55

Findes der mon en vejledning eller en begrundelse for, hvorfor de
forskellige fag henføres til de fakulteter som de gør på universitetet.
er der principielle forskelle i de videnskabelige arbejdsmetoder, eller
er det blot et valg baseret på en skønsmæssig relation eller hyppige
interessesammenfald ?
Specielt er jeg lidt interesseret i, hvorfor faget psykologi henføres
til humaniora og ikke sundhedsvidenskabeligt eller naturvidenskabeligt
fakultet. Kunne man ikke forstille sig at man oprettede et
psykologi-studie under naturvidenskabeligt fakultet ?
Hvad ville det mon få af betydning for de arbejdsmetoder der blev
benyttet på et sådant studie i forhold til psykologi-studierne under
humaniora ?
/Klaus






 
 
Rudi Stegen (29-09-2003)
Kommentar
Fra : Rudi Stegen


Dato : 29-09-03 14:27

Hej Pongo, du skrev i dk.videnskab:

> Specielt er jeg lidt interesseret i, hvorfor faget psykologi
> henføres til humaniora og ikke sundhedsvidenskabeligt eller
> naturvidenskabeligt fakultet.

Det har primært historiske årsager. Fx hører Psykologisk Institut på
Århus Universitet under det Samfundsvidenskabelige Fakultet.
Psyk. Inst. AU blev oprettet i 1968, mens det på KU stammer fra
århundredskiftet eller så.

> Kunne man ikke forstille sig at man oprettede et psykologi-studie
> under naturvidenskabeligt fakultet ?

I overskuelig fremtid næppe her i landet (desværre).

Men i fx USA varierer det meget fra sted til sted (fx kender du sikkert
navnet "Behavioral sciences").

--
Hygge fra Århus - Rudi
Klip det væk du ikke kommenterer og skriv under det citerede

Martin Højriis Krist~ (29-09-2003)
Kommentar
Fra : Martin Højriis Krist~


Dato : 29-09-03 17:08

"Rudi Stegen" <rudis_spamfilter.001@stegen.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns94059D3C4859FRudiStegen@dknews.tiscali.dk...
> > Kunne man ikke forstille sig at man oprettede et psykologi-studie
> > under naturvidenskabeligt fakultet ?
> I overskuelig fremtid næppe her i landet (desværre).

Hvad desværre er der ved det?

> Men i fx USA varierer det meget fra sted til sted (fx kender du sikkert
> navnet "Behavioral sciences").

Der er en ret stor forskel på de to fag, efter min mening (ud fra det jeg
kender til Behavioral sciences fagområde)

--
Martin Højriis Kristensen - http://usenet.makr.dk/
Jeg repræsenterer med dette indlæg mig selv og ikke TDC



Rudi Stegen (30-09-2003)
Kommentar
Fra : Rudi Stegen


Dato : 30-09-03 19:50

Hej Martin Højriis Kristensen, du skrev i dk.videnskab:

>>> Kunne man ikke forstille sig at man oprettede et psykologi-studie
>>> under naturvidenskabeligt fakultet ?
>> I overskuelig fremtid næppe her i landet (desværre).
> Hvad desværre er der ved det?

Det er såmænd blot en personlig præference.

For mig at se er der to problemer involveret.

Det ene er, at psykologien er blevet for bred med årene. De "hårde"
områder kunne passsende klassificeres som naturvidenskab, mens en del
af de blødere (efter min helt personlige vurdering) næppe kan.

En løsning kunne så være at splitte faget op i to.
Men det er så det andet problem. Jeg tror ikke på, den løsning er
realistisk indenfor overskuelig fremtid (slet ikke her hjemme).
Og skulle det ske en dag, ville "de blødere" områder nok sætte sig på
psykologibetegnelsen, hvorfor det i praksis nærmere ville blive
oprettelsen af et nyt fag (den "hårde" del af psykologien).

--
Hygge fra Århus - Rudi
Klip det væk du ikke kommenterer og skriv under det citerede

Peter Makholm (29-09-2003)
Kommentar
Fra : Peter Makholm


Dato : 29-09-03 14:29

"Pongo" <Pongos.email@ddress> writes:

> Findes der mon en vejledning eller en begrundelse for, hvorfor de
> forskellige fag henføres til de fakulteter som de gør på universitetet.

Det er nok primært historiske spørgsmål.

Netop psykologi hører vist også hjemme på forskellige fakulteter på de
danske universiteter. I København og Ålborg hører det under Humaniore
mens det i Århus høre til det samfundvidenskablige fakultet.

Jeg ville også finde det naturligt sammen med sundhedsvidensakb men
det ser ikke ud til at det gør det på nogle af de danske
universiteter. Måske siger det også mere om min viden end om
virkeligheden.


> Hvad ville det mon få af betydning for de arbejdsmetoder der blev
> benyttet på et sådant studie i forhold til psykologi-studierne under
> humaniora ?

Jeg tror ikke at det at flytte et institut organisatorisk i sig selv
vil ændre meget på studiet. Det kan have nogen betydning hvilke bi-
eller sidefag folk vælger.

Jeg tror dog at den måde instituttet vægter områderne inde for feltet
vil have stor virkning på hvilket fakultet de selv finder det mest
naturligt at høre sammen med.

--
Peter Makholm | There are 10 kinds of people. Those who count in
peter@makholm.net | binary and those who don't
http://hacking.dk |

Pongo (29-09-2003)
Kommentar
Fra : Pongo


Dato : 29-09-03 14:47

Peter Makholm wrote:
> "Pongo" <Pongos.email@ddress> writes:
>
>> Findes der mon en vejledning eller en begrundelse for, hvorfor de
>> forskellige fag henføres til de fakulteter som de gør på
>> universitetet.
>
> Det er nok primært historiske spørgsmål.
>
> Netop psykologi hører vist også hjemme på forskellige fakulteter på de
> danske universiteter. I København og Ålborg hører det under Humaniore
> mens det i Århus høre til det samfundvidenskablige fakultet.

Tak for svarene. Jeg forstår det sådan at "Fakultets-opdelingen" er en
rent administrativ opdeling, og ikke nødvendigvis har noget at gøre med
fagets indhold.

>> Hvad ville det mon få af betydning for de arbejdsmetoder der blev
>> benyttet på et sådant studie i forhold til psykologi-studierne under
>> humaniora ?
>
> Jeg tror ikke at det at flytte et institut organisatorisk i sig selv
> vil ændre meget på studiet. Det kan have nogen betydning hvilke bi-
> eller sidefag folk vælger.
>
> Jeg tror dog at den måde instituttet vægter områderne inde for feltet
> vil have stor virkning på hvilket fakultet de selv finder det mest
> naturligt at høre sammen med.

Jeg spekulerede mest på, om den måde man vurderede "redeligheden" af det
videnskabelige arbejde var forskelligt fakulteterne imellem. Jævnfør
diskutionen om Bjørn Lomborgs videnskabelige redelighed, så er der
tilsyneladende nogle lidt forskelle på opfattelsen af hvad der er god
videnskab.
Jeg er også lidt i tvivl om, i hvor høj grad man f.eks indsamler
statistiske data indenfor psykologien. Der synes heller ikke at være så
mange data, som man kan måle på, ud fra et rimeligt veldefineret
grundlag. Senest er IQ blevet nævnt, og det forekommer mig at være en af
de meget få parametre som man blot har defineret nogenlunde præcist, når
man arbejder med psykologi. Jeg tænkte derfor at det måske var mere
karakteristisk for f.eks humaniora, at indholdet af fagene var mindre
eksakte og lagde mere op til debat mellem forskellige ligeværdige
holdninger.
/Klaus






John Kurt Nielsen (29-09-2003)
Kommentar
Fra : John Kurt Nielsen


Dato : 29-09-03 17:04

Du bør læse noget om videnskabsteori. Her kan du bla læse at der kan være
mange forskellige synsvinkler på hvad god videnskab er.
Statistik er meget benyttet indenfor psykologi (f.eks. arbejdspsykologi og
sundhedspsykologi). Problemet ligger måske i at du opfatter psykologi for
kun at opfatte psykoanalyse; men psykologi er jo meget mere end det

hilsen John

p.s. IQ er nok det dårligst at bruge som kvalitetskriterier for videnskab og
det måske mindst præcis at måle.

"Pongo" <Pongos.email@ddress> skrev i en meddelelse
news:3f7837db$0$83046$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Peter Makholm wrote:
> > "Pongo" <Pongos.email@ddress> writes:
> >
> >> Findes der mon en vejledning eller en begrundelse for, hvorfor de
> >> forskellige fag henføres til de fakulteter som de gør på
> >> universitetet.
> >
> > Det er nok primært historiske spørgsmål.
> >
> > Netop psykologi hører vist også hjemme på forskellige fakulteter på de
> > danske universiteter. I København og Ålborg hører det under Humaniore
> > mens det i Århus høre til det samfundvidenskablige fakultet.
>
> Tak for svarene. Jeg forstår det sådan at "Fakultets-opdelingen" er en
> rent administrativ opdeling, og ikke nødvendigvis har noget at gøre med
> fagets indhold.
>
> >> Hvad ville det mon få af betydning for de arbejdsmetoder der blev
> >> benyttet på et sådant studie i forhold til psykologi-studierne under
> >> humaniora ?
> >
> > Jeg tror ikke at det at flytte et institut organisatorisk i sig selv
> > vil ændre meget på studiet. Det kan have nogen betydning hvilke bi-
> > eller sidefag folk vælger.
> >
> > Jeg tror dog at den måde instituttet vægter områderne inde for feltet
> > vil have stor virkning på hvilket fakultet de selv finder det mest
> > naturligt at høre sammen med.
>
> Jeg spekulerede mest på, om den måde man vurderede "redeligheden" af det
> videnskabelige arbejde var forskelligt fakulteterne imellem. Jævnfør
> diskutionen om Bjørn Lomborgs videnskabelige redelighed, så er der
> tilsyneladende nogle lidt forskelle på opfattelsen af hvad der er god
> videnskab.
> Jeg er også lidt i tvivl om, i hvor høj grad man f.eks indsamler
> statistiske data indenfor psykologien. Der synes heller ikke at være så
> mange data, som man kan måle på, ud fra et rimeligt veldefineret
> grundlag. Senest er IQ blevet nævnt, og det forekommer mig at være en af
> de meget få parametre som man blot har defineret nogenlunde præcist, når
> man arbejder med psykologi. Jeg tænkte derfor at det måske var mere
> karakteristisk for f.eks humaniora, at indholdet af fagene var mindre
> eksakte og lagde mere op til debat mellem forskellige ligeværdige
> holdninger.
> /Klaus
>
>
>
>
>



Pongo (29-09-2003)
Kommentar
Fra : Pongo


Dato : 29-09-03 17:34

John Kurt Nielsen wrote:
> Du bør læse noget om videnskabsteori. Her kan du bla læse at der kan
> være mange forskellige synsvinkler på hvad god videnskab er.

Jo - det var egentlig også det jeg mente. Oprindeligt havde jeg blot en
fornemmelse af, at de forskellige fakulteter også afspejlede forskellige
opfattelser af videnskabelighed. Jeg prøver ikke at veje opfattelserne
op mod hinanden. Det er jo lidt vanskeligt at gøre på et ordentligt
videnskabeligt grundlag

> Statistik er meget benyttet indenfor psykologi (f.eks.
> arbejdspsykologi og sundhedspsykologi). Problemet ligger måske i at
> du opfatter psykologi for kun at opfatte psykoanalyse; men psykologi
> er jo meget mere end det

Det er rigtigt, at jeg umiddelbart forestiller mig psykoanalyse og
psykologi som værende tætforbundne, og ser egentlig netop derfor
psykologiens indgangsvinkel som værende anderledes end f.eks
psykiatriens. Det jeg efterlyser er nok et fag der kan bygge bro mellem
psykiatrien og psykologien. Min, sikkert meget fordomsfulde, fornemmelse
siger mig at psykiatrien og psykologien ofte strides lidt indbyrdes.

> p.s. IQ er nok det dårligst at bruge som kvalitetskriterier for
> videnskab og det måske mindst præcis at måle.

Muligvis - men IQ er blot et af de få eksempler jeg kender på at man
forsøger at lave et mål der kan benyttes i mange sammenhænge. Der er
selvfølgelig masser af diagnoser, som er velbeskrevne, men hvordan er de
enkelte karaktertræk fordelt i befolkningen, og i hvilken grad ?
Når nu Helmuth Nyborg hævder, at man kan avle sig frem til et bedre
samfund ved at fokusere på IQ, så kunne det jo være interessant at måle
alle mulige andre personlighedskarakterer på samme måde som IQ. Hvordan
fordeler neurotiske karaktertræk sig f.eks i befolkningen. ? Kan man
overhovedet sætte mål på graden af neurose ? Jeg gætter på at vi alle
har neurotiske karaktertræk, men hvornår er det en lidelse ?

/Klaus



John Kurt Nielsen (29-09-2003)
Kommentar
Fra : John Kurt Nielsen


Dato : 29-09-03 19:06


"Pongo" <Pongos.email@ddress> skrev i en meddelelse
news:3f785ee7$0$83044$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> John Kurt Nielsen wrote:
> > Du bør læse noget om videnskabsteori. Her kan du bla læse at der kan
> > være mange forskellige synsvinkler på hvad god videnskab er.
>
> Jo - det var egentlig også det jeg mente. Oprindeligt havde jeg blot en
> fornemmelse af, at de forskellige fakulteter også afspejlede forskellige
> opfattelser af videnskabelighed. Jeg prøver ikke at veje opfattelserne
> op mod hinanden. Det er jo lidt vanskeligt at gøre på et ordentligt
> videnskabeligt grundlag ;-
Man kan have forskellige indfaldsvinkler. Man kan så bruge det forskelligt.
Hvis kan det jo være lidt svært at bruge positiviske (MEGET videnskabeligt)
indfaldsvinkel til litteraturanalyse eller historie. Det er derfor at man
vælger et indfaldsvinkel til at belyse sit problem og når man har valgt
indfaldsvinkel, får man automatisk en række begreber osv osv. Man kunne også
have valgt en anden synsvinkel. Når en person er psykisk syg, skyldes det så
stoffer oppe i hjernen (positivitisk), dårlig barndom (freudiansk), forkert
vaner (adfærdspsykologi), miljøet (socialpsykologi) osv osv
>
> > Statistik er meget benyttet indenfor psykologi (f.eks.
> > arbejdspsykologi og sundhedspsykologi). Problemet ligger måske i at
> > du opfatter psykologi for kun at opfatte psykoanalyse; men psykologi
> > er jo meget mere end det
>
> Det er rigtigt, at jeg umiddelbart forestiller mig psykoanalyse og
> psykologi som værende tætforbundne, og ser egentlig netop derfor
> psykologiens indgangsvinkel som værende anderledes end f.eks
> psykiatriens. Det jeg efterlyser er nok et fag der kan bygge bro mellem
> psykiatrien og psykologien. Min, sikkert meget fordomsfulde, fornemmelse
> siger mig at psykiatrien og psykologien ofte strides lidt indbyrdes.
>
Jeg tror psykiater (som jo er lægeuddannet) og kliniske psykologer (som jo
mere er humanisk uddannet) er mest uenig om middel til helbredelse. Dermed
er de jo også uenig om årsag. Min personlig mening er, at man nok ikke kan
undværende nogle af dem til helbredelse
> > p.s. IQ er nok det dårligst at bruge som kvalitetskriterier for
> > videnskab og det måske mindst præcis at måle.
>
> Muligvis - men IQ er blot et af de få eksempler jeg kender på at man
> forsøger at lave et mål der kan benyttes i mange sammenhænge. Der er
> selvfølgelig masser af diagnoser, som er velbeskrevne, men hvordan er de
> enkelte karaktertræk fordelt i befolkningen, og i hvilken grad ?
> Når nu Helmuth Nyborg hævder, at man kan avle sig frem til et bedre
> samfund ved at fokusere på IQ, så kunne det jo være interessant at måle
> alle mulige andre personlighedskarakterer på samme måde som IQ. Hvordan
> fordeler neurotiske karaktertræk sig f.eks i befolkningen. ? Kan man
> overhovedet sætte mål på graden af neurose ? Jeg gætter på at vi alle
> har neurotiske karaktertræk, men hvornår er det en lidelse ?
>
Mig bekendt er neurose afskaffet som diagnose *S* Ellers har du helt i at
det kan være svært og det er jo også problemet omkring IQ. Man kan næsten
selv bestemme for hvor store grupper man vil have for det afhænger jo af
hvor man næsten grænsen. Dette problem er der jo kun når man vil have en
enten-eller. Når man læser om psykiske sygdomme, kan man jo genkende mange
af symptomer på enten sig selv eller ens omgangskreds uden man derfor er
psykisk syg *G*
John
> /Klaus
>
>



Martin Højriis Krist~ (29-09-2003)
Kommentar
Fra : Martin Højriis Krist~


Dato : 29-09-03 17:12

"Peter Makholm" <peter@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:877k3rbu5y.fsf@xyzzy.adsl.dk...
> Jeg ville også finde det naturligt sammen med sundhedsvidensakb

Jeg har i fordums tid læst på sundhedsvidenskabelig fakultet i Århus. Der er
ikke mange her der mener at psykologi hører til der.
Nu læste jeg dog også de hårdere fag på fakultetet (anatomi, genetik). Jeg
ved ikke om de blødere fag er mere åbne overfor psyk'erne.

--
Martin Højriis Kristensen - http://usenet.makr.dk/
Jeg repræsenterer med dette indlæg mig selv og ikke TDC



Carsten Svaneborg (29-09-2003)
Kommentar
Fra : Carsten Svaneborg


Dato : 29-09-03 14:26

Pongo wrote:
> Kunne man ikke forstille sig at man oprettede et
> psykologi-studie under naturvidenskabeligt fakultet ?

Nej. Fordi psykologi er basalt set voodoo. ;*)

Der ville dog ikke være noget galt i at studere hjernens
funktioner naturvidenskabeligt, f.eks. med MRI og andre
teknikker. Men dette er ikke psykologi.

--
Mvh. Carsten Svaneborg
http://www.softwarepatenter.dk


Pongo (29-09-2003)
Kommentar
Fra : Pongo


Dato : 29-09-03 15:07

Carsten Svaneborg wrote:
> Pongo wrote:
>> Kunne man ikke forstille sig at man oprettede et
>> psykologi-studie under naturvidenskabeligt fakultet ?
>
> Nej. Fordi psykologi er basalt set voodoo. ;*)
>
> Der ville dog ikke være noget galt i at studere hjernens
> funktioner naturvidenskabeligt, f.eks. med MRI og andre
> teknikker. Men dette er ikke psykologi.

Det var nok også lidt det jeg ville frem til.
Imidlertid ved jeg alt for lidt om psykologi til at kunne hævde, at man
ikke benytter naturvidenskabelig arbejdsmetoder indenfor faget.
Jeg mener da også, at man udemærket kan arbejde med psykologi, uden
nødvendigvis at relatere det til fysiske centre i hjernen. Det er mest
psykologiens forsøg på at forklare sammenhængen mellem årsag og
virkning, der ofte forekommer mig at være mere eller mindre famlende.
Her savner jeg lidt nogle mere konkrete data, istedet for diverse
case-studies omhandlende klienter der har været i terapi under en eller
anden form.
/Klaus



Jonas Kofod (29-09-2003)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 29-09-03 16:45

Den naturvidenskabelige del pendant til psykologien kan man jo med rimelig
grund sige er psykiatrien

"Pongo" <Pongos.email@ddress> skrev i en meddelelse
news:3f783c79$0$83050$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Carsten Svaneborg wrote:
> > Pongo wrote:
> >> Kunne man ikke forstille sig at man oprettede et
> >> psykologi-studie under naturvidenskabeligt fakultet ?
> >
> > Nej. Fordi psykologi er basalt set voodoo. ;*)
> >
> > Der ville dog ikke være noget galt i at studere hjernens
> > funktioner naturvidenskabeligt, f.eks. med MRI og andre
> > teknikker. Men dette er ikke psykologi.
>
> Det var nok også lidt det jeg ville frem til.
> Imidlertid ved jeg alt for lidt om psykologi til at kunne hævde, at man
> ikke benytter naturvidenskabelig arbejdsmetoder indenfor faget.
> Jeg mener da også, at man udemærket kan arbejde med psykologi, uden
> nødvendigvis at relatere det til fysiske centre i hjernen. Det er mest
> psykologiens forsøg på at forklare sammenhængen mellem årsag og
> virkning, der ofte forekommer mig at være mere eller mindre famlende.
> Her savner jeg lidt nogle mere konkrete data, istedet for diverse
> case-studies omhandlende klienter der har været i terapi under en eller
> anden form.
> /Klaus
>
>



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408946
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste