"Lyrik" <lyrik @ heaven. dk> skrev i en meddelelse
news:bl3mmq$2vrb$1@news.cybercity.dk...
>
> "erik larsen" <erik@larsenstruer.dk> wrote in message
> news:3f72cab2$0$13201$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> > Jeg vil også have lov til at fortælle dem at den økuneniske retning fra
> > Vadikanet "at alle skal være et" (Joh 17) ikke er en bønnesvar på den
bøn
> > Jesus beder for sine deciple
> ++++++++++++++++++++++++++++++++++
> Kunne du ikke uddybe det lidt nærmere Erik?
> Altså : Jesus beder om at alle hans tilhængere skal være ét!
> Man overvejer:
> Vil det sige at vi skal prøve at række hånd til hinanden og blive fælles
om
> noget, -eller skal vi opfatte det som et startsignal til at kives og
strides
> og lægge vægt på de ting som skiller os?
> Altså! Skal vi prøve at være venner -eller skal vi grave skyttegrave og
> finde ting som skiller?
>
> Ja hvad mener du Erik?
Nu handler Økumeni og Jesu bøn ikke om den samme enighed fordi Jesus
pointere på en kraftig måde at enigheden skal være således; "At de alle må
være ét, ligesom du, Fader, i mig og jeg i dig" og den enighed efter Jesus
bøn er ikke fældeskirkelig, men den sande kirke allene, Jesus legeme og den
fra Gud givende enighed. Og kun en enighed der kan komme når vi er i Jesus
og Faderens vilje og modtager den fra Gud.
Læs nedenunder og så vudere om den økumeniske gøremål er efter Guds vilje
eller efter en nyt forsøg fra Vardikanet for at få mere magt her på jorden.
Den katolske kirke lægger ikke engang låg på den måde de ønsker at indlemme
alle ander kieker under den katolske kirkes tag. Læs selv.
http://www.katolsk.dk/jk/jesus_frame.html
-------------------------------------------------
Jesus Kristus og hans budskab / Økumene /
"Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord
tror på mig, at de alle må være ét, ligesom du, Fader, i mig og jeg i dig,
at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig"
ØKUMENISK DIALOG
Hvad er økumeni?
Økumeni betegner efter katolsk opfattelse bestræbelserne på at
genoprette den fulde enhed mellem alle kristne. Det er et faktum, at de
kristne på trods af deres tro på den ene Gud er spilttet i mange forskellige
kirkesamfund med indbyrdes forskellig og delvis modstridende lære, liturgi
og organisation. Udgangspunktet for al økumeni er, at denne tilstand er i
modstrid med Guds plan, sådan som den f.eks. findes udtrykt i Jesu
ypperstepræstelige bøn aftenen før han skulle lide: "Ikke for dem alene
beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, at de alle må
være ét, ligesom du, Fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for
at verden skal tro, at du har udsendt mig" (Joh 17,20-21).
Økumeniens overordnede og langsigtede mål er altså genoprettelsen af
den fulde enhed mellem alle kristne - når og hvordan Helligånden vil det.
Det har en række meget konkrete konsekvenser for økumeni i bredere forstand,
sådan som dette begreb siden Det andet Vatikankoncil officielt er blevet
forstået i Den Katolske Kirke. For det første betyder økumeni respekt og
velvilje over for alle kristne brødre og søstre fra andre kirkesamfund. Det
grundlæggende, troen på Kristus, dåben i Faderens, Sønnens og Helligåndens
navn og Bibelen som Guds ord, har alle kristne til fælles. Det er allerede
meget i sig selv og et udgangspunkt for dialog, fælles bøn og praktisk
samarbejde.
Økumenisk dialog er mange ting. På det mest grundlæggende niveau
består økumenisk dialog af alle de kontakter, hvor kristne fra forskellige
kirkesamfund i gensidig respekt lytter til hinanden, opløser fjendebilleder
og fordomme og derigennem får en sandere forståelse af hinanden og det, de
har til fælles. At lære hinanden at kende og derigennem komme til at
værdsætte hinandens kirkelige traditioner er fundamental økumeni. Denne fom
for økumenisk dialog foregår på alle niveauer fra menige kirkemedlemmers
jævne snak over den organiserede diskussion og informationsudveksling til
teologers og kirkelederes arbejde med fælleserklæringer som f.eks.
Fælleserklæringen om retfærdiggørelsen eller Charta Oecumenica.
Hvor den økumeniske dialog tenderer til at fokusere på de punkter,
hvor der endnu hersker uenighed eller misforståelser, bygger den fælles bøn
direkte på den enhed, der allerede eksisterer. Alle kristne tilbeder den
treenige Gud og bekender Jesus Kristus som Guds Søn og verdens frelser, og i
Bibelens ord finder de kilderne til deres bøn. Også den fælles bøn foregår
på mange niveauer. Der er økumeniske bedegrupper, og i mange menigheder
afholdes jævnligt økumeniske gudstjenester, f.eks. med den eller de nærmeste
menigheder fra andre kirkesamfund. Den 31. december 1999 fejrede f.eks. den
katolske biskop Czeslaw Kozon, biskoppen over Københavns stift Erik Normand
Svendsen og en baptistpræst en fælles nytårsgudstjeneste i Vor Frue Kirke i
København. Den fælles bøn bliver på den måde også et fælles vidnesbyrd for
verden.
Et tredje udslag af økumeni er fælles arbejde i medmenneskenes
tjeneste, dvs. samarbejde om sociale projekter for husvilde,
marginaliserede, voldsofre, u-landshjælp eller lignende. På dette plan kan
alle være med og give et konkret vidnesbyrd om styrken i en fælles tro, der
er virksom i kærlighed.
Den katolske Kirke i Danmark og økumenien: Hvor og hvem?
Det økumeniske arbejde udspiller sig altså på flere niveauer og i
mange sammenhænge. Det permanente officielle kontaktorgan, bl.a. til
Folkekirken, er Danske Kirkers Samråd (stiftet 1991). Her mødes i alt 12
kristne kirkesamfund, der anerkender den apostolske trosbekendelse og
Bibelen som grundlag for deres virksomhed, jævnligt, udveksler informationer
og drøfter evt. konfliktstof. Danske kirkers Samråd har f.eks. taget
stilling til proselytisme (1994) og Charta Oecumenica (2000). Den katolske
Kirke er repræsenteret ved sognepræst ved Sankt Ansgars Kirke Dietrich
Timmermann og fuldmægtig Mette Beÿer Paulsen.
Et karakteristisk træk ved den danske økumeniske bevægelse er, at den
fra begyndelsen har været båret af græsrødder og engagerede enkeltpersoner.
Derfor har den private organisation Det økumeniske Fællesråd, stiftet 1939,
spillet en vigtig rolle som forum for kontakt, information og samtale. Det
økumeniske Fællesråds medlemmer tæller seks af Folkekirkens mellemkirkelige
stiftsudvalg, syv andre andre kirkesamfund og en række kirkelige foreninger
og økumeniske grupper af forskellig art. Ifølge vedtægterne har Den Katolske
Kirke ret til at udpege tre repræsentanter. For tiden er Kaspar Kallan
udpeget som repræsentant og desuden indvalgt i forretningsudvalget. Desuden
varetager katolikken Eva Nordentoft (Det økumeniske Center i Århus) posten
som næstfomand.
Et andet privat initiativ, der har forbindelse til Det økumeniske
Fællesråd, og hvor Den Katolske Kirke og en række katolske organisationer er
medlemmer, er de jævnligt afholdte Danske Kirkedage (næste gang Århus 2001).
Mindre omfattende end kirkedagene, men derimod verdensomspændende er
Kvindernes internationale bededag (grundlagt 1927), der falder hvert år på
den første fredag i marts. Den arrangeres her i landet af Danmarks
økumeniske Kvindekomité, hvor en række forskellige kirkesamfund deltager med
hver to repræsentanter, fra katolsk hold for tiden Vivian Tiedemann, der
også sidder i forretningsudvalget, og Ruth Meyer. Hvert år gennemføres ca.
100 arrangementer i forbindelse med bededagen af mere løst organiserede
lokalkomitéer med varierende kirkelig sammensætning.
Den økumeniske bedeuge er også international og fejres i ugen op til
festen for apostlen Paulus' omvendelse (25. januar), dvs. den 18.-24.
januar. Den markeres på forskellig måde rundt omkring i landet, bl.a. med en
årlig kirkevandring i København.
Bibelen har alle kistne til fælles, og Den Katolske Kirke i Danmark
anvender Det danske Bibelselskabs oversættelser i sin liturgi og
forkyndelse. En gang årligt, den 1. januar, optages i alle danske katolske
kirker kollekt til fordel for Bibelselskabet. I Bibelselskabets
repræsentantskab lægger man vægt på så vidt muligt at have medlemmer fra
alle kristne kirkesamfund, deriblandt den katolske Kirke, der er
repræsenteret ved generalvikar Lars Messerschmidt. Desuden sidder katolikken
Erling Tiedemann i bestyrelsen.
Af andre private initiativer kan - uden ambition om fuldstændighed -
nævnes Alban og Sergej Samfundet, Det økumeniske Center i København, Det
økumeniske Center i århus.
Ved siden af disse officielle eller institutionaliserede kontakter
foregår der på lokalt eller regionalt plan meget, som har mere praktisk
eller ad hoc-karakter: økumeniske studiekredse, gudstjenester, socialt
arbejde, debataftener og foredrag. Der findes også flere foreninger, der
skønt de ikke har en decideret økumenisk målsætning, alligevel falder ind
under en bredere definition af økumeniske arbejde, f.eks. Respekt for
menneskeliv (
www.rfm.dk), der kæmper for ufødte børn, handicappede, syge og
ældres ubetingede ret til livet, Andelskassen Oikos, der bl.a. formidler
kredit til udviklingsprojekter i den tredje verden, og Assisi-Kredsen, der
med inspiration i Frans af Assisi arrangerer rejser, foredrag og lignende.
erik L
>
> Hilsen
> Jens
>
>