Kæledyrs-aflivning - anvendt religion!
Når solen skinner om morgnen, sætter jeg mig over ved børnehaven lige modsat
mit hus på Bjelkes Alle(der er skøn morgensol - først en time senere når den
min have). Gennem trådhegnet foretager mange forældre, der netop har
afleveret deres børn til børnehaven, ofte langvarig afskeds-trøste-samtaler
før at nyde barnets sorg over at skulle sige farvel. Visse børn hyler og
græder i mange minutter efter at forældrene er udenfor synsvidde. Dyrker vi
vor kærlighed til børn på en egoistisk måde? Bør vi ikke lære dem at
sorg-bearbejde stilfærdigt?
Vi dyrker vore egne følelser på en måde, der ikke øger lykkesum for vor
familie.
Det er god etik at tackle disse ting mere nøgternt.
Nedenfor en artikel om sentimentalismen omkring kæledyrs-aflivning,
Når dyr skal dø
En kunstner mente, at det var et kreativt og værdifuldt debatoplæg, at man
på en udstilling kunne trykke på en køkkenblenders startknap, så nogle
akvariefisk i blenderen døde på ½ sekund.
Staten tillod, at der spildtes resourcer på en dyr retssag, om hvorvidt
dette var dyrplageri.
Politiken gennemgår metoder til aflivning af akvariefisk og andre kæledyr,
og anbefaler bl.a. en ny formidling, der skaffer ny ejere til de dyr, som
ejeren er blevet træt af.
Det frarådes at man hælder fisk ud i træk-og-slip toilettet idet der påstås
risiko for "fauna-forurening" ved at fx amerikanske dværgmaller fortrænger
de naturligt forekommende søfisk, hvilket skulle være sket i en sø i
Jylland, og biologer forklarer det ved at fisk har overlevet kloakken og har
formeret sig.
Det er dog en luksus-interesse for nogle få forskere, der ikke gavner til
erhvervslivet, at den naturlige udskiftening af svage med stærkere
dyrearter, måske kan ske ved udslip (hvilket kun har gjort skade i
Australien, hvor pungdyr var meget svage).
Artiklen fraråder, at man lægger fisk til at dø i køleskabets fryser, hvis
det ikke sker i en pose med vand nok, for så vil den "i værste fald" dø af
iltmangel.!
Selv vedr slagtning ved forblødning(halal, schæchtning) er der kun
bagatelagtig forskel mellem stress/tortur ved hurtige, langsomme og
narkoseforbrugende metoder.
Da vi kun kender smerters biokemi udfra overfladiske målemetoder, kan vi
intet sikkert sige om hvor smertefulde sekunderne før hjernedød er på den
ene og den anden metode.
Sikkert er at dyr dør meget hurtigt, hvis de smides ned i en gryde med
kogende vand.
En lystfisker afliver undertiden sin fangst med en særlig kølle, der knuser
hjernen,
Engang var det stor forlystelse på landet at lade høns, der havde fået
hugget hovedet af, løbe gennem sneen og ofte kunne man pr blodsporene finde
dem langt væk fra huggeblokken, hvor de omsider var segnet om af blodtab,
men ikke pga. manglende hjerne.
Også fisk kan sprælle uden hjerne og evt slippe op over bådens ræling, så en
god løsning er at binde et stykke nylon(fiske)snøre til båden og når en fisk
fanges og tages af krogen, så stikkes dens hoved gennem en løkke(enkeltstik)
og snøren trækkes til , så hovedet er næsten afsnøret og fisken dør passende
hurtigt, men fisken fastholdes i båden (to meter snøre kan virke som lager
for talrige fisk, og man kan slynge snøren om halsen, når man går i land ,
og man har så flot trofæ ned ad sig!).
Årligt fanges milliarder af fisk med net og henligger til langsom torturdød
pga gradvis stigende iltmangel, så hvorfor bekymre sig om fisks smerter vedr
de få, som lystfiskere og akvarieejere afliver?
At statens penge - og folks energi til moralisering - skal spildes på dette
bagatelproblem forekommer overflødigt.
Langt interessantere er hvorfor vi nyder vore egne medlidenhedsfølelser, når
vi hidser os op over at nogen afliver på en måde med kort tids ekstra
smerter. Vi projicerer vor egen frygt for døden over i dyrene, og glemmer,
at de nok er instinktrobotter der kun tænker på formering, altså artens
overlevelse. Og hvis det håb alligevel er udslukt, er det ret ligegyldigt
hvor pinefuldt livsafslutningen er.
--
Bo Warming
Bjelkes Alle 46, 2200 København N
Tel: 3586 1000, fax: 3586 1001
http://www.glistrup.com