/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Lokal historie / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Lokal historie
#NavnPoint
katekismus 2151
HelleBirg.. 2085
ans 2035
Teil 1473
leonard 898
jakjoe 737
bronno 710
poulerikd.. 620
svendgive.. 522
10  f.larsen 510
Sporvogne i København
Fra : Michael Olsen


Dato : 15-09-03 21:18

Kære gruppe

I gruppen dk.binaer.historie har jeg lagt et billede og nedenstående tekst:

Hjælp ønskes til at stedfæste og datere dette fotografi. Jeg har fundet det
i en rodekasse hos en marskandiser.

Det forestiller en linje 10 et sted i København. På sporvognens
destinationsskilt - svingskiltet - står Bispebjerg omvendt, d.v.s. at vognen
er på vej mod Vesterbro/Valby. Øverst i billedet er to rækker tilskuere, som
om de venter på et optog eller lignende. Samtidig er der flagsmykket
overalt. I midten holder, hvad jeg antager, en af politiets køretøjer.

Billedet er stemplet på bagsiden "Albert Møller Foto, Gl. Kongevej 85"

Evt. svar bedes givet i dk.videnskab.historie.lokalhistorie under indlægget
af samme navn.

mvh Michael Olsen
www.voldmestergade.dk
(som også rummer en del om sporvogne)



 
 
Peter Loumann (15-09-2003)
Kommentar
Fra : Peter Loumann


Dato : 15-09-03 22:23

On Mon, 15 Sep 2003 22:18:22 +0200, "Michael Olsen"
<Michael.Olsen@bt.dk> wrote:

>Hjælp ønskes til at stedfæste og datere dette fotografi. Jeg har fundet det
>i en rodekasse hos en marskandiser.

Det er et fint billede. Jeg kan desværre ikke kende stedet. Det ser ud
som om 2 sporvognslinjer krydser hinanden. Den fine lille trekantede
plads er rundkørsel. De brede fortove og butikken med byvåben-skiltet
(C.W. Obel tobak?) antyder vist den indre by.

Træerne løv signalerer forår, maj.

>Det forestiller en linje 10 et sted i København. På sporvognens
>destinationsskilt - svingskiltet - står Bispebjerg omvendt, d.v.s. at vognen
>er på vej mod Vesterbro/Valby.

Ja, og Istedgade på siden.

>Øverst i billedet er to rækker tilskuere, som
>om de venter på et optog eller lignende.

Ja, en ganske tæt række mennesker. Der ser også ud til at være andre
afspærringer.

>Samtidig er der flagsmykket overalt.

Ja, mere end en almindelig national festdag. Der er også dannebrog på
sporvognen.

>I midten holder, hvad jeg antager, en af politiets køretøjer.

Ja, det vi i beg. af halvtredserne kaldte et salatfad, her måske
monteret med højttaler på taget. Jeg synes jeg aner (spor af)
mørkelægningstape på forlygterne ... Den deltager vist i afspærring af
optogets rute, for hvilken selv sporvogne må holde tilbage.

Jeg synes tøjet, især den lyse frakke i forgrunden, signalerer sen 2.
verdenskrig. Maj 1945? Brigadens indtog i København søndag 6. maj?
Ruten gik fra Hellerup til Amager, men jeg kender ikke detaljerne.
Geral Dewings tropper? De landede i Kastrup sidst på eftermiddagen 5.
maj, men jeg kender ikke lige deres københavnermarch.

Kun gætteri til inspiration.

--
hilsen pl
http://huse-i-naestved.dk

Jørgen Grandt (16-09-2003)
Kommentar
Fra : Jørgen Grandt


Dato : 16-09-03 17:54

Peter Loumann skrev blandt andet:

> >I midten holder, hvad jeg antager, en af politiets køretøjer.
>
> Ja, det vi i beg. af halvtredserne kaldte et salatfad, her måske
> monteret med højttaler på taget. (...)

Jeg har aldrig haft forstand på biler, men mener du virkelig at den store
firkantede vogn midt i billedet er dén mørkegrønne 'skovvogn' med de
noget mere runde linjer (til mandskabs- og fangetransport) som vi kaldte
salatfadet i 1950'erne?

--
Forbindtligst:
Jørgen Grandt / Mails til mig er minus 'men'
www.hamigen.dk


Thomas Thorsen (15-09-2003)
Kommentar
Fra : Thomas Thorsen


Dato : 15-09-03 23:08

Michael Olsen skrev:

> Hjælp ønskes til at stedfæste og datere dette fotografi. Jeg har
fundet det
> i en rodekasse hos en marskandiser.

Jeg gætter på det er Sølvtorvet (Sølvgade/Øster Farimagsgade) set indad
mod byen.

TT



Ole Bech (15-09-2003)
Kommentar
Fra : Ole Bech


Dato : 15-09-03 23:33

On Mon, 15 Sep 2003 22:18:22 +0200, "Michael Olsen"
<Michael.Olsen@bt.dk> wrote:

>Kære gruppe
>
>I gruppen dk.binaer.historie har jeg lagt et billede og nedenstående tekst:
>
>Det forestiller en linje 10 et sted i København. På sporvognens
>destinationsskilt - svingskiltet - står Bispebjerg omvendt, d.v.s. at vognen
>er på vej mod Vesterbro/Valby. Øverst i billedet er to rækker tilskuere, som
>om de venter på et optog eller lignende. Samtidig er der flagsmykket
>overalt. I midten holder, hvad jeg antager, en af politiets køretøjer.

Det kan ligne Sølvtorvet. Sporvognen holder i Sølvgade på vej ind mod
centrum og det er Øster Farimagsgade der krydser.

Venlig hilsen
Ole Bech

Arne Feldborg (16-09-2003)
Kommentar
Fra : Arne Feldborg


Dato : 16-09-03 05:39

"Michael Olsen" <Michael.Olsen@bt.dk> skrev Mon, 15 Sep 2003 22:18:22
+0200

>Hjælp ønskes til at stedfæste og datere dette fotografi. Jeg har fundet det
>i en rodekasse hos en marskandiser.
>
Jeg skal ikke gøre mig klog på stedet, men jeg synes der er meget der
tyder på maj 1945.


--
mvh, A:\Feldborg

Folketælllinger Hammerum og Bølling herreder, kirkebøger Hammerum herred
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/

Jørgen Grandt (16-09-2003)
Kommentar
Fra : Jørgen Grandt


Dato : 16-09-03 08:56

Michael Olsen skrev bl.a.:

> Det forestiller en linje 10 et sted i København.

Også jeg tror billedet er taget fra Sølvgade og at det er Øster Farimagsgade
folk står og kigger forventningsfulde op ad.

Heller ikke jeg ved hvem eller hvad de venter på, men kunne det ikke være
enten feltmarskal Montgomery 12.5.1945, premierminister Winston Churchhill
i 1950 eller kaptajn Kurt Karlsen i 1952?

--
Forbindtligst:
Jørgen Grandt / Mails til mig er minus 'men'
www.hamigen.dk


thl (16-09-2003)
Kommentar
Fra : thl


Dato : 16-09-03 09:05


"Michael Olsen" <Michael.Olsen@bt.dk> skrev i en meddelelse news:3f661e8f$0$265$4d4eb98e@news.dk.uu.net...
> Kære gruppe
>
> I gruppen dk.binaer.historie har jeg lagt et billede og nedenstående tekst:
>
> Hjælp ønskes til at stedfæste og datere dette fotografi. Jeg har fundet det
> i en rodekasse hos en marskandiser.
>
> Det forestiller en linje 10 et sted i København. På sporvognens
> destinationsskilt - svingskiltet - står Bispebjerg omvendt, d.v.s. at vognen
> er på vej mod Vesterbro/Valby. Øverst i billedet er to rækker tilskuere, som
> om de venter på et optog eller lignende. Samtidig er der flagsmykket
> overalt. I midten holder, hvad jeg antager, en af politiets køretøjer.
>

Stedet er Sølvgade / Sølvtorvet , bygningen i baggrunden er Polyteknisk Læreanstalt.

mvh
Thorbjørn



Michael Olsen (16-09-2003)
Kommentar
Fra : Michael Olsen


Dato : 16-09-03 17:22

Kære alle som har bidraget. Tak for det.

Der er ingen tvivl om, at det er Sølvtorvet. Sjovt nok bor jeg lige i
nærheden og cykler forbi dagligt, men man bliver je nemt "blind" for de nære
omgivelser.

Mht til dateringen har der været flere bud på befrielsesdagene, men er
politivognen midt i billedet ikke en modsigelse, da landet forinden havde
været uden politi. Jeg har på nettet fundet et billede, som minder utrolig
meget om politibilen på dette link
http://hjem.get2net.dk/policeshooting/ny_side_39.htm

Hvis det er det samme køretøj, skal vi nok til tiden før krigen.

Desuden synes jeg også, det er lidt væk fra de traditionelle ruter at lægge
et optog ad Øster Farimagsgade/Sølvgade. Så vidt jeg ved kørte Montgommery
ad Strøget.

Har andre et bud?

mvh Michael Olsen
www.voldmestergade.dk
(som også rummer en del om sporvogne)



Jørgen Grandt (16-09-2003)
Kommentar
Fra : Jørgen Grandt


Dato : 16-09-03 17:50

Michael Olsen skrev blandt andet:

> Hvis det er det samme køretøj, skal vi nok til tiden før krigen.

> Har andre et bud?

Tjah, hvem havde København besøg af i 30'erne? Nogen hjemvendte helte?
Carl Brisson for eksempel?

--
Forbindtligst:
Jørgen Grandt / Mails til mig er minus 'men'
www.hamigen.dk


Thomas Thorsen (16-09-2003)
Kommentar
Fra : Thomas Thorsen


Dato : 16-09-03 19:25

Michael Olsen skrev:

> Mht til dateringen har der været flere bud på befrielsesdagene,
> men er politivognen midt i billedet ikke en modsigelse, da
> landet forinden havde været uden politi.

Politibilerne blev nok ikke skrottet bare fordi politiet blev "taget".
Mon ikke de blev inddraget af tyskerne eller deres hjælpekorps til brug
for ordenshåndhævelsen.

> Jeg har på nettet fundet et billede, som minder utrolig
> meget om politibilen på dette link
> http://hjem.get2net.dk/policeshooting/ny_side_39.htm

Det kunne godt se ud til at være samme bilmodel. Bilen på
sporvognsbilledet er dog blevet ombygget. Der er kommet et stort
trinbræt bag på bilen, og håndtagene som betjentene kunne holde i når de
stod på trinbrættet under kørslen, er blevet flyttet. Det kan også se
ud som om at fordækkene på bilen er blevet smallere hvilket kunne være
på grund af mangel på originale dæk eller gummi i det hele taget.

> Hvis det er det samme køretøj, skal vi nok til tiden før krigen.

Ikke nødvendigvis. Hvis ordensmagten lige efter krigen havde køretøjer
til rådighed, måtte de enten være efterladte tyske køretøjer eller
stamme fra før krigen.

TT



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408917
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste