From: "Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com>
Subject: Re: Samme emne - nyt hovedpunkt...
Date: 13. september 2003 10:09
Jeg beklager MEGET og velment, hvis min mening sårer dig - det er ikke min
hensigt - men jeg regner altså ikke det liv for at være særligt udfordrende
eller udviklende, hvis
det står på ret længe.
Jeg bliver ikke såret; jeg kan kun blive såret hvis mennesker jeg har et
nært forhold til siger noget rigtigt grimt om mig, den kategori hører du
trods alt ikke ind under. Hvis jeg blev såret - betød det blot dybest set at
jeg følte mig "ramt" og det gør jeg ikke. Jeg synes dine holdninger er meget
fordømmende; men det er rart at bide skeer med en´der er ligeså stjerneklart
overbevist som jeg selv er..
Når kvinder koncentrerer sig 99% om at være mor, inskrænkes deres verden.
Den kollega, der før har været spændende at tale med, bliver pludselig en
helt anden - hendes verden bliver meget mindre. Og sådan skal eller må det
jo gerne være -
en tid. Men at gøre det i årevis..... det ser jeg afgjort ingen gevinst i
for nogen. Slet ikke for kvinden. Og næppe heller for hendes børn.
Det er jo her du er fundamentalt galt på den, Lisbeth - du anvender en meget
generaliserende præmis, nemlig at alle hjemmegående kvinder gør det at passe
deres egne børn til det ALTOVERSKYGGENDE i deres liv - som om de aldrig
læser en bog eller avis, aldrig deltager i samfundsdebatten - jeg er sikker
på de findes, dem som bruger et hjemmegående liv som undskyldning for at
slippe for noget de helst vil være fri for - eller værre endnu, ikke kan
leve op til - Men der findes rent faktisk kvinder her i landet som passer
deres egne børn hjemme og stadig kan føre en interessandt samtale - tror du
man holder op med at tænke, fordi man passer sine egne børn?
Jeg regner ikke det at gå hjemme med egne børn som noget, der tæller ret
meget på nogen pointskala. Det er hyggeligt og rart - men så er den heller
ikke længere.
Aha, du er point-tæller, det burde jeg ha´gennemskuet - og hvad skal du så
bruge pointene til? Hvad beviser de?
Dine arbejds-kvalifikationer er ingen garant for dine menneskelige
kvaliteter - og det er dem der har hovedprioritet i mit liv.
> Det gode liv har mange definitioner - Det vigtige er ikke hvordan du lever
> dit liv, men hvordan du har det med den måde du lever det på - gør dig
> klart hvad er betydningsfuldt for dig og gå så efter det.Og det gør jeg
helt
> klart - gør du?
Ja... det gør jeg da betemt. Og selvfølgelig skal man gå efter det, man
synes er betydningsfuldt og rart. Det skal DU også!
Men at det er rart, er ikke nødvendigvis lig med, at du bliver et bedre,
klogere, sjovere, dygtigere menneske af det.
Jeg har ikke nedlagt påstand om at jeg er hjemmearbejdende fordi det er
rart - kun at jeg gør det som en konsekvens af at jeg ikke går ind for at
sætte børn i verden og ikke selv opdrage dem.
Næh det er ikke sikkert jeg bliver et klogere, sjovere eller dygtigere
mennesker BARE af at være hjemmearbejende - men det er heller ikke sikkert
at du bliver det bare fordi du går på arbejde...
Nej.. jeg mener ikke, at hun TOTALT degenererer! Jeg mener "kun" at hun
bliver en kedelig samtalepartner og at hun løber en stor risiko for at skade
sin karriere på arbejdsmarkedet, hvis osteklokketilværelsen bliver for
langvarig.
Dine præmisser igen er ikke i orden, Lisbeth - du bruger som præmis at en
hjemmearbejdende tilværelse er = en osteklokketilværelse. Hvor har du belæg
for at påstå det? Hvis du synes jeg er en kedelig samtalepartner - hvorfor
reagerer du så overhovedet på mit indlæg?
Ja, jeg vil aldrig komme i betragtning til et 50 timers karriere-job - men
det er ingen konsekvens af at jeg er hjemmearbejende - det ville jeg aldrig
komme alligevel - den form for levevis giver mig ingenting overhovedet...
Mange hilsner
Dyveke