/ Forside / Interesser / Helbred / Handicap / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Handicap
#NavnPoint
bauchmann 799
pallebhan.. 573
mango 540
hawaii7 500
kenwood 500
Sunowich 500
Olesen-50 420
Angelica 400
Nordsted1 330
10  valde. 300
Hjæl til rettigheder?
Fra : Puk


Dato : 12-09-03 16:34

Hej alle sammen

Jeg står i den situation, at jeg har en veninde, som har det rigtig skidt,
og som jeg meget gerne ville forsøge at hjælpe lidt på vej. Om hendes
kroniske sygdom kan klassificeres, som et handicap ved jeg faktisk ikke, så
hvis jeg befinder mig det forkerte sted, må i meget gerne sige til.

Min veninde lider af Morbus Chron, hvilket er en kronisk tarmsygdom. Det er
meget forskelligt, hvor svært folk er angrebet, men i min venindes tilfælde
er det rimelig slemt. Hun er angrebet flere steder i tarmsystemet og er
derfor ikke kandidat til en stomi. Hun bliver udelukkende symptom
behandlet.

Som en følge af hendes sygdom, har hun i en alder af 29 år fået tilkendt et
flex-job, hvor hun arbejder 18 timer om ugen. Hun er uddannet pædagog og
arbejder i en børnehave tæt på sit hjem. Arbejdet som pædagog kan dog godt
til tider alligevel være lige hårdt nok, og når hendes sygdom er udbrud
bliver hun gerne sygemeldt på fuld tid. Herudover er hun enlig mor på
fuldtid, da faderen slet ikke er i billedet.

Min veninde bliver behandlet med et produkt, der hedder Remicade. Disse
behandlinger foregår på sygehuset og gives intravenøst, så vidt jeg har
forstået. Der er for nogle svære bivirkninger i forbindelse med
behandlingen. Voldsomme vægtøgninger og depressioner er ikke nogen
sjældenhed. Træthed og fysiske smerter er en del af hendes dagligdag både
som resultat af behandling, samt resultat af sygdommen selv.

Oven i alt dette har min veninde et lidt anstrengt forhold til sin mor, som
følge af diverse problemer i hendes barn- og ungdom.

Lige nu er min veninde i den situation, at hun næsten lige har været
sygemeldt i forbindelse med en depression. Hun er kommet hjem fra en ferie
efter sygemeldelsen og har så siden kun fået det værre. Hendes sygdom er
blusset op, hun er i Remicade behandling og får det fysisk skidt efter hver
behandling, hun føler sig mere og mere deprimeret og meget vred. Vreden kan
hun ikke helt placere, men hun mener, at det har noget at gøre med forholdet
til hendes mor. Hun er bange for at vreden skal gå ud over hendes 2-årige
datter, som hun oplever at have en kortere og kortere lunte overfor. Hendes
økonomi er i ruiner for tiden og hun har hårdt brug for psykologhjælp, men
har fået at vide, at hun ikke er berettiget, da hun jo har haft sin sygdom i
mange år, så den kan ikke bruges som grundlag for henvisning til psykolog.
Ydermere er den afdeling hun bliver behandlet på flyttet fra det nærliggende
hospital til Helsingør. Min veninde har ingen bil og da hendes sygdom
medfører problemer med at holde på afføringen, er hun naturligvis meget
utryk ved at skulle langt med tog og bus uden mulighed for at komme på
toilettet, når det er nødvendigt. Hun er også bange for, at hendes sygdom
er på vej i fuldt udbrud (det har hun prøvet før, så hun kan som regel mærke
det lidt på forhånd). Når disse udbrud kommer bliver hun som regel indlagt.
Nogle gange bliver hun simpelthen hentet om natten i ambulance. Hun er
bekymret for, hvad der sker med hendes datter, hvis hun bliver indlagt. Da
datteren blot var et spædbarn, var hun forholdsvis nem at have med til en
indlæggelse, men jo ældre hun bliver desto sværere er det.

Alt det her er ved at stige hende over hovedet, og jeg er bange for, at jeg
som ellers er rask og sund også har meget svært ved at overskue det og finde
ud af, hvordan i alverden, jeg kan hjælpe hende med at få den hjælp hun
behøver.

Når hun snakker med kommunen bliver hun verfet af. Hun har fået den hjælp
hun kan få. Bliver hun indlagt ryger datteren på en døgninstitution. Min
veninde havde ellers forhørt sig om muligheden for en aflastningsfamilie,
der kunne hjælpe hende ikke bare i de situationer, men også når hun har det
rigtig skidt og simpelthen ikke kan klare at passe sin datter. Men hun er
bange for at presse på, for hun er bange for, at de simpelthen tager
datteren fra hende, hvis hun taler med store ord og fortæller dem, hvor galt
det egentlig står til for hende.

Så er der nogen der kan hjælpe mig og eventuelt ved noget om, hvor hun kan
få noget rådgivning. Problemet med kommunen er jo, at det godt kan være de
rådgiver, men det er jo altså også dem som punger ud, så helt upartiske kan
de jo nok ikke være.

Et helt konkret spørgsmål er, hvad hendes rettigheder i forbindelse med
flexjobbet er? Hun har jo været meget fraværende pga sygemeldinger og
arbejdspladsen er derfor begyndt på at flytte hendes ugentlige fridag til de
dage, hvor hun skal have behandling på sygehuset for ikke at skulle undvære
hende mere end højst nødvendigt. Det er de først begyndt på for nylig.
Indtil da har parolen for alle på arbejdspladsen været, at man får sygefri
(altså fri med betaling men uden træk af feriedage) hvis man skal til
speciallæge eller behandling på sygehuset. Min veninde var knust, da de
begyndte på det her, for behandlingen er så hård, at hun faktisk har brug
for en fridag dagen efter en behandling til at komme sig i. Derfor havde
hun med vilje lagt aftalerne om behandling på dagene før hendes ugentlige
fridag.
Hun frygter også for at miste jobbet og ende på kontanthjælp, hvilket ville
betyde at hun måtte fraflytte sin bolig...... hvortil har hun ingen idé om.

Hun står så utrolig alene i alt det her og jeg er ikke til megen hjælp,
fordi jeg intet kender til alle disse ting. Hun har brug for noget
professionel rådgivning, der helst ikke må koste noget, for hun har
vitterlig ikke en krone.

Håber i måske kan hjælpe med ideer til, hvor hun kan få noget hjælp til at
komme lidt videre. Det her slider hende simpelthen op. Hun siger selv, at
var det ikke for hendes datter, så havde hun nok gjort en ende på det hele.

Mange hilsner
Puk



 
 
Winnie Henriksen (12-09-2003)
Kommentar
Fra : Winnie Henriksen


Dato : 12-09-03 18:21

Hej

Der er en forening http://www.ccf.dk/

Prøv evt at kontakte dem.

MVH

Winnie


Med venlig hilsen

Winnie Henriksen

Jane (12-09-2003)
Kommentar
Fra : Jane


Dato : 12-09-03 18:35

Puk skrev i <news:eHl8b.70821$Kb2.3263141@news010.worldonline.dk>:

> hjælp, fordi jeg intet kender til alle disse ting. Hun har brug for
> noget professionel rådgivning, der helst ikke må koste noget, for hun
> har vitterlig ikke en krone.

Svaret hedder Den Uvildige Konsulentprdning på Handicapområdet.
De tilbyder oplysning og rådgivning.

Jeg tror at DUKH er lige det du har brug for. Prøv at kigge på
http://dukh.dk/ - de professionelle (institution oprettet af
Socialministeriet på initiativ af Handicaporganisationerne, amt
og kommune) og helt gratis (statsfinansieret)!

DUKH kan ikke overtage sagen, men sørge for at sagsbehandlingen
bliver så god som mulig, og at muligheder bliver prøvet og
undersøgt - i modsætning til sagsbehandleren sidder de ikke og
tænker på pengekassen.

Måske er der andre i gruppen, som har flere forslag.

Jane

Peter K. Nielsen (13-09-2003)
Kommentar
Fra : Peter K. Nielsen


Dato : 13-09-03 17:41


"Jane" <kkgnsdlkng@hotmail.com.nejtak> wrote in message
news:Xns93F4C72876E7Bkkgnsdlkng@62.243.74.162...

> Svaret hedder Den Uvildige Konsulentprdning på Handicapområdet.
> De tilbyder oplysning og rådgivning.
>
> Jeg tror at DUKH er lige det du har brug for. Prøv at kigge på
> http://dukh.dk/ - de professionelle (institution oprettet af
> Socialministeriet på initiativ af Handicaporganisationerne, amt
> og kommune) og helt gratis (statsfinansieret)!
>
> DUKH kan ikke overtage sagen, men sørge for at sagsbehandlingen
> bliver så god som mulig, og at muligheder bliver prøvet og
> undersøgt - i modsætning til sagsbehandleren sidder de ikke og
> tænker på pengekassen.

DUKH er imho ikke 5 flade ører værd. Jeg henvendte mig og fik direkte
forkerte svar

Peter



Leonard (13-09-2003)
Kommentar
Fra : Leonard


Dato : 13-09-03 19:27

"Peter K. Nielsen" <peter.n@jubiiposten.dk> wrote:

>DUKH er imho ikke 5 flade ører værd. Jeg henvendte mig og fik direkte
>forkerte svar

Spændende, vil du uddybe noget mere?
- svar på hvad
- hvad var forkert


--
Thomas Leonard Gertz - http://ryk.dk
Brug Tilgængelighedsbasen, nu mere end 1100 steder

Peter K. Nielsen (13-09-2003)
Kommentar
Fra : Peter K. Nielsen


Dato : 13-09-03 21:33


"Leonard" <dennemailerikketilspam@tdc-broadband.dk> wrote in message
news:hao6mvk9fv7r1o2n4uvq4lcfp3o6bat0pk@4ax.com...
> "Peter K. Nielsen" <peter.n@jubiiposten.dk> wrote:
>
> >DUKH er imho ikke 5 flade ører værd. Jeg henvendte mig og fik direkte
> >forkerte svar
>
> Spændende, vil du uddybe noget mere?
> - svar på hvad
> - hvad var forkert

Åhh jeg husker såmænd ikke detaljerne længere. Det var en sag om placering
af min autistiske "bonussøn" hvor vi ikke var enig med kommunen, og fandt
deres sagsbehandling mangelfuld. DUKH var ikke enig med mig i et krav jeg
mente at have i forbindelse med sagsbehandlingen, men de pudsige var at da
jeg bad kommunen om en klage vejledning, sendte de i stedet et brev hvor de
havde omgjort deres egen beslutning til vores fordel.

Hvis det er vigtigt for dig at vide, skal jeg gerne grave papirene frem igen
(jeg orker det bare ikke lige nu)

Den erfaring jeg gjorde da min familie blev forøget og jeg ligepludselig
stod med et handicappet barn, (jeg søgte rådgivning overalt) var at man er
nødt til selv at sætte sig ind i lovgivningen (og gøre det meget grundigt)
og så selv klare paragrafferne. Baggrunden for denne erfaring er at jeg
søgte rådgivning stort set overalt hvor jeg mente der var en chance for at
der var nogen der vidste noget. herunder dukh, lev, undervisningsministeriet
og diverse handicap organisationer. Erfaringen jeg gjorde var at de
handicappedes organisationer var alt for ensidige og nærmest så det som et
formål at "jorde" komuner, men stadig var præge at "glade amatører" og DUKH
var direkte uvidende om mange ting (som den flinke konsulent sagde: "vi er
jo sadig ret nye og har meget at lære")

Som sagt sæt dig selv ind i stoffet og betal en advokat for at hjælpe dig
med fortolkningen af de paragraffer hvor du har en mistanke om at du læser
dem som fanden læser biblen. Hivs man systematiserer dette en lille smule,
så kan der faktisk stilles mange spørgsmål og gives mange svar på en time.
Det gjorde jeg, og med succes

Peter



Leonard (13-09-2003)
Kommentar
Fra : Leonard


Dato : 13-09-03 22:26

"Peter K. Nielsen" <peter.n@jubiiposten.dk> wrote:

>DUKH var ikke enig med mig i et krav jeg
>mente at have i forbindelse med sagsbehandlingen, men de pudsige var at da
>jeg bad kommunen om en klage vejledning, sendte de i stedet et brev hvor de
>havde omgjort deres egen beslutning til vores fordel.

I mine ører er det nu ikke det samme som at give et forkert svar.
DUKH var ikke enig med dig, kommunen fandt ud af at de gerne ville
hjælpe alligevel - de to ting har jo ikke noget med hinanden at gøre
....

>Hvis det er vigtigt for dig at vide, skal jeg gerne grave papirene frem igen

Næh, jeg er såmænd ligeglad, det virker bare useriøst at smide en
beskyldning ud uden at underbygge den med fakta.

Og så har jeg ikke hørt meget om DUKH endnu, kun sådanne halve
historier, som jeg ikke vil bruge som grundlag for en vurdering af om
de er gode eller ej.

--
Thomas Leonard Gertz - http://ryk.dk
Brug Tilgængelighedsbasen, nu mere end 1100 steder

Peter K. Nielsen (14-09-2003)
Kommentar
Fra : Peter K. Nielsen


Dato : 14-09-03 09:44


"Leonard" <dennemailerikketilspam@tdc-broadband.dk> wrote in message
news:bl27mv07jpuhp7bmgn7fm5rn4cfi4600bb@4ax.com...
> "Peter K. Nielsen" <peter.n@jubiiposten.dk> wrote:
>
> >DUKH var ikke enig med mig i et krav jeg
> >mente at have i forbindelse med sagsbehandlingen, men de pudsige var at
da
> >jeg bad kommunen om en klage vejledning, sendte de i stedet et brev hvor
de
> >havde omgjort deres egen beslutning til vores fordel.
>
> I mine ører er det nu ikke det samme som at give et forkert svar.
> DUKH var ikke enig med dig, kommunen fandt ud af at de gerne ville
> hjælpe alligevel - de to ting har jo ikke noget med hinanden at gøre

JO for det var jo sådan at jeg havde et lovkrav på lige netop det jeg bad om

> ...
>
> >Hvis det er vigtigt for dig at vide, skal jeg gerne grave papirene frem
igen
>
> Næh, jeg er såmænd ligeglad, det virker bare useriøst at smide en
> beskyldning ud uden at underbygge den med fakta.
>
> Og så har jeg ikke hørt meget om DUKH endnu, kun sådanne halve
> historier, som jeg ikke vil bruge som grundlag for en vurdering af om
> de er gode eller ej.

Jamen så må jeg jo igang med at finde papirene frem

Peter
>
> --
> Thomas Leonard Gertz - http://ryk.dk
> Brug Tilgængelighedsbasen, nu mere end 1100 steder



Jane (14-09-2003)
Kommentar
Fra : Jane


Dato : 14-09-03 20:52

Peter K. Nielsen skrev i <news:bjvuuo$p0$1@sunsite.dk>:

> Som sagt sæt dig selv ind i stoffet og betal en advokat for at hjælpe
> dig med fortolkningen af de paragraffer hvor du har en mistanke om at

Da det gerne skulle være så billigt som muligt kunne jeg forstå
vil jeg lige tillade mig at anbefale dk.jura gruppen, de kan
måske vurdere om et spørgsmål er værd at kaste for en advokat
inden man betaler advokaten.

Jane

Jane (14-09-2003)
Kommentar
Fra : Jane


Dato : 14-09-03 20:47

Peter K. Nielsen skrev i <news:bjvhbl$hnj$1@sunsite.dk>:

> DUKH er imho ikke 5 flade ører værd. Jeg henvendte mig og fik direkte
> forkerte svar

Jeg henvendte mig og de fik amtet til at finde en løsning på
en uge (efter tre års ventetid) og tilbød at skrive klagen
over amtet for mig.

Jane

Puk (13-09-2003)
Kommentar
Fra : Puk


Dato : 13-09-03 20:31

"Jane" <kkgnsdlkng@hotmail.com.nejtak> skrev i en meddelelse
news:Xns93F4C72876E7Bkkgnsdlkng@62.243.74.162...

> Svaret hedder Den Uvildige Konsulentprdning på Handicapområdet.
> De tilbyder oplysning og rådgivning.

Mange tak til både dig og Winnie

Jeg har været inde og læse om det og vil snakke med min veninde om det. Det
ser jo også ud til, at jeg måske kan hjælpe hende med at snakke, skrive,
følge op osv, når hun ikke selv har overskuddet til det.

Alt er jo et forsøg værd på det her tidspunkt, så jeg sætter stor pris på
jeres oplysninger.

Mange hilsner
Puk



Jane (14-09-2003)
Kommentar
Fra : Jane


Dato : 14-09-03 20:50

Puk skrev i <news:HfK8b.71377$Kb2.3298364@news010.worldonline.dk>:

> Alt er jo et forsøg værd på det her tidspunkt, så jeg sætter stor pris
> på jeres oplysninger.

Jan kan se på http://www.dhf-net.dk/ at de også har en
bisidder ordning, men jeg kender ikke til den og aner
ikke om det kun er medlemmer (om man skal betale) og
hvilken baggrund de pågældende personer har (om de er
professionelle).

Men hvis alt er et forsøg værd kan du jo prøve at spørge
dem også. jeg ved ikke om der er loft over hvor mange
bisiddere du og din veninde må slæbe med.

Jane

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste