---

De molekylærbiologiske studier af beslægtethed baseret på DNA-sekvenser har
ført til mange spændende resultater. Man har også ud fra (beregnet)
mutationshyppighed givet bud på hvornår forskellige grupper spaltede ud.
F.eks. udspaltede de fleste fugleordenener for ca. 60 mio. år siden (efter
at de store dinosaurer var forsvundet og havde "givet plads".
Det interessante her er mutationshyppigheden. Man må formode at den afhænger
af flere forhold, især baggrundsstrålingen. Baggrundsstrålingen må have
været aftagende op gennem tiden bl.a. p.g.a. aftagende mængder Kalium40
(halverimgstid ca. 1,26 mia år, der ¨må være sådan ca. 10 pct. tilbage efter
4,5 mia. år). Indimellem kan større meteornedslag (med ophvirvling af
materiale) eller eller ændringer i den kosmiske baggrundsstråling have
spillet ind.

Mine spørgsmål er:
1. Hvad ved man om ændringer i baggrundsstrålingen siden Jordens dannelse?
2. Kan man opstille et troværdigt udtryk for sammenhængen mellem
baggrundsstråling og mutationshyppighed?
3- Har man i beregningen af tidspunkterne udspaltning af dyre- og
plantegrupper m.v. søgt at indarbejde ændringer i mutationshyppigheden bl.a.
på baggrund af ændringer i baggrundsstrålingen ? (mit indtryk er at mange
beregninger opererer med konstant hyppighed op gennem evolutionen, hvilket
må føre til forkerte resultater!).

M.v.h.

Poul Evald Hasen

---

PEHnews wrote:

>
> Mine spørgsmål er:
> 2. Kan man opstille et troværdigt udtryk for sammenhængen mellem
> baggrundsstråling og mutationshyppighed?

Nej, da naturen fjerner de fleste mutationer.

Nogen arter er helt uforandret i gennem milioner af år.

>
> 3- Har man i beregningen af tidspunkterne udspaltning af dyre- og
> plantegrupper m.v. søgt at indarbejde ændringer i mutationshyppigheden bl.a.
> på baggrund af ændringer i baggrundsstrålingen ? (mit indtryk er at mange
> beregninger opererer med konstant hyppighed op gennem evolutionen, hvilket
> må føre til forkerte resultater!).

Udviklings hastigheden steg kraftig da ilt indholdet i atmosfæren steg,
og har siden holdt sig på et lavt nivo.

---

Peter Ole Kvint wrote:
>
> > 2. Kan man opstille et troværdigt udtryk for sammenhængen mellem
> > baggrundsstråling og mutationshyppighed?
>
> Nej, da naturen fjerner de fleste mutationer.
>
> Nogen arter er helt uforandret i gennem milioner af år.

Et uddybende spørgsmål: Vil det sige at du mener at der i alle perioder
har været mere end rigelig sandsynlighed for mutationer, således at det
slet ikke er mutationssandsynligheden, men andre forhold (fx klimaforan-
dringer) der styrer evolutionens »hastighed«?

I så fald er det måske snarere Pouls spørgsmål 3 du svarer på.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Jeppe Stig Nielsen wrote:

> Peter Ole Kvint wrote:
> >
> > > 2. Kan man opstille et troværdigt udtryk for sammenhængen mellem
> > > baggrundsstråling og mutationshyppighed?
> >
> > Nej, da naturen fjerner de fleste mutationer.
> >
> > Nogen arter er helt uforandret i gennem milioner af år.
>
> Et uddybende spørgsmål: Vil det sige at du mener at der i alle perioder
> har været mere end rigelig sandsynlighed for mutationer, således at det
> slet ikke er mutationssandsynligheden, men andre forhold (fx klimaforan-
> dringer) der styrer evolutionens »hastighed«?

Ja / Nej, Evolutionen er selvforstærkende så at en forandring i en tand kan
betyde at kropen skal være større
og den større krop kræver forandringer alle steder i kroppen.

Omvend vil en art udvikle modstandskraft som forhindre mutationer,
hvis alle mutationer på længere sigt virker skadelige.

Hvis Gingo fik en mutation sådan at den kunne klare sig i bedre i det klima,
som den er plantet i dag så
vil den havde svære ved, at leve vidre (uforandret) når klimaet skifter om
milioner af år.
Fordi den så har fået nogen specielle egenskaber på bekostning af nogen
generelle egenskaber.

Der er to forskelige veje for Evolutionen den ene går udpå af forhindre
mutationer
den anden går udpå at forandre sig hurtigt. Sådan som man ser det hos tjørn
og rododendron.

---

"Peter Ole Kvint" <dsl90720@vip.cybercity.dk> wrote in message
news:3F5ECD3F.75C45FB3@vip.cybercity.dk...
> PEHnews wrote:
>
> >
> > Mine spørgsmål er:
> > 2. Kan man opstille et troværdigt udtryk for sammenhængen mellem
> > baggrundsstråling og mutationshyppighed?
>
> Nej, da naturen fjerner de fleste mutationer.
>
> Nogen arter er helt uforandret i gennem milioner af år.
>
> >
> > 3- Har man i beregningen af tidspunkterne udspaltning af dyre- og
> > plantegrupper m.v. søgt at indarbejde ændringer i mutationshyppigheden
bl.a.
> > på baggrund af ændringer i baggrundsstrålingen ? (mit indtryk er at
mange
> > beregninger opererer med konstant hyppighed op gennem evolutionen,
hvilket
> > må føre til forkerte resultater!).
>
> Udviklings hastigheden steg kraftig da ilt indholdet i atmosfæren steg,
> og har siden holdt sig på et lavt nivo.

"nivo"
Jeg er tilhænger af stavemåde MAJONÆSE
men jeg synes norsk STATION er for anti-internationalt

Det ville glæde mig hvis der er tendens til at man sparer bogstaver og ikke
skriver "NIVEAU", men er der sådan ændring igang?

---

Bo Warming wrote:
>
> "nivo"
> Jeg er tilhænger af stavemåde MAJONÆSE
> men jeg synes norsk STATION er for anti-internationalt
>
> Det ville glæde mig hvis der er tendens til at man sparer bogstaver og ikke
> skriver "NIVEAU", men er der sådan ændring igang?

Jeg tror det ikke.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

PEHnews skrev:
> Mine spørgsmål er:
> 1. [...]
> 2. [...]
> 3- Har man i beregningen af tidspunkterne udspaltning af dyre- og
> plantegrupper m.v. søgt at indarbejde ændringer i
> mutationshyppigheden bl.a. på baggrund af ændringer i
> baggrundsstrålingen ? (mit indtryk er at mange beregninger opererer
> med konstant hyppighed op gennem evolutionen, hvilket må føre til
> forkerte resultater!).

Jeg kan ikke komme med kloge svar på dine kloge spørgsmål,
men er selv fascineret af "den kambriske eksplosion". Har også
prøvet at google efter lokaliteten "Burgess Shale". Det ved du
sikkert meget mere om. Er der ikke noget med at der i alt har
været fire-fem af de helt store masseudryddelser før den altid
meget omtalte K/T-hændelse for 65 mio år siden?

Spændende om der kommer noget frem om strålingsaspektet.

--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere

---

"PEHnews" <pevh@mail.danbbs.dk> skrev i en meddelelse
news:3f5eacb4$0$7233$d40e179e@nntp02.dk.telia.net...
> De molekylærbiologiske studier af beslægtethed baseret på DNA-sekvenser
har
> ført til mange spændende resultater. Man har også ud fra (beregnet)
> mutationshyppighed givet bud på hvornår forskellige grupper spaltede ud.
> F.eks. udspaltede de fleste fugleordenener for ca. 60 mio. år siden (efter
> at de store dinosaurer var forsvundet og havde "givet plads".
> Det interessante her er mutationshyppigheden. Man må formode at den
afhænger
> af flere forhold, især baggrundsstrålingen. Baggrundsstrålingen må have
> været aftagende op gennem tiden bl.a. p.g.a. aftagende mængder Kalium40
> (halverimgstid ca. 1,26 mia år, der ¨må være sådan ca. 10 pct. tilbage
efter
> 4,5 mia. år). Indimellem kan større meteornedslag (med ophvirvling af
> materiale) eller eller ændringer i den kosmiske baggrundsstråling have
> spillet ind.
>
> Mine spørgsmål er:
> 1. Hvad ved man om ændringer i baggrundsstrålingen siden Jordens dannelse?

Ved Jordens dannelse var den naturlige baggrundsstråling ganske rigtigt
større end nu - ikke mindst var U-235 en stor bidragyder. Nu er der kun
0.72% tilbage i naturligt forekommende uran. ( halveringstid 0.7 mia. år mod
ca. 4.5 mia. år for U-238.)
Det er en udbredt opfattelse, at mutationsfrekvensen var større i fortiden -
man regner med en lineær sammenhæng.
Evolutionen afhænger ikke blot af mutationshyppigheden, men også af
klima, miljø og føde. Arvelige ændringer sker hyppigere p.g.a. dannelsen
af frie radikaler, der dannes både ved stråling ved indtagelse af kemiske
stoffer - enten gennem munden eller ved indånding.
Man kan ikke forklare evolotionen alene på baggrund af de nævnte
effekter.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

"PEHnews" <pevh@mail.danbbs.dk> wrote in message
news:3f5eacb4$0$7233$d40e179e@nntp02.dk.telia.net...
> De molekylærbiologiske studier af beslægtethed baseret på DNA-sekvenser
har
> ført til mange spændende resultater. Man har også ud fra (beregnet)
> mutationshyppighed givet bud på hvornår forskellige grupper spaltede ud.
> F.eks. udspaltede de fleste fugleordenener for ca. 60 mio. år siden (efter
> at de store dinosaurer var forsvundet og havde "givet plads".

Fugle opstod af dinosaurer med vinger, og dinosaurer blev i hovedsagen
fortrængt af pattedyr med bedre evner til at nyttiggøre planterne.
Mon ikke "plads" til de ny fugle var uvigtigt - plantermad var der jo og
dinosaurerne var ikke effektive til at bruge den, så meget rådnede anaerobt
til kul og olie.

> Det interessante her er mutationshyppigheden. Man må formode at den
afhænger
> af flere forhold, især baggrundsstrålingen. Baggrundsstrålingen må have
> været aftagende op gennem tiden bl.a. p.g.a. aftagende mængder Kalium40
> (halverimgstid ca. 1,26 mia år, der ¨må være sådan ca. 10 pct. tilbage
efter
> 4,5 mia. år). Indimellem kan større meteornedslag (med ophvirvling af
> materiale) eller eller ændringer i den kosmiske baggrundsstråling have
> spillet ind.

Visse stråler giver mutationer der er sejlivede - man kan vist ikke
forudsige på så uafklarede ting, udfra mutationstryk og stråling.
Angiver forskerne nogen særlig sikkerhed på deres beregninger?

> Mine spørgsmål er:
> 1. Hvad ved man om ændringer i baggrundsstrålingen siden Jordens dannelse?

Nogle steder er der hundred gange større naturlig stråling end andre steder,
og det giver ikke øget sygdomshyppighed.

> 2. Kan man opstille et troværdigt udtryk for sammenhængen mellem
> baggrundsstråling og mutationshyppighed?

Man har vist aldrig kunne bruge sådant til noget som helst gavnligt

> 3- Har man i beregningen af tidspunkterne udspaltning af dyre- og
> plantegrupper m.v. søgt at indarbejde ændringer i mutationshyppigheden
bl.a.
> på baggrund af ændringer i baggrundsstrålingen ? (mit indtryk er at mange
> beregninger opererer med konstant hyppighed op gennem evolutionen, hvilket
> må føre til forkerte resultater!).

Udspaltning kræver at mange ny arter udkonkurerer gamle arter - og det kan
aldrig vurderes udfra så grove overordnede forhold som stråling og
mutationshyppighed - det er jo kvaliteten af de mutationer som tilfældigt
sker, der er afgørende.

> M.v.h.
>
> Poul Evald Hasen
>
>