Lisbeth Hviid Jakobsen skrev i dk.fritid.dyr.kat at:
>En anden ting er at man vel skal tale om tingene. Ganske rigtigt har man da
>sådan set lov til at komme hjem med en ny kat og et gigantisk klatremiljø
>uden at have aftalt det med sin mand/kone, men så skal man jo altså heller
>ikke bliver sur hvis vedkommende kommer hjem dagen efter med en fuldvoksen
>rottweiler og et nyt stereoanlæg
Hehe. Min var så typen der - let modstræbende - faktisk gik med til at
jeg måtte få en skovbamse. Da så "leveringsdatoen" nærmede sig, så
blev fusserne koldere og koldere Da jeg spurgte om det ikke var en fin
idé med et stort kradsetræ, så vi undgik tapetskader, var han helt
enig. Da det ankom og det gik op for ham at "skrumlet" ikke skulle stå
i et klædeskab, men frit fremme (!!!!), så var der ballade igen.
Da så først Anakin kom sad han og nussede med ham når jeg ikke så det
Men han var godt nok ikke glad for Fie.
Den "nye" mand havde til gengæld aldrig forestillet sig at han skulle
have en kat. Magen til kravl. Nu har han sine to drenge og han har nok
at gøre med at opdrage på dem. Og så er det egentlig ham der har
forelsket sig lidt i Gritts Galadriel og ham der (næsten helt selv)
godt kunne tænke sig en killing efter hende.
Men midt i det humoristiske var der egentlig en helt seriøs pointe,
omend måske ikke bevidst i første omgang: For mig er det vigtigt at
vide at jeg f.eks. kunne smutte ned forbi Marianne, forelske mig i
Coco og tage hende med hjem. At jeg kunne tage en nødstedt killing med
hjem, hvis jeg fandt en. At Anakin ikke blev nødt til at være enebarn,
da Fie blev aflivet. At jeg nok skal få "min" sorttortie en dag.
At jeg, ligegyldigt hvilken beslutning jeg tager, har en mand der
mener at det da bare er kanon, så længe jeg er glad
Hvad jeg må give til gengæld for at få den grad af frihed? Ja,
foreløbigt har jeg måttet love at han slipper for at tage på flere
katteudstillinger
Mvh
Stina og drengene.