|
|
 | hvad er lineær algebra
Fra : Janus |
Dato : 26-08-03 11:16 |
|
hvad er lineær algebra og hvordan adskilder det sig fra "almindelig"
algebra? Og egentlig er spørgsmålet også, hvad ikke-linær algebra så er.
Det matematik man kender fra gymnasium niveau A, er det linær eller hvordan?
| |
 Martin Larsen (26-08-2003)
| Kommentar
Fra : Martin Larsen |
Dato : 26-08-03 11:48 |
|
"Janus" <_@_._> skrev i en meddelelse news:bifc0m$29iv$1@news.cybercity.dk...
> hvad er lineær algebra og hvordan adskilder det sig fra "almindelig"
> algebra? Og egentlig er spørgsmålet også, hvad ikke-linær algebra så er.
>
> Det matematik man kender fra gymnasium niveau A, er det linær eller hvordan?
>
http://www.wikipedia.org/wiki/Linear_Algebra
Mvh
Martin
| |
Stefan Holm (26-08-2003)
| Kommentar
Fra : Stefan Holm |
Dato : 26-08-03 11:45 |
|
"Janus" <_@_._> writes:
> hvad er lineær algebra
Den del af matematikken der beskæftiger sig med vektorrum. Et
vektorrum er et matematisk objekt, hvor det ikke alene er muligt at
lægge vektorer sammen, men hvor man også kan skalere dem (altså gange
et tal på). Eksempler er de reelle tal, R, og mængden af
n-dimensionale, reelle vektorer, R^n (svarende til de 2- og
3-dimensionale fra gymnasiet).
> og hvordan adskilder det sig fra "almindelig" algebra? Og egentlig
> er spørgsmålet også, hvad ikke-linær algebra så er.
Uha, det var straks værre. Algebra er ikke en særligt velafgrænset
størrelse, men typisk vil det være et abstrakt studium af mængder med
en eller flere former for komposition (svarende til plus eller
gange). Svarende til avanceret bogstavregning.
> Det matematik man kender fra gymnasium niveau A, er det linær eller
> hvordan?
Der er lidt af hvert.
--
Stefan Holm
"She speaks with a strange evenness and
selects her words a shade too precisely."
| |
Carsten Svaneborg (26-08-2003)
| Kommentar
Fra : Carsten Svaneborg |
Dato : 26-08-03 12:37 |
|
Janus wrote:
> hvad er lineær algebra
Populært sagt handler linær algebra typisk om at løse
ligninger af formen
a11*x1 + a12*x2 + a13*x3 = b1
a21*x1 + a22*x2 + a23*x3 = b2
a31*x1 + a32*x2 + a33*x3 = b3
Dvs. 3 linære ligninger med tre ubekendte, hvor missionen er at
finde x1,x2,x3 når man kender alle a'er og b'er. Det kan så
være mere kompliceret end blot 3 ukendte, men altid samme form
for linær ligning.
På matrix form kan ligning skrives Ax=b hvor x,b er vektorer
mens A er matricen med alle a'erne.
Linær algebra handler også hvordan matricer ændre sig når man
transformere den basis de beskrives i, og karakterisere matricer
i f.eks. ved deres determinant, spor, egenværdier og egenvektorer
osv. som er uhyre praktiske at kende til i mange anvendelser.
--
Mvh. Carsten Svaneborg
http://www.softwarepatenter.dk
| |
Martin Bundgaard (26-08-2003)
| Kommentar
Fra : Martin Bundgaard |
Dato : 26-08-03 14:54 |
|
Janus wrote:
> hvad er lineær algebra og hvordan adskilder det sig fra "almindelig"
> algebra? Og egentlig er spørgsmålet også, hvad ikke-linær algebra så er.
Lineær algebra er den del af matematikken, der beskæftiger sig med
vektorer (eller vektorrum).
Algebra er et kæmpe område af matematikken, der så at sige beskæftiger
sig med al "matematisk struktur". Man gør ofte følgende:
1. Betragter en mængde af interessante objekter, f.eks. vektorer.
2. Man undersøger hvilke egenskaber disse har, man kan f.eks. addere
vektorer, og ligemeget hvilken rækkefølge man gør det i, får man det samme.
3. Så udvælger man nogle af de egenskaber, og *omdefinerer* f.eks. en
vektor til at være *hvad som helst* der opfylder disse egenskaber.
På den måde undgår man at spekulere på, præcis *hvad* det er man
studerer, og kigger udelukkende på de regneregler de mystiske objekter
opfylder. På den måde kan man vise meget generelle sætninger.
Nogle få eksempler på andre simple algebraiske strukturer:
Grupper, ringe, legemer, moduler...
> Det matematik man kender fra gymnasium niveau A, er det linær eller hvordan?
Da jeg gik i 3.g. (i 1998), havde vi vist primært lidt lineær algebra
(vektorer, prikprodukter og den slags), og så lidt integration, som er
en del af det man i matematikken kalder "analyse". Hvis jeg husker
rigtigt, så vi også definitionen af et legeme.
Håber det hjælper.
Martin
--
"Tout ce qu'il y a de bébête." -- Grothendieck
| |
Jens Harming (27-08-2003)
| Kommentar
Fra : Jens Harming |
Dato : 27-08-03 11:50 |
|
"Janus" <_@_._> skrev i en meddelelse
news:bifc0m$29iv$1@news.cybercity.dk...
............ Og egentlig er spørgsmålet også, hvad ikke-linær algebra så er.
>
Hej
Ikke-lineært er "noget" der ikke er rette linier. Potensfunktioner, sin og
cos er eksempler på noget ikke-lineært.
Hilsen
Jens
| |
Jeppe Stig Nielsen (27-08-2003)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 27-08-03 14:39 |
|
Janus wrote:
>
> hvad er lineær algebra og hvordan adskilder det sig fra "almindelig"
> algebra? Og egentlig er spørgsmålet også, hvad ikke-linær algebra så er.
>
> Det matematik man kender fra gymnasium niveau A, er det linær eller hvordan?
Den del af gymnasiematematikken der har at gøre med regneregler for
vektorer, determinanter af par af vektorer, løsninger af to første-
gradsligninger med to ubekendte (fx skæring mellem linjer i planen),
projektion af vektorer, etc., har at gøre med lineær algebra.
Differential- og integralregning har derimod ikke ret meget med
hverken lineær algebra eller andre slags »algebra« at gøre. Det ville
man kalde »analyse«.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Jakob Mulvad Nielsen (28-08-2003)
| Kommentar
Fra : Jakob Mulvad Nielsen |
Dato : 28-08-03 19:15 |
|
> Differential- og integralregning har derimod ikke ret meget med
> hverken lineær algebra eller andre slags »algebra« at gøre. Det ville
> man kalde »analyse«.
Det kaldes vidst også "kalkulus" ?
| |
Stefan Holm (28-08-2003)
| Kommentar
Fra : Stefan Holm |
Dato : 28-08-03 20:00 |
|
"Jakob Mulvad Nielsen" <trivium@worldonline.dk> writes:
>> Differential- og integralregning har derimod ikke ret meget med
>> hverken lineær algebra eller andre slags »algebra« at gøre. Det ville
>> man kalde »analyse«.
>
> Det kaldes vidst også "kalkulus" ?
Bruges ikke på dansk og dækker dertil kun en delmængde af analysen
(men omfatter dog differential- og integralregning).
--
Stefan Holm
"We now interrupt this hot lesbian sex scene to
bring you footage of an infant with a rattler."
| |
Kaare Fiedler Christ~ (28-08-2003)
| Kommentar
Fra : Kaare Fiedler Christ~ |
Dato : 28-08-03 20:33 |
|
Stefan Holm <nospam@algebra.dk> writes:
> "Jakob Mulvad Nielsen" <trivium@worldonline.dk> writes:
>
>>> Differential- og integralregning har derimod ikke ret meget med
>>> hverken lineær algebra eller andre slags »algebra« at gøre. Det ville
>>> man kalde »analyse«.
>>
>> Det kaldes vidst også "kalkulus" ?
>
> Bruges ikke på dansk
Du har til min store overraskelse ret. Stort set alle danske sider på
nettet emd ordet kalkulus er på Aarhus Universitet, og omhandler enten
Tom Lindstrøms norske bog "Kalkulus" eller en fordanskning af faget
"Calculus" som lige er oprettet.
De få andre sider jeg kan finde ser ud til at være andre
fordanskninger af engelske udtryk.
Sjovt. Jeg havde egentlig troet at kalkulus blev brugt på dansk.
Hilsen
Kåre
--
Kaare Fiedler Christiansen fiedler@daimi.au.dk
2b|~2b == -1
| |
 Jakob Mulvad Nielsen (28-08-2003)
| Kommentar
Fra : Jakob Mulvad Nielsen |
Dato : 28-08-03 20:46 |
|
"Kaare Fiedler Christiansen" <fiedler@daimi.au.dk> wrote in message
news:xkp8ypdy3v3.fsf@horse07.daimi.au.dk...
> Stefan Holm <nospam@algebra.dk> writes:
>
> > "Jakob Mulvad Nielsen" <trivium@worldonline.dk> writes:
> >
> >>> Differential- og integralregning har derimod ikke ret meget med
> >>> hverken lineær algebra eller andre slags »algebra« at gøre. Det ville
> >>> man kalde »analyse«.
> >>
> >> Det kaldes vidst også "kalkulus" ?
> >
> > Bruges ikke på dansk
>
> Du har til min store overraskelse ret. Stort set alle danske sider på
> nettet emd ordet kalkulus er på Aarhus Universitet, og omhandler enten
> Tom Lindstrøms norske bog "Kalkulus" eller en fordanskning af faget
> "Calculus" som lige er oprettet.
Jeg læser selv netop dette calculus kursus på Århus Universistet, og har Tom
Lindstrøms "Kalkulus". Da dette kursus og denne bog netop omhandler
differential- og integralregning gik jeg ud fra begrebet kalkulus dækkede
over dette område. Mener da endda min forlæser har brugt ordet kalkulus
(eller calculus) til at beskrive differential- og integralregning men meget
muligt jeg misforstod hvad han sagde. Ville ikke være den første gang =)
Hmmmmm... Nu så jeg lige du var fra århus universitet Kåre, var du den Kåre
der var til open learning center på finlandsgade 26A idag? (torsdag) og var
min tutor i 1999 ? =)
| |
Jeppe Stig Nielsen (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 29-08-03 09:15 |
|
Jakob Mulvad Nielsen wrote:
>
> > > Bruges ikke på dansk
> >
>
> Jeg læser selv netop dette calculus kursus på Århus Universistet, og har Tom
> Lindstrøms "Kalkulus". Da dette kursus og denne bog netop omhandler
> differential- og integralregning gik jeg ud fra begrebet kalkulus dækkede
> over dette område. Mener da endda min forlæser har brugt ordet kalkulus
> (eller calculus) til at beskrive differential- og integralregning men meget
> muligt jeg misforstod hvad han sagde. Ville ikke være den første gang =)
Det er rigtigt at »calculus« på engelsk og »kalkulus« på norsk betegner
den gren af matematikken der indeholder differential- og integralregning
og lign. Det Stefan gør opmærksom på, er bare at der ikke *i Danmark* er
tradition for at bruge ordet »kalkulus«. Det kan så være at en sådan
tradition som noget nyt er ved at blive opbygget? I så fald er det efter
afsmitning fra norsk.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Martin Bundgaard (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Martin Bundgaard |
Dato : 29-08-03 00:14 |
|
Kaare Fiedler Christiansen wrote:
> Du har til min store overraskelse ret. Stort set alle danske sider på
> nettet emd ordet kalkulus er på Aarhus Universitet, og omhandler enten
> Tom Lindstrøms norske bog "Kalkulus" eller en fordanskning af faget
> "Calculus" som lige er oprettet.
Jeg mener også, at have hørt/læst ordet "kalkyle", men det er vist
heller ikke et godkendt dansk ord.
Martin
--
"Tout ce qu'il y a de bébête." -- Grothendieck
| |
Martin Larsen (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Martin Larsen |
Dato : 29-08-03 00:33 |
|
"Martin Bundgaard" <noone@nowhere.no> skrev i en meddelelse news:bim2b4$a28$1@sunsite.dk...
>
> Jeg mener også, at have hørt/læst ordet "kalkyle", men det er vist
> heller ikke et godkendt dansk ord.
>
Jo, det er det da. Derimod skratter "kalkulus" fælt hos mig.
Mvh
Martin
| |
Bertel Lund Hansen (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 29-08-03 00:38 |
|
Martin Larsen skrev:
>> Jeg mener også, at have hørt/læst ordet "kalkyle", men det er vist
>> heller ikke et godkendt dansk ord.
>Jo, det er det da.
Det ord der *udtales* [kalkylë], staves "kalkule".
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Martin Bundgaard (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Martin Bundgaard |
Dato : 29-08-03 13:16 |
|
Bertel Lund Hansen wrote:
> Det ord der *udtales* [kalkylë], staves "kalkule".
Ifølge DSN har du helt ret.
Jeg har den anden stavemåde fra nogle noter af videnskabshistorikeren
Kirsti Andersen (fra Århus). Noterne er fra 1992 og hedder
"Analyse af de uendeligt små størrelser til forståelse af kurver."
Heri oversætter hun "calculus" (fra Leibniz) til "kalkyle" med y, men
det er måske bare hende der har lavet en fejl? Eller har det tidligere
været en accepteret stavemåde ligesom f.eks. "linie" var?
Martin
--
"Tout ce qu'il y a de bébête." -- Grothendieck
| |
Jakob Nielsen (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Jakob Nielsen |
Dato : 29-08-03 13:36 |
|
> Eller har det tidligere været en accepteret stavemåde ligesom f.eks.
"linie" var?
Que? er det nu forkert at stave det som "linie"?? Er linje ikke bare en
alternativ stavemåde?
| |
Martin Bundgaard (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Martin Bundgaard |
Dato : 29-08-03 13:53 |
|
Jakob Nielsen wrote:
> Que? er det nu forkert at stave det som "linie"?? Er linje ikke bare en
> alternativ stavemåde?
Nej. Det blev vist lavet om engang midt i 90'erne.
Martin
--
"Tout ce qu'il y a de bébête." -- Grothendieck
| |
Jakob Nielsen (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Jakob Nielsen |
Dato : 29-08-03 14:26 |
|
> Nej. Det blev vist lavet om engang midt i 90'erne.
Naa i det mindste maa man stadig stave aa som aa 
Ikke ogsaa? Naa?! Heller ikke det?
Man kan da ikke bare lave den slags om.
Ellermåske vi skal have ændret nogle flere ord, så man nemmere kan bedømme
en persons alder på hvordan han staver.
| |
Martin Larsen (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Martin Larsen |
Dato : 29-08-03 14:49 |
|
"Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse news:binka6$2f33$1@news.cybercity.dk...
>
> Man kan da ikke bare lave den slags om.
Det synes jeg heller ikke. Jeg mener at sprognævnet plejer at
sige at de retter sig efter hvad der sker i toneangivende
kredse, presse og forfattere - i praksis er denne kreds vist
meget, meget lille 
Mvh
Martin
| |
Jens Axel Søgaard (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Jens Axel Søgaard |
Dato : 29-08-03 15:07 |
|
Martin Bundgaard wrote:
> Jakob Nielsen wrote:
>
>> Que? er det nu forkert at stave det som "linie"?? Er linje ikke bare en
>> alternativ stavemåde?
> Nej. Det blev vist lavet om engang midt i 90'erne.
Sikker? Jeg mener først, at de har fjernet valgmuligheden i
den nyeste retskrivningsordbog (3.udgave, 2001).
Efter 2001-udgaven er det oftest fejlstavede ord i aviserne:
it
--
Jens Axel Søgaard
| |
Jeppe Stig Nielsen (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 29-08-03 17:07 |
|
Jens Axel Søgaard wrote:
>
> >> Que? er det nu forkert at stave det som "linie"?? Er linje ikke bare en
> >> alternativ stavemåde?
>
> > Nej. Det blev vist lavet om engang midt i 90'erne.
>
> Sikker? Jeg mener først, at de har fjernet valgmuligheden i
> den nyeste retskrivningsordbog (3.udgave, 2001).
Det er korrekt.
Jakob, du kan se den officielle retstavning på
http://www.dsn.dk/cgi-bin/ordbog/ronet
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Bertel Lund Hansen (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 29-08-03 00:34 |
|
Martin Bundgaard skrev:
>Jeg mener også, at have hørt/læst ordet "kalkyle", men det er vist
>heller ikke et godkendt dansk ord.
Nej, og det bliver det næppe heller. Vi har jo mange kalkul-ord
hvor u'et udtales som u (f.eks. "kalkulere").
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Martin Larsen (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Martin Larsen |
Dato : 29-08-03 01:00 |
|
"Bertel Lund Hansen" <nospamius@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse news:ca4tkv4alsleu9nb0ojaev5svurtp4lrs4@news.stofanet.dk...
> Martin Bundgaard skrev:
>
> >Jeg mener også, at have hørt/læst ordet "kalkyle", men det er vist
> >heller ikke et godkendt dansk ord.
>
> Nej, og det bliver det næppe heller. Vi har jo mange kalkul-ord
> hvor u'et udtales som u (f.eks. "kalkulere").
>
Bortset fra stavningen (som normalt ikke omtales) er ordet dansk.
Mvh
Martin
| |
Jeppe Stig Nielsen (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 29-08-03 09:32 |
|
Martin Bundgaard wrote:
>
> Jeg mener også, at have hørt/læst ordet "kalkyle", men det er vist
> heller ikke et godkendt dansk ord.
Uha, her ringer en klokke fra min fjerne, korte karriere som analyse-
mand. I et kursus om spektralteori var der vist noget der hed
spektralteori med kontinuert kalkule [kal'ky:lë]
og afsnittet om spektralsætningen i Gert Kjærgårds engelske bog indledes
med:
Synopsis. Spectral theory with continuous function calculus. [...]
Så i visse tilfælde kan calculus nok godt oversættes til dansk kalkule.
I sammensætninger som »differential calculus« oversættes det sidste
led simpelthen til -regning.
Ellers har jeg mest hørt »kalkule« i merkantile eller dagligdags sammen-
hænge; det er ikke et udbredt ord i teroretisk matematik.
Etymologisk har »kalkule« noget med kalk eller kalksten at gøre ...
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Martin Larsen (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Martin Larsen |
Dato : 29-08-03 10:45 |
|
"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse news:3F4F0F83.57EE2DBD@jeppesn.dk...
>
> Etymologisk har »kalkule« noget med kalk eller kalksten at gøre ...
>
Ja, men det henviser ikke til lærerens frenetisk støvende virksomhed
ved tavlen, men til de små sten som man brugte til at lære at regning
med i ældre tid.
Mvh
Martin
| |
Jesper Harder (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Jesper Harder |
Dato : 29-08-03 01:32 |
|
Kaare Fiedler Christiansen <fiedler@daimi.au.dk> writes:
> Stort set alle danske sider på nettet emd ordet kalkulus er på
> Aarhus Universitet, og omhandler enten Tom Lindstrøms norske bog
> "Kalkulus" eller en fordanskning af faget "Calculus" som lige er
> oprettet.
>
> De få andre sider jeg kan finde ser ud til at være andre
> fordanskninger af engelske udtryk.
»Infinitesimalregning« bliver undertiden brugt som en dansk pendant
til »calculus«.
Eksempelvis indeholder C. Juels /Elementerne af
Infinitesimalregningen/ nogenlunde, hvad man ville forvente af en
calculus-lærebog.
| |
Jeppe Stig Nielsen (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 29-08-03 09:33 |
|
Jesper Harder wrote:
>
> »Infinitesimalregning« bliver undertiden brugt som en dansk pendant
> til »calculus«.
Ja.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Stefan Holm (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Stefan Holm |
Dato : 29-08-03 09:33 |
|
Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> writes:
> Det kan så være at en sådan tradition som noget nyt er ved at blive
> opbygget?
Indtil videre er det vist primært i Århus. Jeg har i hvert fald ikke
observeret det i København - men vi har så heller ikke et kursus, der
hedder "calculus" eller lignende.
--
Stefan Holm
"Chipmunks waste their days by eating nuts and playing instead of
plotting ways to kill other species."
| |
Kaare Fiedler Christ~ (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Kaare Fiedler Christ~ |
Dato : 29-08-03 10:27 |
|
Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> writes:
> Martin Bundgaard wrote:
>>
>> Jeg mener også, at have hørt/læst ordet "kalkyle", men det er vist
>> heller ikke et godkendt dansk ord.
>
> Uha, her ringer en klokke fra min fjerne, korte karriere som analyse-
> mand. I et kursus om spektralteori var der vist noget der hed
>
> spektralteori med kontinuert kalkule [kal'ky:lë]
I semantik i datalogi er det (i hvert fald i Århus) helt normalt at
snakke om "lambda-kalkulen". I et kursus om programmeringssprog blev
der nævnt andre kalkuler (som jeg har glemt hvad var).
Hilsen Kåre
--
Kaare Fiedler Christiansen fiedler@daimi.au.dk
2b|~2b == -1
| |
Henning Makholm (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 29-08-03 15:06 |
|
Scripsit Kaare Fiedler Christiansen <fiedler@daimi.au.dk>
> I semantik i datalogi er det (i hvert fald i Århus) helt normalt at
> snakke om "lambda-kalkulen".
Også i København.
> I et kursus om programmeringssprog blev der nævnt andre kalkuler
> (som jeg har glemt hvad var).
Lambdakalkylen [1] har dannet mønster for en række andre teorier der i
form af ekstremt stiliserede programmeringssprog sætter fokus på
enkelte programmeringssprogskonstruktioner på samme måde som
lambdakalkulen undersøger funktionsbegrebet. De kaldes så ofte
"kalkyler".
Den mest kendte er pi-kalkulen, som modellerer kommuniktation
mellem parallelle processer.
[1] Hvis man må skrive majonæse vil jeg k*** også have lov til at
stave kalkyle med y.
--
Henning Makholm "Det er jo svært at vide noget når man ikke ved det, ikke?"
| |
Jeppe Stig Nielsen (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 29-08-03 17:10 |
|
Henning Makholm wrote:
>
> [1] Hvis man må skrive majonæse vil jeg k*** også have lov til at
> stave kalkyle med y.
Ligesom »molekyle« med y? Du gennemfører det dog ikke helt konsekvent.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Henning Makholm (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 29-08-03 17:53 |
|
Scripsit Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk>
> Henning Makholm wrote:
> > [1] Hvis man må skrive majonæse vil jeg k*** også have lov til at
> > stave kalkyle med y.
> Ligesom »molekyle« med y?
For eksempel.
> Du gennemfører det dog ikke helt konsekvent.
Nej. Øv.
--
Henning Makholm "Jeg har tydeligt gjort opmærksom på, at man ved at
følge den vej kun bliver gennemsnitligt ca. 48 år gammel,
og at man sætter sin sociale situation ganske overstyr og, så
vidt jeg kan overskue, dør i dybeste ulykkelighed og elendighed."
| |
Kaare Fiedler Christ~ (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Kaare Fiedler Christ~ |
Dato : 29-08-03 11:58 |
|
"Jakob Mulvad Nielsen" <trivium@worldonline.dk> writes:
> Hmmmmm... Nu så jeg lige du var fra århus universitet Kåre, var du den Kåre
> der var til open learning center på finlandsgade 26A idag? (torsdag) og var
> min tutor i 1999 ? =)
Nej, er der en Kåre der er instuktor i dPersp?
Jeg synes nu dit navn sigert mig noget, men jeg kan ikke huske dig fra
mit hold i '99 (og det kan Niels heller ikke). Du er da ikke på
billedet på www.md3.dk. Har jeg været instruktor for dig?
Hilsen
Kåre
--
Kaare Fiedler Christiansen fiedler@daimi.au.dk
2b|~2b == -1
| |
Kaare Fiedler Christ~ (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Kaare Fiedler Christ~ |
Dato : 29-08-03 13:40 |
|
"Jakob Nielsen" <a@b.c> writes:
>> Eller har det tidligere været en accepteret stavemåde ligesom f.eks.
> "linie" var?
>
> Que? er det nu forkert at stave det som "linie"?? Er linje ikke bare en
> alternativ stavemåde?
Den nye retskrivningsordbog har kun "linje" og "tredje".
Hilsen
Kåre
--
Kaare Fiedler Christiansen fiedler@daimi.au.dk
2b|~2b == -1
| |
Stefan Holm (29-08-2003)
| Kommentar
Fra : Stefan Holm |
Dato : 29-08-03 17:11 |
|
Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> writes:
> Uha, her ringer en klokke fra min fjerne, korte karriere som analyse-
> mand. I et kursus om spektralteori var der vist noget der hed
>
> spektralteori med kontinuert kalkule [kal'ky:lë]
Ja, vi har både holomorf og kontinuert funktionalkalkule i
C*-algebrateorien.
--
Stefan Holm
"I called my insurance company and they don't cover losses to rifts in
the space-time continuum."
| |
|
|