Heino Markussen wrote:
> Jeg har pt ingen hub og kunne derfor godt tænke mig at vide om det kan lade
> sig gøre at køre forbindelsen over 2 pcer ved hjælp af et netkort i begge
> maskiner?
Nope. Der er 1 hul til netkabel i routeren og 1 hul i hver af maskinernes
netkort. Du kan altså vælge mellem at have den ene eller den anden maskine
koblet til routeren eller have de to maskiner koblet sammen via et
specialkabel, men begge uden kontakt til routeren. Sygate og andet
routersoftware giver dig ikke ekstra huller at montere netkabel i.
Det eneste rigtige er at købe en hub, ifølge
www.edbpriser.dk kan du få en
10Mbit hub med 4-5 porte for 245,- kr. Du skal dog også have tre stykker
netkabel (måske har du allerede et der fulgte med routeren?).
Nu kører jeg lige lidt ud på et sidespor inden du går ud og investerer.
Routerens netport er en 10Mbit port. Hvis nu dine computere har 100Mbit
netkort, så betyder hubben at de to hurtige netkort tvinges til at køre med kun
10Mbit så routeren også kan være med. Hvis du kun skal surfe er det hamrende
ligegyldigt da forbindelsen fra internettet til routeren på de hurtigste
adslforbindelser kun er 2Mbit (2048kbit), så de 10 Mbit bliver ikke nogen
flaskehals. Har du derimod tænkt dig at de to maskiner skal kunne dele filer og
man skal kunne spille mod hinanden, er det lidt irriterende at de hurtige
netkort handicappes af den langsomme router. Løsningen på det er at købe en
switch i stedet for en hub. En switch er en slags intelligent hub der
automatisk finder ud af at lade de to maskiner snakke 100Mbit med hinanden og
sørger for kun at skrue hastigheden ned når der er "post" til routeren. En
switch koster fra omkring 800,- og op, men overflødiggør samtidig hubben..
--
Hygge..
Thomas