---

Hej...

Tidligere søgte jeg råd om stille aktivitet til min søn, da han pludselig
skulle til at sidde helt stille med benet i gips i 3 uger. Nu er de 3 uger
gået; han fik gipsen af i går formiddags og benet er pænt og helt i orden...
Omend der selvfølgelig er muskler der skal trænes op før han løber igen.

Selvfølgelig skal han da i nogle dage lige vænne sig til at have 2 ben at
bruge igen og han skal da heller ikke gå og gå og gå for at træne det op
hu-hej, men han tør simpelthen ikke gå på det!!!
Jeg har forsikret ham om at benet er helt ok nu, at det kun var da gipsen
var på at han ikke måtte støtte på det og at det bare er lidt underligt at
gå på i starten; men der er intet der hjælper!! Han går kun hvis han får
støttehjælp fra mig eller møbler og så er det faktisk lige ved at han løfter
det "syge" ben og hopper afsted på det andet... Det går i hvert fald meget
meget langsomt.
Det har været hårdt at skulle løfte så meget i ham de seneste 3 uger og nu
hvor rullestolen er afleveret, bliver det jo endnu værre hvis han ikke tør
gå selv overhovedet, så han er nødt til at komme i gang; ikke mindst for sin
egen skyld.

Der må være nogen forældre herinde som har børn der har haft brækket benet -
kunne I ikke fortælle mig hvordan det er gået når gipsen er kommet af (min
søn er 4 1/2)...

Iben

---

"Iben Holst" <ria@os.dk> skrev i en meddelelse
news:3f38ea16$0$32451$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Der må være nogen forældre herinde som har børn der har haft brækket
benet -
> kunne I ikke fortælle mig hvordan det er gået når gipsen er kommet af (min
> søn er 4 1/2)...

Ikke jeg men jeg har en hjerne og det har din søn også . Du skal hverken
bære eller støtte han og holder du op med det finder din søn hurtig ud af at
det nok er mere smart at begynde at bruge begge ben igen.

Din søn har jo haft tre fede uger med mange goder og dem vil han sku´ da
ikke af med igen .

Det er det berømte hegn om igen.

Mvh
Henrik

---

"Insideout" <insideout@chicks.dk> skrev i en meddelelse
news:3f38ed40$0$83047$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

> Din søn har jo haft tre fede uger med mange goder og dem vil han sku´ da
> ikke af med igen .

Jeg tror nu ikke de 3 uger har været så fede for ham igen!

....Men jeg må give dig ret i at moderen ikke bør bære rundt på ham. Lad ham
klare det selv... Det skal nok komme!

---

"Rinnie Ilsøe" <admin@NOSPAMflatcoated-retriever.dk> skrev i en meddelelse
news:bhaqti$2imd$1@jarjarbinks.mobilixnet.dk...
> Jeg tror nu ikke de 3 uger har været så fede for ham igen!

Hvorfor ikke?

Fordi forældrene tror han keder sig kan det da godt være at han har opdaget
den stille side af livet og måske endda kunne lide noget af det.

Men det er klart at hvis barnet har krævet opmærksomhed og aktiviteter hele
tiden og fået dem/det ja så er man jo lige vidt .

Mvh
Henrik

---

> Fordi forældrene tror han keder sig kan det da godt være at han har
opdaget
> den stille side af livet og måske endda kunne lide noget af det.

Det må jo være mig du refererer til, men jeg kan fortælle dig at jeg ikke
har observeret at han har kedet sig og men ja, han har betemt opdaget at
flere stille aktiviteter han før ikke gad, er gode nok at beskæftige sig
med, men det betyder langt fra at vi ikke har haft flere "skænderier", fordi
han har fået afslag for at måtte gøre det ene eller andet... Og at jeg ikke
kom rendende med det samme og hver gang han kaldte, faldt sandelig heller
ikke i god jord. Og har har flere gange måttet høre, at et ben i gips ikke
betyder at man må alt og få alt!

> Men det er klart at hvis barnet har krævet opmærksomhed og aktiviteter
hele
> tiden og fået dem/det ja så er man jo lige vidt .

Det har han netop ikke, der er kæmpe forskel på at hjælpe et barn med det
nødvendige og så at føje det... Ser du; jeg har nemlig også en hjerne!

Iben

---

"Iben Holst" <ria@os.dk> skrev i en meddelelse
news:3f38fa04$0$32506$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Det må jo være mig du refererer til, men jeg kan fortælle dig at jeg ikke
> har observeret at han har kedet sig og men ja, han har betemt opdaget at
> flere stille aktiviteter han før ikke gad, er gode nok at beskæftige sig
> med, men det betyder langt fra at vi ikke har haft flere "skænderier",
fordi
> han har fået afslag for at måtte gøre det ene eller andet... Og at jeg
ikke
> kom rendende med det samme og hver gang han kaldte, faldt sandelig heller
> ikke i god jord. Og har har flere gange måttet høre, at et ben i gips
ikke
> betyder at man må alt og få alt!
>
> > Men det er klart at hvis barnet har krævet opmærksomhed og aktiviteter
> hele
> > tiden og fået dem/det ja så er man jo lige vidt .
>
> Det har han netop ikke, der er kæmpe forskel på at hjælpe et barn med det
> nødvendige og så at føje det... Ser du; jeg har nemlig også en hjerne!

Ok så er jeg mere rolig, det var bare dine ? der gjorde mig urolig.

Mvh
Henrik

---

> Du skal hverken bære eller støtte han og holder du op med det finder din
>søn hurtig ud af at det nok er mere smart at begynde at bruge begge ben
>igen.

Næ, jeg har faktisk kun lige støttet ham for at hjælpe ham til at se at
benet godt kan bruges (uden held altså!) og så kravler han rundt for resten.
Men i denne tid, skal vi ud og ind fra bilen flere gange om dagen og dér
løfter jeg ham fra trappen over til bilen hvor jeg før kørte ham i
rullestolen. Men jeg skal måske være benhård og lade ham kravle i rallen??
Han er godt nok lusket ind i mellem, men lige omkring dette virker han
faktisk oprigtigt bange...

> Din søn har jo haft tre fede uger med mange goder og dem vil han sku´ da
> ikke af med igen

Hvem søren synes det er fedt ikke at må gå på sine ben i 3 uger??!! Han har
måtte give afkald på mange eftertragtede ting i disse uger og det har
bestemt ikke huet ham. Så fede uger og fede uger; han er vant til at være
meget i vigør, så jeg ved ikke hvor fedt det egentlig har været ikke at
kunne beskæftige med med ret meget af det han ellers gør. Hans elskede
børnehave har han også måtte undvære og den har været længe savnet.

> Det er det berømte hegn om igen.

Jeg er klar over at du skriver i overført betydning, men jeg ved ikke lige
hvad det er for et hegn du mener ??

Iben

---

"Iben Holst" <ria@os.dk> skrev i en meddelelse
news:3f38f3a6$0$32463$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Næ, jeg har faktisk kun lige støttet ham for at hjælpe ham til at se at
> benet godt kan bruges (uden held altså!) og så kravler han rundt for
resten.
> Men i denne tid, skal vi ud og ind fra bilen flere gange om dagen og dér
> løfter jeg ham fra trappen over til bilen hvor jeg før kørte ham i
> rullestolen. Men jeg skal måske være benhård og lade ham kravle i rallen??

Det bliver din søn hurtig træt af.

> Han er godt nok lusket ind i mellem, men lige omkring dette virker han
> faktisk oprigtigt bange...

Ok så virker det jo allerede at være bange er sundt selv jeg med stor
livs erfaring kan blive bange det er en del af livet. Det betyder bare at
når din søn finder ud af at der ikke er noget at være bange for så bliver
han glad og vil føle det som en sejer som han helt selv har vundet. Jeg har
ALDRIG hørt om en dreng der ikke ville gå igen efter et brækket ben

> Hvem søren synes det er fedt ikke at må gå på sine ben i 3 uger??!! Han
har
> måtte give afkald på mange eftertragtede ting i disse uger og det har
> bestemt ikke huet ham. Så fede uger og fede uger; han er vant til at være
> meget i vigør, så jeg ved ikke hvor fedt det egentlig har været ikke at
> kunne beskæftige med med ret meget af det han ellers gør. Hans elskede
> børnehave har han også måtte undvære og den har været længe savnet.

Rolig nu! du misforstod totalt mit indlæg.

> Jeg er klar over at du skriver i overført betydning, men jeg ved ikke lige
> hvad det er for et hegn du mener ??

Jeg mener at det værste vi kan gøre mod vores børn er at udsætte dem for
fysisk og psykisk vold derefter kommer ikke at sætte grænser og forberede
dem til voksenlivet.
Den overførte betydning er at hegnet er et, forældre sætter op foran Deres
børn (altså hegnet er grænser). Lige så snart barnet støder på dette hegn
vil det prøve at flytte hegnet og hvis forældrene flytter dette hegn vil
barnet bevæge sig hen hvor hegnet nu står og prøve at flytte det igen.

Jeg tror at din søn har mærket at dette hegn er flyttet lidt i de sidste 3
uger og inden du smider dig helt ned mellem tasterne så er der ingen løftede
pegefinger fra min side jeg ville også selv have flyttet hegnet. Det er bare
vigtigt at hegnet kommer tilbage og i dit tilfælde tror jeg faktisk at
hegnet allerede er på plads, din søn prøver bare om han kan flytte det.

Mvh
Henrik

---

Er barnet reelt bange?

Nu har jeg selv en søn på 4½, som med tiden også har fået et par skrammer -
dog ikke et brækket ben.

Selvfølgelig kan det handle om at grænserne skal på plads igen, men jeg
mener også at man lige skal tænke på om det nu er det der ligger bag.

Det kunne jo også være at det havde været ret voldsomt for ham at opleve
benet som var i stykker (nu ved jeg selvfølgelig ikke meget om denne drengs
kognitive og sproglige udvikling), og at han lige skal have noget tid til at
få selvsikkerhed omkring brugen af benet igen. Der mener jeg bestemt ikke
man skal være hård ved ham, men støtte ham over en (kortere) tidsperiode til
at få selvsikkerheden omkring benet tilbage.

Vis ham hvordan han stille og roligt kan træde ned på benet, og bed ham
mærke efter om det gør ondt....Det gør det forhåbentlig ikke, og han kan så
stille og roligt øve sig mere og mere i at bruge det, indtil han finder ud
af at det virker!

Én ting er jo at VI ved benet er raskt, men det tror han måske ikke på...

Jeg ville også løfte mit barn ud til bilen, men ellers forsøge at få ham til
at gå kortere afstande. "Hvis du vil have aftensmad, må du selv komme hen
til bordet" - agtigt!

Anja

--
www.anjarosgaard.dk

---

> Er barnet reelt bange?

Ja - det er jeg ret sikker på!

> Selvfølgelig kan det handle om at grænserne skal på plads igen, men jeg
> mener også at man lige skal tænke på om det nu er det der ligger bag.

Jeg synes generelt at man skal tænke sig om, men især, når man som jeg er
meget besluttet for at holde principper og grænser over for børnene og ikke
giver sig så let, så skal man også passe på at man ikke kammer over - at man
ikke gør børnene ældre end de egentlig er og forlanger og forventer for
meget af dem. Det gør det noget vigtigere at man ikke betragter et problem
for at barn, som noget pladder....

> Det kunne jo også være at det havde været ret voldsomt for ham at opleve
> benet som var i stykker (nu ved jeg selvfølgelig ikke meget om denne
> drengs kognitive og sproglige udvikling), og at han lige skal have noget
> tid til at få selvsikkerhed omkring brugen af benet igen. Der mener jeg
bestemt ikke
> man skal være hård ved ham, men støtte ham over en (kortere) tidsperiode
til
> at få selvsikkerheden omkring benet tilbage.

Faktisk så ved jeg ikke hvad ordet kognitiv betyder ? *G*
Han er temmelig god i sproget, men han er "desværre" ret god til at affinde
sig med situationer og smerte fordi han er så optaget af de ting han
fortager sig og derfor er det meget vigtigt også at lytte til de ord han
ikke siger...
Han er normalt meget frygtløs og der er ingen tvivl om at denne situation
med at benet kom ind i et cykelhjul, endnu sidder dybt i ham. Og jeg er klar
over at man ikke lige stolper afsted på et ben der lige har været i gips,
det bekymrer mig bare, at han slet ikke ser det som noget der skal
overvindes, men umiddelbart noget som han bare må leve med... han kravler
rundt i huset til den store guldmedalje, men jeg har i det mindste fået ham
til at gå på toilet selv igen.

> Vis ham hvordan han stille og roligt kan træde ned på benet, og bed ham
> mærke efter om det gør ondt....Det gør det forhåbentlig ikke, og han kan
så
> stille og roligt øve sig mere og mere i at bruge det, indtil han finder ud
> af at det virker!

Nu vil jeg lige ringe og tale med lægen, for han fortalte i aftes at det gør
ondt i området lige over hælen, hvor han også har fået så stort et tyk så
bindevævet er gået i stykker. Jeg vil lige forhøre mig om det kan / må gøre
ondt.... (han synes selv det ser ulækkert ud selvom det er blevet ret pænt
så måske er det "kun" i tankerne det gør ondt).

> Én ting er jo at VI ved benet er raskt, men det tror han måske ikke på...

Jeg har forklaret det for ham flere gange og han virker på een gang
fortående og mistroisk, men nej, i bund og grund har det påvirket ham så
meget, så han ikke tør stole på det... Nu var det ikke mig - men om det kan
påvike ham at det var en voksen som var skyld i ulykken, kan man jo heller
ikke vide.

> Jeg ville også løfte mit barn ud til bilen, men ellers forsøge at få ham
til
> at gå kortere afstande. "Hvis du vil have aftensmad, må du selv komme hen
> til bordet" - agtigt!

Det prøvede jeg i aftes - i et andet henseende - men det faldt på gulvet for
han blev så ulykkelig så jeg næsten ikke kunne få ham til at stoppe med at
græde igen... Så lige nu er jeg nødt til først og fremmest at udelukke
smerter, før jeg presser ham!

Iben

---

Iben Holst wrote:
>> Er barnet reelt bange?
>
> Ja - det er jeg ret sikker på!

selvom jeg ikke kender din søn så er jeg sikker på at du har ret.....

> Han er normalt meget frygtløs og der er ingen tvivl om at denne
> situation med at benet kom ind i et cykelhjul, endnu sidder dybt i
> ham. Og jeg er klar over at man ikke lige stolper afsted på et ben
> der lige har været i gips, det bekymrer mig bare, at han slet ikke
> ser det som noget der skal overvindes, men umiddelbart noget som han
> bare må leve med... han kravler rundt i huset til den store
> guldmedalje, men jeg har i det mindste fået ham til at gå på toilet
> selv igen.

babysteps ;) toilettet er første skridt på vejen.... hvad er det næste??

> Nu vil jeg lige ringe og tale med lægen, for han fortalte i aftes at
> det gør ondt i området lige over hælen, hvor han også har fået så
> stort et tyk så bindevævet er gået i stykker. Jeg vil lige forhøre
> mig om det kan / må gøre ondt.... (han synes selv det ser ulækkert ud
> selvom det er blevet ret pænt så måske er det "kun" i tankerne det
> gør ondt).

kan du få din søn til at forklare smerten??
gør det indt hele tiden, bliver det værre ved tryk og så videre og så
videre...

>> Én ting er jo at VI ved benet er raskt, men det tror han måske ikke
>> på...
>
> Jeg har forklaret det for ham flere gange og han virker på een gang
> fortående og mistroisk, men nej, i bund og grund har det påvirket ham
> så meget, så han ikke tør stole på det... Nu var det ikke mig - men
> om det kan påvike ham at det var en voksen som var skyld i ulykken,
> kan man jo heller ikke vide.

jeg tror personligt at det er _benet_ han ikke stoler på mere.....
et ben der altid har fungeret upåklageligt har pludselig gjort ondt, og det
kan være svært at sluge......
tilliden til at benene fungerer skal genoprettes.... og en smule
ømhed/smerte er altså at forvente..... ikke pga bruddet, men pga de svage
muskler.......

>> Jeg ville også løfte mit barn ud til bilen, men ellers forsøge at få
>> ham til at gå kortere afstande. "Hvis du vil have aftensmad, må du
>> selv komme hen til bordet" - agtigt!
>
> Det prøvede jeg i aftes - i et andet henseende - men det faldt på
> gulvet for han blev så ulykkelig så jeg næsten ikke kunne få ham til
> at stoppe med at græde igen... Så lige nu er jeg nødt til først og
> fremmest at udelukke smerter, før jeg presser ham!

hvad med lokkeri?? jeg ved det er "uetisk" men i krig og kærlighed gælder
alle kneb........

hvis du skal presse ham til at gå ved støtte feks, så forklar ham steb by
steb hvad han skal gøre....
sig feks "kom herover, hold ved sofaen hele vejen hen til enden, så kan du
nå bordet og gå resten af vejen ved at holde fast i det"
på den måde bliver opgaven ikke uoverskuelig...... babysteps.... en ting af
gangen..... det handler om kun at lokke/presse en lille smule mere ud for
hver gang..... hold dig til hvad han kan, og lok ham så til at yde en smule
mere... det kan være bare et enkelt skridt...... det kan være at stå uden
støtte i 3 sec..... men hele tiden udfordre ham i det små, så han ike bliver
overvældet, men opdager roligt at det kan han jo godt........

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

"Iben Holst" <ria@os.dk> skrev i en meddelelse
news:3f39e1f0$0$5169$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> > Det kunne jo også være at det havde været ret voldsomt for ham at opleve
> > benet som var i stykker (nu ved jeg selvfølgelig ikke meget om denne
> > drengs kognitive og sproglige udvikling), og at han lige skal have noget
> > tid til at få selvsikkerhed omkring brugen af benet igen. Der mener jeg
> bestemt ikke
> > man skal være hård ved ham, men støtte ham over en (kortere) tidsperiode
> til
> > at få selvsikkerheden omkring benet tilbage.

> Faktisk så ved jeg ikke hvad ordet kognitiv betyder ? *G*

Iben, du tænker helt rigtigt omkring hvad der er bedst for din søn.

Og kognitiv udvikling kan forklares som hjernens udvikling i forhold til at
tænke (forstå, rationalisere, tænke abstrakt). Al tænkning foregår på et
"skemalagt" kognitivt niveau (læs PIAGET, det er faktisk ret spændende),
afhængig af alder og erfaring. Kort sagt; Børn tænker jo anderledes end
voksne, men vil efterhånden tilegne sig mere og mere af den voksne måde at
tænke på.

Jeg ved, jeg ikke er så god til at forklare begreber!

Anja

www.anjarosgaard.dk

---

> Jeg har ALDRIG hørt om en dreng der ikke ville gå igen efter et brækket
> ben

Nej *S* det har jeg da heller ikke og derfor syntes jeg jeg ville høre om
andre evt. havde erfaringer med det....

> Rolig nu! du misforstod totalt mit indlæg.

Ja det gjorde jeg forhåbentlig (undskyld) - jeg er bare så vant til at mænd
herinde ofte prøver at gøre børns problemer, til moderens egen skyld uanset
hvad problemerne handler om.

> Jeg mener at det værste vi kan gøre mod vores børn er at udsætte dem for
> fysisk og psykisk vold derefter kommer ikke at sætte grænser og
> forberede dem til voksenlivet.

Det kan vi aldrig blive uenige om!!

> Den overførte betydning er at hegnet er et, forældre sætter op foran Deres
> børn (altså hegnet er grænser). Lige så snart barnet støder på dette hegn
> vil det prøve at flytte hegnet og hvis forældrene flytter dette hegn vil
> barnet bevæge sig hen hvor hegnet nu står og prøve at flytte det igen.

Ok, så forstår jeg betydningen af dit hegn.
Min søn er meget energisk, frygtløs og "selvstændig" og han er derfor en som
har behov for klare grænser og jeg stiller dem gladeligt op, for derfor
undgår jeg meget ofte de værste situationer. Han afprøver ofte mine grænser
og det kommer der ikke altid smil og grin ud af, men jeg tror det giver ham
en god portion udfordring - en udfordring som han kan lide selvom det oftest
slet ikke falder ud til hans fordel....
Men jeg sætter kun grænser for hans fysiske udfoldelser hvis jeg mener der
er en stor chance for at han kommer til skade (slemt til skade) for jeg
mener det er vigtigt at børn bruger sig selv fysisk så meget som muligt og
til en vis grænse selv finder ud af hvordan det kan gå hvis man ikke passer
på sig selv og overvurdere sig selv...

> Jeg tror at din søn har mærket at dette hegn er flyttet lidt i de sidste 3
> uger og inden du smider dig helt ned mellem tasterne så er der ingen
løftede
> pegefinger fra min side jeg ville også selv have flyttet hegnet. Det er
bare
> vigtigt at hegnet kommer tilbage og i dit tilfælde tror jeg faktisk at
> hegnet allerede er på plads, din søn prøver bare om han kan flytte det.

Ja det vil jeg mene det er ...

Iben

---

Iben Holst wrote:
> Hej...

hej Iben....

> Nu er de 3 uger gået; han fik gipsen af i går formiddags og benet er
> pænt og helt i orden... Omend der selvfølgelig er muskler der skal
> trænes op før han løber igen.

dejligt ;)
min søn brækkede for nogle år siden hans lår ( altså en "rigtig" fraktur
højt på lårbenet, der i mange tilfælde kunne have endt med 8 uger på ryggen
i stræk)
vi var så heldige at blive overført til kolding sygehus hvor vi fik tilbudt
at han kunne få indlagt det der hedder et marvsøm, og det valgte vi så at
gøre....
hele forløbet hed:
fredag den 1 september kl 12 middag (i børnehaveklassen) brækkede han benet
nede i skolen
blev indlagt og røntgenfotograferet
lagt i narkose, og lagt i stræk, vi fik stillet i udsigt at han skulle ligge
sådan i 8 uger, men at vi blev overført til kolding sygehus da de har et
ortopædkirurgisk børneafsnit.. vi blev overført om aftenen, med min meget
stille og triste dreng der havde været FORBLØFFENDE modig...
får om aftenen muligheden for operation at vide..
bliver opereret tirsdag... ingen gips, blot to store plastre på hver side af
knæet...
indlagt i alt i 11 dage, hvorefter han kommer hjem i rullestol med formaning
om at ikke at gå på benet i 5 uger.....
efter fem uger tages stolen fra ham og vi får udleveret et gangstativ da han
også er meget bange for at gå....
3 uger med gangstativet og det bliver så også taget fra ham.... han er
stadig bange, nu kun for at løbe.....

> Selvfølgelig skal han da i nogle dage lige vænne sig til at have 2
> ben at bruge igen og han skal da heller ikke gå og gå og gå for at
> træne det op hu-hej, men han tør simpelthen ikke gå på det!!!

det skal nok komme....... han skal bare lige finde ud af at det ikke gør
ondt mere og der ikke er mere at være bange for......

> Jeg har forsikret ham om at benet er helt ok nu, at det kun var da
> gipsen var på at han ikke måtte støtte på det og at det bare er lidt
> underligt at gå på i starten; men der er intet der hjælper!!

det er 100% at forvente.......

> Han går
> kun hvis han får støttehjælp fra mig eller møbler og så er det
> faktisk lige ved at han løfter det "syge" ben og hopper afsted på det
> andet... Det går i hvert fald meget meget langsomt.

jamen det er altsammen en del af processen..... tilvænningen....

> Det har været hårdt at skulle løfte så meget i ham de seneste 3 uger
> og nu hvor rullestolen er afleveret, bliver det jo endnu værre hvis
> han ikke tør gå selv overhovedet, så han er nødt til at komme i gang;
> ikke mindst for sin egen skyld.

som sagt, det skal nok komme...... du skal ikke løfte ham..... det du kan
gøre er evt at støtte ham ved hånden, eller lade ham hoppe på et ben mellem
dig og din mand..... når han sådan så småt begynder at støtte på det, så
prøv at "lokke" ham med små belønninger, og ros ros ros......
min søn tog de første skridt alene for at få 10 kr til at købe lidt legetøj
for...... og efter han beviste han kunne det, pressede vi ham en smule..
ikke overdrevent, men mindede ham om at han sagtens selv kan, og at vi gerne
vil holde ham i hånden, men han er altså en stor dreng der godt kan selv....

> Der må være nogen forældre herinde som har børn der har haft brækket
> benet - kunne I ikke fortælle mig hvordan det er gået når gipsen er
> kommet af (min søn er 4 1/2)...

som du kan se har jeg haft oplevelsen, min søn var dengang dog en smule
ældre end din, men det gør ham altså hverken mere modig eller sikker end din
dreng.....
derudover vil jeg sige at der skal tålmod til..... der gik faktisk lidt over
en måned fra min søn afleverede gangstativet til han slappede nok af til at
han kunne løbe.....
der gik så også yderligere nogle måneder før han fik fjernet marvsømmene, og
de skabte en smule problemer med vandcyster på hans knæ, men hæmmede
derudover ikke hans leg og udvikling.....
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

Uha, hvor en voldsom omgang... Det er da godt han er ved at være med på
noderne igen!!

> som sagt, det skal nok komme...... du skal ikke løfte ham..... det du kan
> gøre er evt at støtte ham ved hånden, eller lade ham hoppe på et ben
mellem
> dig og din mand.....

Jeg er desværre "enlig mor" for tiden og har været det længe pga.
nybyggerier på gården og nu er den lange og døgnkrævene høsttid jo igang, så
jeg står med begge børn alene. Det får mig jo ikke til at se ret positivt på
situationen med at han ikke tør gå - han tør knap nok prøve, men har dog
forsøgt en lille smule...

>når han sådan så småt begynder at støtte på det, så
> prøv at "lokke" ham med små belønninger, og ros ros ros......

Ros er ofte meget afgørende og jeg har da også spekuleret på at lokke lidt,
men som skrevet i et andet indlæg er jeg lige nødt til at udelukke evt.
smerte helt.
Men tak for dit beroligende indlæg!!

Iben

---

Iben Holst wrote:
> Uha, hvor en voldsom omgang... Det er da godt han er ved at være med
> på noderne igen!!

det er han 100%....
de sidste røntgenbilleder viste ikke engang skyggen af at der havde været et
brud så det er jo bare skønt (han er 9 år nu og lige startet i 3 klasse ;) )
de eneste mén han har er to ar på hver side af knæet, hvor marvsømmene stak
ud fra knoglen og blev både sat i og taget ud igennem.... arrene er ca 8 cm
langt, lavet af to gange i forlængelse af hinanden.....
det er hans "krigsar" og han er sku stolt af det i dag ;) men kun fordi han
nu har glemt smerten og ubehaget der fulgte med.....
det havde han sådan set allerede da han skulle have fjernet sømmene ( som vi
iøvrigt stadig har*G*)
han sad lige så frejdigt i sengen på operationsgangen kl 8 om morgenen og
råbte og vinkede godnat til alle sygeplejeskerne ;)

>> som sagt, det skal nok komme...... du skal ikke løfte ham..... det
>> du kan gøre er evt at støtte ham ved hånden, eller lade ham hoppe på
>> et ben mellem dig og din mand.....
>
> Jeg er desværre "enlig mor" for tiden og har været det længe pga.
> nybyggerier på gården og nu er den lange og døgnkrævene høsttid jo
> igang, så jeg står med begge børn alene. Det får mig jo ikke til at
> se ret positivt på situationen med at han ikke tør gå - han tør knap
> nok prøve, men har dog forsøgt en lille smule...

ja ok, det gør det lidt mere besværligt...... men ikke umuligt......
det kommer jo også an på hvor gammel dit andet barn er......
men som sagt skal han bare have tid og opmuntring.... se evt mit andet svar
andetsteds i denne tråd.....
jeg var så enormt heldig at min kæreste var hos mig (dog ikke hele
tiden)....
vi boede på 1 sal inde midt i byen, hvilket gjorde det ret problematisk med
rullestolen.... til sidst kunne min søn dog godt manøvrere rundt på numsen i
lejligheden og ved hjælp af gangstativet..... men DAMN hvor er det dog
bøvlet med sådan et monstrum.......

>> når han sådan så småt begynder at støtte på det, så
>> prøv at "lokke" ham med små belønninger, og ros ros ros......
>
> Ros er ofte meget afgørende og jeg har da også spekuleret på at lokke
> lidt, men som skrevet i et andet indlæg er jeg lige nødt til at
> udelukke evt. smerte helt.

klart, men som jeg har sagt, så må du forvente en smule smerte/ømhed......
netop fordi musklerne er svage, og leddet kan være ømt.... det er helt
naturligt....
men prøv med bitte små ting som jeg også har beskrevet i det andet indlæg ;)

min søn fik stillet i udsigt at den dag han gik i skole uden støtte ( vi gik
naturligvis ved siden af ham hele vejen som dog kun var 500 meter*G*) så fik
han et spil til hans gameboy...... og han var PAVE stolt da han gjorde
det*G* dog var det først noget vi fik ham til efter vi havde fået ham til at
gå små afstande uden støtte.....

> Men tak for dit beroligende indlæg!!

no problem ;) det er altid dejligt at vide at man ikke står helt alene....
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.