---

Hej

Min kæreste og jeg ønsker at oprette et Børnetestamente til vores søn som
snart kommer til verden og i den forbindelse kunne vi godt tænke os at høre
fra Jer som har fået sådan et testamente lavet.

Vi bekendt med:

At man kan lave et stykke papir som begge parter har og opbevare, vi kan
også bruge de penge der skal til og få det lavet hos en advokat, eller bruge
den formular som ens præst (den løsning vi nok vil vælge) har.

At statsamtet i 99% af tilfældene retter sig efter vores ønske.

Det er altså ikke juraen vi er ude efter mere det menneskelige.

Vi er med på at man selvfølgelig spørger den/de person/personer man ønsker
skal overtage forældre myndigheden efter vores død, hvis de siger ja er det
så ikke bare at udfylde papirerne og så ellers glemme alt om dette og ikke
fortælle andre om det man har aftalt?

Håber at der er nogen der vi deltage med lidt fif om dette emne.

Mvh
Henrik

---

>
> Min kæreste og jeg ønsker at oprette et Børnetestamente til vores søn som
> snart kommer til verden og i den forbindelse kunne vi godt tænke os at
høre
> fra Jer som har fået sådan et testamente lavet.
>

Hej

Vi har fået lavet et sådant testamente hos en advokat. Jeg er ikke i tvivl
om, at det er hensigtsmæssigt at få juraen i orden, for selv om man måske
gør de rette ting, formelt set, er det min erfaring at et juridisk korrekt
dokument får tingene til at glide lettere. Hvis min mand og jeg dør før
vores børn bliver voksne, er det ikke tvivl om den juridiske gyldighed af
vores dispositioner, der er brug for.

Ud over spørgsmålet om, hvem børnene skal være hos er der et par ting mere:

*Livsforsikring - den kan indrettes på flere måder, sådan at den kan være
mere eller mindre til gavn i børnenes opvækstperiode.
*Pension - den, der i givet fald overtager vores børn, skal imo have penge
til at gøre det for. Fx pensionen, som også kan indrettes på forskelige
måder
*Bolig. Børnene arver, men må ikke pålægges udgifter såsom ejendomsskat.
Ergo skal boligen sælges og beløbet administreres. Det ønsker vi ikke. Vores
ven skal kunne overtage vores hus sådan at børnene bliver boende (hvis hun
altså ønsker det).

Samtidig fik vi lavet diverse papirer sådan at den ene kan disponere over
vores fælles penge, hvis den anden dør. Det kan man nemlig ikke bare lige.

Vi er i øvrigt gift, så dette er 'ekstra'.

pris: omkring kr. 3.000.-

mvh
marianne

---

"Marianne" <hoyen@lundbak.dk> skrev i en meddelelse
news:3f37f215$0$32542$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Vi har fået lavet et sådant testamente hos en advokat. Jeg er ikke i tvivl
> om, at det er hensigtsmæssigt at få juraen i orden, for selv om man måske
> gør de rette ting, formelt set, er det min erfaring at et juridisk korrekt
> dokument får tingene til at glide lettere. Hvis min mand og jeg dør før
> vores børn bliver voksne, er det ikke tvivl om den juridiske gyldighed af
> vores dispositioner, der er brug for.

Det er min opfattelse at man kan skrive stolpe op og ned bruge penge eller
lade være, det er og bliver statsamtet der i sidste ende bestemmer hvem der
skal have barnet/børnene. Derfor skal man bare sørge for at sådan en aftale
kommer statsamtet i hænde ved vores død og dette er jo ikke svært at
arrangere så derfor mener jeg ikke det er vær at bruge penge på.

> Ud over spørgsmålet om, hvem børnene skal være hos er der et par ting
mere:
>
> *Livsforsikring - den kan indrettes på flere måder, sådan at den kan være
> mere eller mindre til gavn i børnenes opvækstperiode.
> *Pension - den, der i givet fald overtager vores børn, skal imo have penge
> til at gøre det for. Fx pensionen, som også kan indrettes på forskelige
> måder
> *Bolig. Børnene arver, men må ikke pålægges udgifter såsom ejendomsskat.
> Ergo skal boligen sælges og beløbet administreres. Det ønsker vi ikke.
Vores
> ven skal kunne overtage vores hus sådan at børnene bliver boende (hvis hun
> altså ønsker det).

Så meget vil vi slet ikke gøre ud af dette her vil vi lade de interne
aftaler i pension og livsforsikring råde samt de almindelige arve regler.

Men tak for dine råd alligevel .

Vi ville meget hellere at I forholdt Jer til dette:

Det er altså ikke juraen vi er ude efter mere det menneskelige.

Vi er med på at man selvfølgelig spørger den/de person/personer man ønsker
skal overtage forældre myndigheden efter vores død, hvis de siger ja er det
så ikke bare at udfylde papirerne og så ellers glemme alt om dette og ikke
fortælle andre om det man har aftalt?

Håber at der er nogen der vi deltage med lidt fif om dette emne.

Mvh
Henrik

---

In article <3f37f766$0$83048$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk>,
insideout@chicks.dk says...

> Vi ville meget hellere at I forholdt Jer til dette:
>
> Det er altså ikke juraen vi er ude efter mere det menneskelige.
>
> Vi er med på at man selvfølgelig spørger den/de person/personer man ønsker
> skal overtage forældre myndigheden efter vores død, hvis de siger ja er det
> så ikke bare at udfylde papirerne og så ellers glemme alt om dette og ikke
> fortælle andre om det man har aftalt?

Det, synes jeg afhænger, af, hvem det er, I gerne vil have til at tage
sig af børnene...deres forhold til Jer, familien - og ikke mindst, om
andre eventuelt vil tage anstød af Jeres valg.

Hvis Jeres valg er faldet på nogle, som i andres øjne vil være et
mærkværdigt valg, så ville det måske være en idé at snakke lidt om det.
Læg mærke til, at jeg skriver måske - for det er jo heller ikke smart at
starte en større diskussion om noget, som forhåbenligt aldrig bliver
aktuelt. Jeg nævner det, fordi mennesker, som måske ville anse dem selv
for oplagte til opgaven, kan reagere ret negativt, når de finder ud af,
at Jeres valg er et andet...og denne reaktion kan udmønte sig i kedelige
kampe, hvis det skulle gå sådan, at I gik bort.

Det er ikke sådan, at jeg mener, at I skal gå ud og forsvare Jeres
beslutning overfor andre - det er Jer, der kender ungerne bedst, og I er
klart de bedst kvalificerede til at træffe beslutningen. Jeg tror bare,
at I i sidste ende forhåbentlig kan undgå, at der vil udspille sig en
mere eller mindre intent kamp om retten til forældremyndigheden, hvis I
har sørget for, at ingen kan blive chokerede og stå tilbage med
følelser, som de ikke kan få snakket med Jer om.

Kirstine
---
http://www.minipip.dk
*Trying to do what works - trying to do what matters*

---

"Kirstine" <minipip@minipip.dk> skrev i en meddelelse
news:MPG.19a24ab28aee0808989689@news.tele.dk...
> Det, synes jeg afhænger, af, hvem det er, I gerne vil have til at tage
> sig af børnene...deres forhold til Jer, familien - og ikke mindst, om
> andre eventuelt vil tage anstød af Jeres valg.
> Hvis Jeres valg er faldet på nogle, som i andres øjne vil være et
> mærkværdigt valg, så ville det måske være en idé at snakke lidt om det.
> Læg mærke til, at jeg skriver måske - for det er jo heller ikke smart at
> starte en større diskussion om noget, som forhåbenligt aldrig bliver
> aktuelt. Jeg nævner det, fordi mennesker, som måske ville anse dem selv
> for oplagte til opgaven, kan reagere ret negativt, når de finder ud af,
> at Jeres valg er et andet...og denne reaktion kan udmønte sig i kedelige
> kampe, hvis det skulle gå sådan, at I gik bort.
> Det er ikke sådan, at jeg mener, at I skal gå ud og forsvare Jeres
> beslutning overfor andre - det er Jer, der kender ungerne bedst, og I er
> klart de bedst kvalificerede til at træffe beslutningen. Jeg tror bare,
> at I i sidste ende forhåbentlig kan undgå, at der vil udspille sig en
> mere eller mindre intent kamp om retten til forældremyndigheden, hvis I
> har sørget for, at ingen kan blive chokerede og stå tilbage med
> følelser, som de ikke kan få snakket med Jer om.

Ok nu er jeg bare meget mere forvirret , men vi tænker videre. Vi ved at
der vil være nogle i familien som vil føle sig forbi gået så derfor tror jeg
at vi vil lave papirene og så glemme dem (altså ikke nævne dem), Hvis
ulykken skulle ske og statsamtet retter sig efter vores ønske og andre
medlemmer af familien vil bære nag til barnet/børnene og Deres nye forældre
over vores beslutning ja så er det Deres problem.

Mvh
Henrik

---

In article <3f395558$0$83064$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk>,
insideout@chicks.dk says...

> Ok nu er jeg bare meget mere forvirret , men vi tænker videre. Vi ved at
> der vil være nogle i familien som vil føle sig forbi gået så derfor tror jeg
> at vi vil lave papirene og så glemme dem (altså ikke nævne dem), Hvis
> ulykken skulle ske og statsamtet retter sig efter vores ønske og andre
> medlemmer af familien vil bære nag til barnet/børnene og Deres nye forældre
> over vores beslutning ja så er det Deres problem.

Og lige nøjagtigt der tror jeg, at du kan tage fejl. At det måske nok
vil starte som deres problem men kan udvikle sig til at blive et problem
for dem, som I har valgt skal have ungerne. De vil jo være det naturlige
mål for de frustrationer og sårede følelser, som andre vil kunne få -
fordi I ikke er der mere. Og er der noget, der kan få det værste frem i
folk, så er det uafklarede følelser i forbindelse med dødsfald.

Kirstine
---
http://www.minipip.dk
*Trying to do what works - trying to do what matters*

---

"Kirstine" <minipip@minipip.dk> skrev i en meddelelse
news:MPG.19a37d11abd0937298968e@news.tele.dk...
> Og lige nøjagtigt der tror jeg, at du kan tage fejl. At det måske nok
> vil starte som deres problem men kan udvikle sig til at blive et problem
> for dem, som I har valgt skal have ungerne. De vil jo være det naturlige
> mål for de frustrationer og sårede følelser, som andre vil kunne få -
> fordi I ikke er der mere. Og er der noget, der kan få det værste frem i
> folk, så er det uafklarede følelser i forbindelse med dødsfald.

Jeg forstår godt hvad du mener, men hvad med den omvente situation hvor vi
forhåbentlig (jeg regner ikke med at dø) skal kæmpe resten af livet
eller til de dør men Deres forsmåenhed fordi de er blevet forbi gået?

Mvh
Henrik

---

In article <3f396727$0$83058$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk>,
insideout@chicks.dk says...
> "Kirstine" <minipip@minipip.dk> skrev i en meddelelse
> news:MPG.19a37d11abd0937298968e@news.tele.dk...
> > Og lige nøjagtigt der tror jeg, at du kan tage fejl. At det måske nok
> > vil starte som deres problem men kan udvikle sig til at blive et problem
> > for dem, som I har valgt skal have ungerne. De vil jo være det naturlige
> > mål for de frustrationer og sårede følelser, som andre vil kunne få -
> > fordi I ikke er der mere. Og er der noget, der kan få det værste frem i
> > folk, så er det uafklarede følelser i forbindelse med dødsfald.
>
> Jeg forstår godt hvad du mener, men hvad med den omvente situation hvor vi
> forhåbentlig (jeg regner ikke med at dø) skal kæmpe resten af livet
> eller til de dør men Deres forsmåenhed fordi de er blevet forbi gået?

Ja, det er jo det. Jeg kan godt se, hvad du mener. Jeg ved jo ikke,
hvordan Jeres forhold til de mennesker er nu. For selvfølgeligt skal I
ikke ødelægge familieforhold pga et valg, som forhåbenligt aldrig bliver
aktuelt.

Måske var det en idé at skrive et brev til de, der fravælges, som de vil
få udleveret, hvis I skulle dø. I brevet kunne I så redegøre for de
tanker og følelser, der ligger til grund for, at I har valgt som I
gjorde. Så har I i hvert fald gjort, hvad I kan for, at eventuelle
frustrationer afhjælpes på sigt.

Kirstine
---
http://www.minipip.dk
*Trying to do what works - trying to do what matters*

---

"Kirstine" <minipip@minipip.dk> skrev i en meddelelse
news:MPG.19a4294cbf616ab398968f@news.tele.dk...
> Ja, det er jo det. Jeg kan godt se, hvad du mener. Jeg ved jo ikke,
> hvordan Jeres forhold til de mennesker er nu. For selvfølgeligt skal I
> ikke ødelægge familieforhold pga et valg, som forhåbenligt aldrig bliver
> aktuelt.

Vores forhold er kanon godt men der er et gammet ord der siger "at man kan
kun kende folk til deres tænder".

> Måske var det en idé at skrive et brev til de, der fravælges, som de vil
> få udleveret, hvis I skulle dø. I brevet kunne I så redegøre for de
> tanker og følelser, der ligger til grund for, at I har valgt som I
> gjorde. Så har I i hvert fald gjort, hvad I kan for, at eventuelle
> frustrationer afhjælpes på sigt.

Jep, den tanke har strejfet mig, mange tak for dine input.

Mvh
Henrik