/ Forside / Interesser / Hus og have / Hus og have / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Chilifrø - hvor købes de?
Fra : Preben Andersen


Dato : 06-08-03 18:43

Hvor er det bedst at købe forskellige Chilifrø i Danmark/England/?????.
Hvem har erfaringer at øse af?

mvh
Preben



 
 
Jesper (06-08-2003)
Kommentar
Fra : Jesper


Dato : 06-08-03 18:58

http://www.capsicum.dk/
fra den side købt jeg for nogle år siden 3 forskellige slags chilifrø, som
alle spirede. Portoen er lidt dyr men det var det eneste jeg kunne finde
lige den slags frø jeg ville have.
Hvis du finder andre steder at købe frø så smid da lige et indlæg igen, og
iøvrigt god fornøjelse med chilidyrkningen, det er en glimrende hobby.

Jesper

"Preben Andersen" <pran@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:3f313e2f$0$32527$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Hvor er det bedst at købe forskellige Chilifrø i Danmark/England/?????.
> Hvem har erfaringer at øse af?
>
> mvh
> Preben
>
>



Preben Andersen (07-08-2003)
Kommentar
Fra : Preben Andersen


Dato : 07-08-03 10:39


"Jesper" <jesperts@hotmail.com> wrote in message
news:3f3141cb$0$76094$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> http://www.capsicum.dk/
> fra den side købt jeg for nogle år siden 3 forskellige slags chilifrø, som
> alle spirede. Portoen er lidt dyr men det var det eneste jeg kunne finde
> lige den slags frø jeg ville have.
> Hvis du finder andre steder at købe frø så smid da lige et indlæg igen, og
> iøvrigt god fornøjelse med chilidyrkningen, det er en glimrende hobby.

Tak for det link. Du skriver portoen er dyr er det efterkravsgebyr, du
mener? Frøene kan da ikke veje meget i sig selv.

Jeg har søgt på Google og fundet meget mere om Chili (Chile) end jeg havde
forestillet mig. Her er et par af de interessante links, men der findes
garanteret mange andre.

http://www.chileseeds.co.uk/
http://www.chillisgalore.co.uk/pages/links.html som bla. indeholder en
oversigt over flere leverandører.
http://www.pepperjoe.com/cgi-bin/web_store/web_store.cgi?page=recipes.html&cart_id=2934174_20988
http://www.chilefoundry.co.uk
http://www.chillifarm.com/ i Sydafrika, det ser spændende ud med f.eks. en
"startpakke" m. 10 forskellige frø.

mvh
Preben





Preben Andersen (09-08-2003)
Kommentar
Fra : Preben Andersen


Dato : 09-08-03 15:23


"Preben Andersen" <pran@privat.dk> wrote in message
news:3f321e31$0$32490$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Jeg har søgt på Google og fundet meget mere om Chili (Chile) end jeg havde
> forestillet mig. Her er et par af de interessante links, men der findes
> garanteret mange andre.
>
> http://www.chileseeds.co.uk/
> http://www.chillisgalore.co.uk/pages/links.html som bla. indeholder en
> oversigt over flere leverandører.
>
http://www.pepperjoe.com/cgi-bin/web_store/web_store.cgi?page=recipes.html&cart_id=2934174_20988
> http://www.chilefoundry.co.uk
> http://www.chillifarm.com/ i Sydafrika, det ser spændende ud med f.eks. en
> "startpakke" m. 10 forskellige frø.

Et link mere her, denne gang med 1500 forskellige sorter:
http://www.reimerseeds.com/default.asp
Linket "Pepper Store" virker ikke, men søg på Hot Peppers, så får du listen

mvh
Preben



Renate Jacobsen (06-08-2003)
Kommentar
Fra : Renate Jacobsen


Dato : 06-08-03 20:21


"Preben Andersen" <pran@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:3f313e2f$0$32527$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Hvor er det bedst at købe forskellige Chilifrø i Danmark/England/?????.
> Hvem har erfaringer at øse af?
>
> mvh
> Preben
>

Indtil videre er dette stadigvæk det bedste jeg har set:
www.tomatogrowers.com
Portoen er også rimelig "pebret" heheh... Men de har rigtig mange sorter.
Alternativt er der Pinetree Garden Seeds her: http://www.superseeds.com/
De er så vidt jeg husker ikke så dyre med portoen, men udvalget er også
noget mindre. De er i øvrigt overraskende hurtige....

Mvh. Renate



SNiP (07-08-2003)
Kommentar
Fra : SNiP


Dato : 07-08-03 08:42

Nu vi er ved det med chili.

Jeg har ingen altan eller andre gode ting, men jeg dyrker lystigt med chili
og tomater i mit loftsrum, jow den er god nok, men, jeg får ikke helt lys
nok deroppe, så jeg har behov for et vækstlys, hvor købes sådan et? Helst
billigt.

/J



Lars Ehlers (08-08-2003)
Kommentar
Fra : Lars Ehlers


Dato : 08-08-03 07:01

On Thu, 7 Aug 2003 09:42:02 +0200, "SNiP" <snip@snip.dk> wrote:

>Nu vi er ved det med chili.
>
>Jeg har ingen altan eller andre gode ting, men jeg dyrker lystigt med chili
>og tomater i mit loftsrum, jow den er god nok, men, jeg får ikke helt lys
>nok deroppe, så jeg har behov for et vækstlys, hvor købes sådan et? Helst
>billigt.

Rigtige vækstlys er dyre, dels at anskaffe, og dels koster de mange
penge i strøm. Jeg har tidligere gjort en del i indendørs dyrkning, og
omkostningerne var temmelig store. Vækstlys afgiver en del varme og
det skal ledes væk, altså skal der laves ventilation.

Nu kan jeg heldigvis dyrke udendørs, selvom jeg er kommet sent i gang
i år pga. af flytning. Så jeg har desværre kun serano og jalapeno i
gang lige nu, men det skal der rodes bod på næste år! Det californiske
klima er perfekt til chilidyrking

--
Lars Ehlers, San Francisco
"Screw you guys I'm going home" (Eric Cartman)

Mark Schiller (09-08-2003)
Kommentar
Fra : Mark Schiller


Dato : 09-08-03 22:03

Thu, 7 Aug 2003 09:42:02 +0200, berigede "SNiP" <snip@snip.dk>
dk.fritid.hus-og-have med:

>Jeg har ingen altan eller andre gode ting, men jeg dyrker lystigt med chili
>og tomater i mit loftsrum, jow den er god nok, men, jeg får ikke helt lys
>nok deroppe, så jeg har behov for et vækstlys, hvor købes sådan et? Helst
>billigt.

Sejt initiativ

Jeg har tidligere anvendt vækstlys til fremdrivning af alm.
haveplanter i en kokskælder uden naturlig lyskilder!

Jeg havde vel i området af 6-8 dobbelt amaturer med "almindelige"
grolux-rør i - det fungerede ganske fint!

Et amatur kan man vel finde i den blå avis til omkring 50-100 kroner,
grolux-røret har jeg desværre ingen erindring om hvad koster, men det
må den nærmeste akvarieforhandler kunne fortælle dig ............


Held og lykke med projektet!

/Mark


Preben Andersen (07-08-2003)
Kommentar
Fra : Preben Andersen


Dato : 07-08-03 10:42


"Renate Jacobsen" <renate@bgprint.dk> wrote in message
news:3f315535$0$5133$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Indtil videre er dette stadigvæk det bedste jeg har set:
> www.tomatogrowers.com
> Portoen er også rimelig "pebret" heheh... Men de har rigtig mange sorter.
> Alternativt er der Pinetree Garden Seeds her: http://www.superseeds.com/
> De er så vidt jeg husker ikke så dyre med portoen, men udvalget er også
> noget mindre. De er i øvrigt overraskende hurtige....

Tak for det Renate. Tomatogrowers ser fin og overskuelig ud, mens det er
lidt bøvlet at finde det rigtige sted hos Superseeds.

mvh
Preben



Jens Bruun (06-08-2003)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 06-08-03 21:12

"Preben Andersen" <pran@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:3f313e2f$0$32527$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...

> Hvor er det bedst at købe forskellige Chilifrø i
Danmark/England/?????.
> Hvem har erfaringer at øse af?

Lav dem selv. Køb friske chili, og tør dem selv, eller køb tørrede
chili. Når de er tørrede, kan du let pille frøene ud og de spirrer uden
problemer. Du kan f.eks. få friske Habaneros i Føtex, hvis du vil dyrke
chili, der _virkelig_ rykker

Jeg har min terrasse fuld af potter med chili. Frøene til mine
forskellige slags chili er alle "høstet" fra chli, jeg har købt friske
eller tørrede.

--
-Jens B.



Renate Jacobsen (06-08-2003)
Kommentar
Fra : Renate Jacobsen


Dato : 06-08-03 21:35


"Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:bgrndp$pef$1@news.cybercity.dk...
> "Preben Andersen" <pran@privat.dk> skrev i en meddelelse
> news:3f313e2f$0$32527$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> > Hvor er det bedst at købe forskellige Chilifrø i
> Danmark/England/?????.
> > Hvem har erfaringer at øse af?
>
> Lav dem selv. Køb friske chili, og tør dem selv, eller køb tørrede
> chili. Når de er tørrede, kan du let pille frøene ud og de spirrer uden
> problemer. Du kan f.eks. få friske Habaneros i Føtex, hvis du vil dyrke
> chili, der _virkelig_ rykker
>
> Jeg har min terrasse fuld af potter med chili. Frøene til mine
> forskellige slags chili er alle "høstet" fra chli, jeg har købt friske
> eller tørrede.
>
> --
> -Jens B.
>

Hejsa,

Jamen det kan man da godt. Der er bare en hel masse men....

For det første er nogle sorter F1, og dermed får du altså ikke den frugt du
har købt, når du såer frøene.
For det andet er udvalget begrænset til chili du kan købe i danske
forretninger.
For det tredje er Rød Habanero, du køber i Føtex, barnemad....heheh. (Det
var ikke fakta, men min egen holdning. Og et rigtigt godt eksempel på, det
dårlige udvalg, der er her i landet. Der er så mange andre og mere spændende
Habanero sorter.
For det fjerde har chili købt i Danmark som regel været længe under vejs og
frugterne har formentlig ikke været modne på det tidspunkt de blev plukket.
Det giver en dårlig spiringsprocent.
Jeg kan sagtens nævne flere gode grunde til at lade være.......

Når alt dette er sagt, så mener jeg stadigvæk, at det sagtens kan lade sig
gøre, man bliver bare hurtigt træt af det.

Mvh. Renate






Abildgaard 3140 (07-08-2003)
Kommentar
Fra : Abildgaard 3140


Dato : 07-08-03 11:01

scripsit "Renate Jacobsen"
> For det første er nogle sorter F1, og dermed får du altså ikke den frugt
du
> har købt, når du såer frøene.
> For det andet er udvalget begrænset til chili du kan købe i danske
> forretninger.
> For det tredje er Rød Habanero, du køber i Føtex, barnemad....heheh. (Det
> var ikke fakta, men min egen holdning. Og et rigtigt godt eksempel på, det
> dårlige udvalg, der er her i landet. Der er så mange andre og mere
spændende
> Habanero sorter.

1) Hvad er F1?
2) Suk, og hvad forstand har bønder på agurkesalat
3) Enig. Jeg faldt nu selv i, for de lå der og kaldte på mig, labre og
farvestrålende. De smager nærmest som rød peber, men alligevel . . . på
grund af deres smækre ydre vil jeg gerne gro sådan en lille tulle.

Hvordan kan jeg vide, om frøene er ok og i givet fald, hvordan behandler jeg
dem bedst, når jeg har pillet dem fra?

--

|¨ ¨ ¨ ¨ ¨¨ Torben
|
[OO]
<>'



Renate Jacobsen (07-08-2003)
Kommentar
Fra : Renate Jacobsen


Dato : 07-08-03 11:12


"Abildgaard 3140" <pialykke@fjernmigget2net.dk> skrev i en meddelelse
news:3f322343$0$24693$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

<snip>

>
> 1) Hvad er F1?

F1 frø kommer man frem til, ved at krydse to eller flere fremavlede linier.
Du får således ens frø hver gang.

> 2) Suk, og hvad forstand har bønder på agurkesalat

Nej, øhhh???

> 3) Enig. Jeg faldt nu selv i, for de lå der og kaldte på mig, labre og
> farvestrålende. De smager nærmest som rød peber, men alligevel . . . på
> grund af deres smækre ydre vil jeg gerne gro sådan en lille tulle.

Jamen, god fornøjelse.

> Hvordan kan jeg vide, om frøene er ok og i givet fald, hvordan behandler
jeg
> dem bedst, når jeg har pillet dem fra?

Det kan man vist ikke vide med sikkehed. Jeg ved at frø fra umodne frugter
ofte bliver brunlige. Så er spiringsprocenten ikke særlig høj, muligvis et
stykke under 50. (Dette er frit fra hukommelsen, og den er ikke hvad den har
været.
Den bedste metode, er at soltørre dem i en lun vindueskarm. Derefter kommes
de i små papirsposer og gemt væk for lyst. De har bedst af at blive
opbevaret i en lufttæt beholder i køleskabet, indtil du skal bruge dem.

Mvh. Renate



Jens Bruun (07-08-2003)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 07-08-03 17:30

"Renate Jacobsen" <renate@bgprint.dk> skrev i en meddelelse
news:3f316666$0$5154$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> For det første er nogle sorter F1, og dermed får du altså ikke den
frugt du
> har købt, når du såer frøene.

Jeg køber normalt chili i Thailandske specialbutikker, og frugterne fra
disses frø lever fint op til forventningerne.

> For det andet er udvalget begrænset til chili du kan købe i danske
> forretninger.

Er man så heldig at bo i Storkøbenhavn, kan man finde mange spændende
slags chili i Thailandske specialbutikker, så jeg vil ikke give dig helt
ret.

> For det tredje er Rød Habanero, du køber i Føtex, barnemad....heheh.

Aha. Du kender måske en sort, der er stærkere?

> (Det
> var ikke fakta, men min egen holdning. Og et rigtigt godt eksempel på,
det
> dårlige udvalg, der er her i landet. Der er så mange andre og mere
spændende
> Habanero sorter.

Andre og mere spændende Habanero-sorter end Habanero? Jeg forstår ikke
helt, hvad du mener?

Jeg købte en hel kasse Habaneros på grønttorvet forrige år, og det var
den rigtig gode vare, som jeg brugte til madlavning, sød (stærk)
chilisovs og ikke mindst frøproduktion, som jeg stadig nyder godt af.

> For det fjerde har chili købt i Danmark som regel været længe under
vejs og
> frugterne har formentlig ikke været modne på det tidspunkt de blev
plukket.
> Det giver en dårlig spiringsprocent.

Det oplever jeg til gengæld ikke. Jeg har en spirringsprocent på mindst
90 med mine "hjemmelavede" frø.

> Jeg kan sagtens nævne flere gode grunde til at lade være.......

Det kan du muligvis, men det kan ikke spolere min glæde ved selv at
finde de friske chili i de butikker, jeg lurer i, og efterfølgende
frembringe mine egne planter. At jeg ikke altid kender resultatet på
forhånd gør det blot så meget mere spændende for mig, men åbenbart ikke
for dig. Sådan er vi jo heldigvis så forskellige.

> Når alt dette er sagt, så mener jeg stadigvæk, at det sagtens kan lade
sig
> gøre, man bliver bare hurtigt træt af det.

Ikke mig. Intet er lettere end blot at købe "ægte" frø. Jeg kan godt
lide at gøre tingene lidt mere uforudsigelige, da min glæde ved positive
resultater derved bliver så meget større.

--
-Jens B.



Mette Nylander Sørup (07-08-2003)
Kommentar
Fra : Mette Nylander Sørup


Dato : 07-08-03 19:42

> > For det tredje er Rød Habanero, du køber i Føtex, barnemad....heheh.
>
> Aha. Du kender måske en sort, der er stærkere?

Hej Jens

Renate mener bare, at Habanero findes i mange varianter lige fra meget milde
til meget stærk. F.eks regnes gul Habanero blandt de ekstremt stærke, mens
Habanero Dulce er meget mild.

Mvh.
Mette



Renate Jacobsen (07-08-2003)
Kommentar
Fra : Renate Jacobsen


Dato : 07-08-03 19:57


"Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:bgtuql$7fn$1@news.cybercity.dk...
> "Renate Jacobsen" <renate@bgprint.dk> skrev i en meddelelse
> news:3f316666$0$5154$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> > For det første er nogle sorter F1, og dermed får du altså ikke den
> frugt du
> > har købt, når du såer frøene.
>
> Jeg køber normalt chili i Thailandske specialbutikker, og frugterne fra
> disses frø lever fint op til forventningerne.

Nu har vi jo ikke allesammen mulighed for at komme i specialbutikkerne. Men
de specialbutikker jeg har set indtil nu, har heller ikke haft det helt
store udvalg. Når nu det er Thailandske butikker, så går jeg ud fra, at de
mest handler med Thai-chili. Det er så ikke lige min kop te. Jeg synes
faktisk det ofte er dårlige chili med meget styrke og nul smag. Men der er
vi heldigvis også forskellige mht. smag.

> > For det andet er udvalget begrænset til chili du kan købe i danske
> > forretninger.
>
> Er man så heldig at bo i Storkøbenhavn, kan man finde mange spændende
> slags chili i Thailandske specialbutikker, så jeg vil ikke give dig helt
> ret.

Det er "man" heldigvis ikke.

> > For det tredje er Rød Habanero, du køber i Føtex, barnemad....heheh.
>
> Aha. Du kender måske en sort, der er stærkere?

Jada...Habanero Scotch Bonnet er da klart at foretrække frem for den dovne
røde. Hvis du vil ha' *stærk* chili skal du have fat i CRH som også er en
Habanero. CRH er aaaaalt for stærk for mig. CRH= Caribian Red Hot.

> > (Det
> > var ikke fakta, men min egen holdning. Og et rigtigt godt eksempel på,
> det
> > dårlige udvalg, der er her i landet. Der er så mange andre og mere
> spændende
> > Habanero sorter.
>
> Andre og mere spændende Habanero-sorter end Habanero? Jeg forstår ikke
> helt, hvad du mener?

Ja, læs oven for. Jeg skrev ikke "end Habanero", men mente "end rød
Habanero." Det burde jeg naturligvis ha' præsiceret.

> > For det fjerde har chili købt i Danmark som regel været længe under
> vejs og
> > frugterne har formentlig ikke været modne på det tidspunkt de blev
> plukket.
> > Det giver en dårlig spiringsprocent.
>
> Det oplever jeg til gengæld ikke. Jeg har en spirringsprocent på mindst
> 90 med mine "hjemmelavede" frø.

Jamen så er det jo fint.

> > Jeg kan sagtens nævne flere gode grunde til at lade være.......
>
> Det kan du muligvis, men det kan ikke spolere min glæde ved selv at
> finde de friske chili i de butikker, jeg lurer i, og efterfølgende
> frembringe mine egne planter. At jeg ikke altid kender resultatet på
> forhånd gør det blot så meget mere spændende for mig, men åbenbart ikke
> for dig. Sådan er vi jo heldigvis så forskellige.

Uha, det var da en sur tone... Jeg kan da ikke spolere noget for nogen,
med mindre de selv i forvejen er utilfredse, blot ved at fremkomme med mine
erfaringer. Eller Hvad? I øvrigt var det slet ikke min hensigt at spolere
noget for nogen. Jeg give blot videre af mine erfaringer....lige som dig.


> > Når alt dette er sagt, så mener jeg stadigvæk, at det sagtens kan lade
> sig
> > gøre, man bliver bare hurtigt træt af det.
>
> Ikke mig. Intet er lettere end blot at købe "ægte" frø. Jeg kan godt
> lide at gøre tingene lidt mere uforudsigelige, da min glæde ved positive
> resultater derved bliver så meget større.
>
> --
> -Jens B.

Jeg forstår ikke rigtigt, hvorfor du skriver ægte i ""? Er det fordi du
mener, at frøene ikke er ægte? Eller måske fordi, dem der *køber* frø,
bliver taget ved næsen?
Jeg kan love dig at glæden ved købefrø er lige så stor, som ved
pil-selv-frø. Det er bestemt ikke lettere at få frøene til at blive til
store, frugtrige planter, fordi man har købt dem.

Mvh. Renate



Mark Schiller (09-08-2003)
Kommentar
Fra : Mark Schiller


Dato : 09-08-03 21:41

Thu, 7 Aug 2003 20:57:24 +0200, berigede "Renate Jacobsen"
<renate@bgprint.dk> dk.fritid.hus-og-have med:

>Jada...Habanero Scotch Bonnet er da klart at foretrække frem for den dovne
>røde. Hvis du vil ha' *stærk* chili skal du have fat i CRH som også er en
>Habanero. CRH er aaaaalt for stærk for mig. CRH= Caribian Red Hot.

Jeg har lige hygget mig lidt med Purple Cayenne, den er sørme en
oplevelse værd!

CRH'en savner jeg for vildt - jeg sidder og tænker lidt på, hvornår
CRH er "aaaaaaaalt for stærk for mig" - jeg tror endnu ikke, at jeg
har prøve en gryderet med mere end én i og det var mere end rigeligt


Om jeg så er tøsedreng, det er jo en helt anden sag )


/Mark


Renate Jacobsen (10-08-2003)
Kommentar
Fra : Renate Jacobsen


Dato : 10-08-03 05:00


"Mark Schiller" <ms@vosborg.invalid> skrev i en meddelelse
news:fqmajvojan90ecmdeo2rso9nlfdn4r4nje@4ax.com...
> Thu, 7 Aug 2003 20:57:24 +0200, berigede "Renate Jacobsen"
> <renate@bgprint.dk> dk.fritid.hus-og-have med:
>
> >Jada...Habanero Scotch Bonnet er da klart at foretrække frem for den
dovne
> >røde. Hvis du vil ha' *stærk* chili skal du have fat i CRH som også er en
> >Habanero. CRH er aaaaalt for stærk for mig. CRH= Caribian Red Hot.
>
> Jeg har lige hygget mig lidt med Purple Cayenne, den er sørme en
> oplevelse værd!

Hej Mark,

Jamen de er da bestemt ike ustærke.

> CRH'en savner jeg for vildt - jeg sidder og tænker lidt på, hvornår
> CRH er "aaaaaaaalt for stærk for mig" - jeg tror endnu ikke, at jeg
> har prøve en gryderet med mere end én i og det var mere end rigeligt
>
>
> Om jeg så er tøsedreng, det er jo en helt anden sag )
>
>
> /Mark

Jeps, det er lige, hvad du er. Ajaltså - Det er mig der en "tøsedreng",
men jeg må jo også godt. Jeg rør helt ikke CRH'erne. Men det gør Jonas:
Forleden dag fik vi grilmad, med kartoffelsalat. Som bekendt, kan lige netop
kartoffelsalat trække en masse chili. Jonas tilberedte en hel Scotch Bonnet
og hældte over sin portion - og spiste det!!! Bagefter tilberedte han en CRH
på samme vis, og kom det halve oven på en ny portion....Jeg tror han fik
chili nok den dag. *GG* Han fortrak ganskevist ikke en mine, men jeg synes
han så så undelig overophedet ud. Måske det skyldtes varmen, hvem ved?

Mvh. Renate




Abildgaard 3140 (10-08-2003)
Kommentar
Fra : Abildgaard 3140


Dato : 10-08-03 14:35

scripsit "Renate Jacobsen"

> Jeps, det er lige, hvad du er. Ajaltså - Det er mig der en
"tøsedreng",
> men jeg må jo også godt. Jeg rør helt ikke CRH'erne. Men det gør Jonas:
> Forleden dag fik vi grilmad, med kartoffelsalat. Som bekendt, kan lige
netop
> kartoffelsalat trække en masse chili. Jonas tilberedte en hel Scotch
Bonnet
> og hældte over sin portion - og spiste det!!! Bagefter tilberedte han en
CRH
> på samme vis, og kom det halve oven på en ny portion....Jeg tror han fik
> chili nok den dag. *GG* Han fortrak ganskevist ikke en mine, men jeg synes
> han så så undelig overophedet ud. Måske det skyldtes varmen, hvem ved?
>
> Mvh. Renate
>
>

Aahhhh

Der er efterhånden langt mere gastronosmisk indsigt her end i
dk.kultur.mad+drikke.

--

|¨ ¨ ¨ ¨ ¨¨ Torben
|
[OO]
<>'



Preben Andersen (07-08-2003)
Kommentar
Fra : Preben Andersen


Dato : 07-08-03 10:45


"Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> wrote in message
news:bgrndp$pef$1@news.cybercity.dk...
> Lav dem selv. Køb friske chili, og tør dem selv, eller køb tørrede
> chili. Når de er tørrede, kan du let pille frøene ud og de spirrer uden
> problemer. Du kan f.eks. få friske Habaneros i Føtex, hvis du vil dyrke
> chili, der _virkelig_ rykker
>
> Jeg har min terrasse fuld af potter med chili. Frøene til mine
> forskellige slags chili er alle "høstet" fra chli, jeg har købt friske
> eller tørrede.

Det er selvfølgelig smart at lave dem selv, men det er ikke altid man ved,
hvad man får, og som Renate skriver, er det ofte F1 hybrider, hvor
resultatet er tvivlsomt, når man tager frø.

mvh
Preben



Jakob Bock (07-08-2003)
Kommentar
Fra : Jakob Bock


Dato : 07-08-03 09:17

Preben Andersen skrev:

> Hvor er det bedst at købe forskellige Chilifrø i Danmark/England/?????.
> Hvem har erfaringer at øse af?

Jeg købte i år frø hos:

http://www.ortagarden.com

... og er godt tilfreds med de 11 sorter det blev til. Frøene spirede
godt, og der var rigeligt af dem i poserne. Forudsat at frøene holder
spireevnen, er det til en hel del år. For en sikkerheds skyld, skal
der dog også høstes frø af sorterne, der, så vidt jeg er orienteret,
alle er frit bestøvede (open pollinated). På den måde bliver der råd
til at prøve nogle nye sorter næste år.

--
Venlig hilsen
Jakob Bock

Preben Andersen (07-08-2003)
Kommentar
Fra : Preben Andersen


Dato : 07-08-03 10:48


"Jakob Bock" <jakob.bock@mail.dk> wrote in message
news:bgt1t8$29g$1@sunsite.dk...
> http://www.ortagarden.com
>
> .. og er godt tilfreds med de 11 sorter det blev til. Frøene spirede
> godt, og der var rigeligt af dem i poserne. Forudsat at frøene holder
> spireevnen, er det til en hel del år. For en sikkerheds skyld, skal
> der dog også høstes frø af sorterne, der, så vidt jeg er orienteret,
> alle er frit bestøvede (open pollinated). På den måde bliver der råd
> til at prøve nogle nye sorter næste år.

Fint link, tak for det Jakob. Det ser ud som om, der er rigeligt frø i
poserne og til rimelige penge.

mvh
Preben



Ghita (09-08-2003)
Kommentar
Fra : Ghita


Dato : 09-08-03 19:20

I news:3f313e2f$0$32527$edfadb0f@dread16.news.tele.dk griflede Preben
Andersen:
> Hvor er det bedst at købe forskellige Chilifrø i
> Danmark/England/?????. Hvem har erfaringer at øse af?

Jeg har en chiliplante der er hjemmeplantet med et frø fra en købechili.
Frøet er tørret inden plantning. Ved den metode skal man bare lige huske
på at man ikke kan tage frø fra de "nye" chilier og plante. Metoden
virker også for peberfrø.

--
God bagjul...
Ghita
- Et LILLE juleønske er at se svar under det DU citerer...
TAK


Jonas Jacobsen (09-08-2003)
Kommentar
Fra : Jonas Jacobsen


Dato : 09-08-03 20:14

Ghita skrev:

> Jeg har en chiliplante der er hjemmeplantet med et frø fra en købechili.
> Frøet er tørret inden plantning. Ved den metode skal man bare lige huske
> på at man ikke kan tage frø fra de "nye" chilier og plante.

Hvorfor kan man ikke det? Hvis "købechilien" er en hybrid
er tredje generation (så vidt jeg kan regne ud) ikke mere
uforudsigelig en anden. Jeg tager måske fejl - vil meget gerne
læse din forklaring.

> Metoden virker også for peberfrø.

Jeg tvivler. Både sorte, hvide, grønne og rosa peberkorn er
behandlet på en måde, der gør at de umuligt kan spire.
Desuden er det også utopisk at forestille sig peberdyrkning
på vore breddegrader.

Mvh
Jokke



Mark Schiller (09-08-2003)
Kommentar
Fra : Mark Schiller


Dato : 09-08-03 21:46

Sat, 9 Aug 2003 21:13:51 +0200, berigede "Jonas Jacobsen"
<jonasjacobsen@c.dk> dk.fritid.hus-og-have med:

>> Metoden virker også for peberfrø.
>Jeg tvivler. Både sorte, hvide, grønne og rosa peberkorn er
>behandlet på en måde, der gør at de umuligt kan spire.

Kunne man forestille sig, at Ghita mente rød-, gul- og grøn-peber?!



>Desuden er det også utopisk at forestille sig peberdyrkning
>på vore breddegrader.

Well, jeg har da både gul-peber og chili-peber i mit drivhus


/Mark

PS
Ovenstående bør naturligvis læses med et smil


Jonas Jacobsen (09-08-2003)
Kommentar
Fra : Jonas Jacobsen


Dato : 09-08-03 22:28

Mark Schiller skrev:

> >> Metoden virker også for peberfrø.
^^^^^

> >Jeg tvivler. Både sorte, hvide, grønne og rosa peberkorn er
> >behandlet på en måde, der gør at de umuligt kan spire.
>
> Kunne man forestille sig, at Ghita mente rød-, gul- og grøn-peber?!
>

Grøn/Gul/Hvid/Violet/Rød "peber" er jo chili. Og Ghita skrev
udtrykkeligt "også for peberfrø"...
Men selvfølgelig har du ret. Man kunne sagtens forestille sig
alt muligt.

> >Desuden er det også utopisk at forestille sig peberdyrkning
> >på vore breddegrader.
>
> Well, jeg har da både gul-peber og chili-peber i mit drivhus

Jeg irriteres og forvirres jævnligt over den almindelige vild-
farelse at chili er peber, og peber er chili. Jeg ved godt, at
det er mig der er underlig, for denne verdensomspændende
sproglige kvababbelse har jo holdt sig i live i ca. 500 år.
Men det *ER* da besynderligt at man fortsat kalder to
forskellige ting det samme... Det er specielt slemt i enkelte
sprogområder, eksempelvis vores, hvor uviljen mod at
udtrykke sig forståeligt åbenbart er særlig vedholdende.

I engelsktalende lande kaldes [indsæt farve]*-peber (altså den
slags peber hvor man spiser skallen og ikke de tørrede frø) for
"bell pepper" = klokkepeber. Af og til endda blot "bells",
måske mere eller mindre bevidst for at undgå at benytte ordet
"pepper". Det er en Capsisum annuum variant. Den er altså
at samme art (ikke blot "i familie med" - men SAMME art)
som f.eks. Paprika, Jalapeño, Cayenne og Serrano. De er
alle kurturvarianter af samme oprindelse.
Derfor er [indsæt farve]*-peber en chili. Ikke en peber.

Sort peber (tørret med skal), hvid peber (tørret uden skal),
grøn peber (umoden i lage) og rosa peber (ka' jeg ikke huske
hvordan man laver) er alle frø at peberbusken: Piper nigrum.
Her er ikke tale om forskellige varianter (jo, der er nogle
få stykker, men det har ingen relavans her), men alene forskel
på hvornår og hvordan (og hvor) frøene høstes og behandles.

- Skal du ha' lidt peber på din tartarmad?
- Ja tak, masser!
- Hvilken farve? Vi har forskelligt...

Det kan jo gå helt galt - særligt hvis man (som jeg) godt
kan lide tartarmaden overdænget med hakket frisk Jalapeño.


*) Der findes flere (hundreder) varianter af klokkepeber,
som modner til forskellige farver. Alle starter de som grønne,
og alle ender de med en rød nuance. Ind imellem kan de så
antage alle muligt kulører, f.eks. gul, hvid og violet.

> PS
> Ovenstående bør naturligvis læses med et smil

Ja, det er da klart!

Mvh
Jonas, som også har alle regnbuens farver i chilihuset.
Men jeg har sågu ingen peber



Nette (10-08-2003)
Kommentar
Fra : Nette


Dato : 10-08-03 08:12

Et lille spørgsmål ?

Kan vi kun have chili på vore breddegrader, hvis det står i drivhus (
vindueskarm )?

Jeg har en sydvendt altan, hvor gulvet er malet helt mørkt - der
bliver meget varmt. Jeg har tomater derude i år, som er blevet lige så
store og flotte, som hvis de stor i drivhus ( hvad jeg tidligere har
gjort ). De er ca. 2 m høje og fyldt med tomater.........

Jeg overvejer at prøve chili og peberfrugter ( kan den benævnelse
accepteres jonas ?) - men i fald det er dødsdømt på forhånd vil
jeg da gerne høre om det.

M.v.h.
Nette

Jonas Jacobsen (10-08-2003)
Kommentar
Fra : Jonas Jacobsen


Dato : 10-08-03 08:55

Nette skrev:

> [Chili på meget varm sydvendt altan?]

Det synes jeg helt bestemt er et forsøg værd!
Jeg kan forestille mig to ting, der kan medføre at successen
bliver lille:

1) Hvor varmt er "meget varmt"?
For høje temperaturer midt på dagen i blomstrings/frugtsætnings-
tiden ka' de ikke li': Visne blade og blomster der "springer af"
i stedet for at spring ud.
Det er svært at give en øvre grænse for temperaturen. Min
erfaring er at jo senere på sæsonen jo højere ligger grænsen.
Tiden umiddelbart efter udplantning er den mest kritiske.
Måske kan et evt. problem løses med en tids- eller thermostat-
styret ventilator, evt. solafskærmning først på sommeren,
og rigeligt med vand på de varme dage.

2) Dårlig sommer.
En lang sæson med god varme sidst på sæsonen er at
foretrække. Ligesom sidste år - og indtil videre også i
år (7-9-13).

Jeg har selv omkring 50 planter, fordelt på adskillige sorter:
Et drivhus fuld (som sædvanligt) og 9 på en vest/sydvest-
vendt terrasse med god læ. Planterne trives nogenlunde lige
godt, men der er stor forskel på både frugtens mængde og
størrelse. Jalapeño'erne i drivhuset er op til 8-9 cm, medens
de på terrassen kun er 1-4 cm (!).
Det er første år, jeg har sat nogen i det fri, så erfaringerne
begrænser sig indtil nu til 3/4 sæson, men næste år tror jeg
ikke, at jeg gider have nogen på terrassen. Men en lukket
altan er jo noget ganske andet.

Jeg foreslår at du prøver så mange forskellige sorter som
muligt, for at finde ud af hvad der virker bedst på din altan.
Så indendørs i februar/marts. Udplant når nattemperaturen på
altanen når de 12-14 grader. Sørg for at de har rigeligt med
jord (gerne over 25 liter pr. plante). Tænk på at begrænse
flyttechocket med noget solafskærmning, og evt. flytte
planterne ind om natten de første 3-4 dage. Det værste de
ved er de voldsomme temperaturskift mellem dag og nat,
som de ikke kender hjemme fra Mellemamerika.
Brug flydende drivhusgødning hver gang du vander.
Regn med at det bliver nødvendigt med en form for opbinding.
Særligt indendørs-planter har en tendens til at blive lidt tynde i
stænglerne, og kan brække under vægten af deres frugt.
Og brug iøvrigt dine tomat-erfaringer.

Desværre når du det jo ikke i år, men jeg håber at du kan
bruge mine udgydelser til næste år.

Mvh
Jonas





Mark Schiller (10-08-2003)
Kommentar
Fra : Mark Schiller


Dato : 10-08-03 09:26

Sat, 9 Aug 2003 23:27:42 +0200, berigede "Jonas Jacobsen"
<jonasjacobsen@c.dk> dk.fritid.hus-og-have med:

>Men det *ER* da besynderligt at man fortsat kalder to
>forskellige ting det samme...

Tja, det er vel ikke mere besynderligt end, at "Skat" også betyder/er
flere forskellige ting


>Det er specielt slemt i enkelte
>sprogområder, eksempelvis vores, hvor uviljen mod at
>udtrykke sig forståeligt åbenbart er særlig vedholdende.

Yo, hvad så der, har du nederen over at vi kaster lidt verbale
håndtegn *hoooooooooost* ups, sorry - der var lige noget der havde sat
sig fast i halsen ..........................


>Derfor er [indsæt farve]*-peber en chili. Ikke en peber.

Jeg vil gøre mit ypperste for, at huske dette og opdatere min
omgivelser, så de ikke bringer mig i fordærv


>- Skal du ha' lidt peber på din tartarmad?
>- Ja tak, masser!
>- Hvilken farve? Vi har forskelligt...

*LOL*

Særlig den sidste del "vi har forskelligt" giver mig grineren


/Mark


Jonas Jacobsen (10-08-2003)
Kommentar
Fra : Jonas Jacobsen


Dato : 10-08-03 09:59

Mark Schiller skrev:
> >Men det *ER* da besynderligt at man fortsat kalder to
> >forskellige ting det samme...
>
> Tja, det er vel ikke mere besynderligt end, at "Skat" også betyder/er
> flere forskellige ting

Det kan der være noget om. Men der er dog alligevel en
fornuftig sproglig sammenhæng mellem (guld-)skat og den person
man holder meget af.
Og (bund/mellem/top)-skat oprinder jo fra fordums bidrag til
kongens skatkammer.

> >Det er specielt slemt i enkelte
> >sprogområder, eksempelvis vores, hvor uviljen mod at
> >udtrykke sig forståeligt åbenbart er særlig vedholdende.
>
> Yo, hvad så der, har du nederen over at vi kaster lidt verbale
> håndtegn *hoooooooooost* ups, sorry - der var lige noget der havde sat
> sig fast i halsen ..........................

Jeg stiller lige om til børneværelset... )

> >Derfor er [indsæt farve]*-peber en chili. Ikke en peber.
>
> Jeg vil gøre mit ypperste for, at huske dette og opdatere min
> omgivelser, så de ikke bringer mig i fordærv

Jeg plæderer ikke for en sproglig revolution, men forsøger
blot at bidrage til at den fortsatte sprogudvikling tager en
fornuftig drejning. Kunne der opstå nogenlunde enighed
om at kalde "ikke stærk/sød peber" (altså den peber, der
ikke har noget at gøre i en peberkværn) for "klokkepeber"
synes jeg det vil være en forbedring.
Man er jo nok nødt til at finde sig den almindelig mening om
at alt hvad der er, eller kan være, eller måske ville have været
hvis det havde vokset i Spanien, nok er noget peber. Og så
bare få det bedste ud af dét... ;)

Mvh Jonas



Jakob Bock (10-08-2003)
Kommentar
Fra : Jakob Bock


Dato : 10-08-03 09:17

Jonas Jacobsen skrev:

> Jeg irriteres og forvirres jævnligt over den almindelige vild-
> farelse at chili er peber, og peber er chili.

Hej Jonas

Det vil måske interessere dig, hvad Plantedirektoratets udvalg for
plantenavne har valgt at kalde de forskellige capsicum-arter:

Capsicum annuum spansk peber
Capsicum frutescens cayennepeber
Capsicum pubescens rocoto

Populærnavnet chilipeber omtales desuden en "form af spansk peber".
Konklusionen er altså, at chili ikke er nogen officiel dansk
betegnelse for Capsicum-arterne, men alene det populære navn for de
sorter af disse, som har en brændende virkning. Om Platenavneudvalgets
beslutninger altid er de mest hensigtsmæssige, skal jeg i denne
sammenhæng ikke udtale mig om.

--
Venlig hilsen
Jakob Bock

Jonas Jacobsen (10-08-2003)
Kommentar
Fra : Jonas Jacobsen


Dato : 10-08-03 09:50

Jakob Bock skrev:

> Det vil måske interessere dig, hvad Plantedirektoratets udvalg for
> plantenavne har valgt at kalde de forskellige capsicum-arter:

Naturligvis!

> Capsicum annuum spansk peber
> Capsicum frutescens cayennepeber
> Capsicum pubescens rocoto

Men det er jo løjerligt.
Jeg kan f.eks. ikke nogen steder finde en cayennevariant, som
ikke med garanti deriverer fra C. annuum.

Og den eneste udbredte form af C. frutescens jeg har hørt om
er Tabasco'en. Den er simpelthen ikke kultiveret andre steder
end der - i Texas.

Til gengæld er Rocoto et godt valg til C. pubescens, idet Rocoto
(alias Locoto alias Canario) er den normale fællesbetegnelse
for varianter af den art. Der findes enkelte subkulturer af den,
f.eks. Amarillo m.fl.
Men man kan jo dog undres over den manglende konsekvens i
at Plantedirektoratet ikke kalder den for Gran Canaria peber...
Den adskiller sig væsentligt fra de øvrige familiemedlemmer.
Sær facon, violette blomster, sorte frø, m.m.
Efter sigende meget vanskelig. Jeg har desværre ikke prøvet eller
smagt selv.

Og hvad med C. baccatum? På dansk kunne den kaldes "Aji".
Eller hvad med "Chile-chili"?

Og hvad med C. chinense? (!!!) Personligt finder jeg at denne
art er den suverænt mest spændende. På plantedirektoratisk
dansk skal den vel hedde "Cubansk peber" eller "Smukke
Møllepeber fra Havana"... (suk)

> Populærnavnet chilipeber omtales desuden en "form af spansk peber".
> Konklusionen er altså, at chili ikke er nogen officiel dansk
> betegnelse for Capsicum-arterne, men alene det populære navn for de
> sorter af disse, som har en brændende virkning. Om Platenavneudvalgets
> beslutninger altid er de mest hensigtsmæssige, skal jeg i denne
> sammenhæng ikke udtale mig om.

- hvilket jeg mener, bestyrker min irritation og forvirring omtalt i
tidligere indlæg.
Det undrer mig, at udvalget for plantenavne ikke skeler til
andre sprogs og kulturers navngivning, men i stedet opfinder
sine egne betegnelser og sammenhænge. At kalde C. frutescens
for "cayennepeber" er jo langt mere forvirrende end beskrivende.
Og så kommer hverken peber eller chili fra Spanien. Faktisk
vil jeg hævde at det lige så korrekt kunne påstås at komme fra
Danmark (Dansk Vestindien, altså).

Mvh
Jonas



Jakob Bock (10-08-2003)
Kommentar
Fra : Jakob Bock


Dato : 10-08-03 09:22

Jonas Jacobsen skrev:

> Brug flydende drivhusgødning hver gang du vander.

Alternativt kan du bruge en langtidsvirkende gødning lavet af
bælgfrugter. Det gør vi her, og planterne klarer fint en hele sæson
uden ekstra gødning. Vi planter desuden vores planter i næsten helt
omsat kompost.

--
Venlig hilsen
Jakob Bock

Jakob Bock (10-08-2003)
Kommentar
Fra : Jakob Bock


Dato : 10-08-03 10:13

Jonas Jacobsen skrev:

> Jeg kan f.eks. ikke nogen steder finde en cayennevariant, som
> ikke med garanti deriverer fra C. annuum.

Vi dyrker nu på andet år en sort, som angiveligt skulle være en
Capsicum frutescens. Den hedder Piment de Cayenne, og navnet hentyder
jo til, at den er god til at lave cayennepulver med. Du kan se et
billede af frugterne her:

http://www.havenyt.dk/images/upload/piment_de_cayenne.jpg

Frugterne er ca. 3-4 cm lange. Så sent som i forgår stødte jeg nogle
stykker, som allerede var godt tørret på planten i en morter, og
resultatet smagte meget som det jeg forbinde med cayennepulver/-peber.

> Til gengæld er Rocoto et godt valg til C. pubescens

Lidt OT: Har du erfaring med at dyrke sorter af rocoto?

--
Venlig hilsen
Jakob Bock

Jakob Bock (10-08-2003)
Kommentar
Fra : Jakob Bock


Dato : 10-08-03 10:23

Jonas Jacobsen skrev:

> Den [rocoto] adskiller sig væsentligt fra de øvrige familiemedlemmer.
> Sær facon, violette blomster, sorte frø, m.m.
> Efter sigende meget vanskelig. Jeg har desværre ikke prøvet eller
> smagt selv.

Tja, der var jeg lidt for hurtig med mit spørgmål -- om du havde
erfaring med den.

Vi har i år dyrket rocoto. De første frugter er netop begyndt at tage
farve i disse dage, og ja, den har været ret vanskelig sammenlignet
med andre sorter.

Det tog lang tid, før den endelig satte frugt (som ikke bare faldt
af). Vi har nu to planter -- den ene har 10 frugter -- den anden gror
inde i junglen (vores drivhus), så her kan jeg ikke lige overskue
omfanget af udbyttet.

Begge planter ligner dog noget der er løgn -- de sætter nogle ekstremt
lange skud, og i perioder har de smidt bladene for et godt ord -- det
var dog mest i foråret og forsommeren. Muligvis kan man holde lidt
mere styr på dem, ved løbende at beskære dem. Det må komme an på en
prøve...

--
Venlig hilsen
Jakob Bock

Jonas Jacobsen (10-08-2003)
Kommentar
Fra : Jonas Jacobsen


Dato : 10-08-03 11:35

Jakob Bock skrev:

> Vi dyrker nu på andet år en sort, som angiveligt skulle være en
> Capsicum frutescens. Den hedder Piment de Cayenne, og navnet hentyder
> jo til, at den er god til at lave cayennepulver med. Du kan se et
> billede af frugterne her:
>
> http://www.havenyt.dk/images/upload/piment_de_cayenne.jpg
>
> Frugterne er ca. 3-4 cm lange. Så sent som i forgår stødte jeg nogle
> stykker, som allerede var godt tørret på planten i en morter, og
> resultatet smagte meget som det jeg forbinde med cayennepulver/-peber.

Den ligner Tabasco til forveksling. Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om
at det er C. frutescens. Noget kunne tyde på at jeg er vildfaret mht.
kultiveringen af den art. Mit gæt er at det enten er en alm. Tabasco,
der har fået navneforandring, eller at det er en hybrid, baseret på
Tabasco.
Må jeg spørge hvor du fik frø fra?

> > Den [rocoto] adskiller sig væsentligt fra de øvrige familiemedlemmer.
> > Sær facon, violette blomster, sorte frø, m.m.
> > Efter sigende meget vanskelig. Jeg har desværre ikke prøvet eller
> > smagt selv.
>
> Tja, der var jeg lidt for hurtig med mit spørgmål -- om du havde
> erfaring med den.



> Vi har i år dyrket rocoto. De første frugter er netop begyndt at tage
> farve i disse dage, og ja, den har været ret vanskelig sammenlignet
> med andre sorter.
>
> Det tog lang tid, før den endelig satte frugt (som ikke bare faldt
> af). Vi har nu to planter -- den ene har 10 frugter -- den anden gror
> inde i junglen (vores drivhus), så her kan jeg ikke lige overskue
> omfanget af udbyttet.
>
> Begge planter ligner dog noget der er løgn -- de sætter nogle ekstremt
> lange skud, og i perioder har de smidt bladene for et godt ord -- det
> var dog mest i foråret og forsommeren. Muligvis kan man holde lidt
> mere styr på dem, ved løbende at beskære dem. Det må komme an på en
> prøve...

Jeg har besluttet at forsøge den næste år.
Så jeg takker for dine erfaringer. Måske du vil følge det op med en
anmeldelse, når du har smagt moden frugt?

Mvh Jonas






Jonas Jacobsen (10-08-2003)
Kommentar
Fra : Jonas Jacobsen


Dato : 10-08-03 11:40

Jeg skrev:
> Jakob Bock skrev:
>
> > Vi dyrker nu på andet år en sort, som angiveligt skulle være en
> > Capsicum frutescens. Den hedder Piment de Cayenne, og navnet hentyder
> > jo til, at den er god til at lave cayennepulver med. Du kan se et
> > billede af frugterne her:
> >
> > http://www.havenyt.dk/images/upload/piment_de_cayenne.jpg
> >
> > Frugterne er ca. 3-4 cm lange. Så sent som i forgår stødte jeg nogle
> > stykker, som allerede var godt tørret på planten i en morter, og
> > resultatet smagte meget som det jeg forbinde med cayennepulver/-peber.
>
> Den ligner Tabasco til forveksling. Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om
> at det er C. frutescens. Noget kunne tyde på at jeg er vildfaret mht.
> kultiveringen af den art. Mit gæt er at det enten er en alm. Tabasco,
> der har fået navneforandring, eller at det er en hybrid, baseret på
> Tabasco.
> Må jeg spørge hvor du fik frø fra?

Og så googlede jeg lidt....
Jeg er ikke pokkers god til fransk, men så vidt jeg kan opsnuse
er "Piment de Cayenne" det franske navn for "den chilisort, der
bruges til at fremstille den berømte Tabasco-sauce.".
Andetsteds angives den som "equivalent" med Tabasco.

Hmm... )

/Jonas







>
> > > Den [rocoto] adskiller sig væsentligt fra de øvrige familiemedlemmer.
> > > Sær facon, violette blomster, sorte frø, m.m.
> > > Efter sigende meget vanskelig. Jeg har desværre ikke prøvet eller
> > > smagt selv.
> >
> > Tja, der var jeg lidt for hurtig med mit spørgmål -- om du havde
> > erfaring med den.
>
>
>
> > Vi har i år dyrket rocoto. De første frugter er netop begyndt at tage
> > farve i disse dage, og ja, den har været ret vanskelig sammenlignet
> > med andre sorter.
> >
> > Det tog lang tid, før den endelig satte frugt (som ikke bare faldt
> > af). Vi har nu to planter -- den ene har 10 frugter -- den anden gror
> > inde i junglen (vores drivhus), så her kan jeg ikke lige overskue
> > omfanget af udbyttet.
> >
> > Begge planter ligner dog noget der er løgn -- de sætter nogle ekstremt
> > lange skud, og i perioder har de smidt bladene for et godt ord -- det
> > var dog mest i foråret og forsommeren. Muligvis kan man holde lidt
> > mere styr på dem, ved løbende at beskære dem. Det må komme an på en
> > prøve...
>
> Jeg har besluttet at forsøge den næste år.
> Så jeg takker for dine erfaringer. Måske du vil følge det op med en
> anmeldelse, når du har smagt moden frugt?
>
> Mvh Jonas
>
>
>
>
>



Jakob Bock (10-08-2003)
Kommentar
Fra : Jakob Bock


Dato : 10-08-03 11:47

Jonas Jacobsen skrev:

> Må jeg spørge hvor du fik frø fra?

Piment de Cayenne er købt hos Solsikken:

http://www.solsikken.dk

Jeg har også været lidt i tvivl om sorten, da deres beskrivelse (5-7
lange frugter) ikke passer overens med vores resultat og da jeg ikke
har set sorten hos andre frøhandlere. De oplyste mig, så vidt jeg
husker, at sorten var indkøbt i Frankrig.

> Så jeg takker for dine erfaringer. Måske du vil følge det op med en
> anmeldelse, når du har smagt moden frugt?

Jeg vil prøve at huske på det.

--
Venlig hilsen
Jakob Bock

Jakob Bock (10-08-2003)
Kommentar
Fra : Jakob Bock


Dato : 10-08-03 11:56

Jonas Jacobsen skrev:

> Jeg er ikke pokkers god til fransk, men så vidt jeg kan opsnuse
> er "Piment de Cayenne" det franske navn for "den chilisort, der
> bruges til at fremstille den berømte Tabasco-sauce.".
> Andetsteds angives den som "equivalent" med Tabasco.

Jeg har ikke dyrket sorten 'Tabasco', men på alle de billeder jeg har
set af den, har frugterne været mere buttede end dem på vores 'Piment
de Cayenne', der er helt spidse.

Planten har dog -- ligesom 'Tabasco' også skulle have -- en
forholdsvis lav og busket vækst.

--
Venlig hilsen
Jakob Bock

Jonas Jacobsen (10-08-2003)
Kommentar
Fra : Jonas Jacobsen


Dato : 10-08-03 12:13

Jakob Bock skrev:

> Jeg har ikke dyrket sorten 'Tabasco', men på alle de billeder jeg har
> set af den, har frugterne været mere buttede end dem på vores 'Piment
> de Cayenne', der er helt spidse.

Mine Tabasco er spidse.
Ligner fuldstændigt frugterne på det billede du linkede til
(http://www.havenyt.dk/images/upload/piment_de_cayenne.jpg)

> Planten har dog -- ligesom 'Tabasco' også skulle have -- en
> forholdsvis lav og busket vækst.

Jeg har 5 Tabasco-planter. 4 af dem er mindst 125 cm høje
med mange sideskud (lidt a'la Serrano). Den 5. er gået ud...
I det hele taget har de det lidt skidt, med få og hovedsageligt
alt for små frugter.
Jeg tror at højde og buskethed mv. afhænger en del af vækst-
og især pladsbetingelser. Det er første år jeg Tabasco, og ulig
mine øvrige ca. 10 sorter har jeg åbenbart svært ved at få den
til at lykkes ordentligt. Også af den grund fandt jeg det interessant
med en alternativ sort af C. frutescens.

Desværre forhindrer vildnisset i mit drivhus mig i at fotografere
dem lige pt.

/Jokke



Jakob Bock (10-08-2003)
Kommentar
Fra : Jakob Bock


Dato : 10-08-03 16:18

Jonas Jacobsen skrev:

> Jeg har 5 Tabasco-planter. 4 af dem er mindst 125 cm høje
> med mange sideskud (lidt a'la Serrano). Den 5. er gået ud...
> I det hele taget har de det lidt skidt, med få og hovedsageligt
> alt for små frugter.
> Jeg tror at højde og buskethed mv. afhænger en del af vækst-
> og især pladsbetingelser.

Ja, det har du sikkert i. Jeg har dog ikke oplevet 'Piment de Cayenne'
som svær. Vi dyrker den nu på andet år, og på nær een af de tre
planter vi har i år, er der *masser* af frugter på planterne. Den er
desuden meget tidlig. Jeg mener, at den var den tidligste lige efter
'Golden Cayenne', som allerede havde moden frugt i slutningen af maj.
Vores 'Piment de Cayenne' står i 3,5 liter potter, så det er jo ikke
fordi det er de allerbedste betingelser. Alt i alt tror jeg ikke, at
det er den samme sort du dyrker under navnet 'Tabasco'.

--
Venlig hilsen
Jakob Bock

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177513
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408605
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste