Preben Mikael Bohn skrev:
> Ralph wrote:
>> dernede for enden af vejen (Hovvej) og ikke ret langt oppe
>> på himlem var en måne som jeg kun ville ha kunnet dække
>> med begge håndflader i strakt arm.
> Se, dét tror jeg ikke på. Da det netop _er_ en illusion, _virker_
> den kun større. Prøvede du rent faktisk at dække den?
Jeg tror også at Ralph har været udsat for en meget overvældende
illusion. Jeg bor selv ca. 13 km nord for Hovvej i Espg. Og lørdag
aften stod Månen op ca. 2145. Jeg så den også her fra Ålsgårde,
og den så da ret stor ud, men værre var det ikke. Kl. 0200 natten
efter lørdag kan det *ikke* være den af Hans H.V.Hansen nævnte
'refraktion', som deformerer ('fladtrykker') måneskiven synligt, når
Månen befinder sig nær horisonten. Da havde den jo været oppe i
over 4 timer.
> Lang arm = 1 m,
Det var godt nok en meget lang arm. Mine "pensionatsarme", som
jeg regner for ret lange, kan kun strækkes til ca. 80 cm fra armhule
til spidsen af langfingeren.
> lille håndflade = 5 cm => ~3 grader => ~6 gange månens
> diameter.
Det var godt nok en "barnehånd". Jeg mener at have ret slanke
hænder, og bredden af håndfladen er ca. 9,5 cm.
Forresten lærte jeg som rekrut at "måle" ting i landskabet ved
at holde armen udstrakt, hånden opad, bøje de fire fingre i
andet led og så "måle" tingenes størrelse i forhold til disse
"fingerbredder".
Er der nogen som ved, hvornår Månen er tættest/fjernest fra
Jorden? Og m.h.t. Månens bane om natten her i sommertiden,
synes jeg at den holder sig langt nede på den sydlige himmel.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
- ærgerligt at Månen fjerner sig fra os med 3-4 cm om året.
Så ender det jo med færre totale solformørkelser.