---

NOTE: This message was sent thru a mail2news gateway.
No effort was made to verify the identity of the sender.
--------------------------------------------------------

> " PSW - i en instituion tæt på DINE børn ".

Jeg er ikke klar over, hvorfor jeg indimellem skriver den slags. Jeg
ved ikke helt, hvorfor det nogle gange er mig nødvendigt at provokere
sådan. Jeg er heller ikke sikker på, det er rigtigt. Jeg mener,
"rigtigt", hvis formålet med mine skriverier skulle være at videre-
bringe de positive, andre gange frustrerende, tanker, som optager mit
sind og er forbundet med min sexualitet. Der ligger som regel en eller
anden større eller mindre grad af vrede bag disse provokationer - som
f.eks. kan være forårsaget af, at man bliver ignoreret, ikke bliver
forstået eller bare det, at ens liv nu en gang er som det er.

Når jeg bruger tid på at skrive disse linier, hænger det sammen med en
temmelig stor utilfredshed over, enten ved andres eller egen hjælp, at
blive tvunget så langt væk fra, hvad man i virkeligheden indeholder.
Det er faktisk enormt trist så tit at opdage, hvordan man opfører sig
f.eks. aggressivt og kynisk, når det slet ikke er sådan man er. Eller,
det er man selvfølgelig, når man nu reagerer sådan, men det er så kun
i kraft af de mange negative påvirkninger, man oplever.

Desværre er det også en tendens i andre aspekter af mit liv; det, at
man påtager sig de her negative roller, handler så meget anderledes,
end hvad man ellers ville have gjort, om tilværelsen var en smule
nemmere. Forholdet til børn og voksne, synes så modsat. Lige så meget
jeg elsker de første, ville jeg helst undvære andre voksne, som ikke
leverer andet end problemer, bringer een væk fra udgangspunktet og ud
på kanten af både følelser og handlinger. Som CiT og jeg talte om for
nogle dage siden, tror jeg, det meste her skal ses i lyset af, at man
har givet op, ikke længere føler, man har noget at miste. Meget lig
en anden gruppe i dette samfund, hvad der var udgangspunktet for lige
den diskussion.

Men det er så umådelig svært. Selv når man en sjælden gang er oppe og
sidder med en brændende lyst til at fortælle, hvor glad man måtte
være, bliver ens tanker om f.eks. kærligheden, den der er af stor
betydning, straks affejet med beskyldninger om, at man driver lobby-
virksomhed eller er sindssyg. Det samme er jeg også sikker på vil
gøre sig gældende for indlægget her; i bedste fald, er jeg næsten
tilbøjelig til at sige, at mange vil henkaste dette og afsender
som forrykt og afsporet.

Jeg ved ikke, hvad der skal til - eller om der overhovedet kan ændres
på noget. Den eksistentielle ensomhed synes at afføde en naturlig
distance og manglende forståelse i forhold til omgivelserne. Men i det
mindste, måske netop i kraft af denne tilstand, kan man sætte alt ind
på at holde fast i sig selv. Og specielt der, den blide, drømmende og
alt-om-favnende kærlighed, som burde være udgangspunktet for al-ting.

Jeg elsker dig sådan, min sødeste
PSW

--
Når vi har grinet, så ska' vi snakke
Dit sorte hår drypper smukt fra din pande
Det' svært at få vejret, når man endelig ses
& bjæffer af lykke, som små pekinggesere

--" Til Nashet " [Hip] 1967, Eik Skaløe / Steppeulvene.

---

"T'abula R'asa" <tabularasa@nym.alias.net> wrote in message
news:20030715005433.31002.qmail@nym.alias.net...

> Når jeg bruger tid på at skrive disse linier, hænger det sammen med en
> temmelig stor utilfredshed over, enten ved andres eller egen hjælp, at
> blive tvunget så langt væk fra, hvad man i virkeligheden indeholder.
> Det er faktisk enormt trist så tit at opdage, hvordan man opfører sig
> f.eks. aggressivt og kynisk, når det slet ikke er sådan man er. Eller,
> det er man selvfølgelig, når man nu reagerer sådan, men det er så kun
> i kraft af de mange negative påvirkninger, man oplever.

Det eneste, jeg kan sige til det, er: Velkommen i klubben. Som jeg ser det,
er det oplevelser, der hører sammen med at være anderledes end det,
samfundets uskrevne normer foreskriver.

> Men det er så umådelig svært. Selv når man en sjælden gang er oppe og
> sidder med en brændende lyst til at fortælle, hvor glad man måtte
> være, bliver ens tanker om f.eks. kærligheden, den der er af stor
> betydning, straks affejet med beskyldninger om, at man driver lobby-
> virksomhed eller er sindssyg.

Jeg tror, det afhænger meget af, hvordan man gør det. Der er sikkert ingen
problemer, hvis du generaliserer uden hentydninger til alderen på målet for
din kærlighed. Når du skriver i f.eks. denne gruppe, kan du måske lade, som
om det er voksne piger, du skriver om.

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.

---

In article <20030715005433.31002.qmail@nym.alias.net>,
tabularasa@nym.alias.net says...
> NOTE: This message was sent thru a mail2news gateway.
> No effort was made to verify the identity of the sender.
> --------------------------------------------------------
>
> > " PSW - i en instituion tæt på DINE børn ".
>
> Jeg er ikke klar over, hvorfor jeg indimellem skriver den slags. Jeg
> ved ikke helt, hvorfor det nogle gange er mig nødvendigt at provokere
> sådan.

Da du ikke har noget rigtig kærlighed i dit liv er du nød til at få
opmærksomhed på anden måde?