/ Forside / Interesser / Dyr / Fugle / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Fugle
#NavnPoint
dova 5097
Nordsted1 1938
katekismus 1408
arne.jako.. 910
CLAN 880
akle 875
HelleBirg.. 800
molokyle 790
piaskov 740
10  jakjoe 695
C-arter
Fra : Stig Linander


Dato : 09-07-03 08:10

Sendt til både nyhedsgruppen dk.fritid.ornitologi og til www.netfugl.dk

Hagerman's artikel i det seneste nummer af "fugle i felten" om
C-arter i Europa har fået mig til at tænke over et par ting.

Jeg var noget forbløffet over at se Klippedue på C-listen.
Klippedue er ikke nævnt i KMO's "Danmarks Fugle - en oversigt" fra
1992 - den seneste trykte artsliste og iøvrigt den jeg selv bruger.

Hvordan skelner man en Klippedue fra en Tamdue?
Gæt: Man går ind på Rådhuspladsen i København og antager, at X % af
duerne stammer fra et dueslag. Så må 100-X % være forvildede
Tamduer, og har man set tilstrækkelig mange, så er der 99 %
sandsynlighed for at mindst én er en forvildet Tamdue, og så kan man
sætte kryds ved Klippedue. Er det sådan?

Generelt: hvordan krydser man en C-art?

Problemet kan udvides til et par A-arter: Gråand og Agerhøne.
De udsættes som bekendt ligesom Fasaner i stort tal af jægere.
De fleste sætter jo nok Gråand på årslisten allerede 1.januar.
Men hvordan skelner man vilde Gråænder fra udsatte?
Bør man ikke vente med at krydse Gråand til man ser en ungeførende
hun senere på året, og så krydse ællingerne og ikke hunnen?

Jeg nævnte i starten, at artiklen havde fået mig til at tænke over et par ting.
En anden ting er, at artiklen (ligesom dette indlæg) er helt utroligt nørdet.
Fint nok, for den henvender sig jo til os andre fugle-nørder.
Men tænk på en person - lidt interesseret i fugle - der læser dén
artikel på biblioteket.
Han/hun bliver skræmt væk og vælger DNF frem for DOF.

Mange hilsner,

Stig.
--
Stig Linander | Farum - Denmark | http://www.linander.dk/stig/
The Ophiuchan | 55d49'N 12d21'E | mail: "Who am I?" on Home Page

 
 
PEHnews (09-07-2003)
Kommentar
Fra : PEHnews


Dato : 09-07-03 09:21


"Stig Linander" <no_reply@030709.dk> wrote in message
news:229552532240@030709.dk...
> Sendt til både nyhedsgruppen dk.fritid.ornitologi og til www.netfugl.dk
>
> Hagerman's artikel i det seneste nummer af "fugle i felten" om
> C-arter i Europa har fået mig til at tænke over et par ting.
>
> Jeg var noget forbløffet over at se Klippedue på C-listen.
> Klippedue er ikke nævnt i KMO's "Danmarks Fugle - en oversigt" fra
> 1992 - den seneste trykte artsliste og iøvrigt den jeg selv bruger.
>
> Hvordan skelner man en Klippedue fra en Tamdue?
> Gæt: Man går ind på Rådhuspladsen i København og antager, at X % af
> duerne stammer fra et dueslag. Så må 100-X % være forvildede
> Tamduer, og har man set tilstrækkelig mange, så er der 99 %
> sandsynlighed for at mindst én er en forvildet Tamdue, og så kan man
> sætte kryds ved Klippedue. Er det sådan?
>
> Generelt: hvordan krydser man en C-art?
>
> Problemet kan udvides til et par A-arter: Gråand og Agerhøne.
> De udsættes som bekendt ligesom Fasaner i stort tal af jægere.
> De fleste sætter jo nok Gråand på årslisten allerede 1.januar.
> Men hvordan skelner man vilde Gråænder fra udsatte?
> Bør man ikke vente med at krydse Gråand til man ser en ungeførende
> hun senere på året, og så krydse ællingerne og ikke hunnen?
>
> Jeg nævnte i starten, at artiklen havde fået mig til at tænke over et par
ting.
> En anden ting er, at artiklen (ligesom dette indlæg) er helt utroligt
nørdet.
> Fint nok, for den henvender sig jo til os andre fugle-nørder.
> Men tænk på en person - lidt interesseret i fugle - der læser dén
> artikel på biblioteket.
> Han/hun bliver skræmt væk og vælger DNF frem for DOF.

Det her kan give anledning til noget forvirring både blandt nørder og
almindelige naturinteresserede.
Der foregår i øjeblikket en kortlægning af den danske flora (Dansk Botanisk
Forening, K.U., Aage W. Jensens Fonde m.fl.). Her er A-arter arter som er
sjældne i Danmark. B-arter er arter som er sjældne på landsplan, men som kan
være almindelige i visse egne og C-arter almindelige arter (D-arter er
indslæbte - plus et par kategorier til). Og hertil Rød- og
Gulliste-kategorierne, hvor typisk A-arter kan stå på Rødlisten (E, EX, V, R
o.s.v.), og A- (og nogle gange B-arter) på Gullisten som ansvarskrævende
arter, typisk arter som er sjældne globalt, men som kan være almindelige i
dele af Danmark (f.eks. Spidssnudet Frø).

Da vi indimellem løber på hinanden må vi nok forudse den totale forvirring,
når det svirrer i luften med A, B og C-arter.

Det her burde have været planlagt lidt bedre!

M.v.h.

Poul Evald



Stig Linander (09-07-2003)
Kommentar
Fra : Stig Linander


Dato : 09-07-03 12:44

Wed, 9 Jul 2003 10:20:38 +0200, skrev PEHnews bl.a. ...

> Det her kan give anledning til noget forvirring både blandt nørder
> og almindelige naturinteresserede.
> Der foregår i øjeblikket en kortlægning af den danske flora [snip]
> Her er A-arter arter som er sjældne i Danmark. B-arter er arter
> som er sjældne på landsplan, men som kan være almindelige i visse
> egne og C-arter almindelige arter [snip]

Eftersom denne nyhedsgruppe hedder dk.fritid.ORNITOLOGI er det
ornitologernes definitioner der bruges her. Og de er:

A-arter: Arter som er truffet spontant optrædende i Danmark mindst
én gang siden 1. januar 1950.

B-arter: Arter som er truffet spontant optrædende i Danmark, men
ikke siden 1. januar 1950.

C-arter: Arter som er indført af mennesker, men som nu har
etableret en fritlevende og selvsupplerende bestand enten
herhjemme eller i andre lande.

D-arter: Arter som kunne være A- eller B-arter, hvis ikke der var
tvivl om de nogensinde har optådt spontant i landet.

E-arter: Arter der betragtes som undsluppet fra fangenskab.

> Da vi indimellem løber på hinanden må vi nok forudse den totale
> forvirring, når det svirrer i luften med A, B og C-arter.

Jeg vil give dig ret i at det er ærgerligt at definitionerne er
forskellige.

> Det her burde have været planlagt lidt bedre!

Tjah, ornitologernes definitioner stammer (vistnok) oprindeligt fra
England, og de har været i brug i mange år.

Mange hilsner,

Stig.
--
Stig Linander | Farum - Denmark | http://www.linander.dk/stig/
The Ophiuchan | 55d49'N 12d21'E | mail: "Who am I?" on Home Page

PEHnews (09-07-2003)
Kommentar
Fra : PEHnews


Dato : 09-07-03 16:17


"Stig Linander" <no_reply@030709.dk> wrote in message
news:700306949427@030709.dk...
> Wed, 9 Jul 2003 10:20:38 +0200, skrev PEHnews bl.a. ...
>> Eftersom denne nyhedsgruppe hedder dk.fritid.ORNITOLOGI er det
> ornitologernes definitioner der bruges her. Og de er:
--------------klip-------------------------
Ovenstående betvivler jeg ikke. Jeg er da i øvrigt medlem af både DOF, DN og
Dansk Botanisk Forening.

Jeg synes bare det er forbandet ærgerligt at man ikke har tænkt sig lidt
bedre om. Ofte er de forskellige naturinteresser nødt til at samarbejde for
at få noget igennem. Og når vi skal samarbejde over for en uvenlig regering
og uvenlige politiske interesser er det ikke særlig fremmende med babylonsk
sprogforvirring. Botanikernes A, B og C-kategorier går tilbage til 1991/92
(starten af AFD-projektet).

> Tjah, ornitologernes definitioner stammer (vistnok) oprindeligt fra
> England, og de har været i brug i mange år.

Fokus her er vel her bevarelsen og styrkelsen af danske naturinteresser, så
hvorfor bevidstløst importere et udenlandsk system i stedet for at
koordinere arbejdet med andre natur- og miljøorganisationer?


Med venlig hilsen

Poul Evald Hansen



Stig Linander (09-07-2003)
Kommentar
Fra : Stig Linander


Dato : 09-07-03 16:58

Wed, 9 Jul 2003 17:17:19 +0200, skrev PEHnews bl.a. ...

>> Tjah, ornitologernes definitioner stammer (vistnok) oprindeligt
>> fra England, og de har været i brug i mange år.

> Fokus her er vel her bevarelsen og styrkelsen af danske
> naturinteresser, så hvorfor bevidstløst importere et udenlandsk
> system i stedet for at koordinere arbejdet med andre natur- og
> miljøorganisationer?

Jeg tror ikke man kan påstå, at det udenlandske system er importeret
"bevidstløst". Mig bekendt anvendes dét system over hele Europa.
Og internationalt samarbejde fortjener vel lige så meget fokus som
nationalt.

Mange hilsner,

Stig.
--
Stig Linander | Farum - Denmark | http://www.linander.dk/stig/
The Ophiuchan | 55d49'N 12d21'E | mail: "Who am I?" on Home Page

PEHnews (10-07-2003)
Kommentar
Fra : PEHnews


Dato : 10-07-03 06:41


"Stig Linander" <no_reply@030709.dk> wrote in message
news:606694164677@030709.dk...
> Jeg tror ikke man kan påstå, at det udenlandske system er importeret
> "bevidstløst". Mig bekendt anvendes dét system over hele Europa.
> Og internationalt samarbejde fortjener vel lige så meget fokus som
> nationalt.

Jo vist er internationalt naturbevarelsesarbejde vigtigt, men det fjerner
ikke problemet med at når vi fremover skal argumentere over for
offoentligheden og politikerne for naturbeskyttelse og naturgenopretning så
kan f.eks. "A-art" betyder omtrent det stik modsatte efter om man taler om
ornitologiske eller botaniske sammenhænge. Hvad når f.eks. vi skal
argumentere omkring EF-habitatsområder og vi skal søge tilskud fra
EF/EU-midler?! - Der er alle mulige gode grunde til at antage at
EU-bureaukraterne ikke kan - eller vælger ikke at kunne - forstå
argumentationer m.h.t. sjældne artsforekomster. -Smart er det her altså
ikke!

Men vi kommer nok ikke videre i diskussionen, så lad os stoppe her. Jeg
synes dog hele sagen understreger behovet for øget koordinering mellem de
grønne organisationer.

M.v.h.

Poul Evald Hansen



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste