/ Forside / Interesser / Rejser / Camping / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Camping
#NavnPoint
Nordsted1 8094
katekismus 1655
piaskov 1410
dova 1350
henrikkre.. 1330
alka 1272
refi 1024
transor 1015
Benjamin... 850
10  ans 800
Danmark Spanien i bil
Fra : Henrik Madsen


Dato : 06-07-03 23:21

Hej..

Vi påtænker at køre en tur til Spanien, har før været i Ungarn og
Italien og nu skal der ske noget nyt.

MEN på FDM's hjemmeside er der jo denneher smarte ruteplanlægger og
den siger at der fra Nordjylland til Barcelona er 2260 kilometer og at
det vil koste den uhyrlige sum af 500+ Kroner at køre derned bare i
motorvejsafgifter, det meste i Frankrig og en lille slat i Spanien.

Hvis man så modificerer ruteplanlæggeren så den bliver sat til at
undgå betalingsveje siger den at der er ca. 2290 Kilometer og at turen
så vil tage ca. 5 timer mere at køre.

SÅ er det jeg lige ville høre om der er nogen der har erfaring med den
rute som ikke koster noget. Regner med at den "bare" smider os over på
en hovedvej istedetfor deres betalingsveje.

Det er jo kun 30 kilometer længere og tid er ikke noget problem, vi er
jo på ferie.

Men altså er der nogen der har prøvet den tur og evt. kan sige noget
for og imod den alternative rute.

Det skal siges at det IKKE bliver noget problem at følge den billige
vej for vi har navigationsanlæg i bilen og det mener også at turen er
ca. 5 timer længere hvis vi undgår betalingsmotorveje.

Når vi så kommer derned skal vi jo så bo på campingplads, vi har i
barcelona området kun kunnet finde campingpladser der skal have
250-300 kroner for en overnatning på en meget lille parcel hvor der
bare skal være plads til et 2 pers telt og en bil og så være lidt
strøm.

SÅ var det jo at vi ca. 80 kilometer sydpå fandt en anden
campingplads, også ud til vandet, den hedder arc de bara
(www.campingarcdebara) hvor prisen er nærmere de 150 kroner (21.25 €)
Det lyder jo noget mere rimeligt for 10KVM græs og et strømstik.

Nogen der kender pladsen eller har erfaringer med at campere på de
pladser.

Vi regner med at de er billigere fordi de ligger længere væk fra
barcelona og derfor ikke er så attraktive som dem lige ved..

Alle andre oplysninger og hints modtages også med kyshånd..

Med venlig hilsen

Henrik Madsen

 
 
Flying Hotdogs (07-07-2003)
Kommentar
Fra : Flying Hotdogs


Dato : 07-07-03 01:16

Hej Henrik
Vi har kørt en del ture til Spanien ( i autocamper), og forsøger som regel
også at undgå de dyreste mortorvejsafgifter. Vi kører feks altid af
motorvejen ved Baume les Dame, før Besancon, og tager N83 til Lyon. Vejen
er glimrende, nyasfalteret og udvidet over de sidste par år, uden de store
stigninger.

Efter Lyon er det bøvlet at undgå motorvejene. Landevejene er stadig
glimrende, men de snor sig, relativt mange bjerge , går gennem mange småbyer
og er meget langsommelige at køre på. Dog forsøger vi altid at helt undgå
Route de Soleil, - den koster dyrt i sommermånederne. Vi har krydset hen
over St Etienne regionen, Le Puy, Rodez men også her tager det "100 år og
en blommesæson" inden man når nogen steder. Området er smukt med mange
vinmarker o.s.v. men ikke flere dage i træk

Omkring Barcelona findes rigtig mange campingpladser, - også mange flere end
dem du kan finde på nettet. Men for dem alle gælder det: Jo tættere på
Barcelona og på vandet, jo dyrere.

Und Jer selv den oplevelse det er at tage regionaltoget til Barcelona fra
feks Sitges, Garraf eller Tarragona. Det er billigt og toget har forbindelse
til Barcelonas metro, så med et godt bykort et det ikke svært at finde
rundt. Ramblaen, Plaza de Catalunya, Gaudi's bygninger, Picasso museet,
Oceanariet o.s.v. kan man sagtens spadsere sig rundt til. Skøn by!
Afslappet, rar uden at være totalt "turistet".

God tur.
/ Søren og Anette



Henrik Madsen (07-07-2003)
Kommentar
Fra : Henrik Madsen


Dato : 07-07-03 21:59

On Mon, 7 Jul 2003 02:16:25 +0200, "Flying Hotdogs"
<info@[NOSPAM]flyinghotdogs.dk> wrote:

>Hej Henrik
>Vi har kørt en del ture til Spanien ( i autocamper), og forsøger som regel
>også at undgå de dyreste mortorvejsafgifter. Vi kører feks altid af
>motorvejen ved Baume les Dame, før Besancon, og tager N83 til Lyon. Vejen
>er glimrende, nyasfalteret og udvidet over de sidste par år, uden de store
>stigninger.

Lyder bare fantastisk.

>Efter Lyon er det bøvlet at undgå motorvejene. Landevejene er stadig
>glimrende, men de snor sig, relativt mange bjerge , går gennem mange småbyer
>og er meget langsommelige at køre på.

Er det generelt eller er det evt. fordi i kører autocamper, vi kører
jo i personbil uden anhænger/trailer/campingsvogn eller deslige..

> Dog forsøger vi altid at helt undgå
>Route de Soleil, - den koster dyrt i sommermånederne. Vi har krydset hen
>over St Etienne regionen, Le Puy, Rodez men også her tager det "100 år og
>en blommesæson" inden man når nogen steder. Området er smukt med mange
>vinmarker o.s.v. men ikke flere dage i træk

Hehe, tror jeg kender fornemmelsen. DOg har vi snakket om alligevel at
prøve den "smukke" rute, om ikke andet så derned, vi er jo på ferie og
vil gerne opleve noget, det er kun mig der kører i udlandet (Varanen
tør ikke ) så vi skal alligevel have en overnatning eller lign
dernedaf..

>Omkring Barcelona findes rigtig mange campingpladser, - også mange flere end
>dem du kan finde på nettet. Men for dem alle gælder det: Jo tættere på
>Barcelona og på vandet, jo dyrere.

Tænkte nok det var sådan det hang sammen

>Und Jer selv den oplevelse det er at tage regionaltoget til Barcelona fra
>feks Sitges, Garraf eller Tarragona. Det er billigt og toget har forbindelse
>til Barcelonas metro, så med et godt bykort et det ikke svært at finde
>rundt. Ramblaen, Plaza de Catalunya, Gaudi's bygninger, Picasso museet,
>Oceanariet o.s.v. kan man sagtens spadsere sig rundt til. Skøn by!
>Afslappet, rar uden at være totalt "turistet".

De steder du nævner her vil ihvertfald blive taget med i
overvejelserne, tror faktisk det der oceanarie allerede er på listen
over must see steder.. (Noget med at gå i en tunnel under et bassin
med hajer eller sådan noget) ..

>God tur.

VI siger tak, og nu er bilen også ved at være i tiptop stand (tror vi
nok) der var lige lidt småting som ikke kunne vente 5000 kilometer

Henrik & Ulla


Flying Hotdogs (08-07-2003)
Kommentar
Fra : Flying Hotdogs


Dato : 08-07-03 00:22

Henrik Madsen <hmadsen@fjernfoerst.vip.cybercity.dk> wrote:
> Er det generelt eller er det evt. fordi i kører autocamper, vi kører
> jo i personbil uden anhænger/trailer/campingsvogn eller deslige..

Vi har taget turen både i almindelig personbil uden "efterslæb" af nogen
slags, i en lejet, stor og meget langsom autocamper ( max hastighed 90 km/t)
og i vores egen mindre og noget hurtigere camper ( max 145 km/t). Og det går
bare l a n g s o m t.
Turen til Lyon ad landevejen føles ikke så langsom, fordi der er lidt bjerge
og mange flotte udsigter undervejs. Men i området på den franske side af
Pyrenæerne, er der lange stræk hvor der er relativt fladt, mange marker og
skovstrækninger, og ikke så meget af " det der anderledes end der hjemme-
agtige", hvis I forstår hvad vi mener. Ikke så spektakulært

> Hehe, tror jeg kender fornemmelsen. Dog har vi snakket om alligevel at
> prøve den "smukke" rute, om ikke andet så derned, vi er jo på ferie og
> vil gerne opleve noget, det er kun mig der kører i udlandet (Varanen
> tør ikke ) så vi skal alligevel have en overnatning eller lign
> dernedaf..

Fortæl - fra husvaranen her i huset - at det er meget nemmere at køre i
Frankrig og Spanien, end i Tyskland og Danmark. De franske og spanske
bilister er meget rarere ved hinanden, lynhurtige til at give plads og ikke
så hurtige til at give en fingeren når man dummer sig. Så der er ikke noget
at være bange for....dog skal det lige med at Barcelona er et vågent
mareridt at køre bil i, især i myldretiderne ( morgenen omkring ved 8 tiden
og om aftenen mellem 18 og 20). Vi har begge haft den tvivlsomme ære at
klamre os til rattet igennem myldretrafikken - det er IKKE sjovt - før ret
lang tid bagefter - derfor tager vi toget ind til Barcelona fra en af de
mindre stationer udenfor byen.

> De steder du nævner her vil ihvertfald blive taget med i
> overvejelserne, tror faktisk det der oceanarie allerede er på listen
> over must see steder.. (Noget med at gå i en tunnel under et bassin
> med hajer eller sådan noget) ..

Nemlig - flot oplevelse, og rart bagefter at sidde på den enorme terasse
udenfor og nyde udsigten over byen og udover vandet med den varme brise i
ansigtet. Sæt også god tid af, gerne flere gange, til Ramblaen med de mange
mange boder med alt fra levende fugle , blomster til kunst og småhåndværk.
Levende statuer, optrædende med musik, dans o.s.v.
Stor hal med fiske- og frugt/grøntsagsmarked, der er spændende at kigge på.
Smag ferskerne...ummm. Der er mange forskelllige slags. Vi holdt øje med
hvad de spanske husmødre købte og købte så samme slags, nogle store gule
nogle. Mums og de kostede ingenting. ( *SUK* sidder lige og får feriekuller
af det her
Langs Ramblaen er der mange små konditoriagtige forretninger der sælger
"boccadillos", en slags pizza bare lavet på feks ½ flütes. Suveræn frokost.

Ved den store domkirke kan man hver søndag opleve folk samles for at danse
Sardanaen. En meget speciel musik leveres af stort orkester, og folk danser
en helt speciel dans i store rundkredse. Flot skue.

OG...og...og.... Nææ må hellere stoppe her inden vi flyder helt over med
vores begejstring for Katalonien _ Jo, - forresten: Husk at smage de
lokale rødvine

Rigtig god tur

Søren og Anette
Flying Hotdogs




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408941
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste