---

Jeg har efterhånden hørt om en del enlige forældre, uden tilknytning til
faderen, der har fået bevilliget en aflastningsfamilie. Disse mødre havde
helt normalt fungerende børn, men havde brug for aflastning pga. manglende
overskud...
Nu er min situation den samme - enlig mor, faderen - som jeg er skilt fra -
bor i udlandet, og ser ikke sin datter, dvs. han er helt ude af billedet.
Jeg har lidt svært ved at overskue det ind i mellem og længes sådan efter et
par dage, hvor jeg kan få genfyldt mine ressourcer, da det er meget hårdt at
være PÅ hele tiden - desuden er jeg i behandling for depression...Anyways -
I behøver ikke at fortælle mig, at det er luksusproblemer og at jeg da bare
skal tage mig sammen, og at det er for dårligt, at jeg ikke kan tage mig af
det barn, jeg selv har valgt at få.

Denne tråd handler derimod om, at kommune-damen fortalte mig, at aflastning
ifølge service-loven UDELUKKENDE gives til forældre, hvis børn har
vanskeligheder af den ene eller den anden art.

Men hvordan kan "alm børn" så alligevel komme til aflastning???

---

On Thu, 3 Jul 2003 09:49:12 +0200, "Girlie" <girlie@hotmail.com>
wrote:

Hejsa

Jeg har ikke tænkt mig at komme med belærende ord,men sidder og tænker
om du slet ikke har mulighed for at trække på familie eller venner til
at fx tage en weekend eller 1 hel dag med barnet ind i mellem??

--
Camilla Sabroe

---

"Camilla Sabroe" <pepperNOSPAM1@albertsen.org> skrev i en meddelelse
news:17o7gv0ph1g58f6b4g9sgfssu8qoiq8e8d@4ax.com...
> On Thu, 3 Jul 2003 09:49:12 +0200, "Girlie" <girlie@hotmail.com>
> wrote:
>
> Hejsa
>
> Jeg har ikke tænkt mig at komme med belærende ord,men sidder og tænker
> om du slet ikke har mulighed for at trække på familie eller venner til
> at fx tage en weekend eller 1 hel dag med barnet ind i mellem??
>
> --
> Camilla Sabroe

Det samme gælder i for sig her, men her er heller ikke noget familie eller
venner at trække på, det kunne jeg forestille mig Girlie heller ikke har.
Det er for galt at der skal være noget i vejen med ens børn før man kan få
den aflastning som alle har behov for, netop for at kunne klare det fremover
med ens børn så man ikke går ned med flaget, så er den jo først gal.

---

"Zarh" <zarh@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:3f03e2d0$0$24715$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

> Det samme gælder i for sig her, men her er heller ikke noget familie eller
> venner at trække på, det kunne jeg forestille mig Girlie heller ikke har.

Har du og Girlie nogle ideer til, hvad der kunne gøres?
Hvad har I helt konkret forestillet jer?
Hvor gammel er barnet/børnene... det har stor betydning for, hvilke
muligheder der er?

Mvh. Lisbeth

---

"Girlie" skrev d. 03-07-03 08:49 dette indlæg :
> Jeg har efterhånden hørt om en del enlige forældre, uden tilknytning
til
> faderen, der har fået bevilliget en aflastningsfamilie. Disse mødre
havde
> helt normalt fungerende børn, men havde brug for aflastning pga.
manglende
> overskud...
> Nu er min situation den samme - enlig mor, faderen - som jeg er skilt
fra -
> bor i udlandet, og ser ikke sin datter, dvs. han er helt ude af
billedet.
> Jeg har lidt svært ved at overskue det ind i mellem og længes sådan
efter et
> par dage, hvor jeg kan få genfyldt mine ressourcer, da det er meget
hårdt at
> være PÅ hele tiden - desuden er jeg i behandling for
depression...Anyways -
> I behøver ikke at fortælle mig, at det er luksusproblemer og at jeg da
bare
> skal tage mig sammen, og at det er for dårligt, at jeg ikke kan tage
mig af
> det barn, jeg selv har valgt at få.
>
> Denne tråd handler derimod om, at kommune-damen fortalte mig, at
aflastning
> ifølge service-loven UDELUKKENDE gives til forældre, hvis børn har
> vanskeligheder af den ene eller den anden art.
>
> Men hvordan kan "alm børn" så alligevel komme til aflastning???
>
>
>
>
Jeg forstår dig udemærket...
det er HÅRDT arbejde at stå selv med et barn eller 2, nok også derfor
der skal 2 til at lave børn...

Har du tænkt på en reservebedstemor??
det kan være godt at have en som barnet kan knytte sig til og som kan
give noget andet end mor alene...

Jeg kan ikke svare dig på hvorfor nogen kan få hjælp og andre ikke kan,
andet end at det tit er afhængig af hvem man snakker med...

Det var bare et råd og et lille forslag til at hjælpe dig selv og din
datter!!

Håber du kan bruge det, og vil overveje det...


--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"

---

> Jeg forstår dig udemærket...
> det er HÅRDT arbejde at stå selv med et barn eller 2, nok også derfor
> der skal 2 til at lave børn...
>
> Har du tænkt på en reservebedstemor??
> det kan være godt at have en som barnet kan knytte sig til og som kan
> give noget andet end mor alene...
>
> Jeg kan ikke svare dig på hvorfor nogen kan få hjælp og andre ikke kan,
> andet end at det tit er afhængig af hvem man snakker med...
>
> Det var bare et råd og et lille forslag til at hjælpe dig selv og din
> datter!!
>
> Håber du kan bruge det, og vil overveje det...
>
>
> --
> Leveret af:
> http://www.kandu.dk/
> "Vejen til en hurtig løsning"


Det er bare sørgeligt at det også kommer an på hvem man snakker med, kan de
forgodt befindende bare selv som enkeltperson sidde alene og afgøre den
slags sager mon, det må man da virkelig ikke håbe.

---

"Zarh" skrev d. 03-07-03 09:13 dette indlæg :
> Det er bare sørgeligt at det også kommer an på hvem man snakker med,
kan de
> forgodt befindende bare selv som enkeltperson sidde alene og afgøre
den
> slags sager mon, det må man da virkelig ikke håbe.
>
>
Ja, men det kommer jo så an på hvordan den enkelte læser loven, og om
man har en rådgiver der forstår en og som godt kan følge en eller om man
møder en af de gamle sure mokker der "også måtte klare det hele selv..."

Jeg kan kun give dig ret i at det burde være ens for alle, og ikke komme
an på rådgiveren, eller dem der nu læser lovgivningen...

Men jeg kan fortælle om at jeg selv har oplevet at én rådgiver ikke
kunne se problemet, men den nye jeg fik kunne nu slet ikke se hvordan
den anden havde "dømt" som hun havde...
Og det var pga. stor forskel på hvordan de 2 personer læste
lovgivningen...

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"

---

"nicolehh" <nicolehh.news@kandu.dk> skrev i en meddelelse
news:3f03ec64$0$48911$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> "Zarh" skrev d. 03-07-03 09:13 dette indlæg :
> > Det er bare sørgeligt at det også kommer an på hvem man snakker med,
> kan de
> > forgodt befindende bare selv som enkeltperson sidde alene og afgøre
> den
> > slags sager mon, det må man da virkelig ikke håbe.
> >
> >
> Ja, men det kommer jo så an på hvordan den enkelte læser loven, og om
> man har en rådgiver der forstår en og som godt kan følge en eller om man
> møder en af de gamle sure mokker der "også måtte klare det hele selv..."
>
> Jeg kan kun give dig ret i at det burde være ens for alle, og ikke komme
> an på rådgiveren, eller dem der nu læser lovgivningen...
>
> Men jeg kan fortælle om at jeg selv har oplevet at én rådgiver ikke
> kunne se problemet, men den nye jeg fik kunne nu slet ikke se hvordan
> den anden havde "dømt" som hun havde...
> Og det var pga. stor forskel på hvordan de 2 personer læste
> lovgivningen...
>
> --
> Leveret af:
> http://www.kandu.dk/
> "Vejen til en hurtig løsning"

Dette skulle da ikke kunne lade sig gøre, det burde forbydes!
>

---

On Thu, 3 Jul 2003 09:49:12 +0200, "Girlie" <girlie@hotmail.com>
wrote:

> Denne tråd handler derimod om, at kommune-damen fortalte mig, at aflastning
> ifølge service-loven UDELUKKENDE gives til forældre, hvis børn har
> vanskeligheder af den ene eller den anden art.
>
> Men hvordan kan "alm børn" så alligevel komme til aflastning???

Prøv at kontakt foreningen Børns Voksenvenner
(http://www.voksenvenner.dk/) der kan være en løsning hvis du ikke har
venner eller familie der vil/kan tage din pige en dag eller weekend af
og til.


--
Venlig hilsen / Best regards
   Henning

_H_P_C_o_n_s_u_l_t_ http://www.hpc.dk
Skoletoften 9, Blans http://www.turnsys.dk
DK - 6400 Soenderborg

---

>
> Denne tråd handler derimod om, at kommune-damen fortalte mig, at
aflastning
> ifølge service-loven UDELUKKENDE gives til forældre, hvis børn har
> vanskeligheder af den ene eller den anden art.
>
> Men hvordan kan "alm børn" så alligevel komme til aflastning???

Advarsel: Surt opstød!

Jeg synes vi skal bruge vores skattekroner på de børn som er særligt
udsatte - min skat er høj nok...
Hvis jeg skal bruge en babysitter, så må jeg også betale selv.
Surt opstød slut!

Jeg kan godt forstå, at du gerne vil aflastes, men som "kommune damen" sagde
læs serviceloven... Hun har forhåbentligt givet dig en klagevejledning da
hun gav dig et skriftligt afslag på din skriftlige ansøgning.

Ole O.

---

In an article of 3 Jul 2003 Girlie wrote:

> Men hvordan kan "alm børn" så alligevel komme til aflastning???

Sagen er vel den, at almindelige børn ikke har behov for aflastning.

Så må du jo finde på alternativer. Bedsteforældre plejer altid gerne at
ville have deres børnebørn på besøg. Datteren har vel også nogle veninder,
som hun måske kunne besøge lidt mere, måske overnatte. Eller det modsatte:
få nogen af hendes veninder på besøg, for når de leger på børneværelset, så
slapper du af i stuen. Afhængig af hendes alder, så kunne de også finde en
fritidsinteresse til hende, hvor hun indimellem er på weekendture, f.eks.
http://www.spejder.dk - sig til hvis du har behov for at finde en
spejdergruppe.

--
Uffe Holst

---

"Uffe Holst" <uffe@eremitage.dk> skrev i en meddelelse
news:j7.W7.FQ230f6PqcbG8ra.NR@eremitage.dk...
>
>
> Sagen er vel den, at almindelige børn ikke har behov for aflastning.

Nej, men forældre, der selv har "problemer", kan jo godt have behov for
det...
Men som sagt...det er et "luksusproblem" - er bare lidt svært, når man er
træt hele tiden af - som sagt - depression.

---

In article <3f03dff5$0$13159$edfadb0f@dread15.news.tele.dk>,
girlie@hotmail.com says...

> Nu er min situation den samme - enlig mor, faderen - som jeg er skilt fra -
> bor i udlandet, og ser ikke sin datter, dvs. han er helt ude af billedet.
> Jeg har lidt svært ved at overskue det ind i mellem og længes sådan efter et
> par dage, hvor jeg kan få genfyldt mine ressourcer, da det er meget hårdt at
> være PÅ hele tiden - desuden er jeg i behandling for depression...Anyways -
> I behøver ikke at fortælle mig, at det er luksusproblemer og at jeg da bare
> skal tage mig sammen, og at det er for dårligt, at jeg ikke kan tage mig af
> det barn, jeg selv har valgt at få.

Ingen popsmarte bemærkninger herfra - jeg har derimod stor respekt for,
at du beder om hjælp.

> Denne tråd handler derimod om, at kommune-damen fortalte mig, at aflastning
> ifølge service-loven UDELUKKENDE gives til forældre, hvis børn har
> vanskeligheder af den ene eller den anden art.
>
> Men hvordan kan "alm børn" så alligevel komme til aflastning???

Hvis du har mod på det, så ville jeg umiddelbart foreslå, at du tager en
snak med en pædagog fra dit barns instiution eller en klasselærer - ved
ikke lige, hvor gammel din datter er. I den vuggestue, hvor jeg
arbejder, har vi eksempelvis kontakt til et bureau, der formidler
reservebedsteforældre, og vi har flere gange oplevet, at sådan en
kontakt kan give lige nøjagtigt det, du snakker om her : et menneske,
der kan tage over en dag eller en weekend, når der er brug for det - og
så er der ofte også mulighed for pasningshjælp ved sygdom og afhentning
om eftermiddagen. Så måske dit barns institution kan formidle en lignede
kontakt?

Det kunne måske også være en mulighed at bede pædagogen/læreren om at
skrive en udtalelse til din sagsbehandler - nogle gange kan det få sat
lidt fut i det hele, hvis man gør opmærksom på det tossede i, at et barn
skal *have* problemerne for at få hjælp, når man nu har muligheden for
at give hjælpen, *inden* problemerne opstår.

Jeg ved ikke lige, om du kan bruge noget af ovenstående? Det håber jeg -
ellers lægger jeg gerne hovedet i blød.

Kirstine
--
*Trying to do what works - trying to do what matters*

---

Girlie, jeg har prøvet at maile dig privat, men kunne ikke komme igennem...

Mail mig lige på admin@flatcFJERNDETTEoated-retriever.dk (Husk at fjern
FJERNDETTE)


Rinnie
(-Der er interesseret i at hjælpe hvis afstanden ikke er for stor...)

---

"Girlie" skrev d. 03-07-03 08:49 dette indlæg :
> Jeg har efterhånden hørt om en del enlige forældre, uden tilknytning
til
> faderen, der har fået bevilliget en aflastningsfamilie. Disse mødre
havde
> helt normalt fungerende børn, men havde brug for aflastning pga.
manglende
> overskud...
> Nu er min situation den samme - enlig mor, faderen - som jeg er skilt
fra -
> bor i udlandet, og ser ikke sin datter, dvs. han er helt ude af
billedet.
> Jeg har lidt svært ved at overskue det ind i mellem og længes sådan
efter et
> par dage, hvor jeg kan få genfyldt mine ressourcer, da det er meget
hårdt at
> være PÅ hele tiden - desuden er jeg i behandling for
depression...Anyways -
> I behøver ikke at fortælle mig, at det er luksusproblemer og at jeg da
bare
> skal tage mig sammen, og at det er for dårligt, at jeg ikke kan tage
mig af
> det barn, jeg selv har valgt at få.
>
> Denne tråd handler derimod om, at kommune-damen fortalte mig, at
aflastning
> ifølge service-loven UDELUKKENDE gives til forældre, hvis børn har
> vanskeligheder af den ene eller den anden art.
>
> Men hvordan kan "alm børn" så alligevel komme til aflastning???

Hej Girlie.

Da du fik at vide , at det kun kunne gives til denne gruppe, bad du så
om skriftligt afslag??
Hvis Nej! Så ring og bed om afslaget skriftligt, da du har til hensigt
at anke den afgørelse til amtet, så er muligheden at hun måske kommer på
andre tanker vedrørende en aflastningsplads til din datter.

Held og lykke.
Hilsen Rita
>
>
>
>

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"

---

"lillespir" <lillespir.news@kandu.dk> skrev i en meddelelse
news:3f054a64$2$48895$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...

> Hvis Nej! Så ring og bed om afslaget skriftligt, da du har til hensigt
> at anke den afgørelse til amtet, så er muligheden at hun måske kommer
> på andre tanker vedrørende en aflastningsplads til din datter.

Kunne det ikke tænkes, at der var bedre muligheder end at klage. Og måske
bedre muligheder end kommunal aflastningsfamilie????

Der er dybest set ikke megen fornøjelse ved at tackle livets problemer efter
følgende målestok:

"JEG har et problem. NOGEN (læs det offentlige!") skal løse mit problem."

Og dermed mener jeg bestemt ikke, at det offentlige ikke skal hjælpe.
Men det kunne være, at de to mødre kunne finde på løsninger, som både de og
deres børn vil have det langt bedre med alternative løsninger end at blive
en del af det kommunale, offentlige kontrol-system.

Der er faktisk kommet nogle gode forslag på bordet. Og får vi lidt mere at
vide om omstændighederne og ønskerne, kunne det være, der var flere. Og
måske der endda er andre, der kan blive inspireret.

Mvh. Lisbeth

---

> Men det kunne være, at de to mødre kunne finde på løsninger, som både de
og
> deres børn vil have det langt bedre med alternative løsninger end at blive
> en del af det kommunale, offentlige kontrol-system.

Lige det jeg ville sige. Vi har selv været igennem det samme. Min mand har 3
børn (nu bosat i et andet land, men det er en anden historie), som han havde
det "almindelige" samvær med; hveranden weekend og hver onsdag.

Lige pludselig udtaler moderen at hun har søgt aflastningsfamilie til
børnene, da hun har svært ved at klare det daglige med 3 børn i hælene.
Underforstået, at hun ville have børnene i aflastning når hun skulle gøre
hovedrent og vaske tøj derhjemme. Det var ihvertfald den begrundelse hun gav
os.

Der var ikke nogen velvilje i at lade faderen tage dem en dag mere
indimellem.......

Hvad sker der så? Jo, børnene kommer til psykologisk vurdering og
revurdering hvert halve år. Alle instanser bliver taget i brug med henblik
på, om børnene "lider skade" af moderens "svigt". Det er (og var) 3 meget
velfungerende unger, hvis mor blot havde for meget om ørerne.

Alt dette kunne være undgået med en "reservebedste" eller faderen (som ikke
ville ødelægge et godt forhold ved at kræve at have børnene mere).

Nu er det et afsluttet kapitel, da de er flyttet, men jeg ved at det var
hårdt for min mand (og børnenes mor) at sidde til forældremøder i børnehave
og SFO og høre på de psykologiske vurderinger af børnene, og om deres mor
var egnet til at have dem boende.

Hun er absolut egnet - havde bare lidt af de samme problemer som de 2 mødre
i denne tråd, og havde ingen familie i Danmark som kunne træde til.

Tænk en ekstra gang over det med aflastning i kommunalt regi. Bevares,
børnene var glade for deres aflastningsfamilie, men det kunne de også være
blevet hvis de havde en "reservebedste" uden om kommunen.

/se

---

"sille" <sth77@blabla.dk> skrev i en meddelelse
news:RLdNa.19593$GK.149@news2.bredband.com...
>
> Hvad sker der så? Jo, børnene kommer til psykologisk vurdering og
> revurdering hvert halve år. Alle instanser bliver taget i brug med henblik
> på, om børnene "lider skade" af moderens "svigt". Det er (og var) 3 meget
> velfungerende unger, hvis mor blot havde for meget om ørerne.

Tusind tak for dit synspunkt - det er nemlig meget vigtigt for mig, at min
datter ikke gøres til en "sag"...

---

"Girlie" <girlie@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f0573b3$0$13231$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...

> Tusind tak for dit synspunkt - det er nemlig meget vigtigt for mig, at
min
> datter ikke gøres til en "sag"...

Det bliver både du og din datter, hvis det offentlige skal hjælpe dig.

Mvh. Lisbeth

---

"Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f057b6d$0$912$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> "Girlie" <girlie@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:3f0573b3$0$13231$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
> > Tusind tak for dit synspunkt - det er nemlig meget vigtigt for mig, at
> min
> > datter ikke gøres til en "sag"...
>
> Det bliver både du og din datter, hvis det offentlige skal hjælpe dig.
>
> Mvh. Lisbeth

Og så ved jeg, at det ikke er den vej jeg skal gå..

---

Hej Girlie

Hvem har bildt dig ind, at du har et luksusproblem???

Jeg har selv en efterfødselsdepression. Jeg har godt nok min kæreste, som
har været en KÆMPE hjælp. Men derfor har vi da haft brug for, at vores
forældre har taget Kristian indimellem, så vi har kunnet få overskud til at
klare skærerne. At have en depression er faktisk meget hårdt for hele
familien. Jeg tror da bestemt ikke, at min kæreste synes, at det har været
sjovt at se mig sidde og græde fra morgen til aften i flere måneder.

Så jeg mener helt klart, at du har ret til at få hjælp - ikke mindst for dit
barns skyld. Jeg kan ikke lige huske, om du har skrevet, hvor gammel dit
barn er. Men jeg ville nok tage kontakt til sundhedsplejerskerne i din
kommune. Her i Aalborg har vi noget, der hedder det tværfaglige team, som
kan hjælpe med bl.a. den slags problemer, eller i hvert fald fortælle dig
hvor og hvordan, du kan få det løst.

Noget helt andet er, at ALLE indimellem har brug for en pause fra deres
børn. Vi er jo kun mennesker. Og ja, nu bliver jeg sikkert slagtet....men
folk der siger, at de aldrig har været bare en lille smule trætte af deres
børn og ønsket bare en lille pause, de lyver!!! Er selv i familie med nogen
af slagsen. Indimellem (ofte) ligner specielt moderen noget, som katten ikke
engang vil slæbe med ind, "men nej da, jeg får da aldrig for meget af mine
børn".

Hilsen Rikke.


"Girlie" <girlie@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f05946b$0$13239$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
> "Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:3f057b6d$0$912$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> > "Girlie" <girlie@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> > news:3f0573b3$0$13231$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> >
> > > Tusind tak for dit synspunkt - det er nemlig meget vigtigt for mig,
at
> > min
> > > datter ikke gøres til en "sag"...
> >
> > Det bliver både du og din datter, hvis det offentlige skal hjælpe dig.
> >
> > Mvh. Lisbeth
>
> Og så ved jeg, at det ikke er den vej jeg skal gå..
>
>
>

---

"Rikke & Brian" <brauner@mail1.stofanet.dk-REMOVE.THIS> skrev i en
meddelelse news:3f069478$0$904$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Hej Girlie
>
> Hvem har bildt dig ind, at du har et luksusproblem???
>
> Jeg har selv en efterfødselsdepression. Jeg har godt nok min kæreste, som
> har været en KÆMPE hjælp. Men derfor har vi da haft brug for, at vores
> forældre har taget Kristian indimellem, så vi har kunnet få overskud til
at
> klare skærerne. At have en depression er faktisk meget hårdt for hele
> familien. Jeg tror da bestemt ikke, at min kæreste synes, at det har været
> sjovt at se mig sidde og græde fra morgen til aften i flere måneder.
>
> Så jeg mener helt klart, at du har ret til at få hjælp - ikke mindst for
dit
> barns skyld. Jeg kan ikke lige huske, om du har skrevet, hvor gammel dit
> barn er. Men jeg ville nok tage kontakt til sundhedsplejerskerne i din
> kommune. Her i Aalborg har vi noget, der hedder det tværfaglige team, som
> kan hjælpe med bl.a. den slags problemer, eller i hvert fald fortælle dig
> hvor og hvordan, du kan få det løst.
>
> Noget helt andet er, at ALLE indimellem har brug for en pause fra deres
> børn. Vi er jo kun mennesker. Og ja, nu bliver jeg sikkert slagtet....men
> folk der siger, at de aldrig har været bare en lille smule trætte af deres
> børn og ønsket bare en lille pause, de lyver!!! Er selv i familie med
nogen
> af slagsen. Indimellem (ofte) ligner specielt moderen noget, som katten
ikke
> engang vil slæbe med ind, "men nej da, jeg får da aldrig for meget af mine
> børn".
>
> Hilsen Rikke.
>
Hvor rigtig alt det du siger der og i øvrigt de som siger at de aldrig kan
få nok af deres børn, de lyver nok lidt, ellers har de faktisk også den
fornødne hjælp men kan ikke se det.

---

"Zarh" skrev d. 05-07-03 12:19 dette indlæg :
> Hvor rigtig alt det du siger der og i øvrigt de som siger at de aldrig
kan
> få nok af deres børn, de lyver nok lidt, ellers har de faktisk også
den
> fornødne hjælp men kan ikke se det.
>
>
Det vil jeg godt give dig ret i...
Dem der har den fornødne hjælp, kan nok slet ikke se hvor vigtig den er
og hvor meget den betyder...
Men prøv at lade dem leve bare 1-2 mdr. uden den hjælp. og så skal i
bare se hvor de hyler...
Så finder de pludselg ud af hvor meget det betød og hvor stor en hjælp
det faktisk var...

Det er noget af det vigtigste for at få det til at fungere
tilfredstillende....
Det netværk der hjælper og støtter, og det er bare ikke alle der har
det...
Og hvorfor skal de så ikke kunne få hjælp??

Der har jo så også været nogle gode foreslag til den hjælp i denne
tråd...
Men mange gange kan det være svært, at se sig ud af det, og så er det
ikke bare lige at gribe tlf. og ringe til der hvor man nu evt. kunne få
lidt hjælp...

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"

---

"Girlie" <girlie@hotmail.com> skrev i en meddelelse

- desuden er jeg i behandling for depression...Anyways -
> I behøver ikke at fortælle mig, at det er luksusproblemer og at jeg da
bare
> skal tage mig sammen, og at det er for dårligt, at jeg ikke kan tage mig
af
> det barn, jeg selv har valgt at få.

Du skriver, du er i behandling for en depression.
Hvem har givet dig den diagnose?
Og er det en "rigtig" depression, eller er det "bare" sådan almindelig
nedtrykthed over en hverdag, du ikke rigtigt magter?
Det har faktisk ret stor betydning for, hvordan aflastningen bør håndteres.

Hvis du HAR en alvorlig depression, kan det være mere end svært for dig at
klare din opgave som forældre - og så ER dit barn i en risikozone. Der er
ikke meget samspil og kommunikation i en mor, der vender ansigtet ind mod
væggen og græder hele og halve dage.
Hvis det er tilfældet, mener jeg, barnet har brug for en aflastning, der
"altid" er der. Hvis det kan findes i familien eller blandt venner, er det
fint - men det er en krævende forpligtelse, man tager på sig - ikke kun
noget, man gør når man tilfældigvis har tid. Så det vil ofte blive en betalt
kommunal aflastning.
Men jeg mener bestemt også, at de ressourcer, der er i dit netværk af venner
og familie, skal inddrages.
Hvis det er det her, det handler om, ER du ikke i stand til at tage dig
sammen, før depressionen letter.

Hvis det derimod handler om, at du har svært ved at overskue hverdagens
rutiner og pligter (og det gør dig nedtrykt),er det jo sådan set ikke dit
barn, der har brug for aflastning, men dig selv, der har brug for støtte til
at få hverdagen til at fungere.
Ellers kan barnet jo sendes ud af huset i al evighed, men din hverdag kommer
ikke til at fungere af den grund.
Igen: tænk naboer, venner, familie ind - og slår det ikke til: Henvend dig
til socialforvaltningen og foreslå en hjemme-hos'er, evt. for en kort
periode.
Hvis det er det her, det handler om, KAN det være en hjælp for dig selv at
tage dig sammen - selv om det kan være svært

> Men hvordan kan "alm børn" så alligevel komme til aflastning???

Det kan de normalt heller ikke.
Det offentlige træder først til, når "nogen" har gjort opmærksom på, at
forældrene ikke magter opgaven.
Og nogen gange skal det siges MEGET tydeligt.

Hilsen Inger

---

"Inger Pedersen" <inger@pedersen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:be6dqv$682$1@sunsite.dk...

> Du skriver, du er i behandling for en depression.
> Hvem har givet dig den diagnose?

Det har min læge. Efter at have ligget under dynen i et par måneder.
Jeg er nu i medicinsk behandling, men ting tager tid og jeg er ikke 1005
ovenpå. Jeg er meget meget meget træt hele tiden og sover meget, og har ikke
overskud og energi til at være den aktive og nærværende mor i en grad, så
jeg selv føler mig tilstrækkelig.
Og så er der vasketøj og opvask, der når loftet...
Min datter har accepteret at mor trænger til at sove...men det er jo synd
for hende...

Jeg ved godt at problemet ikke ligger i, at jeg har hende, og løsningen er
jo ikke at få hende ud af huset. Vil bare gerne være bedre til at håndtere
livet med hende. Det lysner i øst, men Gud i himlen, hvor er jeg bare
brugt...

---

"Girlie" <girlie@hotmail.com> skrev i en meddelelse

> Det har min læge. Efter at have ligget under dynen i et par måneder.
> Jeg er nu i medicinsk behandling, men ting tager tid

Det er lige præcis det, jeg mener.
Kunne du ikke alliere dig med din læge for at gøre din sagsbehandler
begribeligt, at din datter SGU har brug for en forudsigelig, nærværende,
empatisk og engageret voksen, der kan give omsorg. Det er sammen med sådan
nogle (forældre eller andre) børn trives og udvikler sig.
Det kan du ikke selv magte at være lige nu, og derfor har din datter et
"særligt behov" i lovens forstand. Her skal kommunen træde til, da din
datter på grund af din depression er i risikozonen.

Hvordan har I klaret dagligdagen, mens du har ligget under dynes i to
måneder?
Hvor gammel er hun?
Det undrer mig meget, hvis din datter ikke har været påvirket imens - har
hun ikke (ud fra din beskrivelse) været uden en nærværende og glad mor i
mindst 2 måneder?
Hvor har de ansvarlige voksne i hendes pasningsordning
(vuggestue/børnehave/SFO?) været i det stykke?

>>Denne tråd handler derimod om, at kommune-damen fortalte mig, at
aflastning
ifølge service-loven UDELUKKENDE gives til forældre, hvis børn har
vanskeligheder af den ene eller den anden art.

Ja, alle foranstaltninger er reserveret til børn, der har behov for særlig
støtte.
Men er din datters opvækstvilkår lige nu ikke også sådan, at hun har det?
Har "kommune-damen" forstået, at du har en depression? Og at du IKKE bare
lige kan tage dig sammen?

MEN hun kunne jo prøve med "Vejledning om forebyggende sundhedsordninger".
Iflg. denne skal indsatsen sættes ind forebyggende og i tide OG i samarbejde
med barnets forældre.
Og egentlig er jeg et stykke hen ad vejen enig med hende:
Jeg tror ikke (ud fra din egen beskrivelse), din datter har forfærdelig
meget brug for at komme i aflasning, men at hun (alt efter alder) har
forfærdelig meget brug for én. der kan klare det, du plejer at kunne magte i
forhold til glæde og følelser og nærvær.
Og jeg er helt sikker på, at det er vigtigt for dig, at du trygt kan stole
på, at din datter kan få det hos en anden.
Er det rigtigt?

Egentlig hører jeg dig sige: "Jeg ved godt, at jeg ikke magter det, min
datter har brug for, lige nu. Vil I godt tage over i en periode, så jeg kan
stole på, hun har det godt, til jeg kommer ovenpå igen?"
Er det rigtigt hørt?
Og din "kommunedame" må i så fald lide af en ret selektiv hørelse.
Hvis du ikke selv orker at gøre hende begribeligt, at det er alvor det her,
så få en anden til det, evt. din læge.

God bedring!
Hilsen Inger

---

Hejsa..

Jeg kan godt forstå at du har brug for luft ,for det har alle.

Mine bud er :

reservebedste
voksnevenner

Bare fordi man har brug for aflastning ,behøver man ikke være dum eller ikke
tænke på sine børn. Tværdigmod.... Hvis man er presset op imod muren og får
lidt aflastning ,får man da mere energi i hverdagen og virkelig mere lyst
til børnene. Forstå nu ikke at man ikke har lyst til sine børn ,men overskud
og energi er kilden til en god hverdag for sin familie.

Bente

---

"Girlie" <girlie@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f03dff5$0$13159$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
> Denne tråd handler derimod om, at kommune-damen fortalte mig, at
aflastning
> ifølge service-loven UDELUKKENDE gives til forældre, hvis børn har
> vanskeligheder af den ene eller den anden art.
>
> Men hvordan kan "alm børn" så alligevel komme til aflastning???

Har du overvejet at tage et initiativ og eksempelvis ansætte en babysitter
uden at ligge kommunen til last?

---

"Har du overvejet at tage et initiativ og eksempelvis ansætte en babysitter
> uden at ligge kommunen til last?"

Når man har en depression, kan selv de mest dagligdags ting være svære at
overskue, bare at komme op om morgenen og komme i bad kan virke som en helt
umulig opgave. Ting som man slet ikke tænker over kan være et problem, når
man har det godt.

Så det at tage initiativ til at ansætte en babysitter vil være nærmest
uoverkommeligt uden hjælp fra andre. Da jeg havde det allerværst, var det en
kæmpe overvindelse bare at ringe til min mor. Og hende ved jeg er der ALTID.
Så at skulle tage kontakt til en komplet fremmed - ja, det giver vist sig
selv.

Og forøvrigt, hvad har man ellers en sagsbehandler til, hvis det ikke er
til sådanne problemer ?!

Hilsen Rikke.

"Svend Pedersen" <sv.pedersen@FJERN.DETTE.mail.tele.dk> skrev i en
meddelelse news:3f090bd4$0$5173$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> "Girlie" <girlie@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:3f03dff5$0$13159$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> >
> > Denne tråd handler derimod om, at kommune-damen fortalte mig, at
> aflastning
> > ifølge service-loven UDELUKKENDE gives til forældre, hvis børn har
> > vanskeligheder af den ene eller den anden art.
> >
> > Men hvordan kan "alm børn" så alligevel komme til aflastning???
>
> Har du overvejet at tage et initiativ og eksempelvis ansætte en babysitter
> uden at ligge kommunen til last?
>
>

---

In an article of 7 Jul 2003 Rikke & Brian wrote:

> Når man har en depression, kan selv de mest dagligdags ting være svære at
> overskue, bare at komme op om morgenen og komme i bad kan virke som en helt
> umulig opgave. Ting som man slet ikke tænker over kan være et problem, når
> man har det godt.
>
> Så det at tage initiativ til at ansætte en babysitter vil være nærmest
> uoverkommeligt uden hjælp fra andre. Da jeg havde det allerværst, var det en
> kæmpe overvindelse bare at ringe til min mor. Og hende ved jeg er der ALTID.
> Så at skulle tage kontakt til en komplet fremmed - ja, det giver vist sig
> selv.
>
> Og forøvrigt, hvad har man ellers en sagsbehandler til, hvis det ikke er
> til sådanne problemer ?!

Er det da nemmere at gå op til en komplet fremmed sagsbehandler end at
kontakte en komplet fremmed babysitter? Medmindre man altså allerede er
en sag hos det offentlige og derfor kender sagsbehandleren.

--
Uffe Holst

---

"Uffe Holst" <uffe@eremitage.dk> skrev i en meddelelse
news:R3.L3.IQ2EBzf3nob4Hwc.NR@eremitage.dk...
>
> In an article of 7 Jul 2003 Rikke & Brian wrote:
>
> > Når man har en depression, kan selv de mest dagligdags ting være svære
at
> > overskue, bare at komme op om morgenen og komme i bad kan virke som en
helt
> > umulig opgave. Ting som man slet ikke tænker over kan være et problem,
når
> > man har det godt.
> >
> > Så det at tage initiativ til at ansætte en babysitter vil være nærmest
> > uoverkommeligt uden hjælp fra andre. Da jeg havde det allerværst, var
det en
> > kæmpe overvindelse bare at ringe til min mor. Og hende ved jeg er der
ALTID.
> > Så at skulle tage kontakt til en komplet fremmed - ja, det giver vist
sig
> > selv.
> >
> > Og forøvrigt, hvad har man ellers en sagsbehandler til, hvis det ikke
er
> > til sådanne problemer ?!
>
> Er det da nemmere at gå op til en komplet fremmed sagsbehandler end at
> kontakte en komplet fremmed babysitter? Medmindre man altså allerede er
> en sag hos det offentlige og derfor kender sagsbehandleren.
>
> --
> Uffe Holst


Det er måske ikke nemmere, men det er ikke bare sådan lige at finde en
babysitter, man skal måske tale med mange før den rette viser sig. En
sagsbehandler er da en langt bedre ide også hvis der er mere til grund end
det "bare" lige at få passet sit barn. Helt rigtig er det meget svært at
tage sig sammen til overhovedet at kontakte nogen. Altså den med intet nyt
er godt nyt, passer ikke altid. Kontakt til andre kan være langt nemmere når
man er i godt humør og tingene bare kører for en, end modsat.

---

"Girlie" <girlie@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f03dff5$0$13159$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Jeg har efterhånden hørt om en del enlige forældre, uden tilknytning til
> faderen, der har fået bevilliget en aflastningsfamilie. Disse mødre havde
> helt normalt fungerende børn, men havde brug for aflastning pga. manglende
> overskud...
> Nu er min situation den samme - enlig mor, faderen - som jeg er skilt
fra -
> bor i udlandet, og ser ikke sin datter, dvs. han er helt ude af billedet.
> Jeg har lidt svært ved at overskue det ind i mellem og længes sådan efter
et
> par dage, hvor jeg kan få genfyldt mine ressourcer, da det er meget hårdt
at
> være PÅ hele tiden - desuden er jeg i behandling for
depression...Anyways -
> I behøver ikke at fortælle mig, at det er luksusproblemer og at jeg da
bare
> skal tage mig sammen, og at det er for dårligt, at jeg ikke kan tage mig
af
> det barn, jeg selv har valgt at få.
>
> Denne tråd handler derimod om, at kommune-damen fortalte mig, at
aflastning
> ifølge service-loven UDELUKKENDE gives til forældre, hvis børn har
> vanskeligheder af den ene eller den anden art.
>
> Men hvordan kan "alm børn" så alligevel komme til aflastning???
>
Hej Mor!
Jeg er også alenemor, med uden hjælp fra min datters far - som ligeledes bor
i udlandet! Jeg har læst i de sidste 5 år - og ja .. det er sgu hårdt at
være sig selv ..
og mor på samme tid! Jeg har dog gjort meget brug af mit netværk -
da jeg simpelthen er nødt til at "være mig selv" .- for også at kunne være
mor!
Så dem som siger det er et luksusproblem .. vend det døve øre til, da jeg
tit
oplever at menneskers indlevelsesevne er lig nul.. FØR de selv har oplevet
det på egen krop! Det kan sammenlignes på denne måde.... en kvinde som
vejer 5 kg for meget, kan have den nøjagtige samme negative følelse
omkring sin "overvægt" som en som vejer 20 kg for meget!!! Med det
mener jeg, at vi alle har vores liv med de forskellige forudsætninger dertil
...
og man gør sit bedste! I dit tilfælde er det at bede om hjælp - hvilket JEG
anser som utrolig stærkt! At bede om hjælp... er IKKE en svaghed!

Tværdimod.

Du skriver, "Jeg har efterhånden hørt om en del enlige forældre, uden
tilknytning til
faderen, der har fået bevilliget en aflastningsfamilie. Disse mødre havde
helt normalt
fungerende børn, men havde brug for aflastning pga. manglende overskud..."
ARhh..
Måske er ungerne ikke sååå velfungerende som man først vil antage! Der er
mange
ting som spiller ind her!

Ang. aflastningsfamilier og "normale" børn.. tja .. det koster en del på
samfundsplan - og i dagens Danmark findes der mange små grumme børneskæbner
som man måske vil mene, har større behov for en aflastning end din
datter....
og du henviser til at dit barn er normalt fungerende.. så er det jo så
nemt!
men så må du tage en samtale med din sagsbehandler endnu en gang
- eventuelt tage en bisidder med som har kendskab til din depression
og som kender til dine "forhold" som mor ... ja med andre ord;
Du skal bruge ordet: Forebyggelse, overfor din sagsbehandler!

Du skriver ikke meget om din datters alder m.m. så det er svært at give
svar på HVORDAN du kan "tackle" din sagsbehandler - og igen ..
det kommer så sandelig også an på, i HVILKEN kommune du bor!!!

Håber du kan bruge liiiidt af min "mening" ...
Anne

(ps Jeg er uddannet socialrådgiver, så spørg løs?)
>
>