>"Vidal" wrote:
>>"Bo Warming" wrote
>
> > Igår var han i radioen og han lød som om han ikke vil tage alle ord helt
> > bogstaverligt men at han ikke benægter den åndelige gud, vi har
diskuteret
>
> He, he, ja det er fantastisk så hurtigt man
> kan finde troen, når det gælder.
>
> Venlig hilsen
>
> Villy Dalsgaard
tja... det er da vist det der er ved at ske, hvis han pludselig ikke længere
fornægter Gud
Hvor om alting er, så fatter jeg ikke at manden vil være
præst, hvis han ikke tror alligevel. Det må da være halvsvært at finde stof
til prædikerne. På den anden side bakker menighedsrådet ham heftigt op og
talte om at lave en frikirke med Thorkild. Det synes jeg er underligt, for
hvorfor kalde det en kirke - en kirke for hvem - hvorfor ikke bare et
forsamlingshus, hvor Thorkild så kan tale om det han ikke tror på, frem for
at pakke det ind i indviklede forklaringer, som han gjorde i efter Deadline
(DR2). Det var umuligt at forstå hvad manden sagde da han ikke ville tale
ligeud af posen (han kunne blive en god politiker
Men det er altså en underlig tilgang til præsteembedet nogle præster har.
Eks. så jeg for nogle år siden et program om en yngre kvinde, der læste
teologi fordi hun gerne ville være præst. På journalistens spørgsmål som lød
noget i retning af: "Skal man så (altså for at blive/være præst, red.) tro
på Gud"? - svarede den unge teologstuderende frejdigt og med et stort smil,
lettet: "Ork nej da" (med et udtryk der fortalte at hun var flov over at
bekende noget med tro på Gud). Det er en kedelig udvikling, men jeg synes at
flere og flere præster et eller andet sted giver udtryk for manglende tro
på, at det de står for i deres embede også er noget de står for rent
personligt. Jeg mener ikke det kan skilles ad. Hvis en præst ikke "tror på
Gud i privaten", men tror på Gud medens han er på arbejde, synes jeg det er
en forkvaklet holdning og indstilling, der automatisk burde få
alarmklokkerne til at ringe. Selv om jeg er medlem af folkekirken er jeg
meget selektiv ift., hvilke præster jeg eks. vil betro mig til, når det
gælder åndelige spørgsmål. Kedeligt, at det er sådan.
mvh
Nielsen I