/ Forside / Interesser / Helbred / Slankekure / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Slankekure
#NavnPoint
henningbo.. 2235
ans 1415
vaxen 1300
dova 889
miritdk 860
disken 790
Mordex 720
Nordsted1 649
Jernladyen 626
10  briani 560
Atkins og low-carb - nybegynder!
Fra : Steen F.


Dato : 28-06-03 16:50

Hejsa i gruppen.

Jeg har læst lidt tilbage i gruppen og set at der er meget snak om Atkins og
noget der kaldes low-carb.
Findes der en dansk introduktionsside om disse emner, hvor nybegyndere kan
starte? Jeg er lettere forvirret omkring hele konceptet...

Hilsen Steen



 
 
sune vuorela (28-06-2003)
Kommentar
Fra : sune vuorela


Dato : 28-06-03 20:33

En der kalder sig "Steen F." <steen.koldingNOSPAM@NOSPAMstofanet.dk>
skrev:


>Findes der en dansk introduktionsside om disse emner, hvor nybegyndere kan
>starte?

ikke rigtig - men der er fornylig udgivet et par bøger, der er nogle
danske tilnærmelser til atkins:

omegametoden - skrevet af Niels Ehlers - www.omegametoden.dk
Lækker mad uden kulhydrater - Inger Hvidtfeldt og Benny Pedersen

men af internetsider er der kun på engelsk. f.eks.
www.atkinscenter.com - samt selvfølgelig bogen atkins new diet
revolution.

Derudover er der nyhedsgruppen alt.support.diet.low-carb


>Jeg er lettere forvirret omkring hele konceptet...

Det er det også i begyndelsen, da det bygger på præcis det modsatte af
hvad man har lært gennem de sidste mange år på sundhedsfronten.

Venlig hilsen

Sune

Steen F. (29-06-2003)
Kommentar
Fra : Steen F.


Dato : 29-06-03 23:36

"sune vuorela" <nospam@vuorela.dk> skrev i en meddelelse
news:q5rrfvcqj29r93kslcodn82c28rcq8su7c@4ax.com...
[...]
> omegametoden - skrevet af Niels Ehlers - www.omegametoden.dk

Ser spændende ud! Rart at det er på dansk. Jeg takker for oplysningerne og
links'ene.
Niels Ehlers skriver, at han selv har udviklet Omegakuren på baggrund af
andre lignende koncepter. Mit korte spørgsmål lyder: Er man bedst tjent med
at læse Atikins New Diet Rev.-bogen eller er Ehlers' bog ligeså
anbefalelsesværdig?

Hilsen Steen



sune vuorela (30-06-2003)
Kommentar
Fra : sune vuorela


Dato : 30-06-03 05:11

En der kalder sig "Steen F." <steen.koldingNOSPAM@NOSPAMstofanet.dk>
skrev:

>Ser spændende ud! Rart at det er på dansk. Jeg takker for oplysningerne og
>links'ene.
>Niels Ehlers skriver, at han selv har udviklet Omegakuren på baggrund af
>andre lignende koncepter. Mit korte spørgsmål lyder: Er man bedst tjent med
>at læse Atikins New Diet Rev.-bogen eller er Ehlers' bog ligeså
>anbefalelsesværdig?

Jeg har ikke læst omegametoden - så det ved jeg ikke, men efter hvad
jeg kan forstå på mine forældre, så minder den om atkins på mange
måder. Atkins snakker dog om at man har en peronlig grænse for max
kulhydrater, som man kan finde - Niels Ehlers bruger en fast grænse på
25 gram/dag

--
Sune

Steen F. (01-07-2003)
Kommentar
Fra : Steen F.


Dato : 01-07-03 11:40

"sune vuorela" <nospam@vuorela.dk> skrev i en meddelelse
news:dvdvfvs1et0sc93qul8mlt1sas0km2otlc@4ax.com...
> Jeg har ikke læst omegametoden - så det ved jeg ikke, men efter hvad
> jeg kan forstå på mine forældre, så minder den om atkins på mange
> måder. Atkins snakker dog om at man har en peronlig grænse for max
> kulhydrater, som man kan finde - Niels Ehlers bruger en fast grænse på
> 25 gram/dag

Taber folk sig generelt på disse lav-kulhydrat-diæter? Eller hvor stor er
succesraten (fx. herinde i gruppen)?
Jeg får pt. noget appetitnedsættende og forbrændingsforøgende medicin, men
har kun et vægttab på op til ½ kg om ugen - dertil kommer diverse
bivirkninger ved præparatet. Jeg er mere hooked på at skifte til en naturlig
metode for vægttab, sålænge det er bevist at det virker (fx. low carb?).

Hilsen Steen



Lisbeth Jacobsen (01-07-2003)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 01-07-03 17:04

"Steen F." <steen.koldingNOSPAM@NOSPAMstofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3f0164fa$0$15283$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...

> Taber folk sig generelt på disse lav-kulhydrat-diæter? Eller hvor stor er
> succesraten (fx. herinde i gruppen)?

Prøv engang at følge med i debatten på alt.support.diet.low-carb
- så får du succes-historier om folk, der har tabt sig meget og som jubler
over lowcarb-princippet.

Men der er også massevis af beretninger fra fortvivlede mennesker, der ikke
taber sig. Folk, der ikke er i stand til at holde sig til kuren og begynder
forfra igen og igen. Folk, der taber sig meget i begyndelsen (at tømme sine
kulhydrater er nemlig også lig med et stort væsketab!) - men som derefter
oplever stilstand eller beskedent vægttab. O.s.v.

Præcis som med andre kure....

For mig at se ligner begejstringen for lowcarb i høj grad den begejstring
man kan opleve, når børn får lov til at gøre det, der ellers er forbud mod.
Altså slet og ret jubel over at måtte spise fedt, som de ellers har troet de
skulle nærmest undgå og bandlyse.

Der er masser af henvendelser i gruppen fra folk, der ikke oplever den
succes, som atkins og andre lowcarb-tilhængere lover. Jeg har tillige
bemærket adskillige brugere af alt.support.diet.low-carb bekræfte, hvad der
ellers ikke snakkes højt om - at man bestemt IKKE kan spise ubegrænset eller
det, der bare ligner, bare man holder sig fra kulhydrater og spiser masser
af fedt. Selv da skal man passe på med kalorierne.

Og så en lille kuriøsitet... eller er det?
Folk på lowcarb fiser mindre end os andre. *G*
Til gengæld døjer mange på lowcarb med forstoppelse, der kan vare både dage
og uger.

Men kig selv ind og døm selv!

Mvh. Lisbeth






Anette (01-07-2003)
Kommentar
Fra : Anette


Dato : 01-07-03 20:37

"Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com> >
> > Taber folk sig generelt på disse lav-kulhydrat-diæter? Eller hvor stor
er
> > succesraten (fx. herinde i gruppen)?
>
> Prøv engang at følge med i debatten på alt.support.diet.low-carb
> - så får du succes-historier om folk, der har tabt sig meget og som jubler
> over lowcarb-princippet.
>>
> For mig at se ligner begejstringen for lowcarb i høj grad den begejstring
> man kan opleve, når børn får lov til at gøre det, der ellers er forbud
mod.
> Altså slet og ret jubel over at måtte spise fedt, som de ellers har troet
de
> skulle nærmest undgå og bandlyse.

Begejstringen ligger også for manges vedkommende i at man efter endeløse
forsøg med fedtfattige planer, faktisk finder noget der VIRKER. For ikke at
tale om det energi"boost" der for mange følger med.

Anette (30 kg lettere takket være L-C)



Rene' Hjorth (01-07-2003)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 01-07-03 20:46

[Lisbeth Jacobsen | Tue, 1 Jul 2003 18:04:22 +0200]

>For mig at se ligner begejstringen for lowcarb i høj grad den begejstring
>man kan opleve, når børn får lov til at gøre det, der ellers er forbud mod.

Lad mig starte med at give dig lidt ret; selvfølgelig er det skønt at
sidde med en middag som mange andre på en slankekur ville opfatte som
den ultimative synd.

Men langt den største og tilbagevendende jubel, er den jubel folk føler
over at de for en gangs skyld har fundet en kur de kan holde OG som
virker ganske effektivt.

>Der er masser af henvendelser i gruppen fra folk, der ikke oplever den
>succes, som atkins og andre lowcarb-tilhængere lover.

Naturligvis; som du selv sige - præcis som i andre kure.

>Og så en lille kuriøsitet... eller er det?
>Folk på lowcarb fiser mindre end os andre. *G*

Ikke nødvendigvis - mange folk (dem der ikke holder kuren ganske
ordentligt) på lowcarb spiser lidt for mange ting med sukkeralkoholer -
og DET kan give en seriøs mængde tarmgas!

>Til gengæld døjer mange på lowcarb med forstoppelse, der kan vare både dage
>og uger.

Nej, det er altså ikke helt rigtigt. Der er afgjort nogle der aldrig har
sat sig ned og forstået begrebet ordentligt, og pludselig bare "spiser
løs".

Alle ordentlige lowcarb dieter anbefaler at man får massere af
grøntsagsfibrer og massere af vand - bl.a. for at undgå forstoppelse.

Men mange læser blot bagsiden af en bog der bl.a. lover at man kan spise
stegt kød til aftensmad og æg&bacon til morgenmad ... og pludselig lever
de ikke af andet... for dumt :(


Best regards,
Rene' (Denmark)
www.rene.hjorth.com & www.lowcarb.dk

Lisbeth Jacobsen (01-07-2003)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 01-07-03 21:44

"Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
news:pmo3gvs8ml9f2ntkispbvng6use6kso1k1@4ax.com...

> Lad mig starte med at give dig lidt ret; selvfølgelig er det
> skønt at sidde med en middag som mange andre på en
> slankekur ville opfatte som den ultimative synd.

Den er lidt barnlig ikke *G*

Specielt fordi den hænger nøje sammen med, at folk er uvidende om, hvor få
kalorier du reelt sidder og spiser, når du guffer en lowcarb-ret i dig.

Lav en lowcarb-tallerken og en high-carb-tallerken. De færreste vil kunne
vurdere kalorieindholdet i dem! Jeg vil faktisk tro, at de fleste vil tage
grundigt fejl.

De fleste vil kigge på fedtindholdet og himle..... Folk tror jo generelt, at
fedt er mere fedende end andre kalorier. Så det er ret nemt at gøre folk
målløse, hvis du sidder med en lowcarb-middag og siger, at du er på
slankekur.

> Men langt den største og tilbagevendende jubel, er den jubel folk
> føler over at de for en gangs skyld har fundet en kur de kan holde
> OG som virker ganske effektivt.

Jamen klart... folk jubler uanset kurens navn,. Hvis de taber sig.

Men det er altså ikke kun jubel, du ser i alt.support.diet.low-carb.
Der er masser af frustrationer og problemer.

> Nej, det er altså ikke helt rigtigt. Der er afgjort nogle der aldrig
> har sat sig ned og forstået begrebet ordentligt, og pludselig bare
> "spiser løs".

Igen må jeg henvise til alt.support.diet.low-carb, hvor selv begejstrede og
succesfulde low-carb'ere med vægttab bekræfter, at forstoppelse er velkendt.
Det er derfra jeg har oplysningen.

> Alle ordentlige lowcarb dieter anbefaler at man får massere
> af grøntsagsfibrer og massere af vand - bl.a. for at undgå
> forstoppelse.

Hvordan kan man få masser af plantefibre, hvis man skal nøjes med 20 gram
kulhydrat om dagen? Kan du fortælle mig hvordan det er muligt?

Jeg vil MEGET gerne se en dagsmenu, der giver masser af fibre, men kun 20
gram kulhydrat.

Masser af vand..... det skal man have, hvis man får masser af fiber! Ellers
får man forstoppelse af for meget fiber. Den fare er der afgjort ikke på en
lowcarb-kur - at få for mange plantefibre.

Forslaget om masser af vand hjælper ikke på en forstoppelse, der skyldes FOR
FÅ plantefibre.

Var der i øvrigt nogen, der så indslaget forleden i nyhederne om det
tiltagende problem med, at mange drikker alt for meget vand!?

Mvh. Lisbeth





Rene' Hjorth (02-07-2003)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 02-07-03 21:21

[Lisbeth Jacobsen | Tue, 1 Jul 2003 22:44:08 +0200]

>> Lad mig starte med at give dig lidt ret; selvfølgelig er det
>> skønt at sidde med en middag som mange andre på en
>> slankekur ville opfatte som den ultimative synd.
>Den er lidt barnlig ikke *G*

Mere end 'lidt' :) Men ja, det er den barnlige glæde over at man efter
så mange år har fundet noget der er syndigt godt OG som man kan tabe sig
ved :)

>Specielt fordi den hænger nøje sammen med, at folk er uvidende om, hvor få
>kalorier du reelt sidder og spiser, når du guffer en lowcarb-ret i dig.

Du tager fejl; der er afgjort flere kalorier i den ret jeg typisk sidder
og spiser på lowcarb end den jeg typiske ville spise hvis jeg var på en
kaloriereduceret kur.

>Lav en lowcarb-tallerken og en high-carb-tallerken. De færreste vil kunne
>vurdere kalorieindholdet i dem! Jeg vil faktisk tro, at de fleste vil tage
>grundigt fejl.

Måske - det er ikke til at vide; men når jeg laver mad ser det faktisk
med massere af fedtstoffer (primært god oliven-, macadamia- og rapsolie)
- og mine kager indholder en masse knuste mandler o.l.

>De fleste vil kigge på fedtindholdet og himle..... Folk tror jo generelt, at
>fedt er mere fedende end andre kalorier.

Ja, og det er jo ganske forkert - men det forandrer ikke det faktum at
100 g, fedt indeholder dobbelt så mange kalorier end 100 g. sukker.

Igen, én af grundende til at jeg mener at kalorier ikke kan bruges som
en ordentlig måleenhed for hvor meget energi kroppen får af et måltid.

>Jamen klart... folk jubler uanset kurens navn,. Hvis de taber sig.

Jeps, det er ganske korrekt. Og heldigvis for det; jeg under alle de
har fundet en kur der virker for dem, at tabe sig og nyde deres vægttab!

>Men det er altså ikke kun jubel, du ser i alt.support.diet.low-carb.
>Der er masser af frustrationer og problemer.

Jada, indrømmet - der er naturligvis folk der har svært ved at holde
kuren, der er folk der ikke synes at den virker godt nok, og der er folk
der har svært ved at finde ud af hvad de ikke skal spise.

Godt man ikke er amerikaner; deres love og regler om varedeklarationer
er giver fødevareproducenten alskens muligheder for snyd.

>Hvordan kan man få masser af plantefibre, hvis man skal nøjes med 20 gram
>kulhydrat om dagen? Kan du fortælle mig hvordan det er muligt?

Gerne, igen, kostfribrer FRAREGNES mængden af kulhydrater man kan
indtage...

>Masser af vand..... det skal man have, hvis man får masser af fiber! Ellers
>får man forstoppelse af for meget fiber. Den fare er der afgjort ikke på en
>lowcarb-kur - at få for mange plantefibre.

Det kommer jo an på person til person, men nej - det er ikke så tit at
folk får for mange fibrer; men det er jo det der er typisk - hvis man må
spise nok lækkerrier til at blive mæt, spiser man kun så mange
grøntsager som man har lyst til.

Må man spise 20 gram kogt kød (sagen sat på spidsen) og skal få resten
af 'methedsfornemmelsen' fra fiberrige grøntsager, er det langt nemmere
at blive forstoppet :)

>Var der i øvrigt nogen, der så indslaget forleden i nyhederne om det
>tiltagende problem med, at mange drikker alt for meget vand!?

Næh? det så jeg faktisk slet ikke - det lyder spændende; fortæl gerne
mere?

Jeg ved jo godt at man hvis man drikker alt for meget vand kan udvaske
visse salte fra kroppen, og det derfor er en god idé at spise Seltin
istedet for salt hvad man taber meget væske, men heller ikke mere end
det?


Best regards,
Rene' (Denmark)
www.rene.hjorth.com & www.lowcarb.dk

Lisbeth Jacobsen (02-07-2003)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 02-07-03 23:35

"Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
news:ete6gv0q3bl82kvi85f6usd5acjgtksfdv@4ax.com...

> Du tager fejl; der er afgjort flere kalorier i den ret jeg typisk sidder
> og spiser på lowcarb end den jeg typiske ville spise hvis jeg var på en
> kaloriereduceret kur.

Det er muligt, at der er flere kalorier i DINE lowcarb-retter end i de
retter du vile spise på en kaloriereduceret kur. Men det siger jo ikke meget
om, hvor mange eller få kalorier man/du kan indtage, når man/du vil tabe
sig.

Mange har prøvet at bevæge sig omkring 9-1100 kcal om dagen uden at opleve
et mærkbart vægttab. Mærkeligt ikke.... for de samme kan siden opleve, at
1700-1800 kalorier om dagen kan føre til vægttab.

Det er langt fra usædvanligt at opleve, at en skrap kaloriefattig kur ikke
fører til vægttab. Forklaringen er, har jeg ladet mig fortælle, at kroppen
går i såkaldt starvation mode, hvis man spiser for lidt. Den reagerer med
andre ord som om der er hungersnød og skruer ned for blusset = læs
forbrændingen og energiforbruget.

Det skete eksempelvis med KZ-fanger. De tabte sig ikke nær så meget, som man
skulle forvente med de få kalorier mange af dem fik. Kroppen har åbenbart en
indbygget evne til at gå i dvale og spare på energien. Det siges endda, at
den - hvis der er "hungersnød" - æder af hjerne og muskler før den æder af
fedtdepoterne.

Har du været på en kalorie-reduceret kur, der ikke virkede ret godt, kan
starvation-teorien meget vel være forklaringen. Så der er ikke nødvendigvis
nogen hokus-pokus forbundet med, at du nu spise flere kalorier og alligevel
taber dig.

I øvrigt.... når man spiser masser af fedt bliver man mindre sulten og
indtager forunderligt nok færre kalorier.

Kulhydrater har det med at fremprovokere både sult og lækkersult. og kan
altså nemt ende med, at man spiser FLERE kalorier.

Fidusen ved lowcarb er blandt andet, at mange får styr på blodsukkeret og
ikke oplever den sult, der - kur eller ej - kan føre til pludselig raids i
køle- og køkkenskab. Men det rokker jo ikke ved, at det i sidste ende
handler om, hvad man indtager af kalorier.

Og tjekker man opskrifter til Lowcarbere er det også tydeligt, at det nok er
fedtrigt og fattigt på kulhydrater - men det er sørme også kalorielet. Omend
ikke nødvendigvis af den ekstreme art, der skaber starvation mode.

> Måske - det er ikke til at vide; men når jeg laver mad ser det faktisk
> med massere af fedtstoffer (primært god oliven-, macadamia- og rapsolie)
> - og mine kager indholder en masse knuste mandler o.l.

Og?

Skjult fedt eller skjult sukker ... det er i begge tilfælde kanonsvært for
urutinerede at vurdere kalorieindholdet. Selv for den rutinerede er det til
tider umuligt.

Faktisk vil jeg mene, at det ER umuligt at sige noget om ens kalorieforbrug
medmindre man taster hvert gram spist ind i et program, der kan beregne
madens indhold.

Jeg gør det i perioder. Og der er dage, hvor slutresultatet overrumpler mig
totalt. Og det kan både være højere og lavere, end jeg forventer. Både hvad
angår fedtindhold, kulhydrater, protein og kalorier ialt.

> Ja, og det er jo ganske forkert - men det forandrer ikke det faktum at
> 100 g, fedt indeholder dobbelt så mange kalorier end 100 g. sukker.

Er ikke med på, hvad du vil sige med det?
Du har ret.... men hvad er pointen?

> Igen, én af grundende til at jeg mener at kalorier ikke kan bruges som
> en ordentlig måleenhed for hvor meget energi kroppen får af et måltid.

Hvorfor kan kalorier ikke det?

> Jada, indrømmet - der er naturligvis folk der har svært ved at holde
> kuren, der er folk der ikke synes at den virker godt nok, og der er folk
> der har svært ved at finde ud af hvad de ikke skal spise.

Hvad vil det sige "at overholde" kuren?

Historierne går jo netop på folk, der HOLDER kurens regler om xx gram
kulhydrater - og alligevel taber de sig ikke. Hvad er det så, de ikke
overholder?

Men anyway.. det gælder jo for alle kure, at udebleven vægttab kan forklares
med, at folk bare ikke har gjort det rigtige...... det fritager ligesom
kuren, ikke *S*

> Gerne, igen, kostfribrer FRAREGNES mængden af kulhydrater man kan
> indtage...

Det har jeg forstået. Men jeg mangler stadig at se et konkret eksempel på en
dagsmenu, der giver masser af fibre uden at man overskrider 20 gram
kulhydrat om dagen!

Grønne bønner er nok det bedste bud på fiberholdig mad. Men det kan du
dårligt spise dag efter dag *S*


> Det kommer jo an på person til person, men nej - det er ikke så tit at
> folk får for mange fibrer;

Jeg er en af dem, der har problemer med at drikke nok vand.
Og jeg kan love dig, at det ikke er svært at få for mange fibre i forhold
til, hvad man drikker. Og det kan give en gevaldig mavepine.

Men på en kur, hvor du max kan få 20 gram kulhydrat, er det altså fandens
svært at få en masse fibre.

> Må man spise 20 gram kogt kød (sagen sat på spidsen) og skal få resten
> af 'methedsfornemmelsen' fra fiberrige grøntsager, er det langt nemmere
> at blive forstoppet :)

Forstår ikke, hvad du mener med ovenstående, desværre.

> Næh? det så jeg faktisk slet ikke - det lyder spændende; fortæl gerne
> mere?

Læger advarede mod den tiltagende tendens til at drikke nærmest uafbrudt.
Over 1½ liter væske om dagen... så er det for meget forklarede de. Der er
ikke videnskabeligt belæg for at sige, at man skal drikke mere.

Og mange (især ældre) drikker så meget, at de har problemer med konstant at
skulle rende på toilettet. Derudover er for stort indtag af vand årsag til
mange tilfælde af inkontinens... blæren kan ganske enkelt ikke tackle de
store mængder, som mange drikker.

> Jeg ved jo godt at man hvis man drikker alt for meget vand kan udvaske
> visse salte fra kroppen, og det derfor er en god idé at spise Seltin
> istedet for salt hvad man taber meget væske, men heller ikke mere end
> det?

Den side af sagen blev slet ikke nævnt... medmindre jeg var mentalt
fraværende under noget af indslaget. Kan desværre ikke huske, om det var på
DR eller TV2. Har søgt begge steder for at genfinde indslaget, men desværre
forgæves.

Mvh. Lisbeth



sune vuorela (03-07-2003)
Kommentar
Fra : sune vuorela


Dato : 03-07-03 05:26

En der kalder sig "Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com>
skrev:


>Grønne bønner er nok det bedste bud på fiberholdig mad. Men det kan du
>dårligt spise dag efter dag *S*


Salat, broccoli og blomkål indeholder mere fiber end effektive
kulhydrater - så hvis det er den primære kilde til effektive
kulhydrater, er det muligt at opnå i hvert fald 20 gram fiber hvis man
holder øje med resten af ens kulhydratindtag.

--
Sune

Kathrine (03-07-2003)
Kommentar
Fra : Kathrine


Dato : 03-07-03 09:26

"Lisbeth Jacobsen" skrev:

> Grønne bønner er nok det bedste bud på fiberholdig mad. Men det kan
du
> dårligt spise dag efter dag *S*

Så skulle du prøve at koge bønnerne let op med salt, blande dem med 4
fed hvidløg, lidt olie og lidt citronsaft - og lade det hele stå og
trække et par timer i køleskabet!
Ummeum, jeg er afhængig i øjeblikket
--
Kathrine
---



Rene' Hjorth (03-07-2003)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 03-07-03 11:04

[Kathrine | Thu, 3 Jul 2003 10:26:21 +0200]

>Så skulle du prøve at koge bønnerne let op med salt, blande dem med 4
>fed hvidløg, lidt olie og lidt citronsaft - og lade det hele stå og
>trække et par timer i køleskabet!
>Ummeum, jeg er afhængig i øjeblikket

Jeps, helt enig:

ELLER: Give dem en *god* sjat kryddereddike og lidt sødemiddel, og lade
dem blive helt kolde.

ELLER: Skære ned på hvidløg og tilsætte stegte smuttede mandler eller
andre nødder.

ELLER: Skære ned på olien og tilsætte lidt piskefløde og hakkede
krydderurter.


Best regards,
Rene' (Denmark)
www.rene.hjorth.com & www.lowcarb.dk

Kathrine (04-07-2003)
Kommentar
Fra : Kathrine


Dato : 04-07-03 17:45

"Rene' Hjorth" skrev:

> Jeps, helt enig:
>
> ELLER: Give dem en *god* sjat kryddereddike og lidt sødemiddel, og
lade
> dem blive helt kolde.
>
> ELLER: Skære ned på hvidløg og tilsætte stegte smuttede mandler
eller
> andre nødder.
>
> ELLER: Skære ned på olien og tilsætte lidt piskefløde og hakkede
> krydderurter.

MUMS, det må prøves
Må jeg få fløde på induction? Det har jeg nemlig ikke helt fået fat
i...



Rene' Hjorth (05-07-2003)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 05-07-03 10:58

[Kathrine | Fri, 4 Jul 2003 18:44:45 +0200]

>Må jeg få fløde på induction? Det har jeg nemlig ikke helt fået fat
>i...

Jo; lidt piskefløde kan bestemt ikke skade. Du ved, 1 dl. piskefløde er
ca. 3 gram kulhydrat, så ½ dl. er jo nærmest ingenting :)


Best regards,
Rene' (Denmark)
www.rene.hjorth.com & www.lowcarb.dk

Kathrine (05-07-2003)
Kommentar
Fra : Kathrine


Dato : 05-07-03 11:33

"Rene' Hjorth" skrev:

> Jo; lidt piskefløde kan bestemt ikke skade. Du ved, 1 dl.
piskefløde er
> ca. 3 gram kulhydrat, så ½ dl. er jo nærmest ingenting :)

Uh, det var da dajlyt
Så skal jeg da til at spæde mine grøntsager/bønner lidt op.
--
Kathrine
---



Rene' Hjorth (05-07-2003)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 05-07-03 15:48

[Kathrine | Sat, 5 Jul 2003 12:33:27 +0200]

>Så skal jeg da til at spæde mine grøntsager/bønner lidt op.

En lille sjat piskefløde er eminent med grøntsager!

Jeg husker en stund hvor Nikolaj Kirk fik mig til at indse at selv
dampede blomkålsbuketter kan være lækre

Jeg har altid HADET smagen af dampet og kogt blomkål (men elsker det
råt) og forklarede ham det; men han fik mig omvendt ved at stege lidt
mandler i smør, tilsætte dampede blomkålsbuketter og en god sjat
piskefløde.

Woah, det var godt! (og lowcarb).


Best regards,
Rene' (Denmark)
www.rene.hjorth.com & www.lowcarb.dk

Helle Biks (06-07-2003)
Kommentar
Fra : Helle Biks


Dato : 06-07-03 10:51

> ELLER: Give dem en *god* sjat kryddereddike og lidt sødemiddel, og lade
> dem blive helt kolde.

Skal man ikke passe på med eddike? Hvilken slags sødemiddel

Helle



Rene' Hjorth (06-07-2003)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 06-07-03 13:40

[Helle Biks | Sun, 6 Jul 2003 11:50:38 +0200]

>Skal man ikke passe på med eddike?

Nix (ikke hvad jeg ved af) - eddike er desuden en rigtig god smagsgiver.

>Hvilken slags sødemiddel

Til den slags formål, bruger jeg hvad der svarer til "Flydende SØD" et
rigtigt godt sødemiddel der fås i de fleste supermarkeder.


Best regards,
Rene' (Denmark)
www.rene.hjorth.com & www.lowcarb.dk

Peter Holm (03-07-2003)
Kommentar
Fra : Peter Holm


Dato : 03-07-03 16:56

Kathrine wrote:
> "Lisbeth Jacobsen" skrev:
>
>> Grønne bønner er nok det bedste bud på fiberholdig mad. Men det kan
>> du dårligt spise dag efter dag *S*
>
> Så skulle du prøve at koge bønnerne let op med salt, blande dem med 4
> fed hvidløg, lidt olie og lidt citronsaft - og lade det hele stå og
> trække et par timer i køleskabet!
> Ummeum, jeg er afhængig i øjeblikket


Det vil jeg straks prøve!
Peter



Rene' Hjorth (03-07-2003)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 03-07-03 11:02

[Lisbeth Jacobsen | Thu, 3 Jul 2003 00:34:57 +0200]

>Det er muligt, at der er flere kalorier i DINE lowcarb-retter end i de
>retter du vile spise på en kaloriereduceret kur. Men det siger jo ikke meget
>om, hvor mange eller få kalorier man/du kan indtage, når man/du vil tabe
>sig.

Nej, korrekt. men det forandrer ikke det tilfælde at hvis du kigger på
en typsik menu der f.eks. anbefales af DDV/WW og sammenligner den med en
typsik menu der f.eks. anbefales af Atkins; vil du se at Atkins menuen
indeholder nogle flere kalorier.

>Det er langt fra usædvanligt at opleve, at en skrap kaloriefattig kur ikke
>fører til vægttab.

Naturligvis; det ved de fleste da forhåbentlig efterhånden.

>Har du været på en kalorie-reduceret kur, der ikke virkede ret godt, kan
>starvation-teorien meget vel være forklaringen.

Nix, vi prøvede at justere begge veje - det var trods alt noget der
foregik over 3/4 år, hvor vi (min læge og jeg *) prøvede at
justere/vurdere min diet i starten af hver måned.

*) min læge havde specialiseret sig i human ernæring, så man kan sige at
han burde have den rette baggrund.

>I øvrigt.... når man spiser masser af fedt bliver man mindre sulten og
>indtager forunderligt nok færre kalorier.
>
>Kulhydrater har det med at fremprovokere både sult og lækkersult. og kan
>altså nemt ende med, at man spiser FLERE kalorier.

Enig & enig!

>Fidusen ved lowcarb er blandt andet, at mange får styr på blodsukkeret og
>ikke oplever den sult, der - kur eller ej - kan føre til pludselig raids i
>køle- og køkkenskab.

Også enig.

>Men det rokker jo ikke ved, at det i sidste ende handler om, hvad man indtager af kalorier.

Jo, det er nemlig LIGE præcis det som det rokker ved - kalorier er en
håbløs gammeldags måleenhed af den rent fysiske energi i mad - de siger
intet om hvordan den respektive mad påvirker fordøjelsen.

>> Igen, én af grundende til at jeg mener at kalorier ikke kan bruges som
>> en ordentlig måleenhed for hvor meget energi kroppen får af et måltid.
>Hvorfor kan kalorier ikke det?

1 kalorie svarer til den mængde energi der skal til for, at opvarme 1 g.
vand 1 grad. Kigger du på sammensætning af en typisk levnedsmiddel, kan
du udregne energiindholdet ved at arbejde med følgende definitioner:

1 g. fedt indeholder 9 kcal (38kj)
1 g. kulhydrat indeholder 4 kcal (17 kj)
1 g. protein indeholder 4 kcal (17 kj)
1 g. alkohol indeholder 7 kcal (30 kj)

MEN - dette siger absolut intet om hvordan kalorierne fra fedt, protein,
alkohol eller kulhydrater rent faktisk påvirker din fordøjelse, og hvor
mange af dem der rent faktisk har en påvirkning på din vægt.

>> Jada, indrømmet - der er naturligvis folk der har svært ved at holde
>> kuren, der er folk der ikke synes at den virker godt nok, og der er folk
>> der har svært ved at finde ud af hvad de ikke skal spise.
>Hvad vil det sige "at overholde" kuren?

Øh, at holde sit daglige kulhydratindtag nogenlunde på eller under det
niveau man har fundet. at ikke overholde kuren er at "falde i" og spise
30 flødeboller, 6 marcipanbrød og drikke 2 l. sødmælk til *)

*) Hvilket var hvad min chef valgte at gøre en dag han var forkølet og
syntes det var så synd for ham selv :)

>Men anyway.. det gælder jo for alle kure, at udebleven vægttab kan forklares
>med, at folk bare ikke har gjort det rigtige...... det fritager ligesom
>kuren, ikke *S*

Enig.

Selvfølgelig er LowCarb ikke en *garanti* for at alle kan opnå utrolige
tab på kort tid, naturligvis ikke.

>Det har jeg forstået. Men jeg mangler stadig at se et konkret eksempel på en
>dagsmenu, der giver masser af fibre uden at man overskrider 20 gram
>kulhydrat om dagen!

Det kan sagtens lade sig gøre, men helt ærligt - jeg gidder ikke at
siddse og taste en menu ind bare for det :)

>Jeg er en af dem, der har problemer med at drikke nok vand.
>Og jeg kan love dig, at det ikke er svært at få for mange fibre i forhold
>til, hvad man drikker. Og det kan give en gevaldig mavepine.

Det kan jeg sagtens forestille mig; jeg er nærmest manisk vanddrikker,
så det problem oplever jeg aldrig :)

>Men på en kur, hvor du max kan få 20 gram kulhydrat, er det altså fandens
>svært at få en masse fibre.

Tjaeh, det kommer jo an på hvad "en masse" er - men de 20 gram max er jo
også kun de første 2 uger - derefter opjusterer man jo til man finder
sit eget niveau; de fleste ender omkring 50-60 gram.

>Læger advarede mod den tiltagende tendens til at drikke nærmest uafbrudt.
>Over 1½ liter væske om dagen... så er det for meget forklarede de. Der er
>ikke videnskabeligt belæg for at sige, at man skal drikke mere.

Ok, det var da nye ord? Altså i "gamle dag" var devisen da at man burde
få noget mere væske i løbet af dagen?

>Og mange (især ældre) drikker så meget, at de har problemer med konstant at
>skulle rende på toilettet. Derudover er for stort indtag af vand årsag til
>mange tilfælde af inkontinens... blæren kan ganske enkelt ikke tackle de
>store mængder, som mange drikker.

Orv - det har jeg slet ikke hørt før (jeg tror dig naturligvis) - det
ville jeg ellers gerne have hørt noget mere om.


Best regards,
Rene' (Denmark)
www.rene.hjorth.com & www.lowcarb.dk

Lisbeth Jacobsen (03-07-2003)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 03-07-03 19:57

"Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
news:tlu7gvcatufh939cs9tod8dkf2c0koha53@4ax.com...

> Nej, korrekt. men det forandrer ikke det tilfælde at hvis du kigger på
> en typsik menu der f.eks. anbefales af DDV/WW og sammenligner den med
> en typsik menu der f.eks. anbefales af Atkins; vil du se at Atkins menuen
> indeholder nogle flere kalorier.

Jeg har lige lavet en stikprøvekontrol. Valgte tilfældigt....

Hos vægtvogterne en opskrift på Boeuf Provençale
http://www.weightwatchers.dk/WWI_Wrapper.aspx?Page=1002292

Og hos Atkins ledte jeg efter noget, der lignede bedst muligt - og det blev
Burgundy Beef Stew (Boeuf Bourguignonne)
http://atkins.com/food/recipes/all/Burgundy_Beef_Stew_Boeuf_Bourguignonne.html

Ved at taste opskrifterne ind i mit ernæringsprogram når jeg frem til, at
der er 419 kcal pr. portion i vægtvogternes opskrift.

Og 374 kcal i Atkins opskrift.

> *) min læge havde specialiseret sig i human ernæring, så man kan sige at
> han burde have den rette baggrund.

Hvilket jo strengt taget ikke behøver betyde meget andet, end at han har
været på efteruddannelse i en uge eller to. Måske ikke engang det.

Men lad os sige, at han virkelig ved noget om sagerne...... det siger ikke
så forfærdelig meget om din kostplan, dit indtag af kalorier eller din
oplevelse af, at hans råd og kostplan ikke duede. Og det siger slet ikke
noget om Atkins, lowcarb eller andre kure.

> Jo, det er nemlig LIGE præcis det som det rokker ved - kalorier er en
> håbløs gammeldags måleenhed af den rent fysiske energi i mad - de siger
> intet om hvordan den respektive mad påvirker fordøjelsen.

Kalorier er mig bekendt kalorier, når det handler om, hvad kroppen tilføres
af energi. Jeg har intet sted set tegn på andet.

MEN.... der er dokumenteret forskel på, hvordan protein, fedt og kulhydrat
påvirker din sult, mæthedens varighed, blodsukkeret etc.

Jeg behøver bare spise en stor portion risengrød med kanelsukker på. lad os
sige, jeg høvler 500 kalorier i mig på den konto. På et andet tidspunkt
snupper jeg en stor solid oksebøf med bernaise og et ordentligt læs grønne
bønner. Også 500 kalorier.

Selvom jeg spiser 500 kalorier i begge tilfælde, vil jeg tydeligt kunne
mærke forskel på de to retter. Risengrøden holder mig kun mæt nogle få
timer, så er jeg glubende sulten igen. Hakkebøffen holder mit mæt længere.

Men jeg har i begge tilfælde fået 500 kalorier... der har samme effekt på
min vægt.

> MEN - dette siger absolut intet om hvordan kalorierne fra fedt, protein,
> alkohol eller kulhydrater rent faktisk påvirker din fordøjelse, og hvor
> mange af dem der rent faktisk har en påvirkning på din vægt.

Kalorier er kalorier. Spiser du 1500 kalorier om dagen hver eneste dag, tror
jeg ikke det har nogen betydning, hvor de kommer fra.

Men jeg tror gerne, at man kan sammensætte sin 1500 kaloriers kost, så man
får fandens svært ved at nøjes med det - eller, så man snildt kan nøjes med
den 1500 kalorier eller endda mindre.

Personligt har jeg erfaret, at jeg taber mig, når jeg får 1500-1700 kalorier
om dagen (afhængig af, hvor aktiv jeg er med motion). Og - at det er
bedøvende ligegyldigt for vægttabet, hvor de kommer fra.

> Øh, at holde sit daglige kulhydratindtag nogenlunde på eller under det
> niveau man har fundet. at ikke overholde kuren er at "falde i" og spise
> 30 flødeboller, 6 marcipanbrød og drikke 2 l. sødmælk til *)

Og selvom man holder kurens krav om xx antal kulhydrater er der folk i den
omtalte amerikanske (?) nyhedsgruppe, der bekræfter, at det ikke er nok - at
det OGSÅ er vigtigt at holde øje med kaloriemængden. Specielt hvis man
spiser for meget.

> Selvfølgelig er LowCarb ikke en *garanti* for at alle kan opnå utrolige
> tab på kort tid, naturligvis ikke.

Nej.. det afgørende er, om du holder dig på den mængde kalorier, der i dit
tilfælde fører til vægttab. Gør du det, er det uden betydning (for
vægttabet, men næppe for dit helbred i øvrigt) hvad du spiser.

> Det kan sagtens lade sig gøre, men helt ærligt - jeg gidder ikke at
> siddse og taste en menu ind bare for det :)

Hmmm... undrer mig. Jeg ved nemlig af praktisk erfaring, at det tager 3-4
minutter at taste hele min dagskost ind i et ernæringsprogram..

> Ok, det var da nye ord? Altså i "gamle dag" var devisen da at man burde
> få noget mere væske i løbet af dagen?

Ja.. og pointen i indslaget var netop, at det råd har gjort mere skade end
gavn - og at der ikke er videnskabeligt belæg for at hævde, at man skal
drikke mere.

> Orv - det har jeg slet ikke hørt før (jeg tror dig naturligvis) - det
> ville jeg ellers gerne have hørt noget mere om.

Falder jeg over det, skal jeg gerne videregive link eller andet.
Jeg fandt det nemlig også vældig interessant... fordi jeg altid selv har
haft svært ved at kapere store mængder væske og i årevis har plaget mig selv
i forsøg på at drikke mere, end jeg reelt bryder mig om.

Mvh. Lisbeth



Rene' Hjorth (03-07-2003)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 03-07-03 21:12

[Lisbeth Jacobsen | Thu, 3 Jul 2003 20:56:45 +0200]

>Hos vægtvogterne en opskrift på Boeuf Provençale
>http://www.weightwatchers.dk/WWI_Wrapper.aspx?Page=1002292
>
>Og hos Atkins ledte jeg efter noget, der lignede bedst muligt - og det blev
>Burgundy Beef Stew (Boeuf Bourguignonne)
>http://atkins.com/food/recipes/all/Burgundy_Beef_Stew_Boeuf_Bourguignonne.html
>
>Ved at taste opskrifterne ind i mit ernæringsprogram når jeg frem til, at
>der er 419 kcal pr. portion i vægtvogternes opskrift.
>Og 374 kcal i Atkins opskrift.

Imponerende! Det er da godt at der sagtens kan findes flere retter hos
Atkins der er sundere end retter hos DDV/WW.

Men nu var det jo du fulde menuer vi snakkede om; hvor Atkins er mere
fokuseret på dessert hver dag, og gerne også en forret - og jeg kunne
godt tro at brugen af smør ost og piskefløde ville rykke denne forskel.

>Hvilket jo strengt taget ikke behøver betyde meget andet, end at han har
>været på efteruddannelse i en uge eller to. Måske ikke engang det.
>Men lad os sige, at han virkelig ved noget om sagerne...... det siger ikke
>så forfærdelig meget om din kostplan, dit indtag af kalorier eller din
>oplevelse af, at hans råd og kostplan ikke duede.

Næh; jeg ser heller ikke nogen grund til at gengive det hele her - jeg
har ikke til formål at retfærdiggøre at det han gjorde var godt, når jeg
jo nettop ikke tabte mig. Jeg ved at han var en fortaler for en diet
sammensat som lavkalorie- og lavfedt; og jeg at han underviste
dietister.

>Og det siger slet ikke noget om Atkins, lowcarb eller andre kure.

Nope, han ville garanteret have ment at det ikke var muligt at tabe sig
på lowcarb.

>Kalorier er mig bekendt kalorier, når det handler om, hvad kroppen tilføres
>af energi. Jeg har intet sted set tegn på andet.

Jo, men kigger du på hvor mange kalorier en fødevare indeholder - er
dette tal ikke kommet udfra en måling af hvor meget energi det tilfører
kroppen, men en rent kemisk måling.

Se f.eks. en person der i løbet af en dag spiser 500 g. sukker og en
anden der spiser 500 g. fedt. Ham der spiser 500 g. sukker har fået
2000 kilokalorier hvorimod ham der spiser 500 g. fedt har fået 4500
kilokalorier.

Kigger du istedet på hvordan det vil blive forbrændt; vil ca. 95% af
sukkeret blive omdannet til energi af kroppens fordøjelse, hvor imod kun
ca. 15% af fedtet vil blive omdannet til energi.

Selvfølgelig er der ingen mennesker der lever sådan, men eksemplet er en
god ting til at illustrerer hvor intetsigende "kalorier" i virkeligheden
er.

>Jeg behøver bare spise en stor portion risengrød med kanelsukker på. lad os
>sige, jeg høvler 500 kalorier i mig på den konto. På et andet tidspunkt
>snupper jeg en stor solid oksebøf med bernaise og et ordentligt læs grønne
>bønner. Også 500 kalorier.

Ahh, skal du holde dig under 500 kalorier får du IKKE en solid oksebøf
med en hjemmelavet bearnaise og et ordentligt læs grønne bønner. Alene 1
dl. hjemmelavet bearnaise er omkring 400 kalorier.

>Selvom jeg spiser 500 kalorier i begge tilfælde, vil jeg tydeligt kunne
>mærke forskel på de to retter. Risengrøden holder mig kun mæt nogle få
>timer, så er jeg glubende sulten igen. Hakkebøffen holder mit mæt længere.

Jeps, fordi flere fedtstoffer og proteiner og færre kulhydrater giver
dig en lang bedre styring af dit blodsukker - det er vi til enhver tid
enige i.

>Kalorier er kalorier. Spiser du 1500 kalorier om dagen hver eneste dag, tror
>jeg ikke det har nogen betydning, hvor de kommer fra.

Og deri tager du fejl; nettop fordi de forskellige energiressourcer
påvirker vores fordøjelse forskelligt og heller ikke konverteres ens.

>Men jeg tror gerne, at man kan sammensætte sin 1500 kaloriers kost, så man
>får fandens svært ved at nøjes med det - eller, så man snildt kan nøjes med
>den 1500 kalorier eller endda mindre.

Måske; jeg ved det ikke - du kan sagtens have ret.

>Personligt har jeg erfaret, at jeg taber mig, når jeg får 1500-1700 kalorier
>om dagen (afhængig af, hvor aktiv jeg er med motion). Og - at det er
>bedøvende ligegyldigt for vægttabet, hvor de kommer fra.

Jamen, det er da dejligt.

>Og selvom man holder kurens krav om xx antal kulhydrater er der folk i den
>omtalte amerikanske (?) nyhedsgruppe, der bekræfter, at det ikke er nok - at
>det OGSÅ er vigtigt at holde øje med kaloriemængden. Specielt hvis man
>spiser for meget.

Undskyld udtrykket, men de bekræfter ikke en fis! - Atkins er ikke en
skræddersyet diet med fast kostplan hver eneste dag, men nogle
retningslinier, beskrivelse af teorien bag og en masse menueksempler.

Dieten er derfor grundlag for en masse ekstra fortolkelser; nogle mener
at man aldrig skal ud over 20 g. kulhydrater om dagen, andre mener at
man skal kigge på kalorier, og igen andre mener noget helt syvende.

>Nej.. det afgørende er, om du holder dig på den mængde kalorier, der i dit
>tilfælde fører til vægttab. Gør du det, er det uden betydning (for
>vægttabet, men næppe for dit helbred i øvrigt) hvad du spiser.

Vi er ikke enige, og bliver det sikkert aldrig - og jeg forstår altså
ikke helt hvordan sin skråsikre tro på kalorier som en præcis angivelse
kommer fra?

Selv landene imellem er der divergerende beslutning om hvordan man
f.eks. måler indholdet af kulhydrater. Kalorier er en tenisk god
betegnelse for hvad der skal til af energi for at opvarme 1 cm³ vand 1
grad celcuis.

Kalorier kan også beskrive energi i fødevarer, men da det i begræbet
ikke er "indbygget" hvordan de forskellige energiressourcer påvirker os,
kan de ikke bruges til noget særligt.


>Falder jeg over det, skal jeg gerne videregive link eller andet.

Ja, tak, meget gerne!


Best regards,
Rene' (Denmark)
www.rene.hjorth.com & www.lowcarb.dk

Lisbeth Jacobsen (03-07-2003)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 03-07-03 22:39

"Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
news:d229gvgikg2uvhjs6dn6dva054hoonrb42@4ax.com...

> Imponerende! Det er da godt at der sagtens kan findes flere retter hos
> Atkins der er sundere end retter hos DDV/WW.

Æhhh... hvordan har du fundet frem til, hvor sundt det er? Hvad er
målestokken i den sammenhæng?

> Men nu var det jo du fulde menuer vi snakkede om; hvor Atkins er mere
> fokuseret på dessert hver dag, og gerne også en forret - og jeg kunne
> godt tro at brugen af smør ost og piskefløde ville rykke denne forskel.

Jeg tror ikke umiddelbart på at Atkins desserter rokker alverden på det
endelige kalorieregnskab.

Og fakta er jo, at selv "Atkins" erkender, at du IKKE kan spise løse af
kalorierne og alligevel tabe dig!

> Nope, han ville garanteret have ment at det ikke var muligt at tabe sig
> på lowcarb.

Jamen i givet fald vil jeg fluks tillade mig at mene, at din læge er ret
elendig til faget ernæring.

For ligesom lowcarb ikke er en garanti for vægttab, er det selvfølgelig
heller ikke ensbetydende med det modsatte.

> Jo, men kigger du på hvor mange kalorier en fødevare indeholder - er
> dette tal ikke kommet udfra en måling af hvor meget energi det tilfører
> kroppen, men en rent kemisk måling.

Og? Jeg er slet ikke med på, hvad du mener med det.

> Se f.eks. en person der i løbet af en dag spiser 500 g. sukker og en
> anden der spiser 500 g. fedt. Ham der spiser 500 g. sukker har fået
> 2000 kilokalorier hvorimod ham der spiser 500 g. fedt har fået 4500
> kilokalorier.

Og? Igen forstår jeg ikke, hvad du mener. Jeg er enig i, hvad du skriver...
men jeg forstår ikke, hvad du vil sige med det.

> Kigger du istedet på hvordan det vil blive forbrændt; vil ca. 95% af
> sukkeret blive omdannet til energi af kroppens fordøjelse, hvor imod kun
> ca. 15% af fedtet vil blive omdannet til energi.

Så burde en lowcarb-diæt føre til større vægttab, end den rent faktisk gør.
På en lowcarb-kur med max 20 gram kulhydrat får du kun cirka 80 kalorier fra
kulhydrat. Spiser du 100 gram protein om dagen får du vel 450-500 kalorier
ekstra derfra. Altså cirka 600 kalorier fra kulhydrat og protein.

Hvis kun 15% af fedtkalorierne omdannes til energi, skal du spise ENORME
mængder fedt for at komme over starvation-mode. Så meget fedt får du ikke
engang på en Atkins-kur. Så meget fedt vil du ganske enkelt have svært ved
at indtage, medmindre du drikker af olie-bøtten.

> Ahh, skal du holde dig under 500 kalorier får du IKKE en solid oksebøf
> med en hjemmelavet bearnaise og et ordentligt læs grønne bønner. Alene 1
> dl. hjemmelavet bearnaise er omkring 400 kalorier.

Jamen sig du bare 1000 kalorier. Det er uden betydning for det, der var
budskabet. *S*

> Vi er ikke enige, og bliver det sikkert aldrig - og jeg forstår altså
> ikke helt hvordan sin skråsikre tro på kalorier som en præcis angivelse
> kommer fra?

Nu skrev jeg faktisk "Spiser du 1500 kalorier om dagen hver eneste dag, tror
jeg ikke det har nogen betydning, hvor de kommer fra."

Jeg har med andre ord ikke udtrykt en skråsikker tro.

Men jeg har heller ikke på noget tidspunkt set noget, der tyder på, at en
kalorie er så usikker en måleenhed, at der er grund til at gå op i, om der
er marginale forskelle på, hvor de kommer fra.

Og da ens kaloriebehov heller ikke er en uforanderlig og ensartet størrelse
fra dag til dag, er det for mig nok at regne kalorier ud med store
armbevægelser.


Mvh. Lisbeth





Peter Holm (03-07-2003)
Kommentar
Fra : Peter Holm


Dato : 03-07-03 16:55

> Grønne bønner er nok det bedste bud på fiberholdig mad. Men det kan du
> dårligt spise dag efter dag *S*


Sagtens - de skal bare tilberedes rigtigt.

Mine to farvoritter er

- dampet i smør og serveret med en stor skefuld hytteost.
- dampet normalt 5 minutter, hvorefter jeg rører 30-40g blød Gorgonzola
sammen med de 200g bønner.

Mums - jeg får det 3-4 gange om ugen. Det sammen kan man gøre med spidskål
(som også kræver en masse peber eller chili)

Mvh
Peter



Lisbeth Jacobsen (03-07-2003)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 03-07-03 20:16

"Peter Holm" <phc*REMOVE*@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3f0451b6$0$912$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...

> > Grønne bønner er nok det bedste bud på fiberholdig mad. Men det kan du
> > dårligt spise dag efter dag *S*

> Sagtens - de skal bare tilberedes rigtigt.

Jeg giver mig *G*
Kan godt se, at der er bønneopskrifter til mange dage *S*

Spiste selv massevis af bønner i dag. Det blev et sammensurium af det
foreslåede: bønner, masser af presset hvidløg kogt med.
Og til allersidst en skvæt cremefraiche i.

Det smagte godt!

Mvh. Lisbeth



Steen F. (02-07-2003)
Kommentar
Fra : Steen F.


Dato : 02-07-03 00:40

"Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f01b168$0$13005$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Prøv engang at følge med i debatten på alt.support.diet.low-carb
> - så får du succes-historier om folk, der har tabt sig meget og som jubler
> over lowcarb-princippet.

Tak for links'ene, jeg vil prøve at kigge mig omkring derinde.

> Men der er også massevis af beretninger fra fortvivlede mennesker, der
ikke
> taber sig. Folk, der ikke er i stand til at holde sig til kuren og
begynder
> forfra igen og igen.
[...]

Det er dog overvældende så meget læsestof man skal igennem for at danne sig
et indtryk af lav-kulhydrat-kure, synes jeg Og bl.a. derfor er jeg
nysgerrig: Er det døds-vigtigt at man følger "kuren" nøjagtigt (altså den
rigtige TYPE mad), eller må man gerne tage til fødselsdagsfester eller i
byen engang imellem, uden at hele konceptet falder til jorden? Er der en
opstartsfase hvor man "renser" kroppens kulhydrat-depoter, og hvor det er
ekstra vigtigt at indtage den rette kost??
Indtil jeg får købt bogen af Ehler/lånt den biblioteket (jeg er skrevet op),
så må jeg hellere spørge herinde om det grundlæggende.

Jeg spiser sundt og varieret og fedtfattigt til dagligt. Men for at vende
tilbage til det jeg skrev før, så er det vigtigt for mig at kunne drikke en
øl og spise en pizza fx. engang om måneden og i venners lag... altså af
sociale årsager. Hvis jeg ikke kan gøre dette på en lowcarb kur, så er den
nok ikke noget for mig.
Jeg har tabt mig fra 105 kg til 91 kg siden den 11. april vha. nogle kapsler
der hedder Reductil. Jeg er træt af bivirkningerne og har lyst til at stoppe
med dem. Derfor min interesse for lowcarb - og det lyder forøvrigt til, at
man nemt kan fortsætte sin kostændring efter man har nået målet, hvilket er
ekstra interessant. Mit mål er forøvrigt 80 kg, så jeg er ca. halvvejs.

Hilsen Steen



sune vuorela (02-07-2003)
Kommentar
Fra : sune vuorela


Dato : 02-07-03 05:32

En der kalder sig "Steen F." <steen.koldingNOSPAM@NOSPAMstofanet.dk>
skrev:


>r det døds-vigtigt at man følger "kuren" nøjagtigt (altså den
>rigtige TYPE mad), eller må man gerne tage til fødselsdagsfester eller i
>byen engang imellem, uden at hele konceptet falder til jorden?

>så er det vigtigt for mig at kunne drikke en
>øl og spise en pizza fx. engang om måneden og i venners lag... altså af
>sociale årsager. Hvis jeg ikke kan gøre dette på en lowcarb kur, så er den
>nok ikke noget for mig.

Hvis jeg tager en tur i byen med sukkerholdige drinks,
pizza/burger/pommes frites osv en fredag, så hopper jeg lige et godt
stykke op ad vægtskalaen - men er tilbage til fredagsvægten tirsdag
eller onsdag - så man bliver sat en smule tilbage.
Drikker jeg derimod vodka med sprite light/fanta light så sætter det
mig stort set ikke tilbage.

Bajere har samme effekt som sukkerholdige drinks.

Der er forresten cirka 10 gram kulhydrat i en dansk pilsnerøl.

Og det er også vigtigt for mig at kunne tage en tur med vennerne en
gang i mellem - men jeg holder det til 1-2 gange om måneden!

--
Sune


Sabina Hertzum (02-07-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 02-07-03 06:26

Steen F. wrote:
> Jeg har tabt mig fra 105 kg til 91 kg siden den 11. april vha. nogle
> kapsler der hedder Reductil. Jeg er træt af bivirkningerne og har
> lyst til at stoppe med dem.

må jeg spørge hvilke bivirkninger du har haft??

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Lisbeth Jacobsen (02-07-2003)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 02-07-03 07:30

"Steen F." <steen.koldingNOSPAM@NOSPAMstofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3f021bc3$0$13002$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...

> Det er dog overvældende så meget læsestof man skal igennem for at
> danne sig et indtryk af lav-kulhydrat-kure, synes jeg

En enkelt ordentlig bog burde være nok. *S*
Du er bare blevet præsenteret for adskillige muligheder, men behøver jo ikke
bruge dem alle.

> Og bl.a. derfor er jeg nysgerrig: Er det døds-vigtigt at man følger
"kuren"
> nøjagtigt (altså den rigtige TYPE mad), eller må man gerne tage til
> fødselsdagsfester eller i byen engang imellem, uden at hele konceptet
> falder til jorden?

Konceptet falder gevaldigt til jorden - kan jeg forstå på mange - hvis de
overskrider kulhydratgrænsen. Det medfører hurtig og ofte stor vægtstigning
(kulhydrater og dertil bundet væske) og det kan tage dage at komme tilbage
på kursen.

> Er der en opstartsfase hvor man "renser" kroppens kulhydrat-depoter, og
> hvor det er ekstra vigtigt at indtage den rette kost??

Ja. Og når den er overstået (2-3 uger) er det ikke meget mere kulhydrat, du
må få end i starten. Og der skal uendeligt lidt til, før du har fået for
meget: en enkelt kartoffel, en skive brød, en lillebitte gulerod, en skefuld
sukker du ikke var klar over var tilsat fødevaren..... du kan eksempelvis
nemt komme ud for, at stegt kød er marineret i en sukker- eller
sirupsblanding. Ikke mindst i denne grilltid. Så pas på med en barbeque, du
ikke selv har fremstillet.

> Jeg spiser sundt og varieret og fedtfattigt til dagligt. Men for at vende
> tilbage til det jeg skrev før, så er det vigtigt for mig at kunne drikke
> en øl og spise en pizza fx. engang om måneden og i venners lag...

Pizza... don't even try it på en lowcarb kur. Medmindre du dropper bunden og
nøjes med at skrabe toppingen af og spise den. Bare en enkelt slice
pizzabund er et rent "kulhydrathelvede"!

Hvis du vil forblive i den fase (kaldet ketose) der er kurens helt centrale
omdrejningspunkt, skal du holde dig på et meget lavt kulhydratindhold. 20
gram om dagen i starten. Lidt mere senere.

Ketose er den tilstand kroppen kommer i, når der ikke er nok glukose (fra
kulhydrat) til at dække energibehovet... så begynder kroppen at forbrænde
fedt i stedet.

Fylder du kulhydrater på igen, ryger du ud af ketose. Og ifølge de bøger jeg
har læst, tager det sædvanligvis 48 timer at bringe kroppen i ketose igen.

"Straffen" for at synde er altså mere langvarig og mærkbar, end på enhver
anden kur - det er op til 48 timer, før du er back on the track. Og
vægtmæssige rutcheture har det jo desværre med at slå de fleste ud af kurs,
når målet er vægttab.

Men du kan da prøve at kaste dig ud i kuren. Bedste metode til at finde ud
af, om det er noget for dig, er da at prøve. Og det taber du da ikke noget
ved - andet end kilo, hvis du altså bare ikke spiser for meget *S*

Mvh. Lisbeth




Rene' Hjorth (02-07-2003)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 02-07-03 21:31

[Lisbeth Jacobsen | Wed, 2 Jul 2003 08:30:22 +0200]

>Konceptet falder gevaldigt til jorden - kan jeg forstå på mange - hvis de
>overskrider kulhydratgrænsen. Det medfører hurtig og ofte stor vægtstigning
>(kulhydrater og dertil bundet væske) og det kan tage dage at komme tilbage
>på kursen.

Jeps, men det er dog forskelligt fra person til person. Jeg kan spise
som normalt (får ca. 30 g. "rene" kulhydrater) og dagen og kan tillade
mig at spise en skive brød eller et par kartofler uden for programmet -
thats all.

En god ven jeg har (min chef) ligger på omkring 40 g. om dagen - men han
kan spise ca. 40 g. mere (igen "rene" kulhydrater) - UDEN at falde ud af
ketosen... det er en uretfærdig verden :(

>Ja. Og når den er overstået (2-3 uger) er det ikke meget mere kulhydrat, du
>må få end i starten. Og der skal uendeligt lidt til, før du har fået for
>meget: en enkelt kartoffel, en skive brød, en lillebitte gulerod, en skefuld
>sukker du ikke var klar over var tilsat fødevaren...

Igen; det kommer an på hvad ens niveau af kulhydrater er, men i staren
skal man passe på hvad man får "for meget", mens man finder det niveau
der passer én bedst.

Jeg kender folk der kun kan tabe sig med 20 g. kulhydrater om dagen, men
jeg kender også folk der har fundet deres niveau ved 250 g. (igen "rene"
kulhydrater).

>nemt komme ud for, at stegt kød er marineret i en sukker- eller
>sirupsblanding. Ikke mindst i denne grilltid. Så pas på med en barbeque, du
>ikke selv har fremstillet.

Jeps, helt korrekt.

Og det gælder mange andre ting end bare marinader - sukker er blevet den
smagsforstærker der anvendes ved flere og flere ting med et lavere
fedtindhold :(

Set blot hvor mange salatdressinger der er blevet "light" ved at fjerne
fedt og tilsætte sukker.

>Pizza... don't even try it på en lowcarb kur. Medmindre du dropper bunden og
>nøjes med at skrabe toppingen af og spise den. Bare en enkelt slice
>pizzabund er et rent "kulhydrathelvede"!

Ikke rigtigt - min ven/chef kan f.eks. sagtens spise et godt stykke
Pizza, men jeg kan ikke. Men jeg kan til gengæld lave en
lav-kulhydrat-pizza og spise den istedet :)

>Hvis du vil forblive i den fase (kaldet ketose) der er kurens helt centrale
>omdrejningspunkt, skal du holde dig på et meget lavt kulhydratindhold. 20
>gram om dagen i starten. Lidt mere senere.
>
>Ketose er den tilstand kroppen kommer i, når der ikke er nok glukose (fra
>kulhydrat) til at dække energibehovet... så begynder kroppen at forbrænde
>fedt i stedet.
>
>Fylder du kulhydrater på igen, ryger du ud af ketose. Og ifølge de bøger jeg
>har læst, tager det sædvanligvis 48 timer at bringe kroppen i ketose igen.

Jeps, ovenstående er helt korrekt - for nogle tager det kun 24 timer,
men for andre (som f.eks. mig) tager det nærmere 72 timer.


Best regards,
Rene' (Denmark)
www.rene.hjorth.com & www.lowcarb.dk

Lisbeth Jacobsen (02-07-2003)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 02-07-03 23:48

"Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
news:tof6gvg311n9f00nfu7qtden3uag46g2qg@4ax.com...

> Jeps, men det er dog forskelligt fra person til person. Jeg kan spise
> som normalt (får ca. 30 g. "rene" kulhydrater) og dagen og kan tillade
> mig at spise en skive brød eller et par kartofler uden for programmet -
> thats all.

30 gram rene kulhydrater er heller ikke meget - slet ikke sammenlignet med,
hvad folk sædvanligvis spiser.

> En god ven jeg har (min chef) ligger på omkring 40 g. om dagen - men han
> kan spise ca. 40 g. mere (igen "rene" kulhydrater) - UDEN at falde ud af
> ketosen... det er en uretfærdig verden :(

Og 40 gram er stadig ekstremt lidt.

2 dl havregryn - og så er der ikke råd til hverken mælk eller sukker ovenpå.

> Jeg kender folk der kun kan tabe sig med 20 g. kulhydrater om dagen, men
> jeg kender også folk der har fundet deres niveau ved 250 g. (igen "rene"
> kulhydrater).

Jeg tør slet ikke fortælle dig, hvor mange kulhydrater JEG kan spise og
stadig tabe mig - du vil næppe tro det *S*

> Ikke rigtigt - min ven/chef kan f.eks. sagtens spise et godt stykke
> Pizza, men jeg kan ikke. Men jeg kan til gengæld lave en
> lav-kulhydrat-pizza og spise den istedet :)

En enkelt slice pizza-bund - 1/8 del af en pizza i almindelig størrelse -
kan sagtens rumme 30-40 gram kulhydrater.

> Jeps, ovenstående er helt korrekt - for nogle tager det kun 24 timer,
> men for andre (som f.eks. mig) tager det nærmere 72 timer.

Et halvt marathonløb vil nok kunne fremskynde processen *S*

Mvh. lisbeth



Rene' Hjorth (03-07-2003)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 03-07-03 11:08

[Lisbeth Jacobsen | Thu, 3 Jul 2003 00:47:38 +0200]

>30 gram rene kulhydrater er heller ikke meget - slet ikke sammenlignet med,
>hvad folk sædvanligvis spiser.

Nix, ganske enig. men nu ER det jo en lavkulhydrat-kur :)

>> En god ven jeg har (min chef) ligger på omkring 40 g. om dagen - men han
>> kan spise ca. 40 g. mere (igen "rene" kulhydrater) - UDEN at falde ud af
>> ketosen... det er en uretfærdig verden :(
>Og 40 gram er stadig ekstremt lidt.

Nåhja, men du var det jo 80 g. han nåede op på, bare uden videre.

>2 dl havregryn - og så er der ikke råd til hverken mælk eller sukker ovenpå.

Nope, ingen havregryn.

>Jeg tør slet ikke fortælle dig, hvor mange kulhydrater JEG kan spise og
>stadig tabe mig - du vil næppe tro det *S*

Jo, jeg tror dig - og synes at det er godt for dig at du har fundet
noget der virker! En kaloriereduceret kur virkede blot ikke på mig og
en milion andre mennesker, hvorfor der også er store fordele ved
lowcarb.

>> Ikke rigtigt - min ven/chef kan f.eks. sagtens spise et godt stykke
>> Pizza, men jeg kan ikke. Men jeg kan til gengæld lave en
>> lav-kulhydrat-pizza og spise den istedet :)
>
>En enkelt slice pizza-bund - 1/8 del af en pizza i almindelig størrelse -
>kan sagtens rumme 30-40 gram kulhydrater.

Jeps, så derfor kan han sagtens gøre det - vi andre der vil have mere
end det, er nødt til at spise noget andet eller selv komme igang med at
bage en lavkulhydratpizza.

>> Jeps, ovenstående er helt korrekt - for nogle tager det kun 24 timer,
>> men for andre (som f.eks. mig) tager det nærmere 72 timer.
>Et halvt marathonløb vil nok kunne fremskynde processen *S*

Ja, det har du nok ret i - men det er nok også hele slankeprocessen der
ville komme godt i gang på den måde. :)


Best regards,
Rene' (Denmark)
www.rene.hjorth.com & www.lowcarb.dk

Lisbeth Jacobsen (03-07-2003)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 03-07-03 20:05

"Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
news:isv7gvglpa7u0mgnuj4489ahrmo59rnr67@4ax.com...

> Jo, jeg tror dig - og synes at det er godt for dig at du har fundet
> noget der virker! En kaloriereduceret kur virkede blot ikke på mig og
> en milion andre mennesker, hvorfor der også er store fordele ved
> lowcarb.

For mit vedkommende hedder kuren ikke noget. Det kan være masser af
kulhydrater den ene dag. Nogle dage lever jeg af ris og grønsager. Men der
er også dage, hvor mine måltider ville få enhver på lowcarb til at savle af
misundelse. *G*

Ude i min fryser ligger eksempelvis nogle 600 grams T-bones og venter på en
grill-fest. Når de skal spises, er der næppe appetit til kulhydrater også
*S*

Hvad du spiser på lowcarb, spiser jeg også.

Min kur handler om det samme som din.... At spise færre kalorier end kroppen
har brug for.

Mvh. Lisbeth



Rene' Hjorth (03-07-2003)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 03-07-03 21:16

[Lisbeth Jacobsen | Thu, 3 Jul 2003 21:05:06 +0200]

>Hvad du spiser på lowcarb, spiser jeg også.

Hvortil du sikkert vil hævde, at de store voldsomme flødedesseret jeg
kan spise hver dag, ikke har din interesse :)

Jeg gidder ikke dette her "min kur er bedre end din kur" som jeg synes
du er ved at gøre det til :(

Jeg synes at det ville være MAGELØST hvis det virkede for alle der havde
brug for at tabe sig ved "bare" at skrære ned for deres indtag af
kalorier - hvor ville det være dejligt.

Men det er der pokkermig mange der har prøvet uden held, eller med
begrænset resultat - og for en stor del af dem, vil de have en langt
bedre effekt af at prøve en lowcarb diet.

>Min kur handler om det samme som din.... At spise færre kalorier end kroppen
>har brug for.

Sludder, og det har jeg snart skrevet flere gange - hvad din diet
handler om har jeg efterhånden forstået, men hvor der ærger mig at du
stadig ikke vil indse forskellen.


Best regards,
Rene' (Denmark)
www.rene.hjorth.com & www.lowcarb.dk

Anette (03-07-2003)
Kommentar
Fra : Anette


Dato : 03-07-03 21:46


"Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net>
> Jeg synes at det ville være MAGELØST hvis det virkede for alle der havde
> brug for at tabe sig ved "bare" at skrære ned for deres indtag af
> kalorier - hvor ville det være dejligt.
>
> Men det er der pokkermig mange der har prøvet uden held, eller med
> begrænset resultat - og for en stor del af dem, vil de have en langt
> bedre effekt af at prøve en lowcarb diet.

AMEN!

Anette



Lisbeth Jacobsen (03-07-2003)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 03-07-03 23:47

"Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
news:mh39gvc1mluelt5ftav9mbi7btbcqpb6qf@4ax.com...

> Hvortil du sikkert vil hævde, at de store voldsomme flødedesseret jeg
> kan spise hver dag, ikke har din interesse :)

Jeg har aldrig spist dessert hver dag. Fløde eller ej. Slankekur eller ej.
Jeg har nemlig aldrig haft en udpræget sød tand. Og slet ikke en
dessert-tand.

Jeg er i øvrigt udmærket klar over - og det burde du da vide - at det er
uden betydning for ens vægt, om kalorierne kommer fra forret, hovedret eller
dessert.

Men du har ret. De desserter du spiser vil jeg helst ikke røre med en
ildtang *S*

Dog ikke fordi de vist ofte indeholder fløde og æggeblommer - det gør mine
yndlingsdesserter nemlig også *S*

Næh.... hvis jeg endelig skal have dessert - og det sker sjældent - så skal
det være syndig chokolademousse eller tilsvarende heftige
chokoladedesserter. Med fløde. æggeblomme og ægte kulhydrater i form af
sukker. Og jeg foretrækker vel at mærke rå rørsukker frem for smagløs hvid
sukker.

Mine desserter skal være UDEN alle de substitutter-varer der er i
Atkins-desserter. Jeg vil have kager af æge mel, pandekager af majsmel og
hvedemel. Og de skal dryppe af syltetøj og flormelis eller sirup. Og
chokoladen skal være, så englene sukker med lukkede øjne. For skal det være,
så skal det være......

Og kur eller ej vil jeg helst have ægte råvarer.

> Jeg gidder ikke dette her "min kur er bedre end din kur" som jeg synes
> du er ved at gøre det til :(

Du har formodentlig bemærket, at jeg faktisk har hjulpet folk, der gerne vil
prøve Atkins eller lowcarb. UDEN at løfte pegefingre og råde dem til at lade
være!? Jeg har da slet ikke anbefalet dem at gå min vej.... jeg er ikke
missionær som visse andre.

I øvrigt er jeg ikke på en kur, jeg kan henvise andre til.
Der findes ingen bøger eller websider om min kur.
Og det er heller ikke en kur, jeg har kommerciel eller anden særlig
interesse i at få nogen som helst til at følge.

Om man er til "Atkins", "Powter", "Larsen" eller "Omega" er mig ét fedt.
Jeg kan se minusser ved alle de kendte kure.

Jeg synes oprigtigt, at folk skal gå på den kur de vil!
Men jeg synes også, at de skal gøre det med åbne øjne.

At diskutere frem og tilbage og forholde sig kritisk til tingene og vende
dem i luften, er der dælme ingen kur, der bliver dårligere af!

Og du må dog kende mig godt nok til at vide at jeg ikke er fortaler for
hverken fedthysteri, motionsfantisme, kulhydrathysteri eller anden form for
ensidighed.

Faktisk går jeg fanatisk ind for kure, hvor der er plads til at træde ved
siden af og synde. *S*

Det eneste, jeg har været næsten hysterisk optaget af siden jeg første gang
satte en gryde på komfuret, er at lave sund og velsmagende mad. Helst så
naturlig og enkel, som overhovedet muligt. Jeg har altid afskyet
tilsætningsstoffer og erstatningsprodukter, der skal dække over mangel på
rigtige råvarer.


> Jeg synes at det ville være MAGELØST hvis det virkede for alle der havde
> brug for at tabe sig ved "bare" at skrære ned for deres indtag af
> kalorier - hvor ville det være dejligt.

Du taber dig, fordi du spiser færre kalorier, end din krop har brug for.
Så vidt er der ingen forskel på din, min og de andres kur.

> Sludder, og det har jeg snart skrevet flere gange - hvad din diet
> handler om har jeg efterhånden forstået, men hvor der ærger mig at du
> stadig ikke vil indse forskellen.

Ifølge "Atkins" medfører en lowcarb kur meget ofte, at man reducerer sit
forbrug af kalorier. Nogle oplever - som du - at kunne spise flere kalorier
end på deres kulhydrat-rige kur.

Men "Atkins" siger altså også, at lowcarb ikke er lig med, at man kan gå
amok i kalorier.

Så JEG fatter ikke, at du synes at ville bilde folk ind, at hvis de bare
hopper på Atkins, så kan de både tabe sig og svælge i flødeskumsdesserter,
bacon, oksebøffer, bernaise og smør..... Det er jo ganske enkelt ikke sandt.

Mvh. Lisbeth













Rene' Hjorth (04-07-2003)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 04-07-03 14:01

[Lisbeth Jacobsen | Fri, 4 Jul 2003 00:47:27 +0200]

>Så JEG fatter ikke, at du synes at ville bilde folk ind, at hvis de bare
>hopper på Atkins, så kan de både tabe sig og svælge i flødeskumsdesserter,
>bacon, oksebøffer, bernaise og smør..... Det er jo ganske enkelt ikke sandt.

Suk... det ER sandt for rigtigt mange overvægtige mennesker.

Dette eksempel er lige præcis hvad jeg og mange mange andre har tabt sig
rigtigt meget ved at spise; men hvis du ikke tror på det, er det helt i
orden med mig.

Hvis man fører en ganske omfangsrig debat og efter en stund ser at den
anden part ikke har rykket sig en milimeter, skal man enten synes at det
er sjovt at fotsætte bare for "kampens" skyld, eller beslutte at det
simpelhen ikke er tiden værd.

Så slut herfra.


Best regards,
Rene' (Denmark)
www.rene.hjorth.com & www.lowcarb.dk

Lisbeth Jacobsen (04-07-2003)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 04-07-03 14:22

"Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
news:b0uagv8il90rc7hqhmajlc8pf6onijktbk@4ax.com...

> Dette eksempel er lige præcis hvad jeg og mange mange andre har tabt sig
> rigtigt meget ved at spise; men hvis du ikke tror på det, er det helt i
> orden med mig.

Sandheden er, at folk kan spise hvad de vil.... men kun så længe deres
kalorieindtag ikke overstiger, hvad kroppen forbruger.

At påstå, at folk kan både kan svælge i flødeskumsdesserter, bacon,
oksebøffer, bernaise og smør og alligevel tabe sig, er helt i modstrid med,
hvad man kan læse på Atkins egen side og i den amerikanske nyhedsgruppe.



Citat fra Atkins.com:

"Although you do not need to count calories, it is certainly possible to
consume too many calories even if your carb intake is on target. If you are
losing weight, there is no need to concern yourself with counting calories.
However, if you are unable to lose weight or actually regain weight lost,
one possibility is that you are taking in more calories than you expend
through exercise, thermogenesis (the body's own heat production) and other
metabolic functions.

Research has shown that on a controlled carbohydrate program, more calories
are burned than on a low-fat, high-carbohydrate diet, so there is a certain
metabolic advantage to the controlled carb approach. But understand that
this does not give you a license to gorge.

If you are used to counting calories and are more comfortable with such an
approach, the general rule of thumb is to multiply your present weight by 10
to 12 to get the daily caloric range at which you would lose weight. For
example a 150-pound woman who consumes 1,500 to 1,800 calories daily should
continue to lose weight."

Kilde:
http://atkins.com/helpatkins/faqs/ImusedtocountingcaloriesHowmanyamIallowedonInduction.html

> Hvis man fører en ganske omfangsrig debat og efter en stund ser at den
> anden part ikke har rykket sig en milimeter, skal man enten synes at det
> er sjovt at fotsætte bare for "kampens" skyld, eller beslutte at det
> simpelhen ikke er tiden værd.

SKAL en debat da ende med, at nogen rykker sig? Jeg opfatter ikke en debat
som en konkurrence i, hvem der kan få hvem til at give sig!

Hensigten med debat kunne jo slet og ret være at få viden og (forskellige)
holdninger frem i lyset, så folk SELV kan undersøge tingene nærmere og selv
tage stilling.

Mvh. Lisbeth






sune vuorela (01-07-2003)
Kommentar
Fra : sune vuorela


Dato : 01-07-03 17:35

En der kalder sig "Steen F." <steen.koldingNOSPAM@NOSPAMstofanet.dk>
skrev:

>Taber folk sig generelt på disse lav-kulhydrat-diæter? Eller hvor stor er
>succesraten (fx. herinde i gruppen)?

Jeg er nået til dag 99 nu og er cirka 13-14 kilo nede!

i alt.support.diet.low-carb kører der en 5 pund-1-måneds-udfordring
hvor det gælder om at tabe 5 pund på en måned.

De har hjemmeside på www.lowcarblosers.com - der kan du se hvordan det
går med forskellige folk.

--
Sune

Rene' Hjorth (01-07-2003)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 01-07-03 20:35

[Steen F. | Tue, 1 Jul 2003 12:39:49 +0200]

>Taber folk sig generelt på disse lav-kulhydrat-diæter? Eller hvor stor er
>succesraten (fx. herinde i gruppen)?

Well, jeg kan jo kun tale for mig selv; men på lidt over et år tabte jeg
35 kg. Jeg kunne sikkert havde tabt mig hurtigere hvis jeg havde taget
mig lidt sammen...

Jeg synes at det var en god "slankekur" da jeg kunne spise en masse
syndige ting og stadig tabe mig - men skal da også gerne indrømme at jeg
bruger flere penge på "luxusvarer" end jeg gjorde før...


Best regards,
Rene' (Denmark)
www.rene.hjorth.com & www.lowcarb.dk

Mai Espersen (29-06-2003)
Kommentar
Fra : Mai Espersen


Dato : 29-06-03 15:02


Steen F.wrote in message
Jeg har læst lidt tilbage i gruppen og set at der er meget snak om Atkins
og
noget der kaldes low-carb.
Findes der en dansk introduktionsside om disse emner, hvor nybegyndere kan
starte?

Jeg kender ingen web sider om emnet men Lisbeth Jacobsen anbefalede mig en
bog om emnet af Amanda Cross "Low Carb" Den er en god introduktion til
enmet og kan bestemt anbefales.
Hilsen Mai



sune vuorela (29-06-2003)
Kommentar
Fra : sune vuorela


Dato : 29-06-03 15:47

En der kalder sig "Mai Espersen" <mai@maise.dk> skrev:

>Jeg kender ingen web sider om emnet men Lisbeth Jacobsen anbefalede mig en
>bog om emnet af Amanda Cross "Low Carb" Den er en god introduktion til
>enmet og kan bestemt anbefales.

Er den god? Jeg har kun studeret bagsiden på den - samt bladret
flygtigt i den. Jeg synes at der er beskrevet meget med at spise frugt
som en fordel i forhold til andre lav-kulhydrat-diæter. Frugt har dog
generelt et højt indhold af kulhydrater, så jeg kan ikke rigtig få det
til at passe.

Atkins, omegametoden og lignende snakker om et kulhydratindtag mellem
20 og 40 gram - og en banan indeholder f.eks. minimum 20 gram
effektive kulhydrater - og et mellemstørrelse æble cirka 15 g.

Hvordan forholder Amanda Cross sig til det?

--
Sune

Lisbeth Jacobsen (29-06-2003)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 29-06-03 17:22

"sune vuorela" <nospam@vuorela.dk> skrev i en meddelelse
news:4nutfv43uolu44fiessh1frakvbaiedidf@4ax.com...

> Er den god? Jeg har kun studeret bagsiden på den - samt bladret
> flygtigt i den. Jeg synes at der er beskrevet meget med at spise frugt
> som en fordel i forhold til andre lav-kulhydrat-diæter. Frugt har dog
> generelt et højt indhold af kulhydrater, så jeg kan ikke rigtig få det
> til at passe.

Bogen har vejledninger/opskrifter til tre faser med stigende indtag af
kulhydrat.

I den indledende startfase (max 20 gram kulhydrat om dagen) er frugt, nødder
m.m. ikke tilladt.

Mvh. Lisbeth






Pia J (30-06-2003)
Kommentar
Fra : Pia J


Dato : 30-06-03 08:19

Jeg har netop på biblioteket lånt en bog som hedder "Lækker mad uden
kulhydrater" af inger Hvidtfeldt og benny Pedersen. Kan ikke sige noget om
den, da jeg endnu ikke har åbnet den. Men den er da på dansk.

:Pia


Lisbeth Jacobsen (30-06-2003)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 30-06-03 16:28

"Pia J" <ngspam@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:3effe457$0$250$bc7fd3c@news.sonofon.dk...


> Jeg har netop på biblioteket lånt en bog som hedder "Lækker mad uden
> kulhydrater" af inger Hvidtfeldt og benny Pedersen. Kan ikke sige noget om
> den, da jeg endnu ikke har åbnet den. Men den er da på dansk.

Amanda Cross' bog "Low Carb" er langt bedre. Trods titlen er den på dansk.
Og den er langt mere smagfuld. Flottere og mere indbydende. Lækkert layout -
og skrevet betydeligt bedre! Trykt på flottere papir.Den er også nemmere at
læse, fordi tekten præsenteres langt mere overskueligt.

Men jeg hører også til dem, der synes kogebøger uden fotos er hæsligt
uinspirerende (og gammeldags.)

Inger Hvidtfeldt og Benny Pedersens bog er ganske givet saglig nok.... men
hvor er den dog kedelig. Den ligner slet og ret bøger som de så ud i
70'erne.

Inger Hvidtfeldt og Benny Pedersens bog mangler - udover billeder - et
stikordsregister - hvilket er en dødssynd. Amandas Cross' har et godt
stikordsregister.


Mvh. Lisbeth





Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408924
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste