---

Hej - endnu en god mulighed for at svine en nybegynder til! For de få, der
synes det er sjovt - alle andre er meget velkomne til at svare på følgende;

Jeg er studerende og har et studiejob. Jeg har aftalt med min arbejdsgiver,
at jeg skal fungere som konsulent, sådan så jeg skriver en regning i stedet
for at få løn. I den forbindelse har jeg oprettet en enkeltmandsvirksomhed,
og havde planer om at denne virksomhed skulle have en erhvervskonto, som
pengene kunne blive overført til.

Den ville Danske Bank så have 5100 i kvartalet for, og det er alligevel
mange penge. Omsætningen bliver jo nok blot 6 - 7000 om månenden, så det
ville ikke kunne svare sig. Men hvad gør man så?

- Finder man en anden bank, der gør det billigere? Og hvilken?

- Eller kaster man bare pengene ind på privatkontoen? Og hvordan så med skat
og regnskab og alt det dér?

Håber I kan hjælpe!

vh

Jan Jensen

---

"Jan Jensen" <reply to group> skrev i en meddelelse
news:3ef6ec6f$0$24632$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

> Den ville Danske Bank så have 5100 i kvartalet for, og det er alligevel
> mange penge. Omsætningen bliver jo nok blot 6 - 7000 om månenden, så det
> ville ikke kunne svare sig. Men hvad gør man så?


Så undrer man sig. Hvilke ydelser retfærdiggør, at du betaler så store
omkostninger for kontoen?


> - Finder man en anden bank, der gør det billigere? Og hvilken?

Det burde de fleste banker kunne gøre. Men mon ikke du skulle tage fat i
Danske Bank og høre om det ikke er en misforståelse. Det virker helt
urimeligt at du skal betale 20K om året for at få lov til at have dine penge
stående i deres bank.

MVH

Lars

---

On Mon, 23 Jun 2003 14:16:41 +0200, "Lars Funck"
<Funck@deleteNetworldmedia.dk> wrote:

>> Den ville Danske Bank så have 5100 i kvartalet for, og det er alligevel
>> mange penge. Omsætningen bliver jo nok blot 6 - 7000 om månenden, så det
>> ville ikke kunne svare sig. Men hvad gør man så?

>> - Finder man en anden bank, der gør det billigere? Og hvilken?

Det kommer lidt an på hvor du bor, men der var en der nævnte
Morsø sparekasse. Selv har jeg min firmakonto med netbank i
Amagerbanken og der er gebyrerne ganske overkommelige.

>Det burde de fleste banker kunne gøre. Men mon ikke du skulle tage fat i
>Danske Bank og høre om det ikke er en misforståelse. Det virker helt
>urimeligt at du skal betale 20K om året for at få lov til at have dine penge
>stående i deres bank.

Jeg er bange for at det er korrekt at gebyret er så højt i
Danske Bank. Det er helt klart udmeldt fra dem at de kun vil
have erhvervskunder som de tjener på, og det kan man vel
sige lyder meget rimeligt, selv om beløbet i sammenhængen
virker urimelig.
Jeg ved ikke hvad Nordea tager, men jeg kan forestille mig
de heller ikke ønsker erhvervskunder der giver underskud.


At benytte en privatkonto til erhverv vil jeg ikke anbefale.
Den bør efter min mening oprettets på firmaets CVR-nummer
uanset om der er tale om privatejet eller selskabsform.

/Knud

--
Berggreen Service
Software Sales & Distribution in
Denmark, Norway, Sweden, Finland, Germany and Austria
http://berggreen.dk

---

"Knud Berggreen" <knud@berggreen-dk.invalid> wrote in message

> Jeg ved ikke hvad Nordea tager, men jeg kan forestille mig
> de heller ikke ønsker erhvervskunder der giver underskud.
>
>
> At benytte en privatkonto til erhverv vil jeg ikke anbefale.
> Den bør efter min mening oprettets på firmaets CVR-nummer
> uanset om der er tale om privatejet eller selskabsform.

Jeg har 2 helt almindelige konti i Nordea, registreret i mit CVR nummer. Den
ene med VISA, den andet uden kort. Dette har jeg gjort for ikke hele tiden
at skulle sidde og regne efter, om jeg har nok tilbage til moms og skat.

Det koster mig ikke andet end VISA gebyret.

:Pia

---

"Jan Jensen" <reply to group> skrev i en meddelelse
news:3ef6ec6f$0$24632$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Hej - endnu en god mulighed for at svine en nybegynder til! For de få, der
> synes det er sjovt - alle andre er meget velkomne til at svare på
følgende;
>
> Jeg er studerende og har et studiejob. Jeg har aftalt med min
arbejdsgiver,
> at jeg skal fungere som konsulent, sådan så jeg skriver en regning i
stedet
> for at få løn. I den forbindelse har jeg oprettet en
enkeltmandsvirksomhed,
> og havde planer om at denne virksomhed skulle have en erhvervskonto, som
> pengene kunne blive overført til.
>
> Den ville Danske Bank så have 5100 i kvartalet for, og det er alligevel
> mange penge. Omsætningen bliver jo nok blot 6 - 7000 om månenden, så det
> ville ikke kunne svare sig. Men hvad gør man så?
>
> - Finder man en anden bank, der gør det billigere? Og hvilken?
>
> - Eller kaster man bare pengene ind på privatkontoen? Og hvordan så med
skat
> og regnskab og alt det dér?



Sjovt nok så stod jeg i en lignende situation. Nordea ville have kr.700 i
start gebyr for et kreditornummer, samt kr.25 om måneden. ahvaba??
Jeg valgte så at få en mixkonto hos Morsøesparekasse, komplet med netadgang,
kreditor nummer etc. Gebyr Kr. 0 Det eneste de ville have penge for i den
forbindelse var kr. 0,50 pr. girokort, jeg har så ikke dankort til den da
dette ikke er nødvendigt, men det kunne godt lade sig gøre.

Nielsen

---

"Nielsen" <jtn@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:3ef6f07b$0$13174$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
> "Jan Jensen" <reply to group> skrev i en meddelelse
> news:3ef6ec6f$0$24632$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> > Hej - endnu en god mulighed for at svine en nybegynder til! For de få,
der
> > synes det er sjovt - alle andre er meget velkomne til at svare på
> følgende;
> >
> > Jeg er studerende og har et studiejob. Jeg har aftalt med min
> arbejdsgiver,
> > at jeg skal fungere som konsulent, sådan så jeg skriver en regning i
> stedet
> > for at få løn. I den forbindelse har jeg oprettet en
> enkeltmandsvirksomhed,
> > og havde planer om at denne virksomhed skulle have en erhvervskonto, som
> > pengene kunne blive overført til.
> >
> > Den ville Danske Bank så have 5100 i kvartalet for, og det er alligevel
> > mange penge. Omsætningen bliver jo nok blot 6 - 7000 om månenden, så det
> > ville ikke kunne svare sig. Men hvad gør man så?
> >
> > - Finder man en anden bank, der gør det billigere? Og hvilken?
> >
> > - Eller kaster man bare pengene ind på privatkontoen? Og hvordan så med
> skat
> > og regnskab og alt det dér?
>
>
>
> Sjovt nok så stod jeg i en lignende situation. Nordea ville have kr.700 i
> start gebyr for et kreditornummer, samt kr.25 om måneden. ahvaba??
> Jeg valgte så at få en mixkonto hos Morsøesparekasse, komplet med
netadgang,
> kreditor nummer etc. Gebyr Kr. 0 Det eneste de ville have penge for i den
> forbindelse var kr. 0,50 pr. girokort, jeg har så ikke dankort til den da
> dette ikke er nødvendigt, men det kunne godt lade sig gøre.
>
> Nielsen

Det lyder som en lidt bedre forretning., alt andet lige. På hjemmesiden ser
mixkontoen ud til at være et tilbud til private. Men det er måske ligemeget?

jan

---

"Jan Jensen" <reply to group> skrev i en meddelelse
news:3ef6f6d2$0$24641$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

>
> Det lyder som en lidt bedre forretning., alt andet lige. På hjemmesiden
ser
> mixkontoen ud til at være et tilbud til private. Men det er måske
ligemeget?


Det er jo for såvidt også en privat konto, du hæfter jo med hele din formue
alligevel.
Men jeg synes det er en god ting at have vandtætte skoder mellem
"privatøkonomi" og forretningen du kan jo bare overføre lønnen til den konto
du formodenligt allerede har, også lade skatten stå


Nielsen

---

"Jan Jensen" <reply to group> wrote in message
news:3ef6ec6f$0$24632$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> - Eller kaster man bare pengene ind på privatkontoen? Og hvordan så
med skat
> og regnskab og alt det dér?

Ja, ind på privatkontoen med skidtet. Det gør jeg, men det kræver at du
har lidt styr på, at der hele tiden skal være til skatten (og moms?). Du
kan få T&S til at beregne for dig, hvor meget det er per måned og så
foretage løbende indbetalinger, hvis du er bange for ellers at komme til
at bruge dem inden de skal indbetales til nytår.

Hilsen
Uffe

---

Tak for svar, drenge!
- og så et andet spørgsmål, som sikkert er blevet besvaret mange gange (men
jeg vover pelsen alligevel);

Hvordan laver jeg løn til mig selv?

"Uffe Kousgaard" <uffe@routeware.dk> skrev i en meddelelse
news:3ef6f732$0$83040$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> "Jan Jensen" <reply to group> wrote in message
> news:3ef6ec6f$0$24632$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> > - Eller kaster man bare pengene ind på privatkontoen? Og hvordan så
> med skat
> > og regnskab og alt det dér?
>
> Ja, ind på privatkontoen med skidtet. Det gør jeg, men det kræver at du
> har lidt styr på, at der hele tiden skal være til skatten (og moms?). Du
> kan få T&S til at beregne for dig, hvor meget det er per måned og så
> foretage løbende indbetalinger, hvis du er bange for ellers at komme til
> at bruge dem inden de skal indbetales til nytår.
>
> Hilsen
> Uffe
>

---

"Jan Jensen" <reply to group> wrote in message
news:3ef70181$0$24657$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> Hvordan laver jeg løn til mig selv?

I et personligt ejet firma er alle indtægter principielt løn til dig
selv, da firmaets overskud = din løn. Det er kun, hvis du tilmelder dig
virksomhedsordningen, at du kan lade penge stå i firmaet og lade være
med at udbetale dem til dig selv og dermed først betale skat af dem
senere. Men så skal du også have en særskilt konto i banken.

Det er langt enklere end du tror.

Hilsen
Uffe

---

"Jan Jensen" <reply to group> skrev i en meddelelse
news:3ef70181$0$24657$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
>
> Hvordan laver jeg løn til mig selv?
>
> >
>
> Du hæver blot pengene og krediterer endten bank eller kasse og debiterer
det på kontoen for privatforbrug.

Er det private indbetalingskort (f.eks. TV licens) kan du betale den over
banken. Bankkontoen krediteres og kontoen for privatforbrug debiteres.

Mvh
Karsten Jensen

---

>
> "Jan Jensen" <reply to group> skrev i en meddelelse
> news:3ef70181$0$24657$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> >
> >
> > Hvordan laver jeg løn til mig selv?
> >
> > >
> >
> > Du hæver blot pengene og krediterer endten bank eller kasse og debiterer
> det på kontoen for privatforbrug.


oookay - det vil sige, at jeg bare overfører dem til egen konto, og så
betaler skat i form af relativt stort girokort (eller, beløbet er sikkert
relativt stort...) i forbindelse med den årlige skatteopgørelse?


> Er det private indbetalingskort (f.eks. TV licens) kan du betale den over
> banken. Bankkontoen krediteres og kontoen for privatforbrug debiteres.
>
> Mvh
> Karsten Jensen
>

---

"Jan Jensen" <reply to group> skrev i en meddelelse
news:3ef70acd$0$24630$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> >
>
>
> oookay - det vil sige, at jeg bare overfører dem til egen konto, og så
> betaler skat i form af relativt stort girokort (eller, beløbet er sikkert
> relativt stort...) i forbindelse med den årlige skatteopgørelse?
>
>
Næh, hvis du driver virksomheden i selskabform, er du jo lønmodtager, og så
skal der tilbageholdes bruttoskat og skat iflg dit skattekort med fradrag
for dit skattemæssige fradrag og betales skat efter din trækprocent. Ligedes
tilbageholdes lønmodtagers andel af ATP.

D.v.s. at du som lønmodtager sev er forskudsregistreret med et skattekort,
der angiver dine skattemæssige fradrag og din trækprocent. Derudover
udarbejdes der et sattemæssigt regnskab for selskabet. Dette regnskab
bilægges selskabets udviddede selvangivelse, der igen ligger til grund for
næste års forskudsregistrering bilagt 10 indbetalingskort.

Herudover kan der da være tale om et "stort" indbetalingskort, men det er
kun i tilfælde af, at overskuddet er større end det, der var lagt til grund
for forskudsregistreringen. Man kan dog få ændret sin forskudsregistrering
på hvilket som helst tidspunkt og få eventuel større skat indregnet i de
efterfølgende indbetalingskort, der erstatter de gamle.

Drives virksomheden som et personlig ejet firma er du B-skatteyder med
udviddet selvangivelse, hvor der betales à conto skat, 10 rater i henhold
til forskudsregistrering. Ligeledes her er der mulighed for en ændret
forskudsregistrering med et sæt nye indbetalingskort for resten af perioden.
Der er således kun en selvangivelse for både frma og dig personligt.
Virksomhedens resultat anførs simpelt i en og samme rubrik: Overskud eller
undserskud af egen virksomhed. Naturligvis skal selvangivelsen vedlægges et
såkaldt skattemæssigt regnskab ikke at forveksle med et driftsmæssigt
regnskab.

De dage er ovre, hvor årets samlede skat opgjordes i selvangivelsen ved
regnskabsårets slutning, hvorefter man efter indsendelse af selvangivelse
fik det "store" indbetalingskort - eller rettere, så der vist tale om, at
betaling af skatten var delt op i 3 lige store, lempelige rater.

D.v.s., at nu om dage får du i en virksomhed (selskab eller personligt ejet)
lov til at betale skat af penge, du beviseligt endnu ikke har tjent eller
haft mulighed for at indtægtsføre i regnskabet, ligesom en salgsfaktura
dateret inden for afslutning af det pågældende regnskabsår også indgår i
aktivmassen, desuagtet fakturaen end ikke er forfaldet til betaling i den
næste regnsskabsperiode. Den udgående moms afregnes "naturligvis" også efter
faktureringsdatoen.

Nå, som et plaster på såret, så vil leverandør- og andre kredtorfakturaer
også skulle bogføres på udskrivningsdatoen, hvor også den indgående moms
påvirker periodens momsafregning, deauagtet den indgående faktura endnu ikke
er forfaldet til betaling.

Men det er vel noget, din revisor underholder dig med alt afhængig af, hvem
der fører bogholderiet?

Mvh
Karsten Jensen

---

"Jan Jensen" <reply to group> wrote in message
news:3ef6ec6f$0$24632$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

> Den ville Danske Bank så have 5100 i kvartalet for, og det er alligevel
> mange penge. Omsætningen bliver jo nok blot 6 - 7000 om månenden, så det
> ville ikke kunne svare sig. Men hvad gør man så?

Jeg stod i nøjagtig den samme situation for at par år siden, da jeg ville
lave have en erhvervskonto i DB. Dengang fik jeg et foredrag om handlende
der kom slæbende med hele omsætningen i småpenge, de enorme omkostninger der
er ved døgnboks og jeg ved ikke hvad. Jeg meddelte ham, at jeg bare skulle
have en konto, der var adskilt fra min privatøkonomi, og at jeg ikke havde i
sinde at betale noget som helst for det. Og sådan blev det.

Mvh.
Jacob

---

"jacob nielsen" <jacobnielsenFJERNDETTE@mail.com> skrev i en meddelelse
news:bd72v0$34t$1@sunsite.dk...
> "Jan Jensen" <reply to group> wrote in message
> news:3ef6ec6f$0$24632$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> > Den ville Danske Bank så have 5100 i kvartalet for, og det er alligevel
> > mange penge. Omsætningen bliver jo nok blot 6 - 7000 om månenden, så det
> > ville ikke kunne svare sig. Men hvad gør man så?
>
> Jeg stod i nøjagtig den samme situation for at par år siden, da jeg ville
> lave have en erhvervskonto i DB. Dengang fik jeg et foredrag om handlende
> der kom slæbende med hele omsætningen i småpenge, de enorme omkostninger
der
> er ved døgnboks og jeg ved ikke hvad. Jeg meddelte ham, at jeg bare skulle
> have en konto, der var adskilt fra min privatøkonomi, og at jeg ikke havde
i
> sinde at betale noget som helst for det. Og sådan blev det.
>
> Mvh.
> Jacob
>
>
Hej Jan
Det er ikke for at komme med sure opstød, men er der ikke noget med at man
skal have mere end en kunde for at man kan kalde sig selvstændig. Det mener
jeg T&S forlanger.
mvh og held og lykke
jens v

---

"jens v" <jens_verner_fjern@yahoo.com> skrev
> Det er ikke for at komme med sure opstød, men er der ikke noget med at man
> skal have mere end en kunde for at man kan kalde sig selvstændig. Det
mener
> jeg T&S forlanger.
> mvh og held og lykke
> jens v
>
>
Det er nemligt helt rigtigt - mindst 3 skal man have.

"Lønmodtageren" får ikke de fradrag han skulle have i sin personlige
indkomst men som lønmodtagerfradrag (ca. 33% skattegodtgørelse minus
bundfradrag - kr. 4.600 i 2002), og betaler han ikke skatten hænger
"arbejdsgiveren" på betalingen.

Mvh. JørgenE

---

Og så lidt politisk - man vil så gerne have flere igang som selvstændige,
men forstår ikke at man ofte må starte med een kunde for derefter at finde
den næste osv. især i liberale erhverv. Det tager tid at starte, og jeg
kender ikke ret mange der lægger ud med 50 kunder. Alle prøver forsigtigt om
det kan bære, og så kunne man måske lægge ind i skattereglerne, at har man
ikke udvidet kundekredsen inden for et par år, så vil man hellere have en
lønmodtager man kan kontrollere?

Sjovt nok er det min erfaring fra 25 år i revisor-branchen, at det er blandt
ikke-selvstændige der sker det store sorte arbejde. Det er møj svært som
selvstændig, i sær med et par ansatte, at holder ret meget uden for. Der
focuserer man mere på at få en god forretning. Jeg er ikke naiv, men det er
slet ikke i dimensioner som en god ansat håndværker kan præstere (og det er
ikke for at genere håndværkere).

Mvh. JørgenE

---

"Jan Jensen" <reply to group> skrev
> - Eller kaster man bare pengene ind på privatkontoen? Og hvordan så med
skat
> og regnskab og alt det dér?
>
>
Det lyder som dårlig rådgivning.

Du opretter en konto med dit cvr-nr, og mig bekendt koster det ikke 5 øre.
Om du kalder det en privatkonto eller erhvervskonto er ligegyldig, da det jo
er dit privat firma, og vil de ikke lave det på cvr.nr. så lav det bare på
dit cpr.nr. men for din egen skyld, bør du have en konto med dankort kun til
erhvervsindtægter og udgifter.

Mvh. JørgenE
(Reg. revisor)

---

Halløj. Der er dælme mange gode svar, og tak for dem. Meeen, jeg er lidt
forvirret - tager ned til t&s idag og får en sludder. Men hvad ville I gøre?

- I er på SU, og har allerede tjent mange penge i år (=du må snart ikke
tjene mere, eller skal tilbagebetale SU)
- I har en arbejdsgiver, der gerne vil modtage en regning i stedet for at
ansætte dig
- Og det skal jo være ultrabilligt

Grunden til, at jeg spurgte min arbejdsgiver, om det kunne lade sig gøre,
var den, at jeg, som sagt, snart har tjent for mange kroner ved siden af
SU'en. Så var det jo lidt min plan, at den her virksomhed skulle have lidt
edb-legetøj og sådan...
>
> "Jan Jensen" <reply to group> skrev
> > - Eller kaster man bare pengene ind på privatkontoen? Og hvordan så med
> skat
> > og regnskab og alt det dér?
> >
> >
> Det lyder som dårlig rådgivning.
>
> Du opretter en konto med dit cvr-nr, og mig bekendt koster det ikke 5 øre.
> Om du kalder det en privatkonto eller erhvervskonto er ligegyldig, da det
jo
> er dit privat firma, og vil de ikke lave det på cvr.nr. så lav det bare på
> dit cpr.nr. men for din egen skyld, bør du have en konto med dankort kun
til
> erhvervsindtægter og udgifter.
>
> Mvh. JørgenE
> (Reg. revisor)
>
>

---

Jan Jensen wrote:

> Så var det jo lidt min plan, at den her virksomhed skulle have lidt
> edb-legetøj og sådan...

Pas på med det - Told*Skat er ikke så begejstrede for, at man køber legetøj
uden at betale skat og moms...
Du kan derimod fuldt lovligt lade pengene blive i virksomheden til næste år
(eller længere fremme), hvis du anvender virksomhedsskatteordningen. Den kræver
lidt mere regnskabsmæssigt, men til gengæld påvirker virksomhedens overskud ikke
din indtægt i forhold til SU.
Dog skal man passe på ikke at skulle betale topskat af hele beløbet, hvis man
hæver det efter studietiden og har fået et godt job. Måske kan det alligevel
betale sig at fravælge noget SU.

M.v.h.

Jonathan

--
Nyt alternativ til egen server: JSP Enterprise hotel med adgang til
Enterprise Java Beans, egen Java Virtual Machine og egen IP-adresse
(giver mulighed for eget SSL-certifikat).
http://www.jsp-hotel.dk/

---

In news:3ef81761$0$24636$edfadb0f@dread14.news.tele.dk,
Jan Jensen <reply to group> typed:

[klip]

> Grunden til, at jeg spurgte min arbejdsgiver, om det kunne lade sig
> gøre, var den, at jeg, som sagt, snart har tjent for mange kroner ved
> siden af SU'en. Så var det jo lidt min plan, at den her virksomhed
> skulle have lidt edb-legetøj og sådan...

Det kan du godt glemme alt om. Told og skat hopper ikke på den dér. Det er
prøvet 1000 gange før og den går ikke. Glem det.

Du bliver af T&S betragtet som lønmodtager, hvis du fortsætter sådan som du
har beskrevet. Så ingen fradrag for dine indkøb.

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

> Jan Jensen <reply to group> typed:
>
> [klip]
>
> > Grunden til, at jeg spurgte min arbejdsgiver, om det kunne lade sig
> > gøre, var den, at jeg, som sagt, snart har tjent for mange kroner ved
> > siden af SU'en. Så var det jo lidt min plan, at den her virksomhed
> > skulle have lidt edb-legetøj og sådan...
>
> Det kan du godt glemme alt om. Told og skat hopper ikke på den dér. Det er
> prøvet 1000 gange før og den går ikke. Glem det.
>
> Du bliver af T&S betragtet som lønmodtager, hvis du fortsætter sådan som
du
> har beskrevet. Så ingen fradrag for dine indkøb.
>
> /Peter

ok - men hvorfor skulle der være noget galt i, at en virksomhed (eller hvad
vi nu skal kalde den) har én, måske to faste kunder - og hvis vi tænker os,
at virksomheden leverer software eller webdesign, er det så ikke muligt at
indkøbe eksempelvis relevant software?

jan

---

Jan Jensen wrote:

....

> ok - men hvorfor skulle der være noget galt i, at en virksomhed (eller hvad
> vi nu skal kalde den) har én, måske to faste kunder - og hvis vi tænker os,
> at virksomheden leverer software eller webdesign, er det så ikke muligt at
> indkøbe eksempelvis relevant software?

Jeg forstår nu godt at Told&Skat ikke vil tillade at et 'firma' med kun
een kunde trækker en masse hardware og software fra, da de fradrag er
møntet på virksomheder der drives for egen risiko.

Udover at man fra politisk hold vel gerne vil subsidiere små-erhvervs
rimelige anskaffelser, er der vel osse det aspekt at arbejdsgivere
heller ikke skal kunne 'tvinge' deres ansatte over i enkeltmandsfirmaer
for at omgå funktionærlovgivningen.


morten sorensen

---

"morten sorensen" <morten@NOSPAMmortens.net> skrev
> Udover at man fra politisk hold vel gerne vil subsidiere små-erhvervs
> rimelige anskaffelser, er der vel osse det aspekt at arbejdsgivere
> heller ikke skal kunne 'tvinge' deres ansatte over i enkeltmandsfirmaer
> for at omgå funktionærlovgivningen.
>
>

Jeg opfatter ikke jeg bliver subsidieret, når jeg køber PC'ere til mine
medarbejdere, og heller ikke når jeg køber papir, regnemaskine osv.. for det
er en ganske almindelig driftsudgift der er afgørende for at der overhovedet
er en indtægt i et revisionsfirma f.eks.. Et subsidie er noget man giver som
kompensation fra statens side, fordi man enten ønsker at holde noget i gang
der ikke er lønsomt eller ønsker at holde noget nede, men ikke finder det
rimeligt at nogle få tilfældige skal betale for dette ønske.

Mht. dit andet svar er det heller ikke rigtigt, for funktionærlovgivning er
Told & Skat ret så ligeglade med i forhold til skatter og afgifter. Nej det
væsentlige er, at man har fuld kontrol med lønmodtagere, hvor alt bliver
indberettet, og det meste sker maskinelt, mens det er mere besværligt og
mandskabskrævende for væsenet med et lille firma, der både har moms, skat,
regnskab osv.., så det langt billigere administrativt at opkræve skatter hos
en lønmodtager end hos en selvstændig. De får jo arbejdsgiverne til gratis
at indrapportere hele molevitten.

Mvh. Jørgen

---

JørgenE wrote:
> "morten sorensen" <morten@NOSPAMmortens.net> skrev
>
>>Udover at man fra politisk hold vel gerne vil subsidiere små-erhvervs
>>rimelige anskaffelser, er der vel osse det aspekt at arbejdsgivere
>>heller ikke skal kunne 'tvinge' deres ansatte over i enkeltmandsfirmaer
>>for at omgå funktionærlovgivningen.
>>
>>
>
>
> Jeg opfatter ikke jeg bliver subsidieret, når jeg køber PC'ere til mine
> medarbejdere, og heller ikke når jeg køber papir, regnemaskine osv.. for det
> er en ganske almindelig driftsudgift der er afgørende for at der overhovedet
> er en indtægt i et revisionsfirma f.eks.. Et subsidie er noget man giver som
> kompensation fra statens side, fordi man enten ønsker at holde noget i gang
> der ikke er lønsomt eller ønsker at holde noget nede, men ikke finder det
> rimeligt at nogle få tilfældige skal betale for dette ønske.

Dette er vel et definitionsspørgsmål. Jeg opfatter fradrag som ikke alle
har som et subsidie.


> Mht. dit andet svar er det heller ikke rigtigt, for funktionærlovgivning er
> Told & Skat ret så ligeglade med i forhold til skatter og afgifter.

Nu tænkte jeg osse mere på andre end Told&Skat - fagforeninger og
diverse politiske partier. Hvis lønmodtagere kunne blive firmaer uden
videre kunne det medføre et daglejer-samfund som ihvertfald nogle [hvis
ikke stort set alle] ville være ganske meget imod.


> Nej det
> væsentlige er, at man har fuld kontrol med lønmodtagere, hvor alt bliver
> indberettet, og det meste sker maskinelt, mens det er mere besværligt og
> mandskabskrævende for væsenet med et lille firma, der både har moms, skat,
> regnskab osv.., så det langt billigere administrativt at opkræve skatter hos
> en lønmodtager end hos en selvstændig. De får jo arbejdsgiverne til gratis
> at indrapportere hele molevitten.

Der er jo osse fradrag og aktier - de indrapporteres ikke, så hele vejen
holder den ikke.


morten sorensen

---

In news:3ef8a5df$0$24687$edfadb0f@dread14.news.tele.dk,
Jan Jensen <reply to group> typed:

[klip]

> ok - men hvorfor skulle der være noget galt i, at en virksomhed
> (eller hvad vi nu skal kalde den) har én, måske to faste kunder - og
> hvis vi tænker os, at virksomheden leverer software eller webdesign,
> er det så ikke muligt at indkøbe eksempelvis relevant software?

Hvorfor? Spørg vore folketingspolitikere.

Men ellers: fordi der reelt er tale om et lønmodtagerforhold.

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

Jan Jensen wrote:
>
> Hej - endnu en god mulighed for at svine en nybegynder til! For de få, der
> synes det er sjovt - alle andre er meget velkomne til at svare på følgende;

Hm, du hedder Jimmy ?

Så spring resten over...
>
> Jeg er studerende og har et studiejob. Jeg har aftalt med min arbejdsgiver,
> at jeg skal fungere som konsulent, sådan så jeg skriver en regning i stedet
> for at få løn. I den forbindelse har jeg oprettet en enkeltmandsvirksomhed,
> og havde planer om at denne virksomhed skulle have en erhvervskonto, som
> pengene kunne blive overført til.

Ok, efter GSG systemet er det fint (GSG = Går det Så Går det
Men det er ikke efter ligningslov eller de afgørelser, vi bruger til
rådgivning )
Der skal tre til, som JørgenE skriver.

(Og SU styrlesen er blevet betænkelig ved de mange VS-ordninger, de får
ind, da de skal overholde visse formaliakrav)
>
> Den ville Danske Bank så have 5100 i kvartalet for, og det er alligevel
> mange penge. Omsætningen bliver jo nok blot 6 - 7000 om månenden, så det
> ville ikke kunne svare sig. Men hvad gør man så?
>
> - Finder man en anden bank, der gør det billigere? Og hvilken?

Næsten alle andre, DDB tror, at de skal være en "stor" bank,
der kan jorde de små..
>
> - Eller kaster man bare pengene ind på privatkontoen? Og hvordan så med skat
> og regnskab og alt det dér?

Hm, du bør absolut lave en ekstra konto, hvor al omsætning i din "virksomhed"
indgår,
og glem det med cpr - cvr nr, der er ingen forskel, (ellers må det dokumenteres)

så al din såkaldte "erhvervsomsætning" er adskildt fra din private økonomi,
så kan "skatterne" jo grave i det..

--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.
Søhøjlandets Landboforening tlf 8682 2666

---

> Hm, du bør absolut lave en ekstra konto, hvor al omsætning i din
"virksomhed"
> indgår,
> og glem det med cpr - cvr nr, der er ingen forskel, (ellers må det
dokumenteres)
>
> så al din såkaldte "erhvervsomsætning" er adskildt fra din private
økonomi,
> så kan "skatterne" jo grave i det..
>

Det er godt nok mange gode svar der kommer i dette indlæg. Svar, som man som
nybegynder udi erhvervsområdet kan nyde godt af...

De fleste anbefaler at man opretter en seperat konto til erhvervsformål, men
hvad gør man så?
Hvad med "førstegangs-indskud"? Hvordan styres det... Der skal vel være
noget start kapital, men hvordan bogføres det og evt. betales tilbage?

Jeg er selv i gang med at lave et selvstændigt firma, som kommer til at
omhandle web-salg. Det er mest som et fritidsjob til min kæreste. Det er da
i virkeligheden også hende der starter virksomheden op, jeg er bare med på
sidelinjen.

Men alle de indledende manøvre har jeg endnu lidt svært ved at gennemskue...
især sådan noget med en elelr flere konti, opstartsgebyr, told/skat osv...

Mvh.
Thomas Rokamp

---

Thomas Rokamp wrote:

> De fleste anbefaler at man opretter en seperat konto til erhvervsformål, men
> hvad gør man så?
> Hvad med "førstegangs-indskud"? Hvordan styres det... Der skal vel være
> noget start kapital, men hvordan bogføres det og evt. betales tilbage?

Glem det, enten kredit eller indskud, det ses netop på kontoen,
der jo netop vedrører virksomheden,
og ikke et eller møbelindkøb..

> Men alle de indledende manøvre har jeg endnu lidt svært ved at gennemskue...
> især sådan noget med en elelr flere konti, opstartsgebyr, told/skat osv...

Hm, læs nettet, der er mange svjh start.dk mv,
men jeg har vurderet, at et førsteårsbidrag til revisor er 5.000 kr ex moms,
forudsat at du selv laver bogføring og moms, med tjek på bl.a. moms,
så har du noget at gå i byen med..

Men med lidt efterslæp, må jeg erkende, kan du få råd på alt via email.

--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.
Søhøjlandets Landboforening tlf 8682 2666

---

"Thomas Rokamp" <nospam@crax.dk> skrev i
> De fleste anbefaler at man opretter en seperat konto til erhvervsformål,
men
> hvad gør man så?
> Hvad med "førstegangs-indskud"? Hvordan styres det... Der skal vel være
> noget start kapital, men hvordan bogføres det og evt. betales tilbage?
>
>
Alt begyndelse er svært.

I dit tilfælde er de først 2 konti du har en bankkonto og en privatkonto.

Når du sætter egne penge ind i banken, så I har noget at bruge til firmaet,
debiterer du bankkontoen og krediteterer privatkontoen. Når der kommer noget
overskud som I vil bruge privat gør du lige modsat. På den måde holder du
styr på privatkontoen over hvad du totalt har hævet eller indskudt indtil
videre. Det er ikke så svært, når man lige får prøvet det et par gange.

Mvh. JørgenE

---

"JørgenE" wrote:
> På den måde holder du
> styr på privatkontoen over hvad du totalt har hævet eller indskudt indtil
> videre. Det er ikke så svært, når man lige får prøvet det et par gange.

Og så tjekker du lige, at du ikke hæver mere end til topskat..
Incl. din indtægt fra andet., ca 316 kkr.

--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.
Søhøjlandets Landboforening tlf 8682 2666