---

NOTE: This message was sent thru a mail2news gateway.
No effort was made to verify the identity of the sender.
--------------------------------------------------------

" Mange socialpædagoger kender dem godt. De børn, som er blevet
misbrugt seksuelt af voksne. De færreste har til gengæld været tæt på
de pædofile som andet end behandlere. Det har Jacob Billing. "

---

I tv-dokumentaren " De pædofile danskere " fra 2000, begav journalist
Jacob Billing sig ind i det pædofile miljø under falsk identitet og
filmede med skjult kamera. Nu har han skrevet en bog om forløbet.

Det er til tider barsk læsning. Sine steder direkte kvalmende. Det er
sjældent, at man har lejlighed til at komme ind i et miljø, som er lige
så lukket som både rockernes og Scientologys, men det kommer man her.
Jacob Billing beskriver hændelsesforløbet fra det første møde og til
udsendelsen senere går i luften.

I næsten et år optrådte Jacob Billing som sit alter ego Jacob Andersen,
og levede sig ind i miljøet omkring foreningen "Pædofilgruppen", som
mener, at det skal gøres legalt at dyrke sex med mindreårige.

At være konsekvent lyvende over for andre mennesker i så lang tid og
leve i frygt for opdagelse, sætter sine spor i et menneske. Derfor er
bogen også en slags terapi for forfatteren. Det fremgår af afsnittene
om stoffer, alkohol og antabus, at omkostningerne har været voldsomme.
Ikke at det fylder meget. Det bliver bare konstateret.

Helt centralt står skismaet mellem at være journalist på den ene
side og på den anden side far og almindelig samfundsborger. At filme
mennesker uden deres viden, er i sig selv slemt nok, selv om det er
gammel journalistisk metode. Men at melde de selv samme mennesker til
politiet er straks en anden sag. Jacob Billing blev skældt ud af mange
kolleger efter at have meldt to af de implicerede pædofile til
myndighederne. Det var i strid med den journalistiske integritet og
kildebeskyttelsen. Forfatteren valgte imidlertid at se stort på sit
fags dogmer og i stedet anskue situationen fra ofrenes rolle:
De piger og drenge, som i antal højere, end det er til at holde ud
at tænke på, er blevet misbrugt.

Alt i alt er bogen et rystende indblik i nogle afvigende
menneskers sind, men den skal ikke læses, hvis man har svag mave.

---
Af Peter I. Petersen.
Kilde: Socialpædagogen, nr. 12, 2003.
---

Hvis ovenstående anmelder virkelig føler en sådan lede, måske alene
ved det pædofile væsen, anbefales det herfra at finde ud fra sit
kontor og tilbage på gaden eller ud i institutionerne, hvor afmagten,
grusomheden og de i sandhed ødelæggende relationer mennesker imellem
synes at være af langt mere virkelig karakter.

Men -

Bogen skal ej heller erhverves, om man skulle have en smule respekt
for den grundlovssikrede ret, der ligger i frit at kunne forsamles
i dette land - uden frygt for, hvad alene et følelsesmæssigt tilhørs-
forhold måtte medføre af repressalier fra det omgivende samfund.

Billing fremfører, med politi, domstole og pressenævn i spidsen, gerne
sig selv som årets helt med sin afdækning af, hvordan enkelte personer
i Pædofilgruppen har udvekslet børneporno, mens andre har søgt mod
Goa i Sydindien - for noget andet, men dog ligeså fysisk betonet
som dreadlocks, bare tæer og dunkende rytmer.

Mens retfærdigheden sker fyldest for sort/hvide fotografier, for et
menneske som for længst er blevet voksent, og indiske gadebørn, der
ellers måtte trækkes med 16 timers dagligt arbejde på den lokale
limfabrik, kan vi andre så blot passivt og forstummede konstatere,
hvordan forbrydelsen ikke længere kendetegner sig ved, hvad man
foretager sig, hvilke handlinger man begår, men nu også tænker og føler.

Længe leve denne herlige nation.
PSW

--
" I en institution tæt på DINE børn. "

---

"T'abula R'asa" skrev

Hej Peter. Jeg provokerer lige lidt. Jeg har dog ikke læst bogen og kan kun
udtale mig ud fra den smule jeg har set i tv og dine kommentarer.

> Hvis ovenstående anmelder virkelig føler en sådan lede, måske alene
> ved det pædofile væsen, anbefales det herfra at finde ud fra sit
> kontor og tilbage på gaden eller ud i institutionerne, hvor afmagten,
> grusomheden og de i sandhed ødelæggende relationer mennesker imellem
> synes at være af langt mere virkelig karakter.
>
> Men -
>
> Bogen skal ej heller erhverves, om man skulle have en smule respekt
> for den grundlovssikrede ret, der ligger i frit at kunne forsamles
> i dette land - uden frygt for, hvad alene et følelsesmæssigt tilhørs-
> forhold måtte medføre af repressalier fra det omgivende samfund.

Det er vel ikke det følelsesmæssige tilhørsforhold, der er blevet anmeldt,
men direkte overskridelser af loven?

> Billing fremfører, med politi, domstole og pressenævn i spidsen, gerne
> sig selv som årets helt med sin afdækning af, hvordan enkelte personer
> i Pædofilgruppen har udvekslet børneporno, mens andre har søgt mod
> Goa i Sydindien - for noget andet, men dog ligeså fysisk betonet
> som dreadlocks, bare tæer og dunkende rytmer.

Det er svært at bevise noget, hvis anmeldelserne udelukkende er sket på
baggrund af de pædofiles udtalelser i gruppen. Man kunne forestille sig at
de måske på lige fod med andre mænd, kan finde på at "prale over for
gutterne" om deres bedrifter som måske aldrig har fundet sted.

> Mens retfærdigheden sker fyldest for sort/hvide fotografier, for et
> menneske som for længst er blevet voksent, og indiske gadebørn, der
> ellers måtte trækkes med 16 timers dagligt arbejde på den lokale
> limfabrik, kan vi andre så blot passivt og forstummede konstatere,
> hvordan forbrydelsen ikke længere kendetegner sig ved, hvad man
> foretager sig, hvilke handlinger man begår, men nu også tænker og føler.

Journalisten kan ikke forhindres i at anmelde. Men der kan vel kun blive en
sag og dermed en dom, hvis der er sket noget. Jeg har svært ved at
forestille mig at nogle kan dømmes alene på journalistens udsagn om hvad
enkeltpersoner har udtalt om deres bedrifter.

> Længe leve denne herlige nation.

Indeed. Jeg formoder du er ironisk, men der er vel intet der afholder dig
fra at finde bedre græsmarker eller forsøge at forandre "denne herlige
nation" til det du mener vil være kvalitet. Jeg ved det er lettere sagt end
gjort, men det er bare altid så let at beklage sig, fremfor reelt at gøre
noget.

> " I en institution tæt på DINE børn. "

He...

Venligst Anita

---

NOTE: This message was sent thru a mail2news gateway.
No effort was made to verify the identity of the sender.
--------------------------------------------------------

Anita skrev (bl.a.):

> Hej Peter. Jeg provokerer lige lidt [øh, gør du? PSW]. Jeg har dog
> ikke læst bogen og kan kun udtale mig ud fra den smule jeg har set
> i tv og dine kommentarer.

Hej igen. Det er godt at høre fra dig - håber, du har fået slappet af.
Jeg vendte aldrig tilbage, men der var heller ikke vildt meget at sige;
var lidt væk, følte mig ret alene, på daværende tidspunkt, så dit navn
her på Usenet og fik derfor bare lyst til, " at du skulle skrive et
eller andet til mig ".

>> Bogen skal ej heller erhverves, om man skulle have en smule respekt
>> for den grundlovssikrede ret, der ligger i frit at kunne forsamles
>> i dette land - uden frygt for, hvad alene et følelsesmæssigt til-
>> hørsforhold måtte medføre af repressalier fra det omgivende samfund.

> Det er vel ikke det følelsesmæssige tilhørsforhold, der er blevet
> anmeldt, men direkte overskridelser af loven?

Korrekt, men hvad med alle de andre mennesker, som ufrivilligt har
medvirket? Dem, som ingenting har gjort - i hvert fald intet har
fortalt journalisten. Er det rimeligt at udlevere mennesker alene
fordi de forelsker sig i børn, tænder på samme? Det mener jeg (og
andre), at Billing har gjort. Det kan godt være, at folks ansigter
er blevet slørede, men hvad betyder det for den enkelte nu i forhold
til dennes omgangskreds. Enhver ville kunne genkendes på f.eks. stemme,
frisure, og tøjstil - om nogen, mig selv, så jeg kan kun være lykkelig
for, at jeg ganske kort forinden, gentagende gange, afslog at deltage.

Folk derude kan mene, hvad de vil. Jeg synes det med al tydelig viser,
at Billing ikke kun har haft til hensigt at afsløre ulovligheder, men
også at stille en gruppe mennesker til skue, han ikke har nogen synlig
forståelse for. Trist.

>> Mens retfærdigheden sker fyldest for sort/hvide fotografier, for et
>> menneske som for længst er blevet voksent, og indiske gadebørn, der
>> ellers måtte trækkes med 16 timers dagligt arbejde på den lokale
>> limfabrik, kan vi andre så blot passivt og forstummede konstatere,
>> hvordan forbrydelsen ikke længere kendetegner sig ved, hvad man
>> foretager sig, hvilke handlinger man begår, men nu også tænker og
>> føler.

> Journalisten kan ikke forhindres i at anmelde. Men der kan vel kun
> blive en sag og dermed en dom, hvis der er sket noget. Jeg har svært
> ved at forestille mig at nogle kan dømmes alene på journalistens
> udsagn om hvad enkeltpersoner har udtalt om deres bedrifter.

Selvfølgelig kan han ikke "forhindres" i noget, men spørgsmålet er, om
det overhovedet er hans opgave at anmelde folk. Jeg tænker her på så
mange andre sager, hvor journalister holder deres kilder tæt til
kroppen, aldrig kunne finde på at udlevere disse, selvom politiet
kunne have en stor interesse i dette.

Det er han så også blevet kritiseret for efterfølgende, som artiklen
her selv siger, men det hjælper bare ikke de mennesker, som igennem
så lang tid er blevet narret og senere anmeldt til politiet, vel.

>> Længe leve denne herlige nation.

> Indeed. Jeg formoder du er ironisk [... PSW], men der er vel intet
> der afholder dig fra at finde bedre græsmarker eller forsøge at
> forandre "denne herlige nation" til det du mener vil være kvalitet.
> Jeg ved det er lettere sagt end gjort, men det er bare altid så let
> at beklage sig, fremfor reelt at gøre noget.

Nu er jeg faktisk fortsat aktiv på den yderste venstrefløj, men ingen
af os sidder med midlerne til at finansiere et tiltrængt militærkup
her i landet, hvorfor jeg heller ingen illusioner gør mig om at ændre
på noget af betydning. Det eneste man kan gøre, er kun at blive ved
med at stikke kæppe i hjulene på samfunds-maskinen. Nemlig, indtil
man en dag vælger at give op, beslutter sig for at finde et bedre liv
et andet sted; langt fra disse kuldegrader og dette politiske klima.

Hilsener
PSW

--
http://community.webshots.com/s/image6/2/41/71/78524171RbDdyz_ph.jpg

---

NOTE: This message was sent thru a mail2news gateway.
No effort was made to verify the identity of the sender.
--------------------------------------------------------

Anita skrev (bl.a.):

> Hej Peter. Jeg provokerer lige lidt [øh, gør du? PSW]. Jeg har dog
> ikke læst bogen og kan kun udtale mig ud fra den smule jeg har set
> i tv og dine kommentarer.

Hej igen. Det er godt at høre fra dig - håber, du har fået slappet af.
Jeg vendte aldrig tilbage, men der var heller ikke vildt meget at sige;
var lidt væk, følte mig ret alene, på daværende tidspunkt, så dit navn
her på Usenet og fik derfor bare lyst til, " at du skulle skrive et
eller andet til mig ".

>> Bogen skal ej heller erhverves, om man skulle have en smule respekt
>> for den grundlovssikrede ret, der ligger i frit at kunne forsamles
>> i dette land - uden frygt for, hvad alene et følelsesmæssigt til-
>> hørsforhold måtte medføre af repressalier fra det omgivende samfund.

> Det er vel ikke det følelsesmæssige tilhørsforhold, der er blevet
> anmeldt, men direkte overskridelser af loven?

Korrekt, men hvad med alle de andre mennesker, som ufrivilligt har
medvirket? Dem, som ingenting har gjort - i hvert fald intet har
fortalt journalisten. Er det rimeligt at udlevere mennesker alene
fordi de forelsker sig i børn, tænder på samme? Det mener jeg (og
andre), at Billing har gjort. Det kan godt være, at folks ansigter
er blevet slørede, men hvad betyder det for den enkelte nu i forhold
til dennes omgangskreds. Enhver ville kunne genkendes på f.eks. stemme,
frisure, og tøjstil - om nogen, mig selv, så jeg kan kun være lykkelig
for, at jeg ganske kort forinden, gentagende gange, afslog at deltage.

Folk derude kan mene, hvad de vil. Jeg synes det med al tydelig viser,
at Billing ikke kun har haft til hensigt at afsløre ulovligheder, men
også at stille en gruppe mennesker til skue, han ikke har nogen synlig
forståelse for. Trist.

>> Mens retfærdigheden sker fyldest for sort/hvide fotografier, for et
>> menneske som for længst er blevet voksent, og indiske gadebørn, der
>> ellers måtte trækkes med 16 timers dagligt arbejde på den lokale
>> limfabrik, kan vi andre så blot passivt og forstummede konstatere,
>> hvordan forbrydelsen ikke længere kendetegner sig ved, hvad man
>> foretager sig, hvilke handlinger man begår, men nu også tænker og
>> føler.

> Journalisten kan ikke forhindres i at anmelde. Men der kan vel kun
> blive en sag og dermed en dom, hvis der er sket noget. Jeg har svært
> ved at forestille mig at nogle kan dømmes alene på journalistens
> udsagn om hvad enkeltpersoner har udtalt om deres bedrifter.

Selvfølgelig kan han ikke "forhindres" i noget, men spørgsmålet er, om
det overhovedet er hans opgave at anmelde folk. Jeg tænker her på så
mange andre sager, hvor journalister holder deres kilder tæt til
kroppen, aldrig kunne finde på at udlevere disse, selvom politiet
kunne have en stor interesse i dette.

Det er han så også blevet kritiseret for efterfølgende, som artiklen
her selv siger, men det hjælper bare ikke de mennesker, som igennem
så lang tid er blevet narret og senere anmeldt til politiet, vel.

>> Længe leve denne herlige nation.

> Indeed. Jeg formoder du er ironisk [... PSW], men der er vel intet
> der afholder dig fra at finde bedre græsmarker eller forsøge at
> forandre "denne herlige nation" til det du mener vil være kvalitet.
> Jeg ved det er lettere sagt end gjort, men det er bare altid så let
> at beklage sig, fremfor reelt at gøre noget.

Nu er jeg faktisk fortsat aktiv på den yderste venstrefløj, men ingen
af os sidder lige med midlerne til at finansiere det tiltrængte
militærkup her i landet, hvorfor jeg heller ingen illusioner gør mig
om at ændre på noget af betydning. Det eneste man kan gøre, er kun at
blive ved med at stikke kæppe i hjulene på samfunds-maskinen. Nemlig;
indtil man vælger at give op, beslutter sig for at finde et bedre liv
et helt (helt) andet sted.

Hilsener
PSW

--
http://community.webshots.com/s/image6/2/41/71/78524171RbDdyz_ph.jpg

---

"T'abula R'asa" <tabularasa@nym.alias.net> skrev

Hej igen
> > Hej Peter. Jeg provokerer lige lidt [øh, gør du? PSW].

Jeg prøver da Fremfor blot at lade dit indlæg stå ubesvaret.

> Hej igen. Det er godt at høre fra dig - håber, du har fået slappet af.
> Jeg vendte aldrig tilbage, men der var heller ikke vildt meget at sige;
> var lidt væk, følte mig ret alene, på daværende tidspunkt, så dit navn
> her på Usenet og fik derfor bare lyst til, " at du skulle skrive et
> eller andet til mig ".

I see Jamen du er altid velkommen til at skrive.

> Korrekt, men hvad med alle de andre mennesker, som ufrivilligt har
> medvirket? Dem, som ingenting har gjort - i hvert fald intet har
> fortalt journalisten.

Man må formode at han fokuserer på de personer der "har gjort noget".

> Er det rimeligt at udlevere mennesker alene
> fordi de forelsker sig i børn, tænder på samme? Det mener jeg (og
> andre), at Billing har gjort.

Mennesker der skiller sig ud på den ene eller anden måde bliver ofte
eksponeret, om de ønsker det eller ej. Det er naturligvis mest respektabelt
at bede om folks accept først, men sommetider må man undlade at "spørge
først" for at sandheden frem. Her tænker jeg også på mange andre sager som
bliver gjort synlige via pressen, hvilket jeg finder sundt.

> Det kan godt være, at folks ansigter
> er blevet slørede, men hvad betyder det for den enkelte nu i forhold
> til dennes omgangskreds. Enhver ville kunne genkendes på f.eks. stemme,
> frisure, og tøjstil - om nogen, mig selv, så jeg kan kun være lykkelig
> for, at jeg ganske kort forinden, gentagende gange, afslog at deltage.

Det er selvfølgelig uheldigt, hvis folk kan genkendes selvom de har frabedt
sig at medvirke. Men er pædofilgruppen "hemmelig"? Jeg troede nærmest at
hvis man meldte sig ind her, så var det fordi man var relativt åben om sit
tilhørsforhold.

> Folk derude kan mene, hvad de vil. Jeg synes det med al tydelig viser,
> at Billing ikke kun har haft til hensigt at afsløre ulovligheder, men
> også at stille en gruppe mennesker til skue, han ikke har nogen synlig
> forståelse for. Trist.

Man kan vel ikke bebrejde ham den manglende forståelse, hvis han har siddet
og lyttet til medlemmers eskapader med småbørn og har fået et billede af at
det er sådan pædofile "gør".

> Selvfølgelig kan han ikke "forhindres" i noget, men spørgsmålet er, om
> det overhovedet er hans opgave at anmelde folk. Jeg tænker her på så
> mange andre sager, hvor journalister holder deres kilder tæt til
> kroppen, aldrig kunne finde på at udlevere disse, selvom politiet
> kunne have en stor interesse i dette.

Det er sandt og jeg har også fulgt den del af kritikken. Men som almindelig
borger har man vel en vis forpligtigelse til at angive kendskab til
ulovligheder til politiet? Jeg forstår udemærket mandens dilemma mellem sit
arbejde og sin privatperson. Han har involveret sit dybt i "projektet" og
hvis han skal leve videre med samvittigheden i behold, måtte han formentlig
lette sit hjerte med hvad han havde fået kendskab til, så det i det mindste
ikke var hans skyld, hvis børn fortsat blev udsat for overgreb.

> > Indeed. Jeg formoder du er ironisk [... PSW], men der er vel intet
> > der afholder dig fra at finde bedre græsmarker eller forsøge at
> > forandre "denne herlige nation" til det du mener vil være kvalitet.
> > Jeg ved det er lettere sagt end gjort, men det er bare altid så let
> > at beklage sig, fremfor reelt at gøre noget.
>
> Nu er jeg faktisk fortsat aktiv på den yderste venstrefløj,

Fornuftigt

> men ingen
> af os sidder lige med midlerne til at finansiere det tiltrængte
> militærkup her i landet, hvorfor jeg heller ingen illusioner gør mig
> om at ændre på noget af betydning.

Man må kunne påvirke tingene på anden måde. Også de små forandringer har
betydning.

> Det eneste man kan gøre, er kun at
> blive ved med at stikke kæppe i hjulene på samfunds-maskinen. Nemlig;
> indtil man vælger at give op, beslutter sig for at finde et bedre liv
> et helt (helt) andet sted.

Det er jo heldigvis det frie valg vi har som mennesker.

Jeg kan dagligt glæde mig over at leve i et demokrati. Selvom jeg er dybt
uenig med mange af de beslutninger der træffes af den siddende regering,
glæder det mig at vi lever i et samfund hvor flertallet af befolkningen
forhåbentligt finder disse beslutninger fornuftige, og hvis dette ikke er
tilfældet, håber jeg at de lader fornuften råde ved næste folketingsvalg.
Selvom den generelle højeredrejning (både her og i USA) skræmmer mig, ser
jeg ikke noget fornuftigt alternativ til demokratiet.

Hovsa - det blev et sidespring, orker egentlig slet ikke at gå ind i en
politisk diskussion. Ville bare frem til at man også aktivt må gøre noget,
frem for bare at brokke sig. Det gør du så også, og det glæder mig.

> http://community.webshots.com/s/image6/2/41/71/78524171RbDdyz_ph.jpg

Nu ved jeg ikke lige hvor pigen her er fra, men de små japanske børn (vi så
på vores ferie) er bare alt for søde De virker så små, men det skal man
ikke lade sig nare af.

De venligste hilsner
Anita

---

"Anita" <anita@*slet*stofanet.dk> wrote in message
news:3f15033a$0$1658$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...

> Man må formode at han fokuserer på de personer der "har gjort noget".

Naturligvis. Det er de eneste, en journalist kan fokusere på.

> Det er selvfølgelig uheldigt, hvis folk kan genkendes selvom de har
frabedt
> sig at medvirke. Men er pædofilgruppen "hemmelig"? Jeg troede nærmest at
> hvis man meldte sig ind her, så var det fordi man var relativt åben om sit
> tilhørsforhold.

Åbenhed er mange ting. Det første trin er åbenhed overfor sig selv, og det
næste trin er åbenhed i forhold til ligesindede, som man f.eks. kan finde i
særlige "hemmelige" interessefællesskaber. Også åbenheden i forhold til
ligesindede kan ske i to tempi, hvor man starter med at opsøge
interessefællesskaber på internettet, hvor de fysiske omgivelser ikke kan
se, hvad man laver. Først senere opsøger man de fysiske
interessefællesskaber, hvor man løber en risiko for at blive set eller ens
nærmeste venner og familie begynder at stille nærgående spørgsmål om, hvor
man har været. Først derefter kan det blive relevant at udstille de sider
offentligt, som man har en stærk formodning om, at den brede offentlighed
vil tage kraftigt afstand fra.

Når jeg nu er ved at skrive om pædofili - igen - kan jeg i øvrigt notere
mig, at et af mine råd til Peter tilsyneladende virkede. I hvert fald har
der ikke været stærke reaktioner (udover måske fra mig) på hans seneste
kærlighedserklæring, hvor han intet nævnte om alderen på målet for hans
kærlighed. Faktisk syntes jeg, den blev fantastisk smuk.

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.

---

"Boerge Rahbech Jensen" skrev

> Åbenhed er mange ting.

Helt afgjort.

> Faktisk syntes jeg, den blev fantastisk smuk.

Også jeg.

Venligst Anita

---

NOTE: This message was sent thru a mail2news gateway.
No effort was made to verify the identity of the sender.
--------------------------------------------------------

PSW omkring udsendelsen "De pædofile danskere":

>> Er det rimeligt at udlevere mennesker alene fordi de forelsker sig
>> i børn, tænder på samme? Det mener jeg (og andre), at Billing har
>> gjort. Det kan godt være, at folks ansigter er blevet slørede, men
>> hvad betyder det for den enkelte nu i forhold til dennes omgangs-
>> kreds. Enhver ville kunne genkendes på f.eks. stemme, frisure, og
>> tøjstil - om nogen, mig selv, så jeg kan kun være lykkelig for,
>> at jeg ganske kort forinden, gentagende gange, afslog at deltage.

Anita skrev:

> Det er selvfølgelig uheldigt, hvis folk kan genkendes selvom de har
> frabedt sig at medvirke. Men er Pædofilgruppen "hemmelig"? Jeg
> troede nærmest at hvis man meldte sig ind her, så var det fordi man
> var relativt åben om sit tilhørsforhold.

Det er ikke mit indtryk, men jeg skal ikke risikere at udlevere nogen,
så jeg kan desværre ikke komme med et eksempel her. Jeg er ret sikker
på, at ingen af foreningens godt hundrede medlemmer er "ude af skabet"
så medlemskabet tror jeg primært skyldes, at man har dette naturlige
behov for social kontakt til andre mennesker. Og specielt til den her
kreds, hvor nogen potentielt set må være i stand til at forstå - ikke
mindst, rumme - ens følelsesliv.

Jeg har tidligere forsvaret Pædofilgruppen - selvom jeg så langt fra
er enig i alt, der kommunikeres ud derfra - og spørgsmålet om dennes
fortsatte eksistens har da også generelt været et populært emne
igennem tiden. Så til trods for, at det er en gammel diskussion, at
det meste allerede er skrevet og sagt, anbefaler jeg alligevel at
slå vejen forbi deres hjemmeside, hvor man i dag finder et indlæg
omhandlende samme. "Kan barnemord forebygges?", spørger skribenten:

http://www.danpedo.dk/tavlen/read.php?i=1850

>> Selvfølgelig kan han ikke "forhindres" i noget, men spørgsmålet er,
>> om det overhovedet er hans opgave at anmelde folk. Jeg tænker her
>> på så mange andre sager, hvor journalister holder deres kilder
>> tæt til kroppen, aldrig kunne finde på at udlevere disse, selvom
>> politiet kunne have en stor interesse i dette.

> Det er sandt og jeg har også fulgt den del af kritikken. Men som
> almindelig borger har man vel en vis forpligtelse til at angive
> kendskab til ulovligheder til politiet? Jeg forstår udmærket
> mandens dilemma mellem sit arbejde og sin privatperson. Han har
> involveret sit dybt i "projektet" og hvis han skal leve videre
> med samvittigheden i behold, måtte han formentlig lette sit
> hjerte med hvad han havde fået kendskab til, så det i det mindste
> ikke var hans skyld, hvis børn fortsat blev udsat for overgreb.

Den er jeg helt med på. Til trods for mit negative syn på politiet,
staten i det hele taget, ville jeg også temmelig sikkert anmelde folk,
hvis jeg fandt ud af, at nogen derude måtte misbruge børn - eller slå
dem, som en kedelig statistik siger, at mange forældre stadig gør.

Men problemet ligger nu heller ikke der. Det her handler om, at der
sidder nogle forbandede journalister derude, som fejlagtigt tror,
at det er deres medfødte ret (også i flere andre sammenhænge) at
tjene på andre menneskers ulykke og/eller udskældte afvigen.

Bedre sent end aldrig, som man siger
PSW

--

http://community.webshots.com/s/image6/8/79/54/81687954xakwHb_ph.jpg

"A normal man given a group photograph of school girls or girl scouts
and asked to point out the comeliest one will not necessarily choose
the nymphet among them. You have to be an artist and a madman, a
creature of infinite melancholy, with a bubble of hot poison in your
loins and a super-voluptuous flame permanently aglow in your subtle
spine [...], in order to discern at once, by ineffable signs [...]
the little deadly demon among the wholesome children; she stands
unrecognized by them and unconscious herself of her fantastic power."

--"Lolita", Vladimir Nabokov.

---

"T'abula R'asa" skrev

> Det er ikke mit indtryk, men jeg skal ikke risikere at udlevere nogen,
> så jeg kan desværre ikke komme med et eksempel her. Jeg er ret sikker
> på, at ingen af foreningens godt hundrede medlemmer er "ude af skabet"

Oki, jeg kender endnu ikke så meget til foreningen.

> så medlemskabet tror jeg primært skyldes, at man har dette naturlige
> behov for social kontakt til andre mennesker. Og specielt til den her
> kreds, hvor nogen potentielt set må være i stand til at forstå - ikke
> mindst, rumme - ens følelsesliv.

Det er jo egentlig også fuldt ud forståeligt.

> Jeg har tidligere forsvaret Pædofilgruppen - selvom jeg så langt fra
> er enig i alt, der kommunikeres ud derfra - og spørgsmålet om dennes
> fortsatte eksistens har da også generelt været et populært emne
> igennem tiden. Så til trods for, at det er en gammel diskussion, at
> det meste allerede er skrevet og sagt, anbefaler jeg alligevel at
> slå vejen forbi deres hjemmeside, hvor man i dag finder et indlæg
> omhandlende samme. "Kan barnemord forebygges?", spørger skribenten:
>
> http://www.danpedo.dk/tavlen/read.php?i=1850

Jeg vil kigge forbi når tiden tillader det.

> Den er jeg helt med på. Til trods for mit negative syn på politiet,
> staten i det hele taget, ville jeg også temmelig sikkert anmelde folk,
> hvis jeg fandt ud af, at nogen derude måtte misbruge børn - eller slå
> dem, som en kedelig statistik siger, at mange forældre stadig gør.
>
> Men problemet ligger nu heller ikke der. Det her handler om, at der
> sidder nogle forbandede journalister derude, som fejlagtigt tror,
> at det er deres medfødte ret (også i flere andre sammenhænge) at
> tjene på andre menneskers ulykke og/eller udskældte afvigen.

Ok, så er vi helt enige.

> Bedre sent end aldrig, som man siger

Yep

Venligst Anita