Hvordan kristendommen gavnede naturvidenskaben
" Overtroen er de energiske, stort virkende naturers arvelod.
Vantroen hører hjemme blandt svage småligt-sindede, tilbageskridende og i
deres eget indskrænkede mennesker". Goethe
Den første halvdel af flodkulturernes historie var Kina mest banebrydende,
med krudt, kompas, andre navigationsinstrumenter, seismograf, støbejern,
papir og bogtryk.Men kinesene havde intet at kæmpe for, så de stagnerede.
Krisne præster måtte behage fyrsterne ved at GIVE HÅB, ligesom Jesus havde
helbredt syge ved placebo-effekt.
Visioner om den hellige gral og de vises sten var afgørende "gøgl" for at
Vesten nåede frem til dampmaskine , kemi og computer.
Som Goether skriver ovenfor , skulle der skabes OVERTRO, der som en sten i
skoen gjorde os tilpas usikre og foruroligede og søgende.
Det var vikinge-søfareres grænseoverskridende navigation, der lå til grund
for opdagelsesrejser Den opreklamerede stronomi om jord-radius eller om sol
eller jord var centrum betød derimod intet.
Til gengæld gjorde konkurrencen mellem alkymister, troldmænd og kristne
mirakelmagere os målrettet søgende og urolige, stridbare og udadvendte - på
jagt og på udkik.
Digterfilosoffen Nietzsche famlede sig frem til erkendelse af disse forhold
i manisk orakel-sprog, og følgende er , som jeg ser det, genial
historie-nytænkning , som ikke siden er overgået.
"Tror I virkelig at videnskaben var opstået og havde vokset sig stærk, hvis
ikke troldmændene, alkymisterne, astrologerne og heksene var gået forud
som de, der først måtte skabe tørst, sult og mod på de lønlige forbudte
magter med deres forjættelser og foregøglinger.
Ja, måtte der ikke loves uendelig meget mere, end der nogensinde kan holdes,
for at der overhovedet kan holdes noget i erkendelsens rige.
Og ligeledes står for os om et forspil og indøvelse til videnskaben, skønt
man slet ikke øvede og følte det som sådan, kunne måske religionen for en
eller anden fjern tidsalder stå som indøvelse og forspil.
Måske kan det have været et mærkeligt middel til at enkelte mennesker engang
kan nyde en guds hele selvtilstrækkelighed og al hans selvforløsnings kraft.
Ja - man kan spørge - ville mennesket overhovedt have lært at føle sult og
tørst efter sig selv og hente vederkvægelse og rigdom hos sig selv, uden hin
religiøse forskole og forhistorie?
Måtte Prometeus først bilde sig ind at have stjålet lyset og gøre bod
derfor - for til sidst at opdage, at han havde skabt lyset, da han længtes
efter lys og at ikke blot mennesker, men også gud var et værk i hans hænder
og leret i hans hænder? Alt kun billeddannerens billeder? Ligesom
indbildningen, tyveriet, Kaukasus, gribben og hele den erkendelses tragiske
Prometeus?" Nietzsche. (Den muntre videnskab 1883)
"Gennem videnskaben kommer mennesket verdens virkelige væsen
nærmere.Friedrich Nietzsche
"I distrust all systematisers, and avoid them. The will to a system shows a
lack of honesty. Nietzsche
"Rational thought is interpretation according to a scheme, which we can not
escape.Nietzsche
"Videnskaben har hidtil været fjernelsen at tingenes forvirring gennem
hypoteser.Friedrich Nietzsche
"The whole of religion may appear to some distant age as an exercise and a
prelude. Nietzsche
------------------
--
Bo Warming
Bjelkes Alle 46, 2200 København N
Tel: 3586 1000, fax: 3586 1001
http://www.glistrup.com