---

Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden,
uden at jeres fader er med den. Men på jer er selv alle hovedhår talt. Frygt
derfor ikke, I er mere værd end mange spurve. Matt 10,29-31

Hvordan skal det forstås? Er Gud med i alt hvad der sker os, og i så fald,
på hvilken måde er han med os?

Man kunne jo tage et eksempel som 11 september 2001 hvor World Trade center
blev angrebet og mange mennesker pludseligt mistede livet eller blev såret.
Blandt de ramte var vel både kristne og ikke-kristne.

Så hvordan var Gud med i det? Hvori bestod hans hjælp til de kristne som
døde?

Ja, man kan jo hurtigt fastslå at kristne ikke er fredede i denne verden -
hverken på sjæl eller legeme. Selvom Jesus med spurven der falder til jorden
vil vise os at vi er meget mere værd, så er vi som kristne ofre for
katastrofer, ufred, krig og terror på lige fod med resten af verden.

Men hvori består så Hans hjælp og hvordan handler Han forskelligt med os når
vi tilsyneladende deler skæbne med alle andre?

Et andet sted står der noget om at vi ikke skal frygte mennesker der kun
formår at dræbe vores legeme, men mere frygte for Gud der har magt på den
anden side døden. Her siger Jesus altså at mennesker har magt til at dræbe,
også kristne, og ja, det sker, vi ved det jo gennem kirkehistorien.

Så når mennesker har magt til at dræbe os, når vi ikke er fredede imod
terror, og naturkatastrofer også kan ramme os, hvilken trøst har så Jesu
billede med spurven?

Når en kristen bliver udsat for et groft røveri, overfaldet og slået ihjel,
er det næsten blasfemisk at hævde at Gud var med i det - men Jesus siger det
dog selv. Hvordan skal det forstås?

jørgen.

---

"jørgen" <au_536@lite.dk> skrev i en meddelelse
news:3ee47beb$0$97271$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til
jorden,
> uden at jeres fader er med den.

Jeg er kommet i tanke om at der vist nok i den gamle oversættelse står "
....uden at jeres fader er med I DET", mens der altså her i den nye står "
med DEN".

Den eller det. Det gør jo en vis forskel. Er Gud med i det onde som sker,
eller er Han alene med DEN det sker for, eller er Han både med i det onde
som sker og med den det sker for?

For at vise hvor forskelligt passagen oversættes er her uddrag fra tre
engelsksprogede bibler :

1. The New King James Version :
And not one of them falls to the ground apart from your Father's will.

2. The King James Version (Authorized) :

and one of them shall not fall on the ground without your Father.

3. The New Living Translation :

Not even a sparrow, worth only half a penny, can fall to the ground without
your Father knowing it.

jørgen.

---

jørgen wrote:

> Jeg er kommet i tanke om at der vist nok i den gamle oversættelse
> står " ...uden at jeres fader er med I DET", mens der altså her i den
> nye står " med DEN".
>
> Den eller det. Det gør jo en vis forskel. Er Gud med i det onde som
> sker, eller er Han alene med DEN det sker for, eller er Han både med
> i det onde som sker og med den det sker for?

Så vidt jeg er orienteret, kunne man med lige så stor ret oversætte "er
/hos/ den".
Vi er altså ikke lovet, at vi bliver forskånet for ulykker, men "blot",
at vi aldrig vil stå alene med det.
Men det er vel heller ikke så ringe endda?

Niels Peter

---

Hej Jørgen

"jørgen" <au_536@lite.dk> skrev i en meddelelse
news:3ee47beb$0$97271$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til
jorden,
> uden at jeres fader er med den. Men på jer er selv alle hovedhår talt.
Frygt
> derfor ikke, I er mere værd end mange spurve. Matt 10,29-31
>
> Hvordan skal det forstås? Er Gud med i alt hvad der sker os, og i så fald,
> på hvilken måde er han med os?

Alvidenhed er jo forsikringen om at enhver agt/handling vi foretager os vil
blive vurderet. På samme måde skriftstedet om at Han kender antallet af hår
på hovedet -- skal ikke forstås som om antallet af hår er vigtigt, men en
allegorisk fortælling om at Hans alvidenhed er ubegrænset...

> Man kunne jo tage et eksempel som 11 september 2001 hvor World Trade
center
> blev angrebet og mange mennesker pludseligt mistede livet eller blev
såret.
> Blandt de ramte var vel både kristne og ikke-kristne.
>
> Så hvordan var Gud med i det? Hvori bestod hans hjælp til de kristne som
> døde?

Alt er jo en del af den profetiske sammenhæng vi alle kan læse om i
Åbenbaringsbogen, og især Matt. 24:22 er jo en trøst i den forstand at
Kristi genkomst vil komme lige nøjagtig FØR alt kød (alle mennesker) ville
gå til grunde...

Opstandelsen er jo de kristnes håb -- kan noget være større og/eller mere
retfærdigt og barmhjertigt???

> Ja, man kan jo hurtigt fastslå at kristne ikke er fredede i denne verden -
> hverken på sjæl eller legeme. Selvom Jesus med spurven der falder til
jorden
> vil vise os at vi er meget mere værd, så er vi som kristne ofre for
> katastrofer, ufred, krig og terror på lige fod med resten af verden.
> Men hvori består så Hans hjælp og hvordan handler Han forskelligt med os
når
> vi tilsyneladende deler skæbne med alle andre?

Det er jo den lektion Job også lærte. Alle andre tænkte: "Hvad har Job dog
gjort siden en så STOR lidelse kommer over ham?" --> men i bund og grund
hjalp prøvelsen jo Job til at have en mere ydmyg attitude, mindre
selvretfærdig...

--
Med venlig hilsen

Henrik, Slagelse

---

d. 09/06/03 14:22 skrev jørgen på au_536@lite.dk i artiklen
3ee47beb$0$97271$edfadb0f@dread12.news.tele.dk:

> Hvordan skal det forstås? Er Gud med i alt hvad der sker os, og i så fald,
> på hvilken måde er han med os?

Jeg tror ikke, Gud er med i alt, hvad der sker os. Ligesom Niels Peter tror
jeg "bare", han stiller nogle ressourcer til rådighed, vi kan trække på, når
vi har brug for hjælp til at overvinde de smerter og udfordringer, vi bliver
udsat for. Om det er Gud selv eller en skytsengel, som andre tror på, vi kan
trække på, ved jeg ikke, og jeg er egentlig også ligeglad. Jeg behøver blot
at vide, jeg kan få den hjælp og støtte, jeg har brug for, hvis jeg beder om
den og ellers er villig til at tage imod den hjælp, jeg får tilbudt.

> Så hvordan var Gud med i det? Hvori bestod hans hjælp til de kristne som
> døde?

Personligt ser jeg mest døden som en forløsning fra denne verdens smerte, og
jeg må da erkende, at den omtalte katastrofe fik flere mennesker til at søge
Gud og styrkede fællesskabet mellem vi mennesker. Det er vel ikke så ringe.

Med venlig hilsen
Børge Rahbech Jensen

---

"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> wrote in message
news:BB0A5F34.BB98%brahbech@post8.tele.dk...

> > Så hvordan var Gud med i det? Hvori bestod hans hjælp til de kristne som
> > døde?

Diskriminerer Gud mellem kristne og ikkekristne? Blander han sig overhovedet
så meget at det gør noget? Og hvad vil han opnå med det?

> Personligt ser jeg mest døden som en forløsning fra denne verdens smerte,
og
> jeg må da erkende, at den omtalte katastrofe fik flere mennesker til at
søge
> Gud og styrkede fællesskabet mellem vi mennesker. Det er vel ikke så
ringe.

Lissom fisk til middag - "ikke så ringe endda"?

Verdens smerte er % af % af % af danskerens liv, når han falder med cyklen
eller spiser for meget.

---

"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> skrev i en meddelelse
news:Ns1Fa.22611$QI2.10514@fe11.atl2.webusenet.com...
> "Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> wrote in message
> news:BB0A5F34.BB98%brahbech@post8.tele.dk...
>
> > > Så hvordan var Gud med i det? Hvori bestod hans hjælp til de kristne
som
> > > døde?
>
> Diskriminerer Gud mellem kristne og ikkekristne?

Ja, det må vi faktisk stærkt formode at Han gør. I hvert fald ifølge NT.
Ikke desto mindre er kristendommen også netop et åbent tilbud om Frelse til
alle og enhver.

> Blander han sig overhovedet
> så meget at det gør noget?

Han har - ifølge Bibelen - ALTID "blandet sig" i denne Verden, som jo nu
engang netop ER Hans eget anliggende!

> Og hvad vil han opnå med det?

Gud kan vel i sagens natur ikke "opnå" noget højere end Sig Selv?

Men jeg formoder at Han gerne vil have at det "af Satan saboterede" Menneske
skal komme tilbage til Ham og forsones med Ham. Sådan læser jeg i hvert fald
Johannes 3,16.

--
Mvh
Anders Peter Johnsen