Søren Arnvig <venator@get2net.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3eda7759$0$97240$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> hmmm, hvor mange forskellige tryktanke har du egentlig været i ?
2 forskellige til behandling, med et par års mellemrum for skader opstået på
forskelligt grundlag.
> Skal du ikke lære noget af alle de dyk, jvf. dit indlæg i en anden tråd ?
>
Det har jeg skam også : _Du_ er ansvarlig for dig _selv_ forvent med 100%
sikkerhed at hvis du overlader vigtige funktioner så som gasblanding til
andre er det _kun_ et spørgsmål om tid før der bliver begået en fatal fejl.
Når du så opdager denne fejl under analyseringen, så som at flaskerne ikke
er blevet fyldt, så lad være med at gribe til luftdykning og luft deko på
krævende dyk. Det er simpelthen for ineffektivt når forpligtelserne er
45min+
Jeg stod som key support diver til en vigtig træning på verdensrekord i
konstant ballast fridykning, aflysning af dagens session ville betyde 16
mands tid spildt + ca 18.000 kr brændt af i gas og bådsgebyr. I dag er jeg
totalt ligeglad med hvor meget det koster, eller hvem der bliver sure. Hvis
jeg ikke er 100% tilfreds, så er der intet arbejde fra min side. Et let
omskrevet DIR motto : Doing it right - or everybody can go f.... themselves
!!
En anden vigtig lektion : når man ikke har flere gummi'er til tisseventilen.
Så prøver man _ikke_ det gamle trick med at tylle vand optil 1 time før
dykning, og derefter stoppe væske indtag. Hvis dekoen er længerevarende og
du er vant til at køre med en given vævsovermætnings faktor. Så betyder den
sidste times væskeindtag faktisk noget. I særdelsehed hvis det er varmt, du
står i tørdragt med 2 underdragte og der sker noget med lod kastningen, så
du bliver forsinket en halv time. Lektionen der blev erfaret = ingen gummi >
formindsket væskeindtag i forhold til normalt > tur med Esk722> gabende
kedsommelig kammertur > hospitalsmad under ophold, yrgh
Bortset fra det. Mange nærer en tåbelig frygt overfor at erkende at de har
et problem. 98% af dette er ud fra uvidenhed om hvad procedurerne er for
kammer og / eller O2 behandling. På en eller anden måde er "kammeret" kommet
til at stå som noget halvmystisk under de første uddannelser af elever.
Meget af dette skyldes at vi som instruktører ønsker at skabe positive, rare
og trygge forhold for eleverne. Dermed er vores arbejde nemmere, når deres
fokus er på den velfungerende side. Under uddannelsen (såment også på
instruktør niveau) uddybes kun lidt om realiteterne der ligger udover vores
førstehjælp på ulykkes stedet. Når de professionelle redere tager over,
forsvinder klubkammeraten / dykkermakkeren lidt ind i dette tågede uhyre,
som der næres en masse spekulationer om.
Hvad gik der galt, havde han dummet sig. Nu skal han sikkert trykkes i flere
døgn i træk. Der lægges nok drop overalt, med en kanyle på størrelse med et
kloarkrør. Måske tager de hans certifikat. De pumper ham op med medicin
under behandlingen, så han knapt nok kan gå i flere uger bagefter.
Hvem ved, måske giver de ham endda pisk, jeg har jo hørt at det er søværnets
læger der har det formelle ansvar for behandlingen - og de er ikke for
børn...
Realiteterne er ganske anderledes fredelige. Rigshospitalets trykkammer er i
brug næsten dagligt. Men 95% af tiden er det elektive behandlinger for kræft
patienter, gasforgiftninger, sårbehandlinger, gasgangren (ikke sikker på
stavningen)
En meget lille del af behandlingerne er for dykkere, med en-eller-anden form
for trykskade. Efter undersøgelse i skadestuens modtagelse, bliver de
overflyttet til kammeret. Der køres så trykbehandling efter tabel. Der
findes flere variationer, men de fleste falder ind under enten 15m, 18m
eller 50m tryksætning, hvorunder man ånder ren O2. 50 meters tabellen er det
dog kun Nitrox50 på den dybere del af behandlingen. Riget har kapasitet til
Heliox behandling, det har været anvendt nogle gange, men er en forsvindende
lille del af behandlingerne.
Alt i alt, vil den tilskadekommende dykker opleve et venligt og
ikke-fordømmende miljø. Kammerpersonalet _er_ flinke og yderst
professionelle. Selve kammerbehandlingen på typisk 5½ - 6 timer, er en ret
begivenhedsløs affære, hvor du bliver bedt om at foretage luftpauser 3 gange
i timen. Undertiden skal du rette lidt på masken, når målingerne viser at
der er lækage.
Under en længere luftpause kan du nå at skovle noget mad i dig, men når man
er under tryk, så er smagsløgene bedøvede. Så det er ret ligegyldigt hvad du
bestiller, det smager alligevel ikke af noget.
Jeg kender nogle af nuværende og tidligere personale på kammeret. Nogle har
taget et formelt kursus hos mig, andre har lyttet med på sidelinien. Uanset
i hvilken sammenhæng, har man kunnet lære af hinannen. Jeg er en dykkernørd
der ofte giver den gas, men forskellen på at give den gas med hovedet under
armen. Og på at give den gas på den kontrollerede måde er milevidt. Den
første siger, klar, parat, DYK. Den sidste siger kontrol, træning, check
status, træning og endelig DYK.
For den sidste type dykker, er kammeroperatørene og lægerne ved Riget
vigtige folk. Hvis man også dykker privat sammen med dem, så opnåes mange
ting. De ser med hvilken metoder vi vælger at give den gas på (og undertiden
komme til skade) og dykkernørden kan få suppleret med noget solidt hyperbar
fysiologi viden. Det er en ægte win - win situation.
Hvis du er nået så langt i mailen, uden at gå kold, så syntes du
forhåbentligt at det trods alt lød lidt fornuftigt. Hvis ikke, så beklager
jeg for at have spildt din tid
JZC