I en meddelelse skrev Sophie Frederikke Schröder blandt andet følgende:
> Joan Ørting skriver i BT, blandt andet:
>
> "En cykeltur med kæresten i øsende regnvejr er en mindeværdig
> oplevelse, fordi vi forstår at værdsætte den specielle stemning,, når
> vi har fået sparket det våde tøj af, sidder tæt sammen med røde
> kinder, og hygger os i uldtæppet med en kop kaffe og stearinlys i
> vinduerne. Vi elsker små sedler med et lille: »godmorgen skat, du sov
> så sødt, så jeg ville ikke vække dig. Jeg kan ikke vente med at se
> dig i aften. Din for evigt«. Sådan en seddel bliver gemt resten af
> livet i en speciel kærligheds-æske, hvor vi kan søge tilflugt, hvis
> livet skulle blive for hårdt og realistisk. Det er så små
> virkemidler, der skal til, for at føle blodet boble i årene. Et
> rosende ord, et blik, et kys i nakken, et tændt stearinlys på
> middagsbordet, en aftentur under stjernehimlen eller en blå syrendusk
> på hovedpuden. Romantikeren lægger mærke til det hele. Og vi giver
> tusindfold igen."
>
> Hvad siger gruppen til det? Kan vi få en diskussion om romantik,
> eller er det unødvendigt?
Kik ind på:
http://www.bt.dk/Tema.pl?aid=140328&fid=100026861
Der ses et svar Joan gar givet en ung pige, enlig mor, der har været
prostitueret, og en del andet.
Det aktuelle indlæg hedder: "Hvorfor får jeg kun tabertyper?"
Joan's gode svar er "guf" for romantikere...... (Så'n nogen som mig.)
--
Kærlig hilsen
Sophie Frederikke