---

Hej gruppe

Jeg vil bare gerne høre jeres mening om noget, jeg går og tænker over:
(denne gruppe lader til at være den mest passende at spørge i, ellers henvis
mig gerne til en anden)

Jeg har været til firmafest. Det er et mellemstort firma, men jeg arbejder i
en lille afd. hvor vi har et meget åbent og ligefremt forhold til hinanden.
Der er altid god stemning. Til firmafesten drikker vi rimelig tæt og min
chef og en af de ansatte i afd. flirter temmelig åbenlyst. Så åbenlyst, at
det bliver kommenteret af en fra en anden afdeling samt en fra vores
afdeling. Jeg benægter og siger, at de da bare er gode venner. Som aftenen
går, danser de tættere og tættere - også når der ingen andre er på
dansegulvet. Som aftenen skrider frem synes jeg de bliver _for_ åbenlyse.
Ingen kysseri, de er bare rimelig tæt omslyngede på dansegulvet og når vi
sidder. Jeg kommer til at kommentere det et par gange og får at vide, at jeg
er da også i så dårligt et humør. Nå, ja. Dybest set rager det ikke mig, men
de er altså begge gift og har børn - så de overskrider min grænse.
Senere tager vi i byen. Her forsvinder de i tre kvarter - eller deromkring.
Da de kommer tilbage siger de, at de har stået i kø i baren. Det har de da
muligvis også, men de andre tilstedeværende tænker helt tydeligt også deres.

Jeg ved ikke, om jeg er gået over stregen. Jeg blev fuld og har muligvis
kommenteret deres flirteri for meget. Men som sagt arbejder vi meget tæt
sammen, og jeg føler mig nu ilde tilpas ved tanken om dagligdagen der vender
tilbage. Jeg skal også være sammen med dem og deres ægtefæller fremover og
har den opfattelse, at man til en firmafest bør opføre sig, så ens ægtefælle
også ligeså godt kunne være der.

Så mit dilemma er nu, om jeg bør undskylde min knotne opførsel (og tage
forbehold for det, jeg muligvis har fået sagt, som ikke "rager" mig) - eller
skal jeg bare lade som ingenting og se, hvordan de selv reagerer? (og hvad
skal jeg gøre, hvis de siger noget?)

Det skal måske lige nævnes, at dette ikke er et enestående tilfælde. Det
samme skete til julefrokosten, men da sagde jeg ingenting. Nu føler jeg
bare, at de har overskredet min grænse. Også fordi jeg frygter, at der let
kan opstå en "forskelsbehandling" mellem min kollega og jeg, som ellers
arbejder med det samme.

Jeg blliver glad for at høre jeres mening som udenforstående

mvh
Marlene

---

pgr skrev i meddelelsen <3ed0a382$0$5140$edfadb0f@dread11.news.tele.dk>...
<snip>

>Jeg har været til firmafest. Det er et mellemstort firma, men jeg arbejder
i
>en lille afd. hvor vi har et meget åbent og ligefremt forhold til hinanden.
>Der er altid god stemning. Til firmafesten drikker vi rimelig tæt og min
>chef og en af de ansatte i afd. flirter temmelig åbenlyst. Så åbenlyst, at
>det bliver kommenteret af en fra en anden afdeling samt en fra vores
>afdeling. Jeg benægter og siger, at de da bare er gode venner. Som aftenen
>går, danser de tættere og tættere - også når der ingen andre er på
>dansegulvet. Som aftenen skrider frem synes jeg de bliver _for_ åbenlyse.
>Ingen kysseri, de er bare rimelig tæt omslyngede på dansegulvet og når vi
>sidder. Jeg kommer til at kommentere det et par gange og får at vide, at
jeg
>er da også i så dårligt et humør. Nå, ja. Dybest set rager det ikke mig,
men
>de er altså begge gift og har børn - så de overskrider min grænse.
>Senere tager vi i byen. Her forsvinder de i tre kvarter - eller deromkring.
>Da de kommer tilbage siger de, at de har stået i kø i baren. Det har de da
>muligvis også, men de andre tilstedeværende tænker helt tydeligt også
deres.

Du ved ikke om de rent faktisk er "utro" - kun i forhold til dine egne
normer.

>Jeg ved ikke, om jeg er gået over stregen. Jeg blev fuld og har muligvis
>kommenteret deres flirteri for meget. Men som sagt arbejder vi meget tæt
>sammen, og jeg føler mig nu ilde tilpas ved tanken om dagligdagen der
vender
>tilbage. Jeg skal også være sammen med dem og deres ægtefæller fremover og
>har den opfattelse, at man til en firmafest bør opføre sig, så ens
ægtefælle
>også ligeså godt kunne være der.

Du burde egentlig gøre opmærksom på din opfattelse. Er dine kolleger helt
klar over, hvad du egentlig synes om dem? Eller opfatter de det som
"brokkeri", da du aldrig helt "lukker op for posen" og siger ligeud hvad du
mener?

>Så mit dilemma er nu, om jeg bør undskylde min knotne opførsel (og tage
>forbehold for det, jeg muligvis har fået sagt, som ikke "rager" mig) -
eller
>skal jeg bare lade som ingenting og se, hvordan de selv reagerer? (og hvad
>skal jeg gøre, hvis de siger noget?)

I din situation vil jeg, når hverdagen atter melder sig og hovedet er klart,
sige undskyld for din opførsel (hvilket aldrig skader), men samtidig gøre
opmærksom på, at du egentlig ikke har det særlig behageligt i deres selskab.
Du burde måske overveje, at fortælle dem hvilke konsekvenser det får, når de
gør som de gør. Du skal ikke blande dig i hvilke konsekvenser det får for
dem selv privat, hvilket de selv udmærket burde være opmærksomme på. Du skal
forklare dem, hvilke konsekvenser det får for dig, jeres arbejdsplads
o.lign. på længere sigt.

>Det skal måske lige nævnes, at dette ikke er et enestående tilfælde. Det
>samme skete til julefrokosten, men da sagde jeg ingenting. Nu føler jeg
>bare, at de har overskredet min grænse. Også fordi jeg frygter, at der let
>kan opstå en "forskelsbehandling" mellem min kollega og jeg, som ellers
>arbejder med det samme.

Det med forskelsbehandlingen er et vigtigt punkt. Du kender måske ikke helt
deres indbyrdes forhold, måske en af personerne senere bliver fanget i et
afhængighedsforhold (f.eks. frygt for ægtefællens reaktion, trusler om
afsløring o.lign.). Du skal også gøre opmærksom på problemstillingen om
forskelsbehandling. Det bedste vil være, at du henvendte dig til den lokale
tillidsmand (hvis i har en sådan), i tilfælde af du vil undgå den direkte
konfrontation (specielt hvis du ikke er tryg ved, hvilken måde dine kolleger
vil reagere på).

>Jeg blliver glad for at høre jeres mening som udenforstående
>
>mvh
>Marlene
>
>
>

---

[pgr | Sun, 25 May 2003 13:05:44 +0200]

>Så mit dilemma er nu, om jeg bør undskylde min knotne opførsel (og tage
>forbehold for det, jeg muligvis har fået sagt, som ikke "rager" mig)

Det ville jeg nok gøre; altså når man "tror" at man ser noget, er der så
meget man kan se kævt og komme til at opfatte som mere end det er.

Selv er jeg ikke den store firter, men mener at det at flirte er fuldtud
tilladt (når blot det ikke udvikler sig til kys & sex).

At du måske føler at de gik over grænsen for hvad du selv syntes ville
være rimeligt, kan jeg sagtens forstå - men de regler som der er mellem
din kollega og vedkommens partner er deres egne, og behøver jo ikke at
være de samme som dine?

>Jeg blliver glad for at høre jeres mening som udenforstående

You got it :)

René
www.rene.hjorth.com
& www.lowcarb.dk

---

In article <r3d1dvge4e81d7n873fjapaegq5gkg5o40@4ax.com>,
rhjorth@spamcop.net says...
> Selv er jeg ikke den store firter, men mener at det at flirte er fuldtud
> tilladt (når blot det ikke udvikler sig til kys & sex).
>

Sjov, jeg ville mene fliteri er en slags 'åndeligt' sidespring.

---

PerX ... skrev i meddelelsen ...
>In article <r3d1dvge4e81d7n873fjapaegq5gkg5o40@4ax.com>,
>rhjorth@spamcop.net says...
>> Selv er jeg ikke den store firter, men mener at det at flirte er fuldtud
>> tilladt (når blot det ikke udvikler sig til kys & sex).
>>
>
>Sjov, jeg ville mene fliteri er en slags 'åndeligt' sidespring.
>

Min opfattelse af en flirt:

Charmerende måde at fortælle sine medmennesker, at de er dejlige, smukke,
tiltrækkende osv. - uden det behøver ende med pik og patter.
"Åndeligt sidespring" findes ikke i min ordbog, da vi alle er selvstændige
individer, som ikke skal ligge under for evt. partners, ægtefælles
tilbøjeligheder for at kontrollere alt man foretager sig - og tænker på.

---

[PerX ... | Sun, 25 May 2003 15:46:54 +0200]

>> Selv er jeg ikke den store firter, men mener at det at flirte er fuldtud
>> tilladt (når blot det ikke udvikler sig til kys & sex).
>Sjov, jeg ville mene fliteri er en slags 'åndeligt' sidespring.

Det er måske meget personligt? Jeg er jo 100% bøsse, men kan alligevel
sagtens finde på at flirte med en pige - hvilket er ganske uskadeligt

Der er nok nogen former for flirt jeg ikke ville bryde mig om selv at
tage initiativet til; altså dem jeg selv følte var over stregen, men det
er en ganske teoretisk overvejelse, så det er svært at vurderer...

Min situation er nok at blandt de mennesker jeg kender er der fyre jeg
har lyst til rent seksuelt og fyre jeg ikke har lyst til - og af
bøsserne er der kun én jeg har lyst til (nemlig min Nicolai) og blandt
heteroerne... er de jo heteroer alle sammen :)

Så når jeg flirter med andre, er det altid næsten uforpligtende småflirt
:)

René
www.rene.hjorth.com
& www.lowcarb.dk

---

Hej Malene,


> Jeg har været til firmafest. [...] Der er altid god stemning.
> [Megasnip]
> Det skal måske lige nævnes, at dette ikke er et enestående tilfælde.
> Det samme skete til julefrokosten, men da sagde jeg ingenting. Nu
> føler jeg bare, at de har overskredet min grænse.

Så meget for "altid god stemning"... Måske der er et og andet der burde
tales åbent om (i ædru tilstand).


> Jeg blliver glad for at høre jeres mening som udenforstående

Det er jo spørgsmålet ;)


--
Venlig hilsen,
Søren

---

"pgr" skrev

> Så mit dilemma er nu, om jeg bør undskylde min knotne opførsel (og
tage
> forbehold for det, jeg muligvis har fået sagt, som ikke "rager"
mig) - eller
> skal jeg bare lade som ingenting og se, hvordan de selv reagerer?
(og hvad
> skal jeg gøre, hvis de siger noget?)

Lad det ligge....
Hvad du har set, hørt, oplevet eller troet du har set, sker HVER dag,
hele tiden og til MANGE firmafester.
Jeg har aldrig været til en firmafest uden at have oplevet det samme,
som du har.
Jeg fatter det heller ikke lige, når der nu er koner, mænd og børn i
baggrunden, men det er jo MIT problem, så jeg lader det ligge og lader
som ingenting. De implicerede parter siger som regel aldrig noget
selv, så jeg har ikke været sat i nogen forlejenhed af den grund.

> Det skal måske lige nævnes, at dette ikke er et enestående tilfælde.
Det
> samme skete til julefrokosten, men da sagde jeg ingenting. Nu føler
jeg
> bare, at de har overskredet min grænse. Også fordi jeg frygter, at
der let
> kan opstå en "forskelsbehandling" mellem min kollega og jeg, som
ellers
> arbejder med det samme.

Sådan er livet, desværre....
--
Kathrine
---
Fysisk og psykisk velvære
www.symbiose.subnet.dk

---

Kathrine skrev i meddelelsen
<3ed12c9a$0$32471$edfadb0f@dread16.news.tele.dk>...
>"pgr" skrev
>
<snip>
>
>> Det skal måske lige nævnes, at dette ikke er et enestående tilfælde.
>Det
>> samme skete til julefrokosten, men da sagde jeg ingenting. Nu føler
>jeg
>> bare, at de har overskredet min grænse. Også fordi jeg frygter, at
>der let
>> kan opstå en "forskelsbehandling" mellem min kollega og jeg, som
>ellers
>> arbejder med det samme.


>Sådan er livet, desværre....


Livet er hvad man gør det til...

---

In article <barj2u$rgp$1@sunsite.dk>, nonewhatsoever@dontbother.com
says...

> Livet er hvad man gør det til...

Sagde kongen mens han kørte fordi en bums som lå i rendestenen

---

PerX ... skrev i meddelelsen ...
>In article <barj2u$rgp$1@sunsite.dk>, nonewhatsoever@dontbother.com
>says...
>
>> Livet er hvad man gør det til...
>
>Sagde kongen mens han kørte fordi en bums som lå i rendestenen
>

Tja, når man tænker på f.eks. Prins Henrik, som nok hellere vil foretrække
at være en fordrukken bondetamp, så må man jo nok erkende de aristokratiske
rammer ligesom ikke tillader det.

På den anden side, så kan en enlig mor med narkomani i bagagen godt blive
prinsesse... i Norge.

---

pgr wrote:
> Hej gruppe
>
> Jeg vil bare gerne høre jeres mening om noget, jeg går og tænker over:
> (denne gruppe lader til at være den mest passende at spørge i, ellers
> henvis mig gerne til en anden)

samliv hører sådan set også til her, så den er vel placeret fint her i
gruppen ;)
du får ihvertfald masser af svar ;)

> Nå, ja. Dybest set rager det ikke mig,
> men de er altså begge gift og har børn - så de overskrider min
> grænse.

du skriver det meget tydeligt her.... de overskrider din grænse.......
længere er den sådan set ikke...... så må du jo vælge hvor meget du vil være
model til...... du kan jo bare vende det blinde øje til.......... men nej...
det rager faktisk ikke dig ;)

> Senere tager vi i byen. Her forsvinder de i tre kvarter - eller
> deromkring. Da de kommer tilbage siger de, at de har stået i kø i
> baren. Det har de da muligvis også, men de andre tilstedeværende
> tænker helt tydeligt også deres.

man er uskyldig indtil man er bevist skyldig... hvad er der dog sket med den
sætning her??
er man pludselig skyldig uden at der foreligger nogen beviser?

> Jeg ved ikke, om jeg er gået over stregen. Jeg blev fuld og har
> muligvis kommenteret deres flirteri for meget. Men som sagt arbejder
> vi meget tæt sammen, og jeg føler mig nu ilde tilpas ved tanken om
> dagligdagen der vender tilbage. Jeg skal også være sammen med dem og
> deres ægtefæller fremover og har den opfattelse, at man til en
> firmafest bør opføre sig, så ens ægtefælle også ligeså godt kunne
> være der.

det er _DIN_ opfattelse af hvordan du bør opføre dig..... det tilkommer
reelt set ikke dig at presse dine normer ned over dine kollegers
skuldre..... hvis vi sådan skal skære det ud i bølgepap og våde
aviser.......

> Så mit dilemma er nu, om jeg bør undskylde min knotne opførsel (og
> tage forbehold for det, jeg muligvis har fået sagt, som ikke "rager"
> mig) - eller skal jeg bare lade som ingenting og se, hvordan de selv
> reagerer? (og hvad skal jeg gøre, hvis de siger noget?)

mit råd..... konfronter dem med dine følelser.... fortæl på en pæn måde at
de har sat dig i et ubehageligt dilemma, fordi du nu ikke ved hvordan du
skal opføre dig overfor deres partnere i fremtiden..... bed dem komme med
_deres_ forklaring og evt en lløsning på sagen...... det kan jo være de
begge har været så patte stive at de ikke rigtigt husker det......
men der er ingen grund til at blive uvenner med dem, for reelt set så rager
det i reglen ikke dig, medmindre en af deres ægtefæller er din bedste
ven.....

> Det skal måske lige nævnes, at dette ikke er et enestående tilfælde.
> Det samme skete til julefrokosten, men da sagde jeg ingenting. Nu
> føler jeg bare, at de har overskredet min grænse. Også fordi jeg
> frygter, at der let kan opstå en "forskelsbehandling" mellem min
> kollega og jeg, som ellers arbejder med det samme.

det kan der da sagtens... men den kan jo nemt gå begge veje.... det kan både
være til din fordel og din ulempe...... det kan jo også være at din chef er
så obs på det at han nedrangerer din kollega, netop for at modvirke effekten
fra festen....
men ved du hvad.... hvorfor bekymre sig så meget om det??..... det kan jo
også ske bare fordi der er en smule bedre kemi mellem to kolleger, uden at
der behøver være sex involveret.....

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

"Sabina Hertzum" skrev i en meddelelse
news:%8aAa.15697$YZ6.556571@news010.worldonline.dk...

I store træk:


>.......... men nej... det rager faktisk ikke dig ;)

> er man pludselig skyldig uden at der foreligger nogen beviser?

> det er _DIN_ opfattelse af hvordan du bør opføre dig..... det tilkommer
> reelt set ikke dig at presse dine normer ned over dine kollegers
> skuldre.....

> mit råd..... konfronter dem med dine følelser.... fortæl på en pæn måde at
> de har sat dig i et ubehageligt dilemma, fordi du nu ikke ved hvordan du
> skal opføre dig overfor deres partnere i fremtiden..... bed dem komme med
> _deres_ forklaring og evt en lløsning på sagen......

> men der er ingen grund til at blive uvenner med dem, for reelt set så
rager
> det i reglen ikke dig, medmindre en af deres ægtefæller er din bedste
> ven.....


Med fuld forståelse for dit dilemma, PGR, kunne jeg ikke have sagt det
tydligere selv.
- Fordi du synes, det er forkert, behøver de jo ikke synes det.
- De ved ikke, hvordan du har det, hvis du ikke siger det. Og måske ville
det netop være en god idé, at sige det til dem, sådan de kan være obse på,
ikke at forskelsbehandle, bare fordi de har stirret sig blinde på hinanden.
Så stik dem en undskyldning og forklar, hvordan og hvorfor du handlede mere
på følelserne end forstanden


Nette

---

"Nette" skrev:

> - De ved ikke, hvordan du har det, hvis du ikke siger det. Og måske
ville
> det netop være en god idé, at sige det til dem, sådan de kan være
obse på,
> ikke at forskelsbehandle, bare fordi de har stirret sig blinde på
hinanden.
> Så stik dem en undskyldning og forklar, hvordan og hvorfor du
handlede mere
> på følelserne end forstanden

Er det nødvendigvis en god idé at blande følelser som disse ind i ens
arbejdsliv?
Kan det ikke påvirke samarbejdet på en negativ måde, således at der
bliver set skævt til en fremover?
Jeg er da godt klar over, at samarbejdet også ville kunne blive bedre,
men man bør da afgjort have det andet i tankerne. Jeg ville da være
lidt nervøs ved det! Og en evt. fyring pga af samarbejdsvanskeligheder
ville da ikke ligge langt væk i mine tanker.
Jeg ville klart holde min mund og lade dem selv om deres roderi og
have ondt af familierne af frygt for min egen arbejdssituation.

---

Kathrine wrote:
>> - De ved ikke, hvordan du har det, hvis du ikke siger det. Og måske
>> ville det netop være en god idé, at sige det til dem, sådan de kan
>> være obse på, ikke at forskelsbehandle, bare fordi de har stirret
>> sig blinde på hinanden. Så stik dem en undskyldning og forklar,
>> hvordan og hvorfor du handlede mere på følelserne end forstanden
>
> Er det nødvendigvis en god idé at blande følelser som disse ind i ens
> arbejdsliv?

det kan det sagtens være hvis man har et meget tæt arbejdsforhold...... på
nogle arbejdspladser har man et tætter forhold til hinanden end på
andre..... og hvis der her er tale om en arbejdsplads hvor man er meget tæt
( og ses privat som der antydes) så bør man ikke gå og ruge på den
slags.....
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

Kathrine skrev i meddelelsen
<3ed1c709$0$32471$edfadb0f@dread16.news.tele.dk>...

<snip>
>
>Er det nødvendigvis en god idé at blande følelser som disse ind i ens
>arbejdsliv?

Uden at kende Marlene, så vil jeg tro hun allerede har blandet følelser ind
i sit arbejdsliv, ellers ville hun vel ikke have skrevet indlægget.
Det er helt klart noget som nager hende.

>Kan det ikke påvirke samarbejdet på en negativ måde, således at der
>bliver set skævt til en fremover?

Jo, det kan det. Ligesom det kan påvirke samarbejdet fremover hvis hun ikke
siger noget. Så, hun har valget mellem at tie og lide i stilhed (der er jo
ikke nogen som ved hvad det udvikler sig til), eller hun kan sige til/fra
nu, så hendes kolleger i det mindste er klar over hvad hun mener, og hvilke
konsekvenser deres handlinger har for deres tætte arbejdsforhold.

<snip>

>Jeg ville klart holde min mund og lade dem selv om deres roderi og
>have ondt af familierne af frygt for min egen arbejdssituation.

Tja, det er naturligvis også en valgmulighed. Spørgsmålet er så bare hvornår
man får brug for Prozac (beroligende nervemedicin).

---

"Kathrine" skrev i en meddelelse
news:3ed1c709$0$32471$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Er det nødvendigvis en god idé at blande følelser som disse ind i ens
> arbejdsliv?

De er der jo allerede. Ellers var dette indlæg ikke blevet til noget. Det
eneste han/hun vil ændre, er at de kommer ferm med ORD og ikke kun ligger og
lurer i de vibrationer, som er på arbejdspladsen til hverdag.

> Kan det ikke påvirke samarbejdet på en negativ måde, således at der
> bliver set skævt til en fremover?

Jo, det kan det da sagtens, men det kan det altid, når man snakker
fortroligt i frokostpausen, ses efter arbejde, drikker eller fester sammen.
Men sådan er det jo alle vegne. Det er en chance man tager, når man deltager
i sådanne arrangementer.

> Jeg er da godt klar over, at samarbejdet også ville kunne blive bedre,
> men man bør da afgjort have det andet i tankerne. Jeg ville da være
> lidt nervøs ved det! Og en evt. fyring pga af samarbejdsvanskeligheder
> ville da ikke ligge langt væk i mine tanker.

Jamen, det skulle man da have tænkt på INDEN man tog med til festen.
Herregud ALLE har da hørt om, at der kan ske noget til en julefrokost.
Nu er skaden ligesom sket, og så er man nød til at handle lidt anderledes
end planlagt...

> Jeg ville klart holde min mund og lade dem selv om deres roderi og
> have ondt af familierne af frygt for min egen arbejdssituation.

Ja, jeg ville også holde min mund, hvis jeg ikke havde sagt noget ved
festen. Men nu er sagen jo netop den, at deer ved denne fest ER blevet sagt
noget. Det synes jeg sætter det hele i et lidt andet perspektiv.

Nette

---

"pgr" <pgr@privat.dk> wrote in message
news:3ed0a382$0$5140$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej gruppe
>
> Jeg vil bare gerne høre jeres mening om noget, jeg går og tænker over:
> (denne gruppe lader til at være den mest passende at spørge i, ellers
henvis
> mig gerne til en anden)
>
> Jeg har været til firmafest. Det er et mellemstort firma, men jeg arbejder
i
> en lille afd. hvor vi har et meget åbent og ligefremt forhold til
hinanden.
> Der er altid god stemning. Til firmafesten drikker vi rimelig tæt og min
> chef og en af de ansatte i afd. flirter temmelig åbenlyst. Så åbenlyst, at
> det bliver kommenteret af en fra en anden afdeling samt en fra vores
> afdeling. Jeg benægter og siger, at de da bare er gode venner. Som aftenen
> går, danser de tættere og tættere - også når der ingen andre er på
> dansegulvet. Som aftenen skrider frem synes jeg de bliver _for_ åbenlyse.
> Ingen kysseri, de er bare rimelig tæt omslyngede på dansegulvet og når vi
> sidder. Jeg kommer til at kommentere det et par gange og får at vide, at
jeg
> er da også i så dårligt et humør. Nå, ja. Dybest set rager det ikke mig,

Nej det rager ikke dig, Og tænk på at vi lever i 2003 hvor vi som voksne
mennesker selv bestemmer.
Det er mennesker der ser stort på hvad deres ægtefæller laver til
julefrokosten.
Kan du sige at det par ikke er i den gruppe ?.Men som sagt, none of your
buisness.
Man kan fandme godt mærke at det er en kvinde der skrev det indlæg.

---

P.N. wrote:

> Man kan fandme godt mærke at det er en kvinde der skrev det indlæg.

derfor kan man altså godt svare i en pæn tone..... vi er alle forskellige og
det skal der altså være plads til...... ikke at et svar som dette rummer så
uendeligt meget plads.....
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

"P.N." skrev i en meddelelse news:basrh3$368k9$1@ID-78557.news.dfncis.de...
> Man kan fandme godt mærke at det er en kvinde der skrev det indlæg.

huh? Jeg har faktisk lige indtil nu forestillet mig at det var en mand.

Nette

---

Nette wrote:
> "P.N." skrev i en meddelelse
> news:basrh3$368k9$1@ID-78557.news.dfncis.de...
>> Man kan fandme godt mærke at det er en kvinde der skrev det indlæg.
>
> huh? Jeg har faktisk lige indtil nu forestillet mig at det var en
> mand.

nederst i det oprindelige indlæg står der faktisk Marlene, så mon ikke bare
du har overset det?
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

"Sabina Hertzum" skrev i en meddelelse
news:_nnAa.16453$YZ6.599975@news010.worldonline.dk...
> nederst i det oprindelige indlæg står der faktisk Marlene, så mon ikke
bare
> du har overset det?

Jo, det fandt jeg også ud af, men det er da tankevækkende, det må jo betyde,
at jeg syntes indlægget lige så godt kunne have været skrevet af en mand. Og
så falder P.N.s indlæg jo lidt til jorden, ikk?

Nette

---

Nette wrote:
> Jo, det fandt jeg også ud af, men det er da tankevækkende, det må jo
> betyde, at jeg syntes indlægget lige så godt kunne have været skrevet
> af en mand. Og så falder P.N.s indlæg jo lidt til jorden, ikk?

jo da bestemt..... alle kan jo have moralske følelser i den retning......
det behøver ikke nødvendigvis være kvinder...... selvom jeg dog et eller
andet sted må erkende at det nok vil være en overvejende procentdel kvinder
hvis det bliver regnet ud ;)
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

P.N. wrote:

> Man kan fandme godt mærke at det er en kvinde der skrev det indlæg.

Det kunne da også være skrevet af en mand, jeg finder
også utroskab amoralsk, ligesom jeg da ville tro, at det
her beskrevne, ville gå ud over arbejdsrelationer i dagligdagen.

Jeg er ikke overordnet/underordnet i forhold til min kone, men
helt klart havde da en vis indflydelse på vores arbejds situation
og forhold til vores øvrige kollegaer, da vi i sin tid begyndte
at komme sammen og arbejdede på samme sted.

MVH
Henning