/ Forside / Interesser / Fritid / Dykning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Dykning
#NavnPoint
Arnvig 1184
LeifHansen 762
Teil 722
sorenw 460
Melander 460
PARKENSS 250
michaelmo.. 200
guffy 200
lawitt 200
10  TIMO_J 140
Tur til Ostmark eller Kronprinz Wilhelm
Fra : Kalle


Dato : 23-05-03 14:22

Hejsa NG

Vi er nogle stykker der godt kunne tænke os at komme ned og se Ostmark og
Kronprinz Wilhelm.
Kender I nogle der arrangerer ture derud, evt. som en weekend tur, med
overnatning på båden.

Er der andre der har samme lyster og vil være med til at arrangerer turen
der til skal I være velkommende.


MVH Casper



Info om vragene:

Ostmark


Beskrivelse af vraget:

Trædækket møder dykkeren i 32-35 meters dybde, bunden er mudder der let
hvirvles op, især hvis der har været trawlere i området forinden der dykkes.

Vælg en dag med høj solskin og stille vejr, og tag en dykning på "OSTMARK",
den er bestemt mange dyk værd, og mange gange er der en sigt på 2-10 meter.

Skibet står ret på kølen med en lille slagside til bagbord. Agterskibet er
meget intakt, med kanoner og antiluftskyts, den forreste del af skibet er
mere medtaget, fra flyvernes bombetræffer.

Når der først er bundet på, er det et godt og let vrag at dykke på. Granater
ligger spredt på dækket overalt. Ligeledes flyder det med dybdebomber,
torpedoer og andet godt. Så man skal tænke sig om, inden man piller ved
noget. Flere kanoner står stadig og peger ud over siden af skibet. Der er
god plads til at svømme ind under det store arbejdsdæk.

Flere trapper fører ned i spændende gange dybere i vraget.

Vragets historie:

Skibsklokken blev fundet i 1996, med inskriptionen "Cote D'argent".

I 1932 blev der i Frankrig bygget et stål dampskib ved navn Cote d'argent.
Hun var 103,5 meter langt, 13,7 meter bredt, og dybde 3,7 meter, 3047 brt.

Den var i fart som færge mellem Frankrig og England. Den blev erobret af
tyskerne den 30/7-1940 og efter en brand ombygget til minelægger.

Den 21/4-1945 blev den angrebet af engelske fly og sænket øst for Anholt.
109 tyske søfolk mistede livet, mindre end en måned, før tyskerne
kapitulerede fuldstændigt.

Den må være sunket hurtigt, eftersom den fik en fuldtræffer, der har sprængt
hele forskibet væk.

Ca. vanddybde (meter):
42
Ca. dybde over vraget (meter):
31

Nationalitet:
Tysk

Forlisdato:
21. april 1945

Restriktioner, forholdsregler m.m.: Der ligger gammel ammunition på og
omkring vraget.

Beretninger:
Vi følger linen ned i det mørke, grønne vand. Strømmen river og slider i
regulatoren og jeg må hele tiden dukke mig for de gigantiske brandmænd, som
kommer flyvende i motorvejsfart. Det føles næsten som at spille computerspil
med virtual reality-udstyr og mig selv som pacman. På l5 meters dybde bryder
jeg igennem springlaget - alt bliver pludselig mørkt og stille. Strømmen er
forsvundet sammen med brandmændene. Linen fortsætter ned i de uendelige
vandmasser og vi følger med den. Følelsen af at rejse med tiden kommer
langsomt krybende. Den er en rislende, uhyggelig gysen at have som
følgesvend og følelsen bliver forstærket af bevidstheden om at en stor bid
af det 20. århundredes historie venter i den anden ende. Da dybdemåleren
viser 35 meter, dukker forvredne rester af stål og metalplader pludselig op
i lyskeglen.

Tidsmaskinen har virket og klokken er nu 01.00 om natten den 2l. april 1945.
Vi lander nøjagtigt der, hvor ankertorvet forsvinder ned i et virvar af rør
og metal og jeg stopper op for at samle mig og gøre videokameraet klart.
Først nogen minutter senere går det op for mig, at det, der ved første
øjekast lignede et rør, i virkeligheden er en helt intakt 40 mm kanon - og
at jeg nærmest sidder på den! Med søværnets advarsler om ustabil skarp
ammunition frisk i erindring svømmer jeg forskrækket nogle meter væk og får
på den måde også overblik over området omkring ankertorvet. Ankeret har sat
sig fast i de forvredne rester af overbygningen og forstavnen på
styrbordssiden på stedet, hvor de engelske bombefly ramte plet.

Sammen med min makker svømmer jeg fremad for at kortlægge Ostmarks forskib,
men ødelæggelserne er så store, at vi hurtigt mister orienteringen i det
metalliske kaos. Det bliver ikke bedre af, at et stort trawl har sat sig
fast i skrammelbunken. Efter at være flakket omkring et stykke tid lykkedes
det os dog at finde det, som må være resterne af overbygningen. En lang
række store firkantede vinduer forsvinder væk i mørket. Det ser ud til at
være en relativt hel sektion af forskibet bortset fra, at den er blevet
vredet 90 grader, så bagbordssiden nu peger lige op.

Vi følger vinduesrækken i en retning, som viser sig at føre agterud og kort
efter skimtes silhuetten af bagbordssidens store kran. Nu er jeg hjemmevant
igen og jeg beslutter at fortsætte agterud til den del af Ostmark, der er så
godt som uskadt. Her er skroget indtakt og det balsals lignende trædæk
breder sig ud så langt, vi kan se. Vi svømmer lidt videre, til en skygge
rejser sig midt på dækket. Det er resterne af den lille dæksbygning, hvor
skorstenen stod. Man kan stadig se det ovale fæste ovenpå. Løse dele ligger
rundt omkring blandt andet en metal taljeblok med en krog i den.

Pludselig får vi øje på en krabbe. Lige ved siden af skorstenen ligger den
på lur. Jeg lægger mig fladt på dækket og filmer den lille krabat. Først
hjemme ved TV'et kan jeg se, at det stakkels kræ sidder fast i en tynd
gennemsigtig fiskeline, uden at kunne komme løs. Det er en rigtig uskik med
alle de fiskeredskaber, som stadig slår ihjel længe efter de er tabt.

Vi fortsætter vores opdagelsesrejse agterud i selskab med sky torsk og
nysgerrige havkarusser. Vi når hurtigt frem til den næste lille dæksbygning
med et skylight, der formentlig fører ned i maskinrummet. Lugerne har
tremmer for og ligger hulter til bulter ovenpå og ved siden af. Lige foran
står et stort hejseværk placeret mærkeligt midt på dækket. Måske kan det
bekræfte rygterne om, at Ostmark var udrustet med en stor spærreballon, der
skulle forhindre fjendtlige fly i at komme i nærheden, når fartøjet lå for
anker. Ifølge forskellige oplysninger skal både den danske og den svenske
søfartsstyrelse have advaret om en sådan ballon, der lå og flød i Kattegat
over vraget. Jeg har dog ikke haft mulighed for at kontrollerer disse
oplysninger endnu.

Vi tager os en tur rundt om dækshuset for at se, om der er noget mere
spændende at finde. På bagbord side er der jackpot. To store kasser er gjort
fast i dækket og i dem ligger mindre kasser, der er fyldt med granater! I en
ligger der rækker med 40 mm granater stablet oven på hinanden. I en anden
står to runde magasiner til 20 mm kanoner ladet og klar. Da vi kigger efter
dækket, ser vi også nogen væltede kasser med granater. De ligger både i og
udenfor kasserne. Her gælder det om at holde fingrene for sig selv og ikke
pille ved noget.

Da pulsen har afsluttet de værste trommesolo'er, glider vi videre over
dansegulvet til dækket. Pludselig slutter det brat foran os og det eneste,
der er tilbage i lygternes skær, er mørkegrønt vand. Hvis jeg ikke havde
været her før, ville jeg have troet, at fartøjet havde en usædvanlig brat og
flad agterende. Men nu ved jeg bedre og svømmer godt 10 meter længere ud i
vandet, mens jeg spejder ivrigt ind i den grønne tåge. Så pludselig tårner
den sig op i al sin grufuldhed: En gigantisk kanon oppe på et tårn. Det er
en af de to kanoner, som står på en ophøjet platform på det lave agterdæk.
Det lange kanonløb peger myndigt ud mod bagbord side, klædt i farverige
søanemoner og sønelliker. Her har livet virkelig erobret dødens værktøj. Den
store panserplade foran på kanonen sidder tilbage, som ly for en imaginær
besætning. På hver side af kanonløbet er der åbninger, hvor skytterne kunne
se igennem sigtekornene, når de skulle indstille kanonen vandret og lodret.
Sigtemidlerne sidder stadig tilbage på siderne og bagerst ses det store
endestykke. Det hele er svøbt ind i kraftige stålwirer med flåd, som nu er
blevet hjem for store mængder af sønelliker. Og som om det ikke var nok, så
har en stor havkat slået sig ned under selve kanonplatformen! Der ligger den
i sin hule og kigger genert ud med sit grimme fjæs.

Midt i begejstringen over det fantastiske syn slår det mig pludselig, at
kanonen med stor sandsynlighed har været stedet for flere sømænds sidste
fortvivlede strid - en kamp, som de tabte med fatale følger. Min
sindsstemning ændrer sig øjeblikkeligt og det er med en trykket fornemmelse,
at jeg bestemmer mig for at svømme tilbage til opstigningstovet fremme ved
forstavnen. Det tager sin tid at nå der hen, fordi fartøjet er stort. Med
denne tanke i hovedet når vi omsider frem til ankertovet i virvaret af
tovender fra andre ankre og fiskeredskaber, som har sat sig fast og siden er
blevet kappet. Så skal vi tilbage igen - opad mod lyset og fremad mod
nutiden. Men jeg kommer nok altid til at have et minde med mig fra den for
tyskerne så skæbnesvangre nat - den 21. april 1945.



Kilder:

Dykinfo

Artikel i Dyk nr 9/99

Det Kulturhistoriske Centralregister


Kronprinz Wilhelm

Beskrivelse af vraget:
Flot og stort vrag, som står lige på bunden, og med 2 stk 10.5 cm kanoner
ombord, og masser af ammunition.
Det ses tydeligt på vraget, at det gik hårdt ud over det, inden det sank.
Vraget er kendt for at huse store langer og alle andre fisk.

Vragets historie:
Kronprinz Wilhelm blev bygget i Stettin for Stettin-Rigaer
Dampschiffgeselschafts, som drev passager- og fragtfart på Rusland samt de
Baltiske provinser.
Efter udbruddet af Første Verdens krig måtte trafikken indstilles, og skibet
blev beslaglagt af den kejserlige marine, som ombyggede det til hjælpeskib.
På første togt løb skibet på grund ved Ølands Södre Odde og kom først flot
flere timer senere med assistance fra to torpedobåde.
Tilbage i Kiel fandt man bunden så beskadiget, at skibet måtte i dok for en
større reparation. Senere på året var skibet på patrulje i det sydlige
Kattegat, hvor det sænkede en ubåd i nærheden af Anholt. Året gik med
konvojtjeneste i Østersøen, hvor engelske ubåde, ofte med russisk besætning,
var en trussel mod tyske skibe, eller på patrulje i Kattegat.
Først i 1917 blev Kronprinz Wilhelm sendt på togt i Kattegat med ordre til
om muligt at opbringe en damper på vej til England med levnedsmidler.
Opgaven mislykkedes og kort efter blev skibet lagt op i Stettin.
Sidst i oktober blev skibet sendt på togt i Kattegat, hvor det på vej
tilbage til basen blev opdaget af en engelsk flådestyrke på raid efter
fjendtlige skibe. Efter en kort og voldsom træfning var skibet forvandlet
til et flydende vrag, som stod i flammer fra for til agter. De engelske
skibe bjærgede de af besætningen, som var sprunget i havet, inden de forlod
stedet.
Om bord var stadig en del af besætningen, som under kaptajnens ledelse fik
sat en båd i vandet, så de kunne komme væk fra skibet, der nu lå dybt med
agterenden. Kort efter de var gået i båden, blev de samlet op af den danske
damper E.M. Dalgas, som satte dem i land i København, hvorfra de kort tid
senere vendte hjem til Tyskland.

Ca. vanddybde (meter):
40
Ca. dybde over vraget (meter):
33

Nationalitet:
Tysk
Forlisdato:
2. november 1917
Vist i søkort:
Nej

Restriktioner, forholdsregler m.m.: Der er meget trawl over vraget

Kilder:
Dykinfo
Det Kulturhistoriske Centralregister











 
 
K.L.Rasmussen (23-05-2003)
Kommentar
Fra : K.L.Rasmussen


Dato : 23-05-03 15:43

ja prøv og høre Frank Andersen som har Dykkerskibet "Cimbria " han laver
turer så prøv at høre ham.
http://www.cimbrerne.dk/cimbria/index.htm
Hans Email er fa@privat.dk

Mvh
K.L.Rasmussen







"Kalle" <KalleD@wanadoo.dk> skrev i en meddelelse
news:bal78v$flm$1@sunsite.dk...
> Hejsa NG
>
> Vi er nogle stykker der godt kunne tænke os at komme ned og se Ostmark og
> Kronprinz Wilhelm.
> Kender I nogle der arrangerer ture derud, evt. som en weekend tur, med
> overnatning på båden.
>
> Er der andre der har samme lyster og vil være med til at arrangerer turen
> der til skal I være velkommende.
>
>
> MVH Casper
>
>
>
> Info om vragene:
>
> Ostmark
>
>
> Beskrivelse af vraget:
>
> Trædækket møder dykkeren i 32-35 meters dybde, bunden er mudder der let
> hvirvles op, især hvis der har været trawlere i området forinden der
dykkes.
>
> Vælg en dag med høj solskin og stille vejr, og tag en dykning på
"OSTMARK",
> den er bestemt mange dyk værd, og mange gange er der en sigt på 2-10
meter.
>
> Skibet står ret på kølen med en lille slagside til bagbord. Agterskibet er
> meget intakt, med kanoner og antiluftskyts, den forreste del af skibet er
> mere medtaget, fra flyvernes bombetræffer.
>
> Når der først er bundet på, er det et godt og let vrag at dykke på.
Granater
> ligger spredt på dækket overalt. Ligeledes flyder det med dybdebomber,
> torpedoer og andet godt. Så man skal tænke sig om, inden man piller ved
> noget. Flere kanoner står stadig og peger ud over siden af skibet. Der er
> god plads til at svømme ind under det store arbejdsdæk.
>
> Flere trapper fører ned i spændende gange dybere i vraget.
>
> Vragets historie:
>
> Skibsklokken blev fundet i 1996, med inskriptionen "Cote D'argent".
>
> I 1932 blev der i Frankrig bygget et stål dampskib ved navn Cote d'argent.
> Hun var 103,5 meter langt, 13,7 meter bredt, og dybde 3,7 meter, 3047 brt.
>
> Den var i fart som færge mellem Frankrig og England. Den blev erobret af
> tyskerne den 30/7-1940 og efter en brand ombygget til minelægger.
>
> Den 21/4-1945 blev den angrebet af engelske fly og sænket øst for Anholt.
> 109 tyske søfolk mistede livet, mindre end en måned, før tyskerne
> kapitulerede fuldstændigt.
>
> Den må være sunket hurtigt, eftersom den fik en fuldtræffer, der har
sprængt
> hele forskibet væk.
>
> Ca. vanddybde (meter):
> 42
> Ca. dybde over vraget (meter):
> 31
>
> Nationalitet:
> Tysk
>
> Forlisdato:
> 21. april 1945
>
> Restriktioner, forholdsregler m.m.: Der ligger gammel ammunition på og
> omkring vraget.
>
> Beretninger:
> Vi følger linen ned i det mørke, grønne vand. Strømmen river og slider i
> regulatoren og jeg må hele tiden dukke mig for de gigantiske brandmænd,
som
> kommer flyvende i motorvejsfart. Det føles næsten som at spille
computerspil
> med virtual reality-udstyr og mig selv som pacman. På l5 meters dybde
bryder
> jeg igennem springlaget - alt bliver pludselig mørkt og stille. Strømmen
er
> forsvundet sammen med brandmændene. Linen fortsætter ned i de uendelige
> vandmasser og vi følger med den. Følelsen af at rejse med tiden kommer
> langsomt krybende. Den er en rislende, uhyggelig gysen at have som
> følgesvend og følelsen bliver forstærket af bevidstheden om at en stor bid
> af det 20. århundredes historie venter i den anden ende. Da dybdemåleren
> viser 35 meter, dukker forvredne rester af stål og metalplader pludselig
op
> i lyskeglen.
>
> Tidsmaskinen har virket og klokken er nu 01.00 om natten den 2l. april
1945.
> Vi lander nøjagtigt der, hvor ankertorvet forsvinder ned i et virvar af
rør
> og metal og jeg stopper op for at samle mig og gøre videokameraet klart.
> Først nogen minutter senere går det op for mig, at det, der ved første
> øjekast lignede et rør, i virkeligheden er en helt intakt 40 mm kanon - og
> at jeg nærmest sidder på den! Med søværnets advarsler om ustabil skarp
> ammunition frisk i erindring svømmer jeg forskrækket nogle meter væk og
får
> på den måde også overblik over området omkring ankertorvet. Ankeret har
sat
> sig fast i de forvredne rester af overbygningen og forstavnen på
> styrbordssiden på stedet, hvor de engelske bombefly ramte plet.
>
> Sammen med min makker svømmer jeg fremad for at kortlægge Ostmarks
forskib,
> men ødelæggelserne er så store, at vi hurtigt mister orienteringen i det
> metalliske kaos. Det bliver ikke bedre af, at et stort trawl har sat sig
> fast i skrammelbunken. Efter at være flakket omkring et stykke tid
lykkedes
> det os dog at finde det, som må være resterne af overbygningen. En lang
> række store firkantede vinduer forsvinder væk i mørket. Det ser ud til at
> være en relativt hel sektion af forskibet bortset fra, at den er blevet
> vredet 90 grader, så bagbordssiden nu peger lige op.
>
> Vi følger vinduesrækken i en retning, som viser sig at føre agterud og
kort
> efter skimtes silhuetten af bagbordssidens store kran. Nu er jeg
hjemmevant
> igen og jeg beslutter at fortsætte agterud til den del af Ostmark, der er

> godt som uskadt. Her er skroget indtakt og det balsals lignende trædæk
> breder sig ud så langt, vi kan se. Vi svømmer lidt videre, til en skygge
> rejser sig midt på dækket. Det er resterne af den lille dæksbygning, hvor
> skorstenen stod. Man kan stadig se det ovale fæste ovenpå. Løse dele
ligger
> rundt omkring blandt andet en metal taljeblok med en krog i den.
>
> Pludselig får vi øje på en krabbe. Lige ved siden af skorstenen ligger den
> på lur. Jeg lægger mig fladt på dækket og filmer den lille krabat. Først
> hjemme ved TV'et kan jeg se, at det stakkels kræ sidder fast i en tynd
> gennemsigtig fiskeline, uden at kunne komme løs. Det er en rigtig uskik
med
> alle de fiskeredskaber, som stadig slår ihjel længe efter de er tabt.
>
> Vi fortsætter vores opdagelsesrejse agterud i selskab med sky torsk og
> nysgerrige havkarusser. Vi når hurtigt frem til den næste lille
dæksbygning
> med et skylight, der formentlig fører ned i maskinrummet. Lugerne har
> tremmer for og ligger hulter til bulter ovenpå og ved siden af. Lige foran
> står et stort hejseværk placeret mærkeligt midt på dækket. Måske kan det
> bekræfte rygterne om, at Ostmark var udrustet med en stor spærreballon,
der
> skulle forhindre fjendtlige fly i at komme i nærheden, når fartøjet lå for
> anker. Ifølge forskellige oplysninger skal både den danske og den svenske
> søfartsstyrelse have advaret om en sådan ballon, der lå og flød i Kattegat
> over vraget. Jeg har dog ikke haft mulighed for at kontrollerer disse
> oplysninger endnu.
>
> Vi tager os en tur rundt om dækshuset for at se, om der er noget mere
> spændende at finde. På bagbord side er der jackpot. To store kasser er
gjort
> fast i dækket og i dem ligger mindre kasser, der er fyldt med granater! I
en
> ligger der rækker med 40 mm granater stablet oven på hinanden. I en anden
> står to runde magasiner til 20 mm kanoner ladet og klar. Da vi kigger
efter
> dækket, ser vi også nogen væltede kasser med granater. De ligger både i og
> udenfor kasserne. Her gælder det om at holde fingrene for sig selv og ikke
> pille ved noget.
>
> Da pulsen har afsluttet de værste trommesolo'er, glider vi videre over
> dansegulvet til dækket. Pludselig slutter det brat foran os og det eneste,
> der er tilbage i lygternes skær, er mørkegrønt vand. Hvis jeg ikke havde
> været her før, ville jeg have troet, at fartøjet havde en usædvanlig brat
og
> flad agterende. Men nu ved jeg bedre og svømmer godt 10 meter længere ud i
> vandet, mens jeg spejder ivrigt ind i den grønne tåge. Så pludselig tårner
> den sig op i al sin grufuldhed: En gigantisk kanon oppe på et tårn. Det er
> en af de to kanoner, som står på en ophøjet platform på det lave agterdæk.
> Det lange kanonløb peger myndigt ud mod bagbord side, klædt i farverige
> søanemoner og sønelliker. Her har livet virkelig erobret dødens værktøj.
Den
> store panserplade foran på kanonen sidder tilbage, som ly for en imaginær
> besætning. På hver side af kanonløbet er der åbninger, hvor skytterne
kunne
> se igennem sigtekornene, når de skulle indstille kanonen vandret og
lodret.
> Sigtemidlerne sidder stadig tilbage på siderne og bagerst ses det store
> endestykke. Det hele er svøbt ind i kraftige stålwirer med flåd, som nu er
> blevet hjem for store mængder af sønelliker. Og som om det ikke var nok,

> har en stor havkat slået sig ned under selve kanonplatformen! Der ligger
den
> i sin hule og kigger genert ud med sit grimme fjæs.
>
> Midt i begejstringen over det fantastiske syn slår det mig pludselig, at
> kanonen med stor sandsynlighed har været stedet for flere sømænds sidste
> fortvivlede strid - en kamp, som de tabte med fatale følger. Min
> sindsstemning ændrer sig øjeblikkeligt og det er med en trykket
fornemmelse,
> at jeg bestemmer mig for at svømme tilbage til opstigningstovet fremme ved
> forstavnen. Det tager sin tid at nå der hen, fordi fartøjet er stort. Med
> denne tanke i hovedet når vi omsider frem til ankertovet i virvaret af
> tovender fra andre ankre og fiskeredskaber, som har sat sig fast og siden
er
> blevet kappet. Så skal vi tilbage igen - opad mod lyset og fremad mod
> nutiden. Men jeg kommer nok altid til at have et minde med mig fra den for
> tyskerne så skæbnesvangre nat - den 21. april 1945.
>
>
>
> Kilder:
>
> Dykinfo
>
> Artikel i Dyk nr 9/99
>
> Det Kulturhistoriske Centralregister
>
>
> Kronprinz Wilhelm
>
> Beskrivelse af vraget:
> Flot og stort vrag, som står lige på bunden, og med 2 stk 10.5 cm kanoner
> ombord, og masser af ammunition.
> Det ses tydeligt på vraget, at det gik hårdt ud over det, inden det sank.
> Vraget er kendt for at huse store langer og alle andre fisk.
>
> Vragets historie:
> Kronprinz Wilhelm blev bygget i Stettin for Stettin-Rigaer
> Dampschiffgeselschafts, som drev passager- og fragtfart på Rusland samt de
> Baltiske provinser.
> Efter udbruddet af Første Verdens krig måtte trafikken indstilles, og
skibet
> blev beslaglagt af den kejserlige marine, som ombyggede det til
hjælpeskib.
> På første togt løb skibet på grund ved Ølands Södre Odde og kom først flot
> flere timer senere med assistance fra to torpedobåde.
> Tilbage i Kiel fandt man bunden så beskadiget, at skibet måtte i dok for
en
> større reparation. Senere på året var skibet på patrulje i det sydlige
> Kattegat, hvor det sænkede en ubåd i nærheden af Anholt. Året gik med
> konvojtjeneste i Østersøen, hvor engelske ubåde, ofte med russisk
besætning,
> var en trussel mod tyske skibe, eller på patrulje i Kattegat.
> Først i 1917 blev Kronprinz Wilhelm sendt på togt i Kattegat med ordre til
> om muligt at opbringe en damper på vej til England med levnedsmidler.
> Opgaven mislykkedes og kort efter blev skibet lagt op i Stettin.
> Sidst i oktober blev skibet sendt på togt i Kattegat, hvor det på vej
> tilbage til basen blev opdaget af en engelsk flådestyrke på raid efter
> fjendtlige skibe. Efter en kort og voldsom træfning var skibet forvandlet
> til et flydende vrag, som stod i flammer fra for til agter. De engelske
> skibe bjærgede de af besætningen, som var sprunget i havet, inden de
forlod
> stedet.
> Om bord var stadig en del af besætningen, som under kaptajnens ledelse fik
> sat en båd i vandet, så de kunne komme væk fra skibet, der nu lå dybt med
> agterenden. Kort efter de var gået i båden, blev de samlet op af den
danske
> damper E.M. Dalgas, som satte dem i land i København, hvorfra de kort tid
> senere vendte hjem til Tyskland.
>
> Ca. vanddybde (meter):
> 40
> Ca. dybde over vraget (meter):
> 33
>
> Nationalitet:
> Tysk
> Forlisdato:
> 2. november 1917
> Vist i søkort:
> Nej
>
> Restriktioner, forholdsregler m.m.: Der er meget trawl over vraget
>
> Kilder:
> Dykinfo
> Det Kulturhistoriske Centralregister
>
>
>
>
>
>
>
>
>
>



Allan Hansen (23-05-2003)
Kommentar
Fra : Allan Hansen


Dato : 23-05-03 15:48


"Kalle" <KalleD@wanadoo.dk> skrev i en meddelelse
news:bal78v$flm$1@sunsite.dk...
> Vi er nogle stykker der godt kunne tænke os at komme ned og se Ostmark og
> Kronprinz Wilhelm.
> Kender I nogle der arrangerer ture derud, evt. som en weekend tur, med
> overnatning på båden.

Dykning her er afhængigt af vejret og arrangeres i de fleste klubber med
kort varsel. Jeg har sakset dette fra adventureguide:

"Da den også er udstyret med komplet udstyr til off-shore sejlads så som
radar og vhf er planen at også kunne tilbyde længere ture til f.eks. Ostmark
og Kronprinz Wilhelm.
Bookning af pladser sker gennem Gilleleje Dykkercenter på tlf. 48 35 56 51

Alternativt kan man ringe direkte til bådens ejer, Jan Kenneth Petersen på
20 44 91 10, men Gilleleje Dykkercenter er stedet man skal forsøge først."



Allan Hansen




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408942
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste