ja prøv og høre Frank Andersen som har Dykkerskibet "Cimbria " han laver
turer så prøv at høre ham.
http://www.cimbrerne.dk/cimbria/index.htm
Hans Email er fa@privat.dk
Mvh
K.L.Rasmussen
"Kalle" <KalleD@wanadoo.dk> skrev i en meddelelse
news:bal78v$flm$1@sunsite.dk...
> Hejsa NG
>
> Vi er nogle stykker der godt kunne tænke os at komme ned og se Ostmark og
> Kronprinz Wilhelm.
> Kender I nogle der arrangerer ture derud, evt. som en weekend tur, med
> overnatning på båden.
>
> Er der andre der har samme lyster og vil være med til at arrangerer turen
> der til skal I være velkommende.
>
>
> MVH Casper
>
>
>
> Info om vragene:
>
> Ostmark
>
>
> Beskrivelse af vraget:
>
> Trædækket møder dykkeren i 32-35 meters dybde, bunden er mudder der let
> hvirvles op, især hvis der har været trawlere i området forinden der
dykkes.
>
> Vælg en dag med høj solskin og stille vejr, og tag en dykning på
"OSTMARK",
> den er bestemt mange dyk værd, og mange gange er der en sigt på 2-10
meter.
>
> Skibet står ret på kølen med en lille slagside til bagbord. Agterskibet er
> meget intakt, med kanoner og antiluftskyts, den forreste del af skibet er
> mere medtaget, fra flyvernes bombetræffer.
>
> Når der først er bundet på, er det et godt og let vrag at dykke på.
Granater
> ligger spredt på dækket overalt. Ligeledes flyder det med dybdebomber,
> torpedoer og andet godt. Så man skal tænke sig om, inden man piller ved
> noget. Flere kanoner står stadig og peger ud over siden af skibet. Der er
> god plads til at svømme ind under det store arbejdsdæk.
>
> Flere trapper fører ned i spændende gange dybere i vraget.
>
> Vragets historie:
>
> Skibsklokken blev fundet i 1996, med inskriptionen "Cote D'argent".
>
> I 1932 blev der i Frankrig bygget et stål dampskib ved navn Cote d'argent.
> Hun var 103,5 meter langt, 13,7 meter bredt, og dybde 3,7 meter, 3047 brt.
>
> Den var i fart som færge mellem Frankrig og England. Den blev erobret af
> tyskerne den 30/7-1940 og efter en brand ombygget til minelægger.
>
> Den 21/4-1945 blev den angrebet af engelske fly og sænket øst for Anholt.
> 109 tyske søfolk mistede livet, mindre end en måned, før tyskerne
> kapitulerede fuldstændigt.
>
> Den må være sunket hurtigt, eftersom den fik en fuldtræffer, der har
sprængt
> hele forskibet væk.
>
> Ca. vanddybde (meter):
> 42
> Ca. dybde over vraget (meter):
> 31
>
> Nationalitet:
> Tysk
>
> Forlisdato:
> 21. april 1945
>
> Restriktioner, forholdsregler m.m.: Der ligger gammel ammunition på og
> omkring vraget.
>
> Beretninger:
> Vi følger linen ned i det mørke, grønne vand. Strømmen river og slider i
> regulatoren og jeg må hele tiden dukke mig for de gigantiske brandmænd,
som
> kommer flyvende i motorvejsfart. Det føles næsten som at spille
computerspil
> med virtual reality-udstyr og mig selv som pacman. På l5 meters dybde
bryder
> jeg igennem springlaget - alt bliver pludselig mørkt og stille. Strømmen
er
> forsvundet sammen med brandmændene. Linen fortsætter ned i de uendelige
> vandmasser og vi følger med den. Følelsen af at rejse med tiden kommer
> langsomt krybende. Den er en rislende, uhyggelig gysen at have som
> følgesvend og følelsen bliver forstærket af bevidstheden om at en stor bid
> af det 20. århundredes historie venter i den anden ende. Da dybdemåleren
> viser 35 meter, dukker forvredne rester af stål og metalplader pludselig
op
> i lyskeglen.
>
> Tidsmaskinen har virket og klokken er nu 01.00 om natten den 2l. april
1945.
> Vi lander nøjagtigt der, hvor ankertorvet forsvinder ned i et virvar af
rør
> og metal og jeg stopper op for at samle mig og gøre videokameraet klart.
> Først nogen minutter senere går det op for mig, at det, der ved første
> øjekast lignede et rør, i virkeligheden er en helt intakt 40 mm kanon - og
> at jeg nærmest sidder på den! Med søværnets advarsler om ustabil skarp
> ammunition frisk i erindring svømmer jeg forskrækket nogle meter væk og
får
> på den måde også overblik over området omkring ankertorvet. Ankeret har
sat
> sig fast i de forvredne rester af overbygningen og forstavnen på
> styrbordssiden på stedet, hvor de engelske bombefly ramte plet.
>
> Sammen med min makker svømmer jeg fremad for at kortlægge Ostmarks
forskib,
> men ødelæggelserne er så store, at vi hurtigt mister orienteringen i det
> metalliske kaos. Det bliver ikke bedre af, at et stort trawl har sat sig
> fast i skrammelbunken. Efter at være flakket omkring et stykke tid
lykkedes
> det os dog at finde det, som må være resterne af overbygningen. En lang
> række store firkantede vinduer forsvinder væk i mørket. Det ser ud til at
> være en relativt hel sektion af forskibet bortset fra, at den er blevet
> vredet 90 grader, så bagbordssiden nu peger lige op.
>
> Vi følger vinduesrækken i en retning, som viser sig at føre agterud og
kort
> efter skimtes silhuetten af bagbordssidens store kran. Nu er jeg
hjemmevant
> igen og jeg beslutter at fortsætte agterud til den del af Ostmark, der er
så
> godt som uskadt. Her er skroget indtakt og det balsals lignende trædæk
> breder sig ud så langt, vi kan se. Vi svømmer lidt videre, til en skygge
> rejser sig midt på dækket. Det er resterne af den lille dæksbygning, hvor
> skorstenen stod. Man kan stadig se det ovale fæste ovenpå. Løse dele
ligger
> rundt omkring blandt andet en metal taljeblok med en krog i den.
>
> Pludselig får vi øje på en krabbe. Lige ved siden af skorstenen ligger den
> på lur. Jeg lægger mig fladt på dækket og filmer den lille krabat. Først
> hjemme ved TV'et kan jeg se, at det stakkels kræ sidder fast i en tynd
> gennemsigtig fiskeline, uden at kunne komme løs. Det er en rigtig uskik
med
> alle de fiskeredskaber, som stadig slår ihjel længe efter de er tabt.
>
> Vi fortsætter vores opdagelsesrejse agterud i selskab med sky torsk og
> nysgerrige havkarusser. Vi når hurtigt frem til den næste lille
dæksbygning
> med et skylight, der formentlig fører ned i maskinrummet. Lugerne har
> tremmer for og ligger hulter til bulter ovenpå og ved siden af. Lige foran
> står et stort hejseværk placeret mærkeligt midt på dækket. Måske kan det
> bekræfte rygterne om, at Ostmark var udrustet med en stor spærreballon,
der
> skulle forhindre fjendtlige fly i at komme i nærheden, når fartøjet lå for
> anker. Ifølge forskellige oplysninger skal både den danske og den svenske
> søfartsstyrelse have advaret om en sådan ballon, der lå og flød i Kattegat
> over vraget. Jeg har dog ikke haft mulighed for at kontrollerer disse
> oplysninger endnu.
>
> Vi tager os en tur rundt om dækshuset for at se, om der er noget mere
> spændende at finde. På bagbord side er der jackpot. To store kasser er
gjort
> fast i dækket og i dem ligger mindre kasser, der er fyldt med granater! I
en
> ligger der rækker med 40 mm granater stablet oven på hinanden. I en anden
> står to runde magasiner til 20 mm kanoner ladet og klar. Da vi kigger
efter
> dækket, ser vi også nogen væltede kasser med granater. De ligger både i og
> udenfor kasserne. Her gælder det om at holde fingrene for sig selv og ikke
> pille ved noget.
>
> Da pulsen har afsluttet de værste trommesolo'er, glider vi videre over
> dansegulvet til dækket. Pludselig slutter det brat foran os og det eneste,
> der er tilbage i lygternes skær, er mørkegrønt vand. Hvis jeg ikke havde
> været her før, ville jeg have troet, at fartøjet havde en usædvanlig brat
og
> flad agterende. Men nu ved jeg bedre og svømmer godt 10 meter længere ud i
> vandet, mens jeg spejder ivrigt ind i den grønne tåge. Så pludselig tårner
> den sig op i al sin grufuldhed: En gigantisk kanon oppe på et tårn. Det er
> en af de to kanoner, som står på en ophøjet platform på det lave agterdæk.
> Det lange kanonløb peger myndigt ud mod bagbord side, klædt i farverige
> søanemoner og sønelliker. Her har livet virkelig erobret dødens værktøj.
Den
> store panserplade foran på kanonen sidder tilbage, som ly for en imaginær
> besætning. På hver side af kanonløbet er der åbninger, hvor skytterne
kunne
> se igennem sigtekornene, når de skulle indstille kanonen vandret og
lodret.
> Sigtemidlerne sidder stadig tilbage på siderne og bagerst ses det store
> endestykke. Det hele er svøbt ind i kraftige stålwirer med flåd, som nu er
> blevet hjem for store mængder af sønelliker. Og som om det ikke var nok,
så
> har en stor havkat slået sig ned under selve kanonplatformen! Der ligger
den
> i sin hule og kigger genert ud med sit grimme fjæs.
>
> Midt i begejstringen over det fantastiske syn slår det mig pludselig, at
> kanonen med stor sandsynlighed har været stedet for flere sømænds sidste
> fortvivlede strid - en kamp, som de tabte med fatale følger. Min
> sindsstemning ændrer sig øjeblikkeligt og det er med en trykket
fornemmelse,
> at jeg bestemmer mig for at svømme tilbage til opstigningstovet fremme ved
> forstavnen. Det tager sin tid at nå der hen, fordi fartøjet er stort. Med
> denne tanke i hovedet når vi omsider frem til ankertovet i virvaret af
> tovender fra andre ankre og fiskeredskaber, som har sat sig fast og siden
er
> blevet kappet. Så skal vi tilbage igen - opad mod lyset og fremad mod
> nutiden. Men jeg kommer nok altid til at have et minde med mig fra den for
> tyskerne så skæbnesvangre nat - den 21. april 1945.
>
>
>
> Kilder:
>
> Dykinfo
>
> Artikel i Dyk nr 9/99
>
> Det Kulturhistoriske Centralregister
>
>
> Kronprinz Wilhelm
>
> Beskrivelse af vraget:
> Flot og stort vrag, som står lige på bunden, og med 2 stk 10.5 cm kanoner
> ombord, og masser af ammunition.
> Det ses tydeligt på vraget, at det gik hårdt ud over det, inden det sank.
> Vraget er kendt for at huse store langer og alle andre fisk.
>
> Vragets historie:
> Kronprinz Wilhelm blev bygget i Stettin for Stettin-Rigaer
> Dampschiffgeselschafts, som drev passager- og fragtfart på Rusland samt de
> Baltiske provinser.
> Efter udbruddet af Første Verdens krig måtte trafikken indstilles, og
skibet
> blev beslaglagt af den kejserlige marine, som ombyggede det til
hjælpeskib.
> På første togt løb skibet på grund ved Ølands Södre Odde og kom først flot
> flere timer senere med assistance fra to torpedobåde.
> Tilbage i Kiel fandt man bunden så beskadiget, at skibet måtte i dok for
en
> større reparation. Senere på året var skibet på patrulje i det sydlige
> Kattegat, hvor det sænkede en ubåd i nærheden af Anholt. Året gik med
> konvojtjeneste i Østersøen, hvor engelske ubåde, ofte med russisk
besætning,
> var en trussel mod tyske skibe, eller på patrulje i Kattegat.
> Først i 1917 blev Kronprinz Wilhelm sendt på togt i Kattegat med ordre til
> om muligt at opbringe en damper på vej til England med levnedsmidler.
> Opgaven mislykkedes og kort efter blev skibet lagt op i Stettin.
> Sidst i oktober blev skibet sendt på togt i Kattegat, hvor det på vej
> tilbage til basen blev opdaget af en engelsk flådestyrke på raid efter
> fjendtlige skibe. Efter en kort og voldsom træfning var skibet forvandlet
> til et flydende vrag, som stod i flammer fra for til agter. De engelske
> skibe bjærgede de af besætningen, som var sprunget i havet, inden de
forlod
> stedet.
> Om bord var stadig en del af besætningen, som under kaptajnens ledelse fik
> sat en båd i vandet, så de kunne komme væk fra skibet, der nu lå dybt med
> agterenden. Kort efter de var gået i båden, blev de samlet op af den
danske
> damper E.M. Dalgas, som satte dem i land i København, hvorfra de kort tid
> senere vendte hjem til Tyskland.
>
> Ca. vanddybde (meter):
> 40
> Ca. dybde over vraget (meter):
> 33
>
> Nationalitet:
> Tysk
> Forlisdato:
> 2. november 1917
> Vist i søkort:
> Nej
>
> Restriktioner, forholdsregler m.m.: Der er meget trawl over vraget
>
> Kilder:
> Dykinfo
> Det Kulturhistoriske Centralregister
>
>
>
>
>
>
>
>
>
>