/ Forside / Interesser / Hus og have / Hus og have / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
bladlus i kummer/ potter
Fra : Nette


Dato : 12-05-03 07:40

Hej!

Jeg har en dejlig stor altan fyldt med kummer og potter med planter i.

Jeg har lavet et hjørne med forskellige krydderurter, som jeg nyder at
plukke af til medlavningen. Problemet er bare at disse krydderurter (
persille, mynte, timian, rosmarin o.s.v. ) altid bliver slemt angrebet
af bladlus. Derved ryger noget af charmen ved at plukke til
middagsmaden unægteligt......

Derudover bliver planten også hurtigt skravlet at se på. Nu har jeg
set samme mønster gentage sig et par år i træk og besluttet at gøre
noget.

Jeg har for ca. 1 måned siden startet en kompost op - og har læst mig
til at jord fra en sådan til planterne vil afhjælpe problemet, idet de
så får mere kvælstof og dermed bliver mere modstandsdygtige.........

Men: den jord er ikke færdig p.t., så hvad gør jeg nu ? Det skal
helst være en naturlig løsning - altså ingen kemikalier !!

På forhånd tak!

M.v.h.
Nette

 
 
THS NIEL (12-05-2003)
Kommentar
Fra : THS NIEL


Dato : 12-05-03 09:39

> Men: den jord er ikke færdig p.t., så hvad gør jeg nu ? Det skal
> helst være en naturlig løsning - altså ingen kemikalier !!

Når man udnytter naturens naturlige forsvarsmekanismer mod "skadedyr", skal
man lige gøre sig klart, at naturen så sandelig også bruger kemikalier.
Faktisk bekæmper snart sagt alle planter insekter med kemikalier af
forskellige arter. Derfor er det noget frelst at sige "naturlig løsning -
altså ingen kemikalier" -det er ikke muligt.......

/Thomas

Ps: Brug/indsaml mariehøns - de lever af bladlus (som de kemisk nedbryder i
deres maver til en spiselig substans).



Nette (12-05-2003)
Kommentar
Fra : Nette


Dato : 12-05-03 14:01

Kære Thomas!

Jeg tror egentlig godt du ved, hvad jeg mener når jeg skriver "ingen
kemikalier". Det handler ikke om jeg er frelst o.s.v., men hvor der
forefindes en naturlig løsning, fremfor sprøjtning med round-up,
utøjs-gift o.s.v. foretrækker jeg en "naturlig løsning".

Jeg vil gerne pensle det ud : Jeg mener at have hørt at man kan lave
udtræk at hvidløg, og sprøje med det ( men hvordan?). Jeg har
ligeledes hørt noget om brændenælder, som skal ligge og gære i vand -
men om det var mod utøj, ukrudt eller lige netop bladlus husker jeg
ikke.

For at være helt ærlig synes jeg dit svar er lidt groft. Jeg ved da
godt at mange planter og dyr indeholder kemikalier/ gifte til
beskyttelse mod andre dyr eller lign. Jeg foretrækker så at udnytte
dette direkte fremfor at købe noget kunstigt fremstillet. Det aktive
stof i hvidløg er vel også et eller andet kemikalie ??

Jeg ved ikke om jeg skal tage dit svar m.h.t. mariehøns seriøst - det
kunne meget vel være en lidt grovkornet spøg, da du ( uden at kende
mig) har stemplet mig som " frelst".

M.v.h.
Nette

Jakob Bock (12-05-2003)
Kommentar
Fra : Jakob Bock


Dato : 12-05-03 16:27

Hej Nette

Det er måske ikke helt nemt, at skabe et naturligt miljø på en altan,
men du må prøve at dyrke noget, der tiltrække nogen nyttedyr. F.eks.
er blomstrende koriander gode (men også mange andre).

> Jeg har for ca. 1 måned siden startet en kompost op - og har læst mig
> til at jord fra en sådan til planterne vil afhjælpe problemet, idet de
> så får mere kvælstof og dermed bliver mere modstandsdygtige.........

Kompost er godt, men det er ikke absolut "mere kvælstof" der gør det.
Faktisk kan *for* meget kvælstof føre til, at planterne bliver mere
attraktive for skadedyr som bladlus.

Hvad dyrker du dine urter i nu?

--
Venlig hilsen
Jakob Bock

Nette (12-05-2003)
Kommentar
Fra : Nette


Dato : 12-05-03 21:47

Hej Jacob!

De står i ganske almindelig pottemuld fra Netto. Jeg er klar over at
det ganske hurtigt bliver temmelig "fattigt", og har derfor startet en
kompost op i en lukket kompostbeholder med orm. Jeg har læst mig til
at hvis man tilsætter 1/3 af dette til den alm. pottemuld, skulle det
være gavnligt for planterne - netop med henblik på skadedyr. Omvendt
er for meget også farligt - så risikerer man at svide rødderne

Har du nogen ideer ?

Det lyder spændende med andre nytteplanter - udover koriander, findes
der da flere ?

Er tagetes eks. vis virksomme mod bladlus ?

Næh - et naturligt miljø bliver det nok aldrig, men jeg ærgrer mig
hvert år, når jeg såer persille, og det så går i stå i vækst, når det
er 10 cm. højt, hvorefter bladlusene nærmest vælter ind. Der må da
være noget man kan gøre ? I fald man skal gøde, er bio-bact så ok (
økologisk gødning). ?

Mange spørgsmål - beklager - men jeg håber at tage det i opløbet i
år!

mange hilsener,
Nette

Jakob Bock (12-05-2003)
Kommentar
Fra : Jakob Bock


Dato : 12-05-03 22:24

Nette skrev:

> Har du nogen ideer ?

Det med komposten er bestemt en god idé, men måske skulle du fremover
bruge lidt flere kroner på pottemulden. Nu kender jeg ikke lige "den
fra Netto", men mon ikke der findes det der er bedre?

De har tidligere haft en økologisk plantesæk i Kvickly, som jeg mener
er rimelig OK, og heller ikke koster alverden. Jeg har dog ikke set
den i år.

> Det lyder spændende med andre nytteplanter - udover koriander, findes
> der da flere ?
>
> Er tagetes eks. vis virksomme mod bladlus ?

Ja, jeg mener, at også tagetes tiltrækker visse nyttedyr.

> I fald man skal gøde, er bio-bact så ok (økologisk gødning). ?

Jeg kender ikke produktet.

--
Venlig hilsen
Jakob Bock

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177514
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408609
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste