/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Fuldmåne
Fra : Hansen


Dato : 27-04-03 11:23

Hej
Ved en familiesammenkomst kom tale ind på påsken og hvornår den falder.

Der var enighed blandt de lærte at påsken falder én ugen efter første
fuldmåne efter forårsjævndøgn - som jeg husker det.

Men er det efter dansk fuldmåne eller israelsk fuldmåne - var der så en der
søgte svar på - og er der fuldmåne over hele kloden på samme tid?

Hilsen LH



 
 
Sven Nielsen (27-04-2003)
Kommentar
Fra : Sven Nielsen


Dato : 27-04-03 12:07

In article <3eabb0d9$0$52187$edfadb0f@dread16.news.tele.dk>,
l_hansen@post.tele.dk says...

> Der var enighed blandt de lærte at påsken falder én ugen efter første
> fuldmåne efter forårsjævndøgn - som jeg husker det.

Det er næsten rigtigt. Det er bare ikke den rigtige (astronomiske)
fuldmåne, der bliver brugt, men fuldmånen beregnet efter en formel, der
blev vedtaget på et kirkemøde i år 325. Den dato kan svinge med 3 døgn i
forhold til den "rigtige" fuldmåne dato.

> Men er det efter dansk fuldmåne eller israelsk fuldmåne - var der så en der
> søgte svar på - og er der fuldmåne over hele kloden på samme tid?

Ja, der er fuldmåne over hele Jorden på samme bestemte tidspunkt. Men det
er selvfølgelig ikke samme klokkeslet i lokaltid. Det er ikke engang
samme dato over hele Jorden.

Se mere på:
http://www.assa.org.au/edm.html
http://users.chariot.net.au/~gmarts/easter.htm

Med venlig hilsen Sven.

Jeppe Stig Nielsen (28-04-2003)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 28-04-03 19:55

Sven Nielsen wrote:
>
> > Men er det efter dansk fuldmåne eller israelsk fuldmåne - var der så en der
> > søgte svar på - og er der fuldmåne over hele kloden på samme tid?
>
> Ja, der er fuldmåne over hele Jorden på samme bestemte tidspunkt. Men det
> er selvfølgelig ikke samme klokkeslet i lokaltid. Det er ikke engang
> samme dato over hele Jorden.

Dét er jo et definitionsspørgsmål. Hvis man definerer fuldmåne ud fra
en observatør i Jordens centrum, har du naturligvis ret.

Men man kan også definere en »lokal« fuldmåne som ikke indtræffer på
samme tid (selvom vi bruger UTC-tid) overalt.

Det er måske nemmere at tænke på nymåne i forb. med solformørkelser.
For en lokal observatør et sted på Jorden, er der allermest nymåne i
det øjeblik hvor solformørkelsen er bedst set fra hans sted. Dette
øjeblik indtræffer ikke på samme tid alle steder på Jorden.

Den daglige parallakse (dette at Månen ses fra forskellige retninger
i løbet af et døgn fordi Jorden roterer) kan inddrages i forståelsen
af ovenstående.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Pongo (27-04-2003)
Kommentar
Fra : Pongo


Dato : 27-04-03 12:08

Hansen wrote:
> Hej
> Ved en familiesammenkomst kom tale ind på påsken og hvornår den
> falder.
>
> Der var enighed blandt de lærte at påsken falder én ugen efter første
> fuldmåne efter forårsjævndøgn - som jeg husker det.
>
> Men er det efter dansk fuldmåne eller israelsk fuldmåne - var der så
> en der søgte svar på - og er der fuldmåne over hele kloden på samme
> tid?

Ja - det er fuldmånen når jorden bevæger sig ind mellem Månen og Solen.
Derved oplyser Solen hele den side af Månen der vender direkte mod os.
Det sker på samme tidspunkt, uanset hvor på Jorden man opholder sig.
Fastlægger man tidspunktet for fuldmåne helt nøjagtigt, kan den kun
opleves af folk der opholder sig på den side af Jorden hvor det er nat,
men jeg tror man fastlægger fuldmånens varighed som værende noget
længere. Jeg ved ikke hvor længe man antager at en fuldmåne varer i
dagligdags forstand.
/Klaus




Herluf Holdt, 3140 (27-04-2003)
Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140


Dato : 27-04-03 12:35

Pongo skrev:
> [...] Fastlægger man tidspunktet for fuldmåne helt nøjagtigt, kan
> den kun opleves af folk der opholder sig på den side af Jorden
> hvor det er nat, men jeg tror man fastlægger fuldmånens varighed
> som værende noget længere. Jeg ved ikke hvor længe man antager
> at en fuldmåne varer i dagligdags forstand.

Der tror jeg at du tror *forkert*. Fuldmåner har den varighed
fuldmåner skal have: Nemlig "ingen varighed" men et *nøjagtigt*
tidspunkt.

Jeg vil også gerne vide, hvad det er for et sted på planeten, man
har vedtaget på det dér kirkemøde. Det kan jo være at det fine
program til påskeberegning svigter den dag, hvor fuldmånen indtræffer
et minut før eller efter midnat på det pågældende sted.

Den fuldmåne, som afgjorde påskens beliggenhed i kalenderen i år,
fandt efter min kalender sted kl. 21:35 onsdag den 16. april
(efter dansk sommertid).
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt



Pongo (27-04-2003)
Kommentar
Fra : Pongo


Dato : 27-04-03 13:49

Herluf Holdt, 3140 wrote:
> Pongo skrev:
>> [...] Fastlægger man tidspunktet for fuldmåne helt nøjagtigt, kan
>> den kun opleves af folk der opholder sig på den side af Jorden
>> hvor det er nat, men jeg tror man fastlægger fuldmånens varighed
>> som værende noget længere. Jeg ved ikke hvor længe man antager
>> at en fuldmåne varer i dagligdags forstand.
>
> Der tror jeg at du tror *forkert*. Fuldmåner har den varighed
> fuldmåner skal have: Nemlig "ingen varighed" men et *nøjagtigt*
> tidspunkt.

Det er selvfølgelig korrekt. Jeg mener blot at man markerer fuldmånen i
kalenderen, og siger "I aften er det fuldmåne", selv om fuldmånen måske
er overstået når månen bliver synlig. Fuldmånen falder måske kl.
15:30:27.0193... GMT eller sådan noget. Derfor tænkte jeg at man måske
til dagligt talte om fuldmånedøgn eller lignende. Astronomisk set er det
selvfølgelig noget sludder.

> Jeg vil også gerne vide, hvad det er for et sted på planeten, man
> har vedtaget på det dér kirkemøde. Det kan jo være at det fine
> program til påskeberegning svigter den dag, hvor fuldmånen indtræffer
> et minut før eller efter midnat på det pågældende sted.

Jeg spekulerer på om ikke Påskens placering er en overlevering fra den
jødiske Påske. I så fald er det næppe et kirkemøde der har vedtaget
hvordan datoen fastlægges. Hvis det er et kirkemøde, er det sikkert Rom
som er udgangspunktet.

/Klaus




Martin Larsen (27-04-2003)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 27-04-03 21:24

"Pongo" <Pongos.email@ddress> skrev i en meddelelse news:3eabd1cb$0$142$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> Jeg spekulerer på om ikke Påskens placering er en overlevering fra den
> jødiske Påske. I så fald er det næppe et kirkemøde der har vedtaget
> hvordan datoen fastlægges. Hvis det er et kirkemøde, er det sikkert Rom
> som er udgangspunktet.
>
Jo, de kristne har haft travlt med på den ene side at tage afstand fra
det gamle testamente, men samtidig har de også villet påvise en
kontinuitet (Gud har jo været der hele tiden).

Jesus omtales ofte som Guds lam (agnus dei), som også er navnet på
5. led i den romersk-katolske messe. Dette lammebillede stammer
fra udfrielsen fra Ægypten, hvor jøderne var fanger under Ramses II.

Jahve havde sendt ti plager til Ægypten, som vi kender fra vor børnelære:

Vand til Blod og Frøers mængde,
Myg dernæst Ægypten trængte,
Fluer, Kvægpest, Bylders Nød,
Hagel, Græshop, Mørke, Død.

Først den sidste plage fik farao til at smide jøderne ud. Jahve gik forbi
(påske/pasach = gå forbi) jødernes huse fordi de havde smurt blodet
fra et lam på dørkarmen, mens ægypterne fik dræbt alle førstefødte.

Jesus kom til Jerusalem i påsken og blev ligesom lammet ofret for at
udfri menneskene ved sit blod. Derfor fejrer de kristne også påske.

Mvh
Martin



Jakob Hansen (27-04-2003)
Kommentar
Fra : Jakob Hansen


Dato : 27-04-03 13:55

> Der tror jeg at du tror *forkert*. Fuldmåner har den varighed
> fuldmåner skal have: Nemlig "ingen varighed" men et *nøjagtigt*
> tidspunkt.

Den har faktisk en varighed. Mener det generelt er omkring seks minutter.
Det skyldes velsagtens at man fra jorden ikke kan se hele den ene halvdel af
månen. Der er en svag horisont-effekt. Siden vi ser lidt mindre end
halvdelen af månen, så er det belyste område større end hvad vi ser, og
dermed vil hele det synlige område være belyst i et tidsrum mens det
egentlige belyste område på månen flytter sig i takt med daggry på månen.



Herluf Holdt, 3140 (27-04-2003)
Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140


Dato : 27-04-03 16:27

Jakob Hansen skrev:
>> [jeg skrev:] ... Fuldmåner har den varighed fuldmåner skal
>> have: Nemlig "ingen varighed" men et *nøjagtigt* tidspunkt.

> Den har faktisk en varighed. Mener det generelt er omkring
> seks minutter. [...]

Ja, men uanset om denne "faktiske" varighed er fem, seks eller
syv minutter, så må fuldmånetidspunktet være et tids*punkt*
lige midt i. Kulminationen (eller hvad det hedder) af hændelsen.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt



Jakob Hansen (27-04-2003)
Kommentar
Fra : Jakob Hansen


Dato : 27-04-03 18:38

> Ja, men uanset om denne "faktiske" varighed er fem, seks eller
> syv minutter, så må fuldmånetidspunktet være et tids*punkt*
> lige midt i. Kulminationen (eller hvad det hedder) af hændelsen.

Astronomer og andre klogere folk end jeg må rette mig hvis jeg tager fejl,
men jeg mener bestemt at fuldmånen angives som start og tidsperiode.
Eksempelvis kl 16.00 varighed 5.65 minuter. Hele den synlige del af månen er
da oplyst fra kl 16.00 til 16.05.56



Peter Makholm (27-04-2003)
Kommentar
Fra : Peter Makholm


Dato : 27-04-03 13:56

"Pongo" <Pongos.email@ddress> writes:

> Jeg spekulerer på om ikke Påskens placering er en overlevering fra den
> jødiske Påske. I så fald er det næppe et kirkemøde der har vedtaget
> hvordan datoen fastlægges. Hvis det er et kirkemøde, er det sikkert Rom
> som er udgangspunktet.

Placeringen af påsken blev for den kristne kirke fastlagt af
kirkemødet i Nikæa i 325. Jeg kan ikke umidelbart finde nogen fast
beregning for hvornår den jødiske påske falder, men jeg mener ikke at
den nødvendigvis falder sammen med den kristne.

--
Peter Makholm | I laugh in the face of danger. Then I hide until
peter@makholm.net | it goes away
http://hacking.dk | -- Xander

Peter Loumann (27-04-2003)
Kommentar
Fra : Peter Loumann


Dato : 27-04-03 14:53

On Sun, 27 Apr 2003 14:56:14 +0200, Peter Makholm <peter@makholm.net>
wrote:

>Placeringen af påsken blev for den kristne kirke fastlagt af
>kirkemødet i Nikæa i 325. Jeg kan ikke umidelbart finde nogen fast
>beregning for hvornår den jødiske påske falder, men jeg mener ikke at
>den nødvendigvis falder sammen med den kristne.

Hmm - den græsk-ortodokse, eller er det den russisk-ortodokse, kirkes
påske falder ikke (nødvendigvis) sammen med vestkirkernes.

--
hilsen pl
http://huse-i-naestved.dk

Henry Vest (27-04-2003)
Kommentar
Fra : Henry Vest


Dato : 27-04-03 15:29

Peter Makholm skrev:

> Placeringen af påsken blev for den kristne kirke fastlagt af
> kirkemødet i Nikæa i 325. Jeg kan ikke umidelbart finde nogen fast
> beregning for hvornår den jødiske påske falder, men jeg mener ikke at
> den nødvendigvis falder sammen med den kristne.

Nej, og den jødiske kalender er også noget anderledes end den kristne. Det
er en kombineret måne- og solkalender (i modsætning til den kristne
solkalender og den muslimske månekalender). I den jødiske kalender var en
måned fra nymåne til næste nymåne, hvilket betyder at en måned værer 29
eller 30 dage. Dermed bliver et normalår kun 354 dage langt. For at få det
til at gå op med solåret, indfører man ca. hvert 3. år en skudmåned, så et
år har 13 måneder.

--
Henry Vest


Sebastjan in Malta (28-04-2003)
Kommentar
Fra : Sebastjan in Malta


Dato : 28-04-03 09:04

Henry Vest <henry_vest@get2net.dk> wrote in message news:<6ORqa.95$YQ3.40@news.get2net.dk>...
> Peter Makholm skrev:
>
> > Placeringen af påsken blev for den kristne kirke fastlagt af
> > kirkemødet i Nikæa i 325. Jeg kan ikke umidelbart finde nogen fast
> > beregning for hvornår den jødiske påske falder, men jeg mener ikke at
> > den nødvendigvis falder sammen med den kristne.
>
> Nej, og den jødiske kalender er også noget anderledes end den kristne. Det
> er en kombineret måne- og solkalender (i modsætning til den kristne
> solkalender og den muslimske månekalender). I den jødiske kalender var en
> måned fra nymåne til næste nymåne, hvilket betyder at en måned værer 29
> eller 30 dage. Dermed bliver et normalår kun 354 dage langt. For at få det
> til at gå op med solåret, indfører man ca. hvert 3. år en skudmåned, så et
> år har 13 måneder.
>
Den jødiske påske falder på en fast dato i en bestemt måned i den
jødiske kalender: den 15. Nisan (eller Nissan - svarer til
marts/april). Da måneden begynder ved nymåne, er det fuldmåne til
påske.

Når påsken i den gregorianske kalender ikke ligger på en fast dato,
hænger det sammen med at måneden her ikke følger månens faser.

(I parentes: Da solformørkelse kun kan indtræffe ved nymåne, er det
udelukket at det mørke som skal være indtruffet ved Jesu korsfæstelse
(Matt.27,45) kan have haft en formørkelse som årsag.)

Sebastjan

Pongo (28-04-2003)
Kommentar
Fra : Pongo


Dato : 28-04-03 17:32

Sebastjan in Malta wrote:
> (I parentes: Da solformørkelse kun kan indtræffe ved nymåne, er det
> udelukket at det mørke som skal være indtruffet ved Jesu korsfæstelse
> (Matt.27,45) kan have haft en formørkelse som årsag.)

Fra Matt.27,45:
"Men fra den sjette time blev der mørkt over hele landet ind til den
niende time." .

http://www.hermetic.ch/lcef/lcef.htm benyttes en måneformørkelse den
d. 3. april 33 ekrf. som eksempel i et program der beregner
måneformørkelser.
Her er konklusinen følgende:

From which we may conclude that an umbral lunar eclipse occurred on
Friday the 3rd of April, 33 JC, with the penumbral phase beginning at
about 13:52 and lasting until about 19:24, and the umbral phase
beginning at about 15:13 and lasting until about 18:03.
We can refine this slightly, since true local time at Jerusalem is not
exactly GMT + 2. The longitude of Jerusalem is about 35 degrees 24
minutes East, so true local time is GMT + 2.35. Thus the calculated
times for the above eclipse should be advanced by 0.35x60 = 21 minutes,
giving: penumbral phase began at about 14:23 (true local time) and
lasted until about 19:45, and the umbral phase began at about 15:34 and
lasted until about 18:24. Thus the umbral phase would be ending at about
the time the Moon appeared over the horizon.

Jeg kan ikke få det til at passe med den 6. til den 9. time, men
datosammenfaldet synes jeg er ganske påfaldene. Den røde (formørkede)
fuldmåne kan jeg sagtens forestille mig kan erindres som om det blev
mørkt, men har den mon været synlig for Israelitterne ?

/Klaus





Sebastjan in Malta (03-05-2003)
Kommentar
Fra : Sebastjan in Malta


Dato : 03-05-03 08:16

"Pongo" <Pongos.email@ddress> wrote in message news:<3ead577f$0$48899$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk>...
> Sebastjan in Malta wrote:
> > (I parentes: Da solformørkelse kun kan indtræffe ved nymåne, er det
> > udelukket at det mørke som skal være indtruffet ved Jesu korsfæstelse
> > (Matt.27,45) kan have haft en formørkelse som årsag.)
>
> Fra Matt.27,45:
> "Men fra den sjette time blev der mørkt over hele landet ind til den
> niende time." .
>
> På http://www.hermetic.ch/lcef/lcef.htm benyttes en måneformørkelse den
> d. 3. april 33 ekrf. som eksempel i et program der beregner
> måneformørkelser. Her er konklusinen følgende:
>
> From which we may conclude that an umbral lunar eclipse occurred on
> Friday the 3rd of April, 33 JC, with the penumbral phase beginning at
> about 13:52 and lasting until about 19:24, and the umbral phase
> beginning at about 15:13 and lasting until about 18:03.
> We can refine this slightly, since true local time at Jerusalem is not
> exactly GMT + 2. The longitude of Jerusalem is about 35 degrees 24
> minutes East, so true local time is GMT + 2.35. Thus the calculated
> times for the above eclipse should be advanced by 0.35x60 = 21 minutes,
> giving: penumbral phase began at about 14:23 (true local time) and
> lasted until about 19:45, and the umbral phase began at about 15:34 and
> lasted until about 18:24. Thus the umbral phase would be ending at about
> the time the Moon appeared over the horizon.
>
> Jeg kan ikke få det til at passe med den 6. til den 9. time, men
> datosammenfaldet synes jeg er ganske påfaldene. Den røde (formørkede)
> fuldmåne kan jeg sagtens forestille mig kan erindres som om det blev
> mørkt, men har den mon været synlig for Israelitterne ?
>
Måneformørkelse kan kun indtræffe ved fuldmåne. Og ved fuldmåne står
månen op (omtrent) ved solnedgang, og den går ned (omtrent) ved
solopgang. Hvis en måneformørkelse overhovedet kan iagttages fra et
givet sted på jorden, er det medens solen er nede, dvs. under
horizonten, eller dog omtrent nede. En måneformørkelse fra den sjette
til den niende time (fra kl. 12 til kl. 15) er en umulighed.

Beskrivelsen af formørkelsen i året 33 stemmer med de astronomiske
forhold: Talen er om en partiel måneformørkelse, som begynder når
månen træder ind i jordens halvskygge ("the penumbral phase"). Set fra
jorden indebærer dette blot en knap synlig aftagen af månens lys. Når
månen derefter rammes af jordens helskygge ("umbral phase"), indtræder
den synlige, partielle formørkelse af måneskiven. Som anført *ophørte*
den partielle formørkelse af månen netop omkring månens opgang: m.a.o.
var formørkelsen knap nok synlig fra Jerusalem.

Den teori, at mørket ved Jesu korsfæstelse hang sammen med en
måneformørkelse, er ikke ny: Iflg. en fodnote hos Brown (se nedenfor)
skal den have været fremsat af J.J. Scaliger i 1598.

En anden vanskelighed er, at Lukas-evangeliet beretter: "Og det var nu
ved den sjette Time, og der blev Mørke over hele Landet indtil den
niende Time, idet Solen formørkedes" (23,44-45).

En detaljeret behandling af hele hændelsen findes i R.E. Brown, The
Death of the Messiah, 1994, bind 2, side 1031-1043.

Sebastjan

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177503
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408540
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste