/ Forside / Interesser / Fritid / Fritidssejlads / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Fritidssejlads
#NavnPoint
dabj 9220
trimare46 2651
pallenoc 1600
BjarneD 1560
piaskov 1180
pjk 1173
Teil 1110
emesen 1090
dova 1060
10  transor 1030
Spørgsmål om Elmotor?
Fra : Per


Dato : 25-04-03 20:13

Er der nogle som ved hvad forholdet er mellem de pund som en elmotor er
opgivet i og Hk?
For man kan få motorer på 20-30 40 Pund, men hvor store er de?



 
 
Ivar (26-04-2003)
Kommentar
Fra : Ivar


Dato : 26-04-03 21:39


Per skrev:

> Er der nogle som ved hvad forholdet er mellem de pund som en elmotor er
> opgivet i og Hk?

Det kan ikke omregnes. Trykket i pund eller newton er også afhængig
af propellens stigning.
Hvis der opgives motorens størrelse i watt, kan du dividere dette tal
med 736, så har du antallet af hk. Det er normalt meget lavt for
elmotorer.


Ivar



Morten Nielsen (27-04-2003)
Kommentar
Fra : Morten Nielsen


Dato : 27-04-03 07:52

Så er spørgsmålet hvad man skal bruge omregningen til? Det
interessante er jo netop, hvor meget motoren trykker gennem vandet. HK
giver godt nok dens effekt, men på en alm. motor er der tab gennem
gear/drev, som skal trækkes fra.
Hvis vi for begge motortyper kunne få opgivet trykkraften i pund eller
kg, ville det være meget nemmere.

Min erfaring med elmotor: Køb så stor som muligt! Og regn ikke med at
den nærmer sig en benzinmotor i effektivitet. Den er fin i stille
vejr, men ikke meget bevendt i bølger.

Jeg bruger en 45 punds på en 15 fods sejljolle på 250 kg, til at gå ud
og ind af havnen med, og på vandet i vindstille. På et 75 ah batteri
kan jeg let sejle 4 sømil i stille vejr - sikkert mere, har ikke kørt
det tomt endnu.

Vælg en motor med elektronisk fartregulering (switchmode) det sparer
en masse på battteriet, min har alm. modstande indkoblet i
drejehåndtaget, og det er ikke så godt (men den var billig: 1500 med
batteri!)

Det bedste er nok en MinnKota af de større modeller med elektronik -
dyre, men dejlige.

hilsen Morten

Ivar (27-04-2003)
Kommentar
Fra : Ivar


Dato : 27-04-03 14:09


Morten Nielsen skrev:
> Så er spørgsmålet hvad man skal bruge omregningen til? Det
> interessante er jo netop, hvor meget motoren trykker gennem vandet.

Nu er opgivelsen i pund ikke "hvor meget motoren trykker gennem
vandet", det er det statiske tryk, altså når båden ligger stille.
Du kan sagtens ændre din motors statiske tryk til det dobbelte eller
det halve, hvis du blot skifter til en skrue med anden stigning.
Trykkraften fortæller egentligt intet om selve motoren, men om motor
OG skrue. Trykkraften bør altid opgives som en kurve med bådens
hastighed ud af den ene akse.
Kender du motorens effekt i hk, ved du hvor meget "kraft" du har til
rådighed. Du kan så vælge dig en skrue, der giver dig stor trækkraft
ved lav hastighed, eller en der også giver trækkraft ved højere hastighed.

> Hvis vi for begge motortyper kunne få opgivet trykkraften i pund eller
> kg, ville det være meget nemmere.

Nej, trykkraften kan bruges til at vælge den rigtige skrue. Jeg er overbevist
om at elmotor-fabrikanterne opgiver statisk trykkraft er for at undgå direkte
sammenligning med andre motortyper.


> Min erfaring med elmotor: Køb så stor som muligt! Og regn ikke med at
> den nærmer sig en benzinmotor i effektivitet. Den er fin i stille
> vejr, men ikke meget bevendt i bølger.

En god elmotor er nok mere pålidelig end en benzinmotor (hvis batterierne
er opladet), men hvad hjælper det, hvis man ikke kan sejle, hvis det bliver
uvejr. Jeg ville vælge en benzin/diesel-motor.


> Vælg en motor med elektronisk fartregulering (switchmode) det sparer
> en masse på battteriet.

Dog ikke levetiden på batteriet. De store pulserende strømstød ved en
switchmode, kan sænke levetiden på batterierne.


Ivar



Morten Nielsen (28-04-2003)
Kommentar
Fra : Morten Nielsen


Dato : 28-04-03 07:06

Tak for præciseringerne på motor/skrue virkning.

Konklusionen er vel, at man ikke kan sammenligne en
benzin-påhængsmotor med en elektrisk trolling-motor - de har hver sit
formål.

På en sejljolle har man ikke brug for motoren i dårligt vejr/blæst, da
bruger man sejlene. Derfor kan en elmotor være o.k. når vinden er væk.
Men på en motorjolle ville jeg bestemt vælge en benzinmotor, den skal
jo helst komme fremad i al slags vejr.

Behovet er afgørende!

/morten

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408936
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste