"TI" <ti-falster@mail-online.dk> mælte sligt:
>Jeg påtænker mig at tage den kandidatgrad jeg aldrig færdiggjorte.
>Er det nogen med erfaringer om "modne" studerende på disse videregående
>uddannelser?
Nu ved jeg ikke, hvilken slags erfaringer du søger, men jeg kan berolige dig
med, at det er ganske normalt med "modne" studerende - i hvert fald på en
række studier. Jeg læser religionsvidenskab og én af mine bedste venner på
studiet genoptog som 37-årig studierne efter ti års pause. På teologi, som vi
deler fakultet med, er der en ikke ubetydelig del af de studerende, der er
omkring de fyrre. Det er gerne folk, der har taget sig en kortere uddannelse,
arbejdet nogle år, stiftet hus og hjem med børn osv. og nu, hvor børnene ikke
længere kræver nær så meget tid, vil læse videre.
Det korte af det lange er, at der ikke er nogen problemer i det. Det sociale
element kan selvfølgelig halte, hvis man kommer på en årgang, hvor alle de
andre studerende er 18-20 og man selv er 60, men det vil nu meget sjældent
være tilfældet, så vidt jeg ved. Det skal dog siges, at jeg kunne forestille
mig, at aldersfordelingen på et studium hænger sammen med studiets karakter,
således at gennemsnitsalderen blandt russer ville være højere på humaniora og
teologi end på f.eks. naturvidenskab og jura.
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
»Jeg tror ikke, Stephen behøver at frygte dommedag. Man skal lede
utroligt længe efter en mere renskuret og pussenusset glatsnuskebasse.«
|