/ Forside / Interesser / Hus og have / Hus og have / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Dyrkning af chili og tomat
Fra : Heidi


Dato : 18-04-03 07:42

Vi har en sydvendt lukket altan, med høje vinduer, hvor
vi har snakket om at prøve at dyrke lidt tomat og chili, sådan
for sjov.
Men er det mon stadig for koldt om natten sådan et sted?
Der bliver meget varmt om dagen lige for tiden, men jeg ved
ikke hvor meget temperaturen falder om natten.

Vi regner med at tage en tur på planteskole for at se om man
kan få tomatplanter der allerede er "startede" (for at gøre det
lidt nemmere for os selv, da vi ikke har den store erfaring med
dette - jeg har dog tidligere fået både tomater og chili på to planter
der stod i et østvendt køkken, og jeg har ikke specielt grønne
fingre, så det må jo kunne lade sig gøre...)
- men kan man nå at så chili endnu? Eller skal vi satse på at kunne
finde spirede planter?

Nogle forslag til hvilke sorter der egner sig bedst til vores altan, af
både tomater og chili? (Vi har kigget lidt på
http://www.gartneri-toftegaard.dk/, hvor de beskriver en
masse tomat og chilisorter, men de har desværre ikke noget
onlinesalg, og heller ikke af frø generelt).
Vi er nok mest interesseret i chili, som ikke er af de stærkeste
typer, men der må godt være noget smag i

Vi bor i Viborg, så hvis der tilfældigvis også er nogen, der kan
anbefale en planteskole i nærheden (det gør ikke noget at vi skal
køre lidt), ville det bare være fjong

På forhånd tak for hjælpen.

--
Mvh. Heidi
BEMÆRK: private mails bliver besvaret i gruppen,
og IKKE pr. mail!! Så skriv ikke noget som andre ikke
må se - medmindre du har en rigtig god undskyldning *eg*


 
 
Henning (18-04-2003)
Kommentar
Fra : Henning


Dato : 18-04-03 10:06


"Heidi" <xNOSPAMx@adslhome.dk> skrev i en meddelelse
news:b7o6oc$2v9e3$1@ID-64059.news.dfncis.de...
(Vi har kigget lidt på
> http://www.gartneri-toftegaard.dk/, hvor de beskriver en
> masse tomat og chilisorter, men de har desværre ikke noget
> onlinesalg, og heller ikke af frø generelt).

Online frø har de i hvert fald på http://www.froehandel.dk/forside1.htm

Det er ikke for sent at så chili, men de skal have godt med varme for at
spire hurtigt. Vi har haft chili i flere år, og overvintret planterne i
vindueskarmen, slevom man måske ikke skulle tro at det ku' la' sig gøre. Om
sommeren står chili og andre peperplanter i drivhuset.
Mht. 2-mater vil jeg da tro at cherry-tomater og de gule SUN og måske Elin
vil kunne gr. Det er helt alm. sorter, der kan sås, men man får altså et
forspring ved at købe dem.

Jeg husker Gemini som en sort, der kan bruges både i drivhus og på en lun
frilandsplads, så det var vel også en mulighed.... Held & Lykke - *S*
Henning



Heidi (18-04-2003)
Kommentar
Fra : Heidi


Dato : 18-04-03 11:43

Henning wrote:
> "Heidi" <xNOSPAMx@adslhome.dk> skrev i en meddelelse
> news:b7o6oc$2v9e3$1@ID-64059.news.dfncis.de...
> (Vi har kigget lidt på
>> http://www.gartneri-toftegaard.dk/, hvor de beskriver en
>> masse tomat og chilisorter, men de har desværre ikke noget
>> onlinesalg, og heller ikke af frø generelt).
>
> Online frø har de i hvert fald på
> http://www.froehandel.dk/forside1.htm

Den prøver vi at kigge på.

> Det er ikke for sent at så chili, men de skal have godt med varme for
> at spire hurtigt. Vi har haft chili i flere år, og overvintret
> planterne i vindueskarmen, slevom man måske ikke skulle tro at det
> ku' la' sig gøre. Om sommeren står chili og andre peperplanter i
> drivhuset.

Vi blev utålmodige og kørte en tur på planteskole, hvor de desværre
ingen spirede chiliplanter havde endnu. Så vi venter nok lidt...

> Mht. 2-mater vil jeg da tro at cherry-tomater og de gule SUN og måske
> Elin vil kunne gr. Det er helt alm. sorter, der kan sås, men man får
> altså et forspring ved at købe dem.

Vi endte med at købe tre stk. i A-Z, som hed henholdsvis Gul, Blomme
og Gemini. Desuden 2 stk. på planteskole, som hed Jamaica - det
skulle vist være almindelige tomater.

> Jeg husker Gemini som en sort, der kan bruges både i drivhus og på en
> lun frilandsplads, så det var vel også en mulighed.... Held & Lykke -
> *S* Henning

Tak - vi venter også med spænding på om der sker noget

--
Mvh. Heidi
BEMÆRK: private mails bliver besvaret i gruppen,
og IKKE pr. mail!! Så skriv ikke noget som andre ikke
må se - medmindre du har en rigtig god undskyldning *eg*


Mark Schiller (18-04-2003)
Kommentar
Fra : Mark Schiller


Dato : 18-04-03 10:39

Fri, 18 Apr 2003 08:42:17 +0200, berigede "Heidi"
<xNOSPAMx@adslhome.dk> dk.fritid.hus-og-have med:

>- men kan man nå at så chili endnu? Eller skal vi satse på at kunne
>finde spirede planter?

Du kan sagtens nå det - brug evt. et minidrivhus (alternativt, en
urtepotte med en frysepose over) et brev frø og så er du igang

Jeg satte mine chilier for et godt stykke tid siden, mange af dem er
oppe i omkring 20cm - meeeen, jeg har sat nogle flere for et par dage
siden og det skal da nok nå at komme op også

Sidste år såede jeg chili i påsken, det gav en rimelig høst.

>Nogle forslag til hvilke sorter der egner sig bedst til vores altan, af
>både tomater og chili?


Chilioversigt:
   http://www.capsicum.dk/lexicon.msql

Bestilling af frø:

http://www.capsicum.dk/butik/show_articles.msql?felt=type&srch=seeds


Om en tomatsort står på en lukket altan eller i en havestue, det
kommer vel ud på et?!

I så fald, så såede jeg også sidste påske en håndfuld Elin-Tomater som
senere fik lov til, at vokse i en plantesæk på en kapilarkasse i
havestuen - det gik ikke dårligt, vi havde tomater til eget forbrug i
hele sæsonen. I år kommer tomaterne i drivhus, så er der måske også
lidt, at give væk af


/Mark


Heidi (18-04-2003)
Kommentar
Fra : Heidi


Dato : 18-04-03 11:55

Mark Schiller wrote:
> Fri, 18 Apr 2003 08:42:17 +0200, berigede "Heidi"
> <xNOSPAMx@adslhome.dk> dk.fritid.hus-og-have med:
>
>> - men kan man nå at så chili endnu? Eller skal vi satse på at kunne
>> finde spirede planter?
>
> Du kan sagtens nå det - brug evt. et minidrivhus (alternativt, en
> urtepotte med en frysepose over) et brev frø og så er du igang

Vi prøver nok lige at gå på jagt efter startede planter i første
omgang - fik at vide på en planteskole at de var klar om ca. to
uger. Så kan vi starte i ordentlig tid næste år med selv at så.

> Chilioversigt:
> http://www.capsicum.dk/lexicon.msql
>
> Bestilling af frø:
>
> http://www.capsicum.dk/butik/show_articles.msql?felt=type&srch=seeds

Ok tak - havde faktisk det link liggende, men havde glemt at man også
kunne købe hos dem

--
Mvh. Heidi
BEMÆRK: private mails bliver besvaret i gruppen,
og IKKE pr. mail!! Så skriv ikke noget som andre ikke
må se - medmindre du har en rigtig god undskyldning *eg*


Jonas Jacobsen (18-04-2003)
Kommentar
Fra : Jonas Jacobsen


Dato : 18-04-03 12:52

Mark skrev:
> >- men kan man nå at så chili endnu? Eller skal vi satse på at kunne
> >finde spirede planter?
>
> Du kan sagtens nå det - brug evt. et minidrivhus (alternativt, en
> urtepotte med en frysepose over) et brev frø og så er du igang
>
> Jeg satte mine chilier for et godt stykke tid siden, mange af dem er
> oppe i omkring 20cm - meeeen, jeg har sat nogle flere for et par dage
> siden og det skal da nok nå at komme op også

Hej Mark!

Selvfølgelig når de det, og selvfølgelig kommer der også frugt.

Mit udgangspunkt er et ønske om så stort et udbytte som muligt,
frugterne når at blive helt modne og at man kan begynde at høste
(nogle af sorterne) allerede i juli måned, og så i øvrigt have overflod
af frisk chili i 3-4 måneder, for så at slutte af med den store høst
til tørring, frysning, syltning osv. når nattemperaturen i drivhuset
befaler det. Og det må gerne vente helt til slutningen af september,
ligesom sidste år!

Og så er det jeg spørger: Hvilken plante giver størst udbytte
(af modne frugter forstås!) - den der er sået i januar/februar eller
den der er sået i april?

Af de små stærke (f.eks. Scotch Bonnet) forventer jeg at plukke
mindst 60-80 fuldmodne lækkerbidskener pr. plante i august-
september.
Var de ikke sået endnu tror jeg faktisk ikke på én eneste rigtig
moden frugt...




Mark Schiller (18-04-2003)
Kommentar
Fra : Mark Schiller


Dato : 18-04-03 13:04

Fri, 18 Apr 2003 13:51:43 +0200, berigede "Jonas Jacobsen"
<jonasjacobsen@c.dk> dk.fritid.hus-og-have med:

Hej Jonas,

jeg sad næsten og ventede på, at der ville dukke noget op fra dig
*griner*


>Og så er det jeg spørger: Hvilken plante giver størst udbytte
>(af modne frugter forstås!) - den der er sået i januar/februar eller
>den der er sået i april?

Retoriske spørgsmål er grineren - jeg kan dog ikke erindre, at jeg har
stillet ? ved din påstand længere nede i tråden - meeeeen, kender vi
ikke begge svaret på dit spørgsmål?!

Min pointe var blot: "Go 4 it" - hellere lidt frugter end at give op
på forhånd

Når nu vi har åbnet helt for sandhedens bog *griner* så er der kun en
grund til, at jeg har gensået nogle chilier - mine først såede "Bird
Eye" gav kun en ordentlig plante og det er ikke nok med det forbrug vi
har af den sort ........... så derfor blev der hamret nogle flere
over, i samme sekund jeg fik muligheden for det


/Mark


Jakob Bock (18-04-2003)
Kommentar
Fra : Jakob Bock


Dato : 18-04-03 10:49

Heidi skrev:

> Vi har en sydvendt lukket altan, med høje vinduer, hvor
> vi har snakket om at prøve at dyrke lidt tomat og chili, sådan
> for sjov. Men er det mon stadig for koldt om natten sådan et sted?

Muligvis. Hvis temperaturen falder under 12 grader, så er det for
koldt, hvis den ligger omkring 15 grader, så er den perfekt. Du må
have fat i et termometer.

> - men kan man nå at så chili endnu? Eller skal vi satse på at kunne
> finde spirede planter?

Chili startes normalt tidligere end tomater. De fleste
chilientusiaster sår i januar/februar og senest i starten af marts.
Hvis du først sår nu, vil høsten blive meget sen. Efter min erfaring
blomstrer de tidligere sorter efter ca. 2 måneder. Fra blomstring til
moden frugt går der også gerne to måneder eller mere.

Så hvis jeg var jer, ville jeg prøve at finde nogle planter (og så
købe frø næste år).

Mht. Gartneri Toftegaard, så fåes frø af de fleste af de chilisorter
de dyrker hos:

http://www.ortagarden.com/

--
Venlig hilsen
Jakob Bock

Heidi (18-04-2003)
Kommentar
Fra : Heidi


Dato : 18-04-03 11:57

Jakob Bock wrote:
> Heidi skrev:
>
>> Vi har en sydvendt lukket altan, med høje vinduer, hvor
>> vi har snakket om at prøve at dyrke lidt tomat og chili, sådan
>> for sjov. Men er det mon stadig for koldt om natten sådan et sted?
>
> Muligvis. Hvis temperaturen falder under 12 grader, så er det for
> koldt, hvis den ligger omkring 15 grader, så er den perfekt. Du må
> have fat i et termometer.

Som skrevet i et andet indlæg, så har vi nu købt nogle tomatplaner,
så må vi se om de holder.

>> - men kan man nå at så chili endnu? Eller skal vi satse på at kunne
>> finde spirede planter?
>
> Chili startes normalt tidligere end tomater. De fleste
> chilientusiaster sår i januar/februar og senest i starten af marts.
> Hvis du først sår nu, vil høsten blive meget sen. Efter min erfaring
> blomstrer de tidligere sorter efter ca. 2 måneder. Fra blomstring til
> moden frugt går der også gerne to måneder eller mere.
>
> Så hvis jeg var jer, ville jeg prøve at finde nogle planter (og så
> købe frø næste år).

Det prøver vi nok også. Så har vi god tid til at finde de rigtige frø.

> Mht. Gartneri Toftegaard, så fåes frø af de fleste af de chilisorter
> de dyrker hos:
>
> http://www.ortagarden.com/

Tak for det

--
Mvh. Heidi
BEMÆRK: private mails bliver besvaret i gruppen,
og IKKE pr. mail!! Så skriv ikke noget som andre ikke
må se - medmindre du har en rigtig god undskyldning *eg*


Jonas Jacobsen (18-04-2003)
Kommentar
Fra : Jonas Jacobsen


Dato : 18-04-03 11:19

Heidi skrev:
> Vi har en sydvendt lukket altan, med høje vinduer, hvor
> vi har snakket om at prøve at dyrke lidt tomat og chili, sådan
> for sjov.
> Men er det mon stadig for koldt om natten sådan et sted?
> Der bliver meget varmt om dagen lige for tiden, men jeg ved
> ikke hvor meget temperaturen falder om natten.

Chili har det svært med temperaturer under 13-14gr., så det skal
helst ikke være mere end højst et par timer hver nat, temperaturen
når derunder.
Og faktisk gælder det omvendte også. Der må ikke være for
mange timer med dagtemperaturer (måles i skyggen) over 30gr.
Et termometer med min/max-huskefunktion vil være en god
investering, og det er ikke dyrt.

> Vi regner med at tage en tur på planteskole for at se om man
> kan få tomatplanter der allerede er "startede" (for at gøre det
> lidt nemmere for os selv, da vi ikke har den store erfaring med
> dette - jeg har dog tidligere fået både tomater og chili på to planter
> der stod i et østvendt køkken, og jeg har ikke specielt grønne
> fingre, så det må jo kunne lade sig gøre...)
> - men kan man nå at så chili endnu? Eller skal vi satse på at kunne
> finde spirede planter?

Påstand: Det er et par måneder for sent at så chili.
Hvis du vælger en sort med kort modningstid (65 dage og derunder)
kan du nok godt nå at få en smule ud af det, hvis sommeren bliver
god og lang.
Men på nuværende tidspunkt er en rigtigt timet chiliplante ca.
15-25 cm høj (varierer fra sort til sort).

> Nogle forslag til hvilke sorter der egner sig bedst til vores altan, af
> både tomater og chili?

Det afhænger meget af hvor koldt, der bliver om natten.
Men de sorter jeg umiddelbart komme til at tænke på er næsten alle
helt håbløse at finde i en dansk planteskole. Går man efter bestemte
sorter (og ikke bare "chili", "stærk chili", eller hvad danske gartnere
ellers kan frembyde af betegnelser for slige vækster) er det min
erfaring at man er nødt til at så selv, og endda ofte hjemkøbe frøene
ganske langvejs fra (USA).
Selv i meget velassorterede plantecentre ses oftest kun "rød peber"
og Anaheim. Ingen af disse er efter min mening særligt spændende.

> Vi er nok mest interesseret i chili, som ikke er af de stærkeste
> typer, men der må godt være noget smag i

Søde: Gypsy og andre af Marconi-typen.
Milde: Pasilla, Jalapeño, Mirasol og lign.

> Vi bor i Viborg, så hvis der tilfældigvis også er nogen, der kan
> anbefale en planteskole i nærheden (det gør ikke noget at vi skal
> køre lidt), ville det bare være fjong

Bor selv på Djursland, så jeg kender naturligvis ikke planteskolerne
på din egn. Kig dig omkring, eller ring rundt til dem.
Hvis en times kørsel ikke er for meget for dig for et par planters
skyld kan du jo smide mig en mail. Jeg har ca. 300 planter fordelt
på 18 sorter, og de er endnu ikke afsat alle sammen.

Mvh Jonas




Jakob Bock (18-04-2003)
Kommentar
Fra : Jakob Bock


Dato : 18-04-03 11:59

Jonas Jacobsen skrev:

> Men på nuværende tidspunkt er en rigtigt timet chiliplante ca.
> 15-25 cm høj (varierer fra sort til sort).

Vores planter -- sået 8. februar -- er fra 15-65 cm høje. De højeste
er serrano, men vi har også en del sorter (guajillo, cascabelle, aji
m.m.) der er nogen og 40 cm høje. Resten er 20-30 cm høje
(habanero-typer, rocoto m.m.).

--
Venlig hilsen
Jakob Bock

Jonas Jacobsen (18-04-2003)
Kommentar
Fra : Jonas Jacobsen


Dato : 18-04-03 12:37

Jakob Bock skrev:

> > Men på nuværende tidspunkt er en rigtigt timet chiliplante ca.
> > 15-25 cm høj (varierer fra sort til sort).
>
> Vores planter -- sået 8. februar -- er fra 15-65 cm høje. De højeste
> er serrano, men vi har også en del sorter (guajillo, cascabelle, aji
> m.m.) der er nogen og 40 cm høje. Resten er 20-30 cm høje
> (habanero-typer, rocoto m.m.).

Ja, jeg var nok lidt generel dér. Lad mig uddybe.
Hovedparten blev sået medio februar.

Jeg har gjort det, at jeg har forsinket (sået medio marts) nogle sorter.
Jalapeño, fordi modningstiden er kort, og jeg aht. "layoutet" i mit drivhus
ikke ønsker at de bliver alt for høje. De er lige nu næsten alle sammen
under 15cm.
Serrano, fordi de har en forbistret tilbøjelighed til at vokse med turbo-
fart i højden, men hverken i bredden eller tykkelsen. Forsinkelsen til trods
er nogle af dem alligevel allerede 40 cm høje.

Andre sorter er sået "for tidligt" (11.-12. januar). Dette gælder Habanero-
typerne, og er lidt et eksperiment baseret på erfaringer fra tidligere år.
Spiringsprocenten var i 90'erne. De er pænt ensartede, alle omkring 25cm,
solide i stammen, flotte store blade osv.osv. Alt i alt tør jeg allerede
sige
at det er så vellykket, at endnu flere sorter bliver sået allerede i januar
fremover.

/Jonas



Jakob Bock (18-04-2003)
Kommentar
Fra : Jakob Bock


Dato : 18-04-03 14:23

Jonas Jacobsen skrev:

> Serrano, fordi de har en forbistret tilbøjelighed til at vokse med turbo-
> fart i højden, men hverken i bredden eller tykkelsen. Forsinkelsen til trods
> er nogle af dem alligevel allerede 40 cm høje.

Mon ikke løsningen er, at knibe toppen af dem, så de tvinges til at
danne sideskud? Og så give sideskudene samme behandling, når de når en
hvis længde? Jeg har prøvet at gøre det ved en af vores serranoer, som
var lidt "skravlet" (og egentlig burde kasseres). De to andre har fået
lov til at vokse og er lige høje, på trods af, at den ene har et 20 cm
langt sideskud. Da de allerede har delt sig i toppen af sig selv og
sat blomsterknopper, nænner jeg ikke, at knibe toppen af nu.

--
Venlig hilsen
Jakob Bock

Jonas Jacobsen (18-04-2003)
Kommentar
Fra : Jonas Jacobsen


Dato : 18-04-03 14:39

Jakob Bock skrev:

> > Serrano, fordi de har en forbistret tilbøjelighed til at vokse med
turbo-
> > fart i højden, men hverken i bredden eller tykkelsen. Forsinkelsen til
trods
> > er nogle af dem alligevel allerede 40 cm høje.
>
> Mon ikke løsningen er, at knibe toppen af dem, så de tvinges til at
> danne sideskud? Og så give sideskudene samme behandling, når de når en
> hvis længde? Jeg har prøvet at gøre det ved en af vores serranoer, som
> var lidt "skravlet" (og egentlig burde kasseres). De to andre har fået
> lov til at vokse og er lige høje, på trods af, at den ene har et 20 cm
> langt sideskud. Da de allerede har delt sig i toppen af sig selv og
> sat blomsterknopper, nænner jeg ikke, at knibe toppen af nu.

Joh, det er ofte en god idé. Men mine Serrano'er har altid villigt sat
så mange sideskud af sig selv, at jeg har måttet tynde ud i dem.
Det plejer ikke at være et problem at få dem til at brede sig, men de
har det med at være temmeligt ranglede. Indtil videre står de med 1-2
pinde pr. potte/plante. I drivhuset bliver det som regel noget med et
spind af snore op i drivhustaget for at holde dem oprejst.
På sin vis en møgirriterende sort at have med at gøre. Men de yder
fantastisk og jeg får familien på nakken, hvis jeg dropper den
Det er nu også noget ganske særligt at høste dem i efteråret, bære dem
ind i køkkenet i spandevis, fjerne frø, purére og litervis af "ketchup"-
poser i fryseren.
/J



Jakob Bock (18-04-2003)
Kommentar
Fra : Jakob Bock


Dato : 18-04-03 14:32

Jonas Jacobsen skrev:

> Andre sorter er sået "for tidligt" (11.-12. januar). Dette gælder Habanero-
> typerne, og er lidt et eksperiment baseret på erfaringer fra tidligere år.
> Spiringsprocenten var i 90'erne. De er pænt ensartede, alle omkring 25cm,
> solide i stammen, flotte store blade osv.osv. Alt i alt tør jeg allerede
> sige at det er så vellykket, at endnu flere sorter bliver sået allerede i
januar
> fremover.

Vi har tre habanero-typer: 'Habanero', 'Carribian Red' og 'Chocolate
Scotch Bonnet' -- og jeg vil give dig ret i, at det er nogle rigtigt
flotte planter. Især 'Chocolate Scotch Bonnet', som nok har de største
blade, af de sorter vi dyrker.

Jeg synes, at ville være spændende at høre, hvornår dine planter
blomster, bærer moden frugt osv. -- bare sådan til sammenligning. Hvis
der er en væsentlig forskel, vil jeg da også overveje, at starte måned
tidligere fremover.

--
Venlig hilsen
Jakob Bock

Jonas Jacobsen (18-04-2003)
Kommentar
Fra : Jonas Jacobsen


Dato : 18-04-03 14:47

Jakob Bock skrev:

> Vi har tre habanero-typer: 'Habanero', 'Carribian Red' og 'Chocolate
> Scotch Bonnet' -- og jeg vil give dig ret i, at det er nogle rigtigt
> flotte planter. Især 'Chocolate Scotch Bonnet', som nok har de største
> blade, af de sorter vi dyrker.

Også 3 her:

Habanero "Red" - rød, temmelig stor variant. ~100Kscoville.
Frugterne bliver op mod 10cm, planterne op mod 2m, selv
bladene er enorme.

Scotch Bonnet - 4-5cm orange, lille tæt plante. ~300Kscoville.

Caribbean Red Hot - Ny variant fra Tomato Growers.
Efter sigende helt sindsyg. Første sæson.

Og så en fjerde, faktisk - men jeg er langt fra sikker på at
den skal betegnes som en Habanerotype:
Large Red Cherry Hot. Formentlig i omegnen af 2-3Kscoville,
altså ikke stærk, frugten har en ganske særpræget udseende,
men planterne har (lidt uventet) det der karakteristiske
"Habaneser-look".

> Jeg synes, at ville være spændende at høre, hvornår dine planter
> blomster, bærer moden frugt osv. -- bare sådan til sammenligning. Hvis
> der er en væsentlig forskel, vil jeg da også overveje, at starte måned
> tidligere fremover.

Jeg skal da prøve at holde gruppen orienteret.

/J



Mark Schiller (18-04-2003)
Kommentar
Fra : Mark Schiller


Dato : 18-04-03 14:51

Fri, 18 Apr 2003 15:47:09 +0200, berigede "Jonas Jacobsen"
<jonasjacobsen@c.dk> dk.fritid.hus-og-have med:

>Caribbean Red Hot - Ny variant fra Tomato Growers.
>Efter sigende helt sindsyg. Første sæson.

Den er helt oppe i det røde felt - husk latexhandskerne!


/Mark


Jonas Jacobsen (18-04-2003)
Kommentar
Fra : Jonas Jacobsen


Dato : 18-04-03 15:28

Mark Schiller skrev:
>
> >Caribbean Red Hot - Ny variant fra Tomato Growers.
> >Efter sigende helt sindsyg. Første sæson.
>
> Den er helt oppe i det røde felt - husk latexhandskerne!

Ja, det var en af dem jeg fik frø til af dig i fjor, men ingen af
dem blev til noget. Og jeg kan godt huske, at du har et
ganske specielt forhold til den
Iflg. min frøleverandør skulle denne her dog være en
helt særlig (og endnu mere ekstrastærk) udgave end hvad
man ellers kan hitte. Men om det er helt sandt, er jo ikke
til at vide.... Det er lidt mit indtryk at frøproducenterne har
det med at foretage en yderst beskeden videreforædling
af sorterne, give dem nye smarte navne og sælge netop
deres frø som noget unikt. Men at det for det meste hoved-
sageligt er noget pjat, der endda har den uheldige virkning
at de kære børn får alt for mange navne.






Mark Schiller (18-04-2003)
Kommentar
Fra : Mark Schiller


Dato : 18-04-03 20:40

Fri, 18 Apr 2003 16:27:59 +0200, berigede "Jonas Jacobsen"
<jonasjacobsen@c.dk> dk.fritid.hus-og-have med:

>Ja, det var en af dem jeg fik frø til af dig i fjor, men ingen af
>dem blev til noget.

Yeps og jeg må da erkende, at jeg har det lidt dårligt med, at de ikke
gav nogen bonus hos dig! Det er heller ikke lykkes mig i år (endnu),
at få noget ud af mine høstede frø, fra denne ellers så super-gode
chili .............

>Og jeg kan godt huske, at du har et ganske specielt forhold til den

Ja, den holder jeg meget af - dog glæder jeg mig også til, at prøve
den collection af jonas-frø jeg har sat over - indtil videre ser det
ret godt ud!


/Mark


Jakob Bock (18-04-2003)
Kommentar
Fra : Jakob Bock


Dato : 18-04-03 14:55

Jonas Jacobsen skrev:

> Men de [serrano] yder fantastisk og jeg får familien på nakken, hvis jeg
> dropper den

Jeg synes ikke, at vores "yder fantastisk" (hvilket naturligvis er
subjektivt). "Spandevis" -- hvad er det for spande/hvor mange planter
har du?

Jeg oplevede noget underligt med *en* serrano forrige år. Planten var
ret så stor -- det var midt på sommeren. Men den havde stort set ikke
produceret noget der lignede frugt. En dag røg den på gulvet (den stod
i et vindue, og blev revet ned af vinden), og den brække en hel del
grene. Den blev derfor stillet udenfor. Det underlige kommer nu: I
løbet af meget kort tid blomstrede den helt vildt, og satte masser af
frugt. Så hvis I har chili der ikke rigtigt vil, så ved I, hvad I
*kan* forsøge.

--
Venlig hilsen
Jakob Bock

Jonas Jacobsen (18-04-2003)
Kommentar
Fra : Jonas Jacobsen


Dato : 18-04-03 15:11

Jakob Bock skrev:

> > Men de [serrano] yder fantastisk og jeg får familien på nakken, hvis jeg
> > dropper den
>
> Jeg synes ikke, at vores "yder fantastisk" (hvilket naturligvis er
> subjektivt). "Spandevis" -- hvad er det for spande/hvor mange planter
> har du?

Nåja, det var ikke murerbaljer
Det er vanskeligt at opgøre det samlede antal frugter pr. plante, da der
løbende blev høstet gennem hele højsommeren, men da knægten og jeg
tømte drivhuset ultimo september sad der over 100 fine frugter (6-8cm)
pr. plante. Mon ikke der var 500 i alt.... Kan ærligt talt ikke huske om
der var 3 eller 4 planter. I år bliver der nok 5.

> Jeg oplevede noget underligt med *en* serrano forrige år. Planten var
> ret så stor -- det var midt på sommeren. Men den havde stort set ikke
> produceret noget der lignede frugt. En dag røg den på gulvet (den stod
> i et vindue, og blev revet ned af vinden), og den brække en hel del
> grene. Den blev derfor stillet udenfor. Det underlige kommer nu: I
> løbet af meget kort tid blomstrede den helt vildt, og satte masser af
> frugt. Så hvis I har chili der ikke rigtigt vil, så ved I, hvad I
> *kan* forsøge.

Faktisk var det på en lignende måde, jeg opdage tricket med at knække
toppen af... Jeg skulle baske en megabrombasse i vindueskarmen (som
naturligvis var fyldt med chili ligesom husets øvrige ikke-nordvendte
karme), men i min jagt fik jeg halshugget en chiliplante. Som jeg husker
det, var det vistnok endda én af dem jeg det år ikke havde haft den aller-
bedste spiring på - så jeg ærgrede mig i den grad... Men den skulle nu
alligevel have en chance, og dén tog den så!
Siden har jeg så med mindre og mindre rystende hænder gjort det
med vilje med 10-12 planter.

/J



Jakob Bock (18-04-2003)
Kommentar
Fra : Jakob Bock


Dato : 18-04-03 15:02

Jonas Jacobsen skrev:

> Men de [serrano] yder fantastisk og jeg får familien på nakken, hvis jeg
> dropper den

Kender du 'Sibirisk huspeber'? Det er ikke en serrano, men lidt derhen
af mht. styrke og smag. Planterne er væsentligt mere håndterlige. Også
de giver rigeligt af forholdsvis små røde frugter. Om de egner sig til
at blive pureret, skal jeg ikke kunne sige, men de er særdeles
velegnede til nedfrysning.

--
Venlig hilsen
Jakob Bock

Jakob Bock (18-04-2003)
Kommentar
Fra : Jakob Bock


Dato : 18-04-03 20:48

Mark Schiller skrev:

> Yeps og jeg må da erkende, at jeg har det lidt dårligt med, at de ikke
> gav nogen bonus hos dig! Det er heller ikke lykkes mig i år (endnu),
> at få noget ud af mine høstede frø, fra denne ellers så super-gode
> chili .............

Hvordan har du høstet og opbevaret frøene? Jeg har en fornemmelse af,
at frøene holder sig bedst hvis de bliver i de tørrede frugter.

--
Venlig hilsen
Jakob Bock

Mark Schiller (18-04-2003)
Kommentar
Fra : Mark Schiller


Dato : 18-04-03 20:58

Fri, 18 Apr 2003 21:48:22 +0200, berigede Jakob Bock
<jakob.bock@mail.dk> dk.fritid.hus-og-have med:

>Hvordan har du høstet og opbevaret frøene? Jeg har en fornemmelse af,
>at frøene holder sig bedst hvis de bliver i de tørrede frugter.

Jeg høstede frugterne og mens de var friske, så skildte jeg dem
forsigtigt ad og udtog frøene - de fik herefter lov til, at ligge lunt
og tørre til de var "gennemtørrede" - de har indtil de skulle i
anvendelse været opbevaret tørt og lunt.

Det har "sjovt" nok virket fint med de andre sorter, som jeg har
udført operationen på ..........


/Mark


Jonas Jacobsen (19-04-2003)
Kommentar
Fra : Jonas Jacobsen


Dato : 19-04-03 10:27

Mark Schiller skrev:

> Jeg høstede frugterne og mens de var friske, så skildte jeg dem
> forsigtigt ad og udtog frøene - de fik herefter lov til, at ligge lunt
> og tørre til de var "gennemtørrede" - de har indtil de skulle i
> anvendelse været opbevaret tørt og lunt.

Min erfaring er at frugten absolut skal sidde så længe som muligt,
og gerne bliver overmoden. Så lægges hele frugten til tørre nogle
uger, og frøene opbevarer jeg i en lufttæt beholder i køleskabet
(husker ikke hvad det var der fik mig til at begynde på det, men
de holder sig i mange år på den måde).

> Det har "sjovt" nok virket fint med de andre sorter, som jeg har
> udført operationen på ..........

Kan det have knebet lidt for netop denne sort at blive helt modne?

....Jonas



Mark Schiller (19-04-2003)
Kommentar
Fra : Mark Schiller


Dato : 19-04-03 19:41

Sat, 19 Apr 2003 11:27:04 +0200, berigede "Jonas Jacobsen"
<jonasjacobsen@c.dk> dk.fritid.hus-og-have med:

>Kan det have knebet lidt for netop denne sort at blive helt modne?

Ikke som jeg husker det, men nu er det efterhånden 1½ sæson siden, så
jeg kan huske galt .................


/Mark


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177514
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408610
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste