/ Forside / Interesser / Andre interesser / Religion / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Religion
#NavnPoint
mblm 1770
summer 1170
ans 1142
JanneP 1010
e.p. 880
Rellom 850
Teil 728
refi 645
o.v.n. 630
10  molokyle 587
Nietzsche (og Darwin)
Fra : Vidal


Dato : 16-04-03 10:27


Det er jo dejligt med at par fridage, så man kan få lidt tid
ud over det sædvanlige. Det har afstedkommet, der er
kommet et par filer mere op på

http://home.tiscali.dk/vidal/

Først en Darwin bog mere:

The Descent Of Man

som handler en del om aber. Her skriver Darwin bl.a.:

The homological construction of the whole frame in the members
of the same class is intelligible, if we admit their descent from a
common progenitor, together with their subsequent adaptation to
diversified conditions. On any other view, the similarity of pattern
between the hand of a man or monkey, the foot of ahorse, the flipper
of a seal, the wing of a bat, etc., is utterly inexplicable.

Min oversættelse: Den ensartede konstruktion af hele (krops)strukturen
hos medlemmer af samme klasse er forståelig, hvis vi medgiver deres
nedstamning fra en fælles forfader, sammen med den påfølgende tilpasning
til forskellige (livs)betingelser. Ellers er ligheden i opbygningsmønstret mellem
et menneskes eller en abes hånd, en hests hov, en sæls luffe, en flagermus'
vinge etc. fuldstændig uforklarlig.
___________________________________________

Desuden er Nietzsche kommet op med to titler:

Nietzsche betragtes vel også af mange kristne som en fjende. Derfor er det
også en fordel at vide, hvad han faktisk siger. Her er hans to mest berømte (?)
skrifter: 'Also Sprach Zarathustra' og 'Antichrist'. De er begge på engelsk, da
jeg formoder, de fleste klarer sig bedre på engelsk end på tysk, og også fordi
jeg ikke har kunnet finde en tilgængelig dansk oversættelse.

Her er et klip af en artikel af Jacob Brønnum i anledning af 150 året for
Nietzsches fødsel.

[...] vild og sine steder pinlig, men som altid velskrevet, tankevækkende, original
og underholdende er Nietzsches Antikrist - Forbandelse over kristendommen
(Hans Reitzel, 92 sider, 128 kr.):

"At de stærke racer i det nordlige Europa ikke har stødt den kristelige gud fra
sig, gør visselig ikke deres religiøse begavelse nogen ære - for ikke at tale om
deres smag."

Sådanne udsagn rummer tre væsentlige momenter af Nietzsches tanker og
deres ry. Første del af udsagnet er kræs for en senere nazisme. Anden del
er profetisk for udviklingen i vor tid. Og sidste del er tidstypisk for det gamle
europæiske borgerskabs syn på sig selv, som dem med begavelse og smag.
Når man underforstår, at Nietzsche naturligvis har begge dele.

Also Sprach Zarathustra (272 sider, 98 kr.) har Lindhardt og Ringhof ikke forsynet
med et forord. Det skulle heller ikke være nødvendigt. Dels fordi Nietzsche
her netop er mere digter end filosof. Dels fordi bogen har opnået enorm udbredelse
som kultbog, af samme skuffe som senere Kahlil Gibrans Profeten. Zarathustra
rummer alle de drømme, det søgende og det unge menneske har for sig selv.
At udholde for at nå det højeste. At kende lyst og skønhed. At være selvberoende:

"Men morgenen efter denne nat sprang Zarathustra op fra sit leje, bandt et klædebon
om sine lænder og gik ud af sin hule, glødende og stærk som en morgensol, der stiger
frem fra dunkle bjerge."

Nietzsche selv var uklædeligt imponeret over sit værk: "Jeg har skænket menneskeheden
den mest dybsindige bog, den besidder, min Zarathustra... (Afgudernes ragnarok).
____________________________________

Venlig hilsen

Villy Dalsgaard







 
 
Vidal (16-04-2003)
Kommentar
Fra : Vidal


Dato : 16-04-03 12:04


"Vidal" <vidal@worldonline.dk> skrev i en meddelelse news:9l9na.18183$y3.1705162@news010.worldonline.dk...

Den oversættelse gik vist lidt for hurtig:

> http://home.tiscali.dk/vidal/

> The Descent Of Man

> som handler en del om aber. Her skriver Darwin bl.a.:

> The homological construction of the whole frame in the members
> of the same class is intelligible, if we admit their descent from a
> common progenitor, together with their subsequent adaptation to
> diversified conditions. On any other view, the similarity of pattern
> between the hand of a man or monkey, the foot of ahorse, the flipper
> of a seal, the wing of a bat, etc., is utterly inexplicable.

Min *nye* oversættelse:

Den ensartede konstruktion af hele strukturen af lemmer i samme klasse
er forståelig, hvis vi medgiver deres nedstamning fra en fælles forfader,
sammen med den påfølgende tilpasning til forskellige (livs)betingelser.
Ellers er ligheden i opbygningsmønstret mellem et menneskes eller en
abes hånd, en hests hov, en sæls luffe, en flagermus' vinge etc. fuldstændig
uforklarlig.

Venlig hilsen

Villy Dalsgaard





Andreas Falck (20-04-2003)
Kommentar
Fra : Andreas Falck


Dato : 20-04-03 11:14

Vidal vidal@worldonline.dk skrev dette:

> Min *nye* oversættelse:
>
> Den ensartede konstruktion af hele strukturen af lemmer
> i samme klasse er forståelig, hvis vi medgiver deres
> nedstamning fra en fælles forfader, sammen med den
> påfølgende tilpasning til forskellige (livs)betingelser.
> Ellers er ligheden i opbygningsmønstret mellem et
> menneskes eller en abes hånd, en hests hov, en sæls
> luffe, en flagermus' vinge etc. fuldstændig uforklarlig.

Ja, det viser jo lidt om hvor indskrænket ateistiske evolutionister
kan være i deres tankegang - også dem der kalder sig kristne!

Intet af ovenstående er i modstrid med en bogstavelig læsning af
skabelsesberetningen.

mvh
Andreas


Vidal (20-04-2003)
Kommentar
Fra : Vidal


Dato : 20-04-03 22:10

"Andreas Falck" <dewnull@invalid.invalid> skrev i en meddelelse
news:ppuoa.24391$y3.2037030@news010.worldonline.dk...
> Vidal vidal@worldonline.dk skrev dette:

[...]

> > Ellers er ligheden i opbygningsmønstret mellem et
> > menneskes eller en abes hånd, en hests hov, en sæls
> > luffe, en flagermus' vinge etc. fuldstændig uforklarlig.
>
> Ja, det viser jo lidt om hvor indskrænket ateistiske evolutionister
> kan være i deres tankegang - også dem der kalder sig kristne!

Jeg aner ikke, om Darwin kaldte sig kristen? Der findes,
så vidt jeg ved, nogle myter om det.

> Intet af ovenstående er i modstrid med en bogstavelig læsning af
> skabelsesberetningen.

Egentligt må det så være rart på en eller anden måde
for dig, at du faktisk ikke er uenig med Darwin?

Venlig hilsen

Villy Dalsgaard

--
Hent biblen her - og læs den selv. Er Gud død - læs hvad Nietzsche mener.
Siger Darwin, vi nedstammer fra aberne? Siger den moderne fysik noget
om Gud? Find ud af det her: http://home.tiscali.dk/vidal



Andreas Falck (20-04-2003)
Kommentar
Fra : Andreas Falck


Dato : 20-04-03 23:56

Vidal vidal@worldonline.dk skrev dette:

> "Andreas Falck" <dewnull@invalid.invalid> skrev i en meddelelse
> news:ppuoa.24391$y3.2037030@news010.worldonline.dk...
>> Vidal vidal@worldonline.dk skrev dette:
>
> [...]
>
>>> Ellers er ligheden i opbygningsmønstret mellem et
>>> menneskes eller en abes hånd, en hests hov, en sæls
>>> luffe, en flagermus' vinge etc. fuldstændig uforklarlig.
>>
>> Ja, det viser jo lidt om hvor indskrænket ateistiske evolutionister
>> kan være i deres tankegang - også dem der kalder sig kristne!

[ ... ]
>> Intet af ovenstående er i modstrid med en bogstavelig læsning af
>> skabelsesberetningen.
>
> Egentligt må det så være rart på en eller anden måde
> for dig, at du faktisk ikke er uenig med Darwin?

Men jeg er uenig i hans konklussioner som skyldes hans (og mange der
kalder sig krístne) totale mangel på indsigt i skabelsesberetningen.

mvh
Andreas


Bo Warming (21-04-2003)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 21-04-03 02:10

"Andreas Falck" <dewnull@invalid.invalid> wrote in message
news:FPFoa.24625$y3.2101289@news010.worldonline.dk...
> Vidal vidal@worldonline.dk skrev dette:
>
> > "Andreas Falck" <dewnull@invalid.invalid> skrev i en meddelelse
> > news:ppuoa.24391$y3.2037030@news010.worldonline.dk...
> >> Vidal vidal@worldonline.dk skrev dette:
> >
> > [...]
> >
> >>> Ellers er ligheden i opbygningsmønstret mellem et
> >>> menneskes eller en abes hånd, en hests hov, en sæls
> >>> luffe, en flagermus' vinge etc. fuldstændig uforklarlig.
> >>
> >> Ja, det viser jo lidt om hvor indskrænket ateistiske evolutionister
> >> kan være i deres tankegang - også dem der kalder sig kristne!
>
> [ ... ]
> >> Intet af ovenstående er i modstrid med en bogstavelig læsning af
> >> skabelsesberetningen.
> >
> > Egentligt må det så være rart på en eller anden måde
> > for dig, at du faktisk ikke er uenig med Darwin?
>
> Men jeg er uenig i hans konklussioner som skyldes hans (og mange der
> kalder sig krístne) totale mangel på indsigt i skabelsesberetningen.

Man kan også være enig men LIGEGLAD med Darwin, for DNA betyder meget lidt

Nietzsche var ikke arvehygiejne-interesseret og så intet interessant i den
opreklamerede og såkaldt-ny "viden" om evolution

Evolution dos not make happines its goal. It aims at evolution
and nothing else. Nietzsche

ev Great wellbeing arise from contemplating Natures indifference
to good and evil. Nietzsche

ev Let us guard against believing that the universe has a tendency to
attain certain forms - to become more beautiful, more perfect, more
complicated. All that is anthropomorphism.Nietzsche

Ev Lev i helheden. Når du længst er borte, vil den beståGoethe(evt
Schiller).

ev Man as a species does not represent any progress compared with any
other animal. The whole of the animal and plant world does not develop from
the lower to the higher but all simultaneously, haphazardly, confusedly, and
at variance. Nietzsche

ev Mankind as a whole has no goals. Nietzsche

ev Men is the great arriére pensée of evolution. By no means the ´crown
of creation´, he is, relatively speaking, the most betched and diseased of
animals, having wandered furthest from his instincts. Nietzsche

ev Our world consist of the ashes of an incalculable number of living
creatures. Nietzsche

ev Species do not evolve toward perfection. The weak always prevail
over the strong, simply because they are the majority and because they are
more crafty.

ev The univers is a monster of energy, without beginning or end.
Nietzsche

ev To forget one's ancestors is to be a brook without a source, a
tree without a root. Chinese Proverb

EVå Hvis livet havde et endeligt formål, var det forlængst nået.Nietzsche

EVxxsk Every baby born into the world
is a finer one than the last. Charles Dickens

EVXxsk Instead of needing lots of children,
we need high quality children. Margaret Mead

EVXxskz Many too many are born. The state was devised for the
superfluous ones. Nietzsche

EVxxskz Maximum welfare, not maximum population, is our human
objective. Arnold Toynbee




Bo Warming (21-04-2003)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 21-04-03 02:18

"Vidal" <vidal@worldonline.dk> wrote in message
news:b2Eoa.24598$y3.2089998@news010.worldonline.dk...
> "Andreas Falck" <dewnull@invalid.invalid> skrev i en meddelelse
> news:ppuoa.24391$y3.2037030@news010.worldonline.dk...
> > Vidal vidal@worldonline.dk skrev dette:
>
> [...]
>
> > > Ellers er ligheden i opbygningsmønstret mellem et
> > > menneskes eller en abes hånd, en hests hov, en sæls
> > > luffe, en flagermus' vinge etc. fuldstændig uforklarlig.
> >
> > Ja, det viser jo lidt om hvor indskrænket ateistiske evolutionister
> > kan være i deres tankegang - også dem der kalder sig kristne!
>
> Jeg aner ikke, om Darwin kaldte sig kristen? Der findes,
> så vidt jeg ved, nogle myter om det.

Darmin var meget kristen og meget bekymret for at hans offentliggørelser
kunne misbruges materialistisk.
Men berømmelse er gulerod for en forsker.
Han var - og hans fætter Galton endnu mere - NYTTIG IDIOT for mediekræfter
der ville have statens videnskab til at overtage kirkens udspillede rolle
som sandhedsautoritet

Evolution var forstået godt af Goethe og andre på hans tid - fx de Baer.
Men ved at en fin brite - ikke fx den jævnbyrdige Wallace der var lige så
langt videnskabeligt som Darwin - fik ære for et abe-gennembrud kunne der
laves sensations-journalistik der trængte ned i masserne - og siden
kopieredes af Hitler.

Sociobiologi kaldtes socialdarwinisme af Herbert Spencer. Som populariserede
ideerne før Darwin udgav.

> > Intet af ovenstående er i modstrid med en bogstavelig læsning af
> > skabelsesberetningen.
>
> Egentligt må det så være rart på en eller anden måde
> for dig, at du faktisk ikke er uenig med Darwin?

Darwin siger intet om big bang - han leger lidt med ursuppe-tanken -
ligegyldiggodtkøbssnak - spørg Per Rønne - han ved lidt - men begrænser sig
til små dele af udviklingen, så hans opreklamering er falsk.
Ekstrapolationen er proof-by-association.

Naturfolk kan da se, at vi står nærmere aber end hunde og især hvirvelløse
dyr. Hvor var nyheden?



Vidal (21-04-2003)
Kommentar
Fra : Vidal


Dato : 21-04-03 06:04


"Bo Warming" <XUMPEYFQNLVX@spammotel.com> skrev i en meddelelse
news:2wHoa.50080$iO6.39252@fe10.atl2.webusenet.com...
> "Vidal" <vidal@worldonline.dk> wrote in message
> news:b2Eoa.24598$y3.2089998@news010.worldonline.dk...

> Darwin siger intet om big bang - han leger lidt med ursuppe-tanken -
> ligegyldiggodtkøbssnak - spørg Per Rønne - han ved lidt - men begrænser sig
> til små dele af udviklingen, så hans opreklamering er falsk.
> Ekstrapolationen er proof-by-association.

Darwins betydning rækker langt op i det 20. århundrede.
Det kan man vist ikke argumentere væk.

> Naturfolk kan da se, at vi står nærmere aber end hunde og især hvirvelløse
> dyr. Hvor var nyheden?

Nyheden var da Darwin udgav sine bøger. I dag bliver ikke
så mange overraskede over Darwins forsking. Men specielt
i diskussionen mellem visse grupper af kristne, bliver hans
navn brugt som argumentation.

Venlig hilsen

VillyDalsgaard

--
Hent biblen her - og læs den selv. Er Gud død - læs hvad Nietzsche mener.
Siger Darwin, vi nedstammer fra aberne? Siger den moderne fysik noget
om Gud? Find ud af det her: http://home.tiscali.dk/vidal



Bo Warming (21-04-2003)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 21-04-03 15:47

"Vidal" <vidal@worldonline.dk> wrote in message
news:nwLoa.25615$y3.2111682@news010.worldonline.dk...

> > Darwin siger intet om big bang - han leger lidt med ursuppe-tanken -
> > ligegyldiggodtkøbssnak - spørg Per Rønne - han ved lidt - men begrænser
sig
> > til små dele af udviklingen, så Darwin-opreklamering er falsk.
> > Ekstrapolationen er proof-by-association.
>
> Darwins betydning rækker langt op i det 20. århundrede.
> Det kan man vist ikke argumentere væk.

Ingen benægter at Darwin gjordes til anti-kirke-ikon og arvehygiejne-ikon.
Vedr hvad var kommet også uden ham.

Er en biologisk vare blevet bedre eller billigere eller nyopfunden pga
Darwin? Nej

Som du nævner, så folk der elsker at nedgøre kristne, har fået skyts ved at
kristne ikke vil gøre evolution til religion, kun til arbejdshypotese

NOVO har haft små fordele af DNA-forskning om gensplejsning - men
WatsonCrick model var skattepengespild for dem.



ML-78 (24-04-2003)
Kommentar
Fra : ML-78


Dato : 24-04-03 20:21

> Er en biologisk vare blevet bedre eller billigere eller nyopfunden pga
> Darwin? Nej

Og?


ML-78




Bo Warming (25-04-2003)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 25-04-03 05:03

"ML-78" <dsl79866@NOSPAMvip.cybercity.dk> wrote in message
news:b89df2$1vq4$1@news.cybercity.dk...
> > Er en biologisk vare blevet bedre eller billigere eller nyopfunden pga
> > Darwin? Nej
>
> Og?

Siden du spørger, så

Darwin og Einstein er PRIVAT HOBBY SOM UNIVERSITET IKKE SKULLE HAVE STØTTET

Skattepenge skal gå til hvad gavner fællesskabet.(politi, helbredelse)

Selvfølgelig er muslimimport langt farligere asocial snylt.

Forklar mig hvorfor man skal tvinges til at betale til opstilling af
Darwin-arbejdehypoteser, som ikke har flyttet noget praktisk?



Claus Christiansen (25-04-2003)
Kommentar
Fra : Claus Christiansen


Dato : 25-04-03 22:35

"Bo Warming" <XUMPEYFQNLVX@spammotel.com> wrote in
news:Qp2qa.41710$r6.30127@fe08.atl2.webusenet.com:

> "ML-78" <dsl79866@NOSPAMvip.cybercity.dk> wrote in message
> news:b89df2$1vq4$1@news.cybercity.dk...
>> > Er en biologisk vare blevet bedre eller billigere eller nyopfunden
>> > pga Darwin? Nej
>>
>> Og?
>
> Siden du spørger, så
>
> Darwin og Einstein er PRIVAT HOBBY SOM UNIVERSITET IKKE SKULLE HAVE
> STØTTET
>
> Skattepenge skal gå til hvad gavner fællesskabet.(politi, helbredelse)
>
> Selvfølgelig er muslimimport langt farligere asocial snylt.
>
> Forklar mig hvorfor man skal tvinges til at betale til opstilling af
> Darwin-arbejdehypoteser, som ikke har flyttet noget praktisk?

Siden du så spørger, så det en af spillereglerne ved demokrati.
Heldigvis har forskning uanset enkelte krakileres snævertsynethed altid
været højt prioriteret. Hvis du er utilfreds med det, så er det din sag
at få et politisk flertal for det modsatte. Hvis det er for svært, så
prøv at bevise at du har folkelig opbakning.

Denne tråd hører hjemme på dk.politik.

Bo Warming (26-04-2003)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 26-04-03 06:25

"Claus Christiansen" <claus_christiansen_nospam@hotmail.com> wrote in
message news:Xns9368EFEE433F7clauschristiansenhot@62.243.74.162...
> "Bo Warming" <XUMPEYFQNLVX@spammotel.com> wrote in
> news:Qp2qa.41710$r6.30127@fe08.atl2.webusenet.com:
>
> > "ML-78" <dsl79866@NOSPAMvip.cybercity.dk> wrote in message
> > news:b89df2$1vq4$1@news.cybercity.dk...
> >> > Er en biologisk vare blevet bedre eller billigere eller nyopfunden
> >> > pga Darwin? Nej
> >>
> >> Og?
> >
> > Siden du spørger, så
> >
> > Darwin og Einstein er PRIVAT HOBBY SOM UNIVERSITET IKKE SKULLE HAVE
> > STØTTET
> >
> > Skattepenge skal gå til hvad gavner fællesskabet.(politi, helbredelse)
> >
> > Selvfølgelig er muslimimport langt farligere asocial snylt.
> >
> > Forklar mig hvorfor man skal tvinges til at betale til opstilling af
> > Darwin-arbejdehypoteser, som ikke har flyttet noget praktisk?
>
> Siden du så spørger, så det en af spillereglerne ved demokrati.
> Heldigvis har forskning uanset enkelte krakileres snævertsynethed altid
> været højt prioriteret. Hvis du er utilfreds med det, så er det din sag
> at få et politisk flertal for det modsatte. Hvis det er for svært, så
> prøv at bevise at du har folkelig opbakning.
>
> Denne tråd hører hjemme på dk.politik.

Både denne tråd og den om SARS er klart dk.videnskab rettede

Du argumenterer for samme flertalsdiktatur, der fik nazier til at udvise
jøder pr Nyrnberglov 1935

Det var jo helt demokratisk, at et flertal sparkede et mindretal ud
Du argumenterer stærkt for Hitlers udvisning, ovenfor.

HELT TILSVARENDE er det demokratisk at et flertal kamouflerer deres
videnskabshobby som om den vil gavne andre skatteydere andre end forskerne,
og opnår folketingsflertal for nytteløs filosofi.
Men gode politikere ser på hvad skaber STØRST MULIG LYKKE FOR FLEST, og ikke
kun på om man via medierne kan bedrage et vælgerflertal. "Kan man det, er
alt OK", skriver du ovenfor.
Jeg bøjer mig nødigt for gruppepres med lav etik som din, men magt er ret,
og din promovering af din science-hobby på bekostning af nyttig Edisonsk
science-folkenytte, må jeg leve med.Der er værre magtmisbrug i
demokratierne, især vedr indvandring

(Fundatser er uklare og tvivl kommeer anklagede til gode)



Claus Christiansen (26-04-2003)
Kommentar
Fra : Claus Christiansen


Dato : 26-04-03 21:42

"Bo Warming" <XUMPEYFQNLVX@spammotel.com> wrote in
news:GAoqa.483$2E1.455@fe02.atl2.webusenet.com:

> Du argumenterer for samme flertalsdiktatur, der fik nazier til at
> udvise jøder pr Nyrnberglov 1935

> Det var jo helt demokratisk, at et flertal sparkede et mindretal ud
> Du argumenterer stærkt for Hitlers udvisning, ovenfor.

Du vrøvler. Først er nazierne et diktatur, dernæst demokratiske. Bliv enig
med dig selv! Din sammenligning fejler desuden totalt pga
mindretalsbeskyttelsen i det danske demokrati. Endvidere vil jeg gerne se
et argument for at der i Tyskland i 1935 var demokratiske forhold. Hvis det
er det bedste argument du har, så må vi hellere fut'e til
dk.mudderkastning...

> HELT TILSVARENDE er det demokratisk at et flertal kamouflerer deres
> videnskabshobby som om den vil gavne andre skatteydere andre end
> forskerne, og opnår folketingsflertal for nytteløs filosofi.
> Men gode politikere ser på hvad skaber STØRST MULIG LYKKE FOR FLEST,
> og ikke kun på om man via medierne kan bedrage et vælgerflertal. "Kan
> man det, er alt OK", skriver du ovenfor.

Endnu mere vrøvl. Videnskab er prioriteret højt de sidste 50 år (mindst),
uagtet at regeringsmagten har skiftet fløj mange gange undervejs. Det mere
end antyder at der er reel folkelig opbakning bag. Faktisk tyder de sidste
50 års politiske beslutninger på at et stort flertal af danskere på tværs
af politiske partier betragter videnskab som noget der beriger samfundet
som et hele. Du har ikke bevist eller blot sandsynliggjort at du har den
mindste opbakning bag dit personlige korstog.

Lige præcis hvor skriver jeg "Kan man det, er alt OK"? Det er direkte
ynkeligt at du griber ikke-eksisterende citater ud af luften. Det er ikke
en holdning, det er de spilleregler der er afstukket af den danske
grundlov. Et flertal kan lovgive efter behag sålænge grundloven holdes
(hvor bl.a. mindretalsbeskyttelserne kræver mere end almindeligt flertal).

> Jeg bøjer mig nødigt for gruppepres med lav etik som din, men magt er
> ret, og din promovering af din science-hobby på bekostning af nyttig
> Edisonsk science-folkenytte, må jeg leve med.Der er værre magtmisbrug
> i demokratierne, især vedr indvandring

Jeg opdeler ikke forskning. Blot fordi jeg ikke umiddelbart kan se nytten
af en videnskabelig disciplin, så gør jeg mig ikke til smagsdommer og
dømmer den 'hobby-agtig'. En sådan arrogant holdning ville kun være et tegn
på at lysten eller evnen til at lære nyt er forsvundet.

Grundet dine tidligere udsagn og holdninger betragter jeg 'lav etik' som en
kompliment.

> (Fundatser er uklare og tvivl kommeer anklagede til gode)

Whatever. For mit vedkommende slutter tråden her. Den kan godt videreføres
i dk.politik, hvis der kommer egenlige argumenter på bordet.

Bo Warming (27-04-2003)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 27-04-03 09:04

Gid nogen kunne begrunde at målforskning der er matematisk, fortjener
statsstøtte i nuværende omfang.
Eksempelvis relativitets-spekulationer og lignende.

Udfra et størst mulig lykke for flest mulig mennesker synspunkt.

"Menneskets viden er enten erfaring eller matematik. Nietzsche



"Det betyder ikke meget om en ting er sand, hvis den er effektiv.
Nietzsche



> Jeg opdeler ikke forskning. Blot fordi jeg ikke umiddelbart kan se nytten
> af en videnskabelig disciplin, så gør jeg mig ikke til smagsdommer og
> dømmer den 'hobby-agtig'.


Hvis man vil støtte forskerhobby uden at kunnebegrunde at den nok en dag
bliver effektiv, er man smagsdommer.

Iøvrig kan man kalde teori om risk og andre spil - om det er smart at
starte - for OT for det er matematik og ikke naturvidenskab.ikke erfaring

> En sådan arrogant holdning ville kun være et tegn
> på at lysten eller evnen til at lære nyt er forsvundet.

Der er intet arrogant i at respektere medborgere og selv financiere sin
hobby.

Det er faktisk god etik



Jakob Holm Hansen (18-02-2005)
Kommentar
Fra : Jakob Holm Hansen


Dato : 18-02-05 14:13

On Fri, 25 Apr 2003 06:02:39 +0200, "Bo Warming"
<XUMPEYFQNLVX@spammotel.com> wrote:

>"ML-78" <dsl79866@NOSPAMvip.cybercity.dk> wrote in message
>news:b89df2$1vq4$1@news.cybercity.dk...
>> > Er en biologisk vare blevet bedre eller billigere eller nyopfunden pga
>> > Darwin? Nej
>>
>> Og?
>
>Siden du spørger, så
>
>Darwin og Einstein er PRIVAT HOBBY SOM UNIVERSITET IKKE SKULLE HAVE STØTTET
>
>Skattepenge skal gå til hvad gavner fællesskabet.(politi, helbredelse)
>
>Selvfølgelig er muslimimport langt farligere asocial snylt.
>
>Forklar mig hvorfor man skal tvinges til at betale til opstilling af
>Darwin-arbejdehypoteser, som ikke har flyttet noget praktisk?
>

Siden du selv bringer det på bane, så har man forsøgt med målrettet
forskning før. Engang fremsynede samfund i mellemøsten samt Kina er
store skræmme eksempler på hvor galt det kan gå hvis man prøver at
begrænse/målrette forskingen.
Forskningen skal have lov til at leve i nogle løse rammer, og så
høster samfundet så de resultater der er. I sagens natur vil der være
spild som i værste fald er lærepenge for forskningen.

Harald Mossige (18-02-2005)
Kommentar
Fra : Harald Mossige


Dato : 18-02-05 14:34


"Jakob Holm Hansen" <carnivore[snabel@]quake[punktum].dk> wrote in message
news:08qb119bmq2e4292aa5s1cjskg9rcbodtj@4ax.com...
> On Fri, 25 Apr 2003 06:02:39 +0200, "Bo Warming"
> <XUMPEYFQNLVX@spammotel.com> wrote:
>
> >"ML-78" <dsl79866@NOSPAMvip.cybercity.dk> wrote in message
> >news:b89df2$1vq4$1@news.cybercity.dk...
> >> > Er en biologisk vare blevet bedre eller billigere eller nyopfunden
pga
> >> > Darwin? Nej
> >>
> >> Og?
> >
> >Siden du spørger, så
> >
> >Darwin og Einstein er PRIVAT HOBBY SOM UNIVERSITET IKKE SKULLE HAVE
STØTTET
> >
> >Skattepenge skal gå til hvad gavner fællesskabet.(politi, helbredelse)
> >
> >Selvfølgelig er muslimimport langt farligere asocial snylt.
> >
> >Forklar mig hvorfor man skal tvinges til at betale til opstilling af
> >Darwin-arbejdehypoteser, som ikke har flyttet noget praktisk?
> >
>
> Siden du selv bringer det på bane, så har man forsøgt med målrettet
> forskning før. Engang fremsynede samfund i mellemøsten samt Kina er
> store skræmme eksempler på hvor galt det kan gå hvis man prøver at
> begrænse/målrette forskingen.
> Forskningen skal have lov til at leve i nogle løse rammer, og så
> høster samfundet så de resultater der er. I sagens natur vil der være
> spild som i værste fald er lærepenge for forskningen.

For i svarte faen, hald den sindsjuke debatten med Bo borte fra
"dk.livssyn.kristendom".

HM



Jakob Holm Hansen (18-02-2005)
Kommentar
Fra : Jakob Holm Hansen


Dato : 18-02-05 14:44


>For i svarte faen, hald den sindsjuke debatten med Bo borte fra
>"dk.livssyn.kristendom".
>
>HM
>

Jamen jeg undskylder bukker og nejer på vejen ud (og skriver mig tonen
i gruppen bag øret...)

/Jakob

Bo Warming (18-02-2005)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 18-02-05 15:12

"Jakob Holm Hansen" <carnivore[snabel@]quake[punktum].dk> wrote in message
> Forskningen skal have lov til at leve i nogle løse rammer, og så
> høster samfundet så de resultater der er. I sagens natur vil der være
> spild som i værste fald er lærepenge for forskningen.

Rette løse rammer er DET FRI MARKED

Hvorfor hælde skattepenge i hvad ikke gavner andre end forskeren?

Hvis du kan nævne stribevis af solstrålehistorier ved nuværende så var det
en anden sag

Folk der fornemmer de gør gavn er lykkeligere, så vi skaber ulykkelige
alkoholiske forskere ved nuværende syge system



Jakob Holm Hansen (22-02-2005)
Kommentar
Fra : Jakob Holm Hansen


Dato : 22-02-05 13:34

On Fri, 18 Feb 2005 15:11:35 +0100, "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> wrote:

>"Jakob Holm Hansen" <carnivore[snabel@]quake[punktum].dk> wrote in message
>> Forskningen skal have lov til at leve i nogle løse rammer, og så
>> høster samfundet så de resultater der er. I sagens natur vil der være
>> spild som i værste fald er lærepenge for forskningen.
>
>Rette løse rammer er DET FRI MARKED
>

Det fri marked er lige netop IKKE løse rammer.
Hvis man har bare en lille smule ervhervserfaring,
så ved man at alle investeringer skal kunne give et godt afkast inden
for 1-5 år (afhængig af industri),
og skal i hvert fald kunne udmunde i et produkt der kan udvikles inden
for 1-3 år.

>Hvorfor hælde skattepenge i hvad ikke gavner andre end forskeren?
>

Dokumentation kræves

>Hvis du kan nævne stribevis af solstrålehistorier ved nuværende så var det
>en anden sag
>

Praktisk talt al forskning er startet som noget statsstøttet noget.
Al andet privat forskning er baseret på universitetsforskningens
resultater.

Kan du nævne stribevis af solstrålehistorier ved udelukkende forskning
i det fri marked?

>Folk der fornemmer de gør gavn er lykkeligere, så vi skaber ulykkelige
>alkoholiske forskere ved nuværende syge system
>

Ok, det her kræver dokumentation og eksempler!

Bo Warming (22-02-2005)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 22-02-05 14:12

"Jakob Holm Hansen" <carnivore[snabel@]quake[punktum].dk> wrote in message
news:9a9m11hk9dd7opapjkbi7s1lhdl9300700@4ax.com...
> On Fri, 18 Feb 2005 15:11:35 +0100, "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> wrote:
>
>>"Jakob Holm Hansen" <carnivore[snabel@]quake[punktum].dk> wrote in message
>>> Forskningen skal have lov til at leve i nogle løse rammer, og så
>>> høster samfundet så de resultater der er. I sagens natur vil der være
>>> spild som i værste fald er lærepenge for forskningen.
>>
>>Rette løse rammer er DET FRI MARKED
>>
>
> Det fri marked er lige netop IKKE løse rammer.
> Hvis man har bare en lille smule ervhervserfaring,
> så ved man at alle investeringer skal kunne give et godt afkast inden
> for 1-5 år (afhængig af industri),
> og skal i hvert fald kunne udmunde i et produkt der kan udvikles inden
> for 1-3 år.

Der er rigelig store multinationale koncerner der kan leve med afkast om 50
år og dem kan vi overlade grundforskning til.
De ville til alle tider have kastet sig over alt som universiteter har
kastet sig over. Men ikke over det meget unyttige, i samme grad.

>>Hvorfor hælde skattepenge i hvad ikke gavner andre end forskeren?
>>
> Dokumentation kræves

Hvornår tjener forskning i old-ægyptiske sprog sind ind?

>>Hvis du kan nævne stribevis af solstrålehistorier ved nuværende så var det
>>en anden sag
>
> Praktisk talt al forskning er startet som noget statsstøttet noget.
> Al andet privat forskning er baseret på universitetsforskningens
> resultater.

Universiteter er nyt påfund. Industrialismen skyldtes netop at de ikke var
en klods om benet på erhvervslivet dengang.

> Kan du nævne stribevis af solstrålehistorier ved udelukkende forskning
> i det fri marked?

Edison, Newcomen, Siemens, Tietgen, Novo, Radiometer

>>Folk der fornemmer de gør gavn er lykkeligere, så vi skaber ulykkelige
>>alkoholiske forskere ved nuværende syge system

> Ok, det her kræver dokumentation og eksempler!

Hvor er der størst skilsmisse-% og selvmords-% - blandt industriens
chefingeniører eller blandt humanistiske forskere på samme lønniveau?
Offentlig ansatte er lokket ud på blindspor med ulykke og selvhad, noget
oftere end i praktisk gavnlig forskning, hvor der er håb om at se sit værk i
en ny bilmodel på gaden tyve år senere.



Jakob Holm Hansen (22-02-2005)
Kommentar
Fra : Jakob Holm Hansen


Dato : 22-02-05 14:46

On Tue, 22 Feb 2005 14:11:56 +0100, "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> wrote:


>>>
>>
>> Det fri marked er lige netop IKKE løse rammer.
>> Hvis man har bare en lille smule ervhervserfaring,
>> så ved man at alle investeringer skal kunne give et godt afkast inden
>> for 1-5 år (afhængig af industri),
>> og skal i hvert fald kunne udmunde i et produkt der kan udvikles inden
>> for 1-3 år.
>
>Der er rigelig store multinationale koncerner der kan leve med afkast om 50
>år og dem kan vi overlade grundforskning til.

Nej, det er tydeligt du ikke her ervhervserfaring.

>De ville til alle tider have kastet sig over alt som universiteter har
>kastet sig over. Men ikke over det meget unyttige, i samme grad.

Ja, tjener universiteter så ikke et formål?

>
>>>Hvorfor hælde skattepenge i hvad ikke gavner andre end forskeren?
>>>
>> Dokumentation kræves
>
>Hvornår tjener forskning i old-ægyptiske sprog sind ind?

Ud over det er alment dannende, og gavnligt at kende mennesket's
historie, så kunne man sagtens forestille sig at det var givtigt for
en virksomhed. Hvis ikke, falder det ind under spild kategorien.

Af ren og sker interesse, hvilke forskningsprojekter i old-ægyptiske
sprog kører der i øjeblikket?
Og er det det eneste eksempel du har?

>
>>>Hvis du kan nævne stribevis af solstrålehistorier ved nuværende så var det
>>>en anden sag
>>
>> Praktisk talt al forskning er startet som noget statsstøttet noget.
>> Al andet privat forskning er baseret på universitetsforskningens
>> resultater.
>
>Universiteter er nyt påfund. Industrialismen skyldtes netop at de ikke var
>en klods om benet på erhvervslivet dengang.

Vrøvl!
Universitetet er en ældgammel institution.


>
>> Kan du nævne stribevis af solstrålehistorier ved udelukkende forskning
>> i det fri marked?
>
>Edison, Newcomen, Siemens, Tietgen, Novo, Radiometer

Du nævner 3 firmaer, uden ellers at specificere, to videnskabsmænd
(hvoraf det kun er den enes opfindelse der er 'nutidig'), og så nævner
du en finansmand.

Ikke imponerende...

>
>>>Folk der fornemmer de gør gavn er lykkeligere, så vi skaber ulykkelige
>>>alkoholiske forskere ved nuværende syge system
>
>> Ok, det her kræver dokumentation og eksempler!
>
>Hvor er der størst skilsmisse-% og selvmords-% - blandt industriens
>chefingeniører eller blandt humanistiske forskere på samme lønniveau?
>Offentlig ansatte er lokket ud på blindspor med ulykke og selvhad, noget
>oftere end i praktisk gavnlig forskning, hvor der er håb om at se sit værk i
>en ny bilmodel på gaden tyve år senere.
>

Hov! Er det nu kun humanistiske forskere vi snakker om?
Og hvor er min dokumentation henne?
Link tak...


Tim Christensen (22-02-2005)
Kommentar
Fra : Tim Christensen


Dato : 22-02-05 15:13

Jakob Holm Hansen wrote:

> Hov! Er det nu kun humanistiske forskere vi snakker om?
> Og hvor er min dokumentation henne?
> Link tak...

Du kender åbenbart ikke reglerne BW skal ikke dokumentere noget som
helst (det har han aldrig gjort og det vil han aldrig gøre)det er
derimod op til dig at dokumenter at han tager fejl - det er dog svært
idet at kilder som han ikke er enige med ikke tæller.

Mvh

Tim

Bo Warming (22-02-2005)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 22-02-05 17:12

"Jakob Holm Hansen" <carnivore[snabel@]quake[punktum].dk> wrote in message
news:0mcm11tvijosn2p4iu4lhbjnosrarqnvfi@4ax.com...
> On Tue, 22 Feb 2005 14:11:56 +0100, "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> wrote:

>>> Det fri marked er lige netop IKKE løse rammer.
>>> Hvis man har bare en lille smule ervhervserfaring,
>>> så ved man at alle investeringer skal kunne give et godt afkast inden
>>> for 1-5 år (afhængig af industri),
>>> og skal i hvert fald kunne udmunde i et produkt der kan udvikles inden
>>> for 1-3 år.
>>
>>Der er rigelig store multinationale koncerner der kan leve med afkast om
>>50
>>år og dem kan vi overlade grundforskning til.
>
> Nej, det er tydeligt du ikke her ervhervserfaring.

Hvis du ved noget, der støtter dit synspunkt, så suppler os andres
avislæsning med din indsigt. Præcist.

>>De ville til alle tider have kastet sig over alt som universiteter har
>>kastet sig over. Men ikke over det meget unyttige, i samme grad.
>
> Ja, tjener universiteter så ikke et formål?

Den promille af forskerne, som erhvervslivet kunne finde på at sponsorere,
kan i et minimalstat med udlicitering få værdi - det er der håb om. I
1800-tallet var måske halvdelen af science på danske universiteter gavnlig,
fordi der ikke var studenterråd der dikterede "Forskning for folket, ikke
for profitten".

>>>>Hvorfor hælde skattepenge i hvad ikke gavner andre end forskeren?
>>>>
>>> Dokumentation kræves
>>
>>Hvornår tjener forskning i old-ægyptiske sprog sind ind?
>
> Ud over det er alment dannende, og gavnligt at kende mennesket's
> historie, så kunne man sagtens forestille sig at det var givtigt for
> en virksomhed. Hvis ikke, falder det ind under spild kategorien.
> Af ren og sker interesse, hvilke forskningsprojekter i old-ægyptiske
> sprog kører der i øjeblikket?
> Og er det det eneste eksempel du har?

Over halvdelen af humanistisk forskning kan ikke kaldes skatteydergavnlig og
bør spares væk, for det almendannende har vi internet og TV til og de gør
det bedre - og firmaer kan ansætte forskere, hvis der kan tjenes penge på HC
Andersen forskning. Men jeg er ikke sikker på at selv Johannes Møllehave
giver overskud, når alt medtages.
>>
>>>>Hvis du kan nævne stribevis af solstrålehistorier ved nuværende så var
>>>>det
>>>>en anden sag
>>>
>>> Praktisk talt al forskning er startet som noget statsstøttet noget.
>>> Al andet privat forskning er baseret på universitetsforskningens
>>> resultater.
>>
>>Universiteter er nyt påfund. Industrialismen skyldtes netop at de ikke var
>>en klods om benet på erhvervslivet dengang.
>
> Vrøvl!

Dyriske lyde er mudderkast. Vær præcis, eller klip de spørgsmål væk du ikke
har intelligente svar på.

> Universitetet er en ældgammel institution.
>>
>>> Kan du nævne stribevis af solstrålehistorier ved udelukkende forskning
>>> i det fri marked?
>>
>>Edison, Newcomen, Siemens, Tietgen, Novo, Radiometer
>
> Du nævner 3 firmaer, uden ellers at specificere, to videnskabsmænd
> (hvoraf det kun er den enes opfindelse der er 'nutidig'), og så nævner
> du en finansmand.

> Ikke imponerende...

Hvis banaliteten om at disse firmaer og personer gavnede trods nul
statsstøtte, så lad os se på dine solstrålehistorier om gavn af Cirkus Uni
>>
>>>>Folk der fornemmer de gør gavn er lykkeligere, så vi skaber ulykkelige
>>>>alkoholiske forskere ved nuværende syge system
>>
>>> Ok, det her kræver dokumentation og eksempler!
>>
>>Hvor er der størst skilsmisse-% og selvmords-% - blandt industriens
>>chefingeniører eller blandt humanistiske forskere på samme lønniveau?
>>Offentlig ansatte er lokket ud på blindspor med ulykke og selvhad, noget
>>oftere end i praktisk gavnlig forskning, hvor der er håb om at se sit værk
>>i
>>en ny bilmodel på gaden tyve år senere.
>>
>
> Hov! Er det nu kun humanistiske forskere vi snakker om?
> Og hvor er min dokumentation henne?
> Link tak...

Læs aviser. Gymnasielærer bliver alkoholikere og DR-producere skilles hvert
andet år. Sådant har dygtige ingeniører ikke tid til i det privat hvor livet
er meningsfuldt



Jakob Holm Hansen (23-02-2005)
Kommentar
Fra : Jakob Holm Hansen


Dato : 23-02-05 09:26

On Tue, 22 Feb 2005 17:11:59 +0100, "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> wrote:

>"Jakob Holm Hansen" <carnivore[snabel@]quake[punktum].dk> wrote in message
>news:0mcm11tvijosn2p4iu4lhbjnosrarqnvfi@4ax.com...
>> On Tue, 22 Feb 2005 14:11:56 +0100, "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> wrote:
>
>>>> Det fri marked er lige netop IKKE løse rammer.
>>>> Hvis man har bare en lille smule ervhervserfaring,
>>>> så ved man at alle investeringer skal kunne give et godt afkast inden
>>>> for 1-5 år (afhængig af industri),
>>>> og skal i hvert fald kunne udmunde i et produkt der kan udvikles inden
>>>> for 1-3 år.
>>>
>>>Der er rigelig store multinationale koncerner der kan leve med afkast om
>>>50
>>>år og dem kan vi overlade grundforskning til.
>>
>> Nej, det er tydeligt du ikke her ervhervserfaring.
>
>Hvis du ved noget, der støtter dit synspunkt, så suppler os andres
>avislæsning med din indsigt. Præcist.
>

Læs min forrige post, jeg har ikke lyst til at gentage mig selv.

>>>De ville til alle tider have kastet sig over alt som universiteter har
>>>kastet sig over. Men ikke over det meget unyttige, i samme grad.
>>
>> Ja, tjener universiteter så ikke et formål?
>
>Den promille af forskerne, som erhvervslivet kunne finde på at sponsorere,
>kan i et minimalstat med udlicitering få værdi - det er der håb om. I
>1800-tallet var måske halvdelen af science på danske universiteter gavnlig,
>fordi der ikke var studenterråd der dikterede "Forskning for folket, ikke
>for profitten".

Doku.... Nej, glemt det...

>
>>>>>Hvorfor hælde skattepenge i hvad ikke gavner andre end forskeren?
>>>>>
>>>> Dokumentation kræves
>>>
>>>Hvornår tjener forskning i old-ægyptiske sprog sind ind?
>>
>> Ud over det er alment dannende, og gavnligt at kende mennesket's
>> historie, så kunne man sagtens forestille sig at det var givtigt for
>> en virksomhed. Hvis ikke, falder det ind under spild kategorien.
>> Af ren og sker interesse, hvilke forskningsprojekter i old-ægyptiske
>> sprog kører der i øjeblikket?
>> Og er det det eneste eksempel du har?
>
>Over halvdelen af humanistisk forskning kan ikke kaldes skatteydergavnlig og
>bør spares væk, for det almendannende har vi internet og TV til og de gør
>det bedre - og firmaer kan ansætte forskere, hvis der kan tjenes penge på HC
>Andersen forskning. Men jeg er ikke sikker på at selv Johannes Møllehave
>giver overskud, når alt medtages.

Ok, det tager jeg som om at du ikke har eksempler på
forskningsprojekter.
Varm luft.

>>>
>>>>>Hvis du kan nævne stribevis af solstrålehistorier ved nuværende så var
>>>>>det
>>>>>en anden sag
>>>>
>>>> Praktisk talt al forskning er startet som noget statsstøttet noget.
>>>> Al andet privat forskning er baseret på universitetsforskningens
>>>> resultater.
>>>
>>>Universiteter er nyt påfund. Industrialismen skyldtes netop at de ikke var
>>>en klods om benet på erhvervslivet dengang.
>>
>> Vrøvl!
>
>Dyriske lyde er mudderkast. Vær præcis, eller klip de spørgsmål væk du ikke
>har intelligente svar på.

Vrøvl er ikke en dyrisk lyd.
Du ignorerer fuldstændig mit svar, og har den frækhed at anklage mig
for ikke at være præcis!

Verdens første universitet blev etableret i Cairo i år 969, ca. 900 år
før din industrialisme....

>
>> Universitetet er en ældgammel institution.
>>>
>>>> Kan du nævne stribevis af solstrålehistorier ved udelukkende forskning
>>>> i det fri marked?
>>>
>>>Edison, Newcomen, Siemens, Tietgen, Novo, Radiometer
>>
>> Du nævner 3 firmaer, uden ellers at specificere, to videnskabsmænd
>> (hvoraf det kun er den enes opfindelse der er 'nutidig'), og så nævner
>> du en finansmand.
>
>> Ikke imponerende...
>
>Hvis banaliteten om at disse firmaer og personer gavnede trods nul
>statsstøtte, så lad os se på dine solstrålehistorier om gavn af Cirkus Uni

Du har endnu ikke formået at komme med ordentlige argumenter.
Videre.


>>>
>>>>>Folk der fornemmer de gør gavn er lykkeligere, så vi skaber ulykkelige
>>>>>alkoholiske forskere ved nuværende syge system
>>>
>>>> Ok, det her kræver dokumentation og eksempler!
>>>
>>>Hvor er der størst skilsmisse-% og selvmords-% - blandt industriens
>>>chefingeniører eller blandt humanistiske forskere på samme lønniveau?
>>>Offentlig ansatte er lokket ud på blindspor med ulykke og selvhad, noget
>>>oftere end i praktisk gavnlig forskning, hvor der er håb om at se sit værk
>>>i
>>>en ny bilmodel på gaden tyve år senere.
>>>
>>
>> Hov! Er det nu kun humanistiske forskere vi snakker om?
>> Og hvor er min dokumentation henne?
>> Link tak...
>
>Læs aviser. Gymnasielærer bliver alkoholikere og DR-producere skilles hvert
>andet år. Sådant har dygtige ingeniører ikke tid til i det privat hvor livet
>er meningsfuldt
>

Det er rart at se du slet ikke er fordomsfuld :)
Jeg troede du hadede journalister, og de alle var løgnere?


Bo Warming (23-02-2005)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 23-02-05 09:48

"Jakob Holm Hansen" <carnivore[snabel@]quake[punktum].dk> wrote in message
news:ogeo1113qpgu974k336a983fp3e5jvlgo5@4ax.com...
> On Tue, 22 Feb 2005 17:11:59 +0100, "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> wrote:
>
>>"Jakob Holm Hansen" <carnivore[snabel@]quake[punktum].dk> wrote in message
>>news:0mcm11tvijosn2p4iu4lhbjnosrarqnvfi@4ax.com...
>>> On Tue, 22 Feb 2005 14:11:56 +0100, "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> wrote:
>>
>>>>> Det fri marked er lige netop IKKE løse rammer.
>>>>> Hvis man har bare en lille smule ervhervserfaring,
>>>>> så ved man at alle investeringer skal kunne give et godt afkast inden
>>>>> for 1-5 år (afhængig af industri),
>>>>> og skal i hvert fald kunne udmunde i et produkt der kan udvikles inden
>>>>> for 1-3 år.
>>>>
>>>>Der er rigelig store multinationale koncerner der kan leve med afkast om
>>>>50
>>>>år og dem kan vi overlade grundforskning til.
>>>
>>> Nej, det er tydeligt du ikke her ervhervserfaring.
>>
>>Hvis du ved noget, der støtter dit synspunkt, så suppler os andres
>>avislæsning med din indsigt. Præcist.
>>
>
> Læs min forrige post, jeg har ikke lyst til at gentage mig selv.
>
>>>>De ville til alle tider have kastet sig over alt som universiteter har
>>>>kastet sig over. Men ikke over det meget unyttige, i samme grad.
>>>
>>> Ja, tjener universiteter så ikke et formål?
>>
>>Den promille af forskerne, som erhvervslivet kunne finde på at sponsorere,
>>kan i et minimalstat med udlicitering få værdi - det er der håb om. I
>>1800-tallet var måske halvdelen af science på danske universiteter
>>gavnlig,
>>fordi der ikke var studenterråd der dikterede "Forskning for folket, ikke
>>for profitten".
>
> Doku.... Nej, glemt det...
>
>>
>>>>>>Hvorfor hælde skattepenge i hvad ikke gavner andre end forskeren?
>>>>>>
>>>>> Dokumentation kræves
>>>>
>>>>Hvornår tjener forskning i old-ægyptiske sprog sind ind?
>>>
>>> Ud over det er alment dannende, og gavnligt at kende mennesket's
>>> historie, så kunne man sagtens forestille sig at det var givtigt for
>>> en virksomhed. Hvis ikke, falder det ind under spild kategorien.
>>> Af ren og sker interesse, hvilke forskningsprojekter i old-ægyptiske
>>> sprog kører der i øjeblikket?
>>> Og er det det eneste eksempel du har?
>>
>>Over halvdelen af humanistisk forskning kan ikke kaldes skatteydergavnlig
>>og
>>bør spares væk, for det almendannende har vi internet og TV til og de gør
>>det bedre - og firmaer kan ansætte forskere, hvis der kan tjenes penge på
>>HC
>>Andersen forskning. Men jeg er ikke sikker på at selv Johannes Møllehave
>>giver overskud, når alt medtages.
>
> Ok, det tager jeg som om at du ikke har eksempler på
> forskningsprojekter.
> Varm luft.
>
>>>>
>>>>>>Hvis du kan nævne stribevis af solstrålehistorier ved nuværende så var
>>>>>>det
>>>>>>en anden sag
>>>>>
>>>>> Praktisk talt al forskning er startet som noget statsstøttet noget.
>>>>> Al andet privat forskning er baseret på universitetsforskningens
>>>>> resultater.
>>>>
>>>>Universiteter er nyt påfund. Industrialismen skyldtes netop at de ikke
>>>>var
>>>>en klods om benet på erhvervslivet dengang.
>>>
>>> Vrøvl!
>>
>>Dyriske lyde er mudderkast. Vær præcis, eller klip de spørgsmål væk du
>>ikke
>>har intelligente svar på.
>
> Vrøvl er ikke en dyrisk lyd.
> Du ignorerer fuldstændig mit svar, og har den frækhed at anklage mig
> for ikke at være præcis!
>
> Verdens første universitet blev etableret i Cairo i år 969, ca. 900 år
> før din industrialisme....
>
>>
>>> Universitetet er en ældgammel institution.
>>>>
>>>>> Kan du nævne stribevis af solstrålehistorier ved udelukkende forskning
>>>>> i det fri marked?
>>>>
>>>>Edison, Newcomen, Siemens, Tietgen, Novo, Radiometer
>>>
>>> Du nævner 3 firmaer, uden ellers at specificere, to videnskabsmænd
>>> (hvoraf det kun er den enes opfindelse der er 'nutidig'), og så nævner
>>> du en finansmand.
>>
>>> Ikke imponerende...
>>
>>Hvis banaliteten om at disse firmaer og personer gavnede trods nul
>>statsstøtte, så lad os se på dine solstrålehistorier om gavn af Cirkus Uni
>
> Du har endnu ikke formået at komme med ordentlige argumenter.

Konklusion: Når netiketteskurke går efter mand istf bold og hetzer JEG VED
MERE OM ERHVERVSLIVET END DU, så kan de aldrig lægge data frem vedr
sagsområdet, der peger imod at de ved noget brugbart om erhvervslivet.

Selvfølgelig kan store koncerner forske i og sponsorerer, hvad tidligst
giver profit om ½-1 århundrede, og det bør være fremtiden.



Jakob Holm Hansen (23-02-2005)
Kommentar
Fra : Jakob Holm Hansen


Dato : 23-02-05 10:01

On Wed, 23 Feb 2005 09:48:12 +0100, "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> wrote:


>Konklusion: Når netiketteskurke går efter mand istf bold og hetzer JEG VED
>MERE OM ERHVERVSLIVET END DU, så kan de aldrig lægge data frem vedr
>sagsområdet, der peger imod at de ved noget brugbart om erhvervslivet.
>


Fri mig for det.
Jeg konstaterede bare at du havde et urealistisk billede af
erhvervslivet der tydede på manglende erfaring på området.
Der er da ingen der siger du bliver et dårligere menneske pga. det.

Det er menneskeligt og sympatisk at indrømme og kende sine
begrænsninger.

Jeg har lavet nok projektarbejde i erhvervslivet til at vide hvad jeg
snakker om. Har du?

>Selvfølgelig kan store koncerner forske i og sponsorerer, hvad tidligst
>giver profit om ½-1 århundrede, og det bør være fremtiden.
>

Selvfølgelig kan de det!
De gør det bare ikke!

Bo Warming (23-02-2005)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 23-02-05 10:52

"Jakob Holm Hansen" <carnivore[snabel@]quake[punktum].dk> wrote in message
news:v7ho11lvetijtj9j2tn39p1c0s079mp72e@4ax.com...
> On Wed, 23 Feb 2005 09:48:12 +0100, "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> wrote:
>
>>Konklusion: Når netiketteskurke går efter mand istf bold og hetzer JEG VED
>>MERE OM ERHVERVSLIVET END DU, så kan de aldrig lægge data frem vedr
>>sagsområdet, der peger imod at de ved noget brugbart om erhvervslivet.
>
> Fri mig for det.
> Jeg konstaterede bare at du havde et urealistisk billede af
> erhvervslivet der tydede på manglende erfaring på området.
> Der er da ingen der siger du bliver et dårligere menneske pga. det.

Det er klart dig, der er er dårligere menneske bl.a.
netiketteskurk-via-adhominem, når du postulerer at vide noget om
erhvervslivet og INTET har oplyst, som peger i den retning

>>Selvfølgelig kan store koncerner forske i og sponsorerer, hvad tidligst
>>giver profit om ½-1 århundrede, og det bør være fremtiden.
>>
>
> Selvfølgelig kan de det!
> De gør det bare ikke!

Kommer du snart med brugbar praktisk viden?
Tyder noget på at transistor eller mikrobølgeovn ikke var opstået uden
universiteter? Nej vel?
Siemens ville klart have lavet atomreaktor hvis ikke et militær der flyder i
skattsstjålne milliarder havde sat sig på det territorie.



Jakob Holm Hansen (23-02-2005)
Kommentar
Fra : Jakob Holm Hansen


Dato : 23-02-05 11:54

On Wed, 23 Feb 2005 10:51:55 +0100, "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> wrote:

>"Jakob Holm Hansen" <carnivore[snabel@]quake[punktum].dk> wrote in message
>news:v7ho11lvetijtj9j2tn39p1c0s079mp72e@4ax.com...
>> On Wed, 23 Feb 2005 09:48:12 +0100, "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> wrote:
>>
>>>Konklusion: Når netiketteskurke går efter mand istf bold og hetzer JEG VED
>>>MERE OM ERHVERVSLIVET END DU, så kan de aldrig lægge data frem vedr
>>>sagsområdet, der peger imod at de ved noget brugbart om erhvervslivet.
>>
>> Fri mig for det.
>> Jeg konstaterede bare at du havde et urealistisk billede af
>> erhvervslivet der tydede på manglende erfaring på området.
>> Der er da ingen der siger du bliver et dårligere menneske pga. det.
>
>Det er klart dig, der er er dårligere menneske bl.a.
>netiketteskurk-via-adhominem, når du postulerer at vide noget om
>erhvervslivet og INTET har oplyst, som peger i den retning
>

Jeg siger du IKKE er et dårligere menneske, men du kalder MIG et
dårligt menneske. Hvem går efter manden her?

Du ignorerer konsekvent alle mine oplysninger, og jeg gider ikke blive
ved med at gentage migselv.

>>>Selvfølgelig kan store koncerner forske i og sponsorerer, hvad tidligst
>>>giver profit om ½-1 århundrede, og det bør være fremtiden.
>>>
>>
>> Selvfølgelig kan de det!
>> De gør det bare ikke!
>
>Kommer du snart med brugbar praktisk viden?
>Tyder noget på at transistor eller mikrobølgeovn ikke var opstået uden
>universiteter? Nej vel?
>Siemens ville klart have lavet atomreaktor hvis ikke et militær der flyder i
>skattsstjålne milliarder havde sat sig på det territorie.
>

Du snakker om brugbar praktisk viden?
Du understøtter INGEN af dine påstande!
Man skal ikke kaste med sten osv.

I starten var det sjovt at diskutere dette emne med dig,
men nu da dine argumenter er gennemhullede så bliver du ubehagelig at
høre på. Dette på trods af at jeg holder en sober tone hele
diskussionen igennem.
Denne diskussion er slut for mit vedkommende,
hav et godt liv.

N/A (21-04-2003)
Kommentar
Fra : N/A


Dato : 21-04-03 16:09



Pongo (21-04-2003)
Kommentar
Fra : Pongo


Dato : 21-04-03 16:09

> Bo Warming wrote:
>> Naturfolk kan da se, at vi står nærmere aber end hunde og især
>> hvirvelløse dyr. Hvor var nyheden?
>
Nyheden var "Evolution" som mekanisme. Systematikken er ældre en
C.Darwin
Jeg er først for nylig blevet gjort opmærksom på Charles Darwins
Bedstefar - Eramus Darwin. Det forekommer mig, at han var en af de
første der gjorde sig tanker om et fælles ophav da han allerede i 1796
udgav Zoonomia.

Se f.eks:
http://hsc.virginia.edu/hs-library/historical/classics/Darwin.html

Og her et lille digt med ursuppe-associationer:
Organic life beneath the shoreless waves
Was born and nurs'd in ocean's pearly caves;
First forms minute, unseen by spheric glass,
Move on the mud, or pierce the watery mass;
These, as successive generations bloom,
New powers acquire and larger limbs assume;
Whence countless groups of vegetation spring,
And breathing realms of fin and feet and wing.

Erasmus Darwin. The Temple of Nature. 1802. /Klaus





Bo Warming (21-04-2003)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 21-04-03 17:23

"Pongo" <Pongos.email@ddress> wrote in message
news:3ea4099e$0$140$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> > Bo Warming wrote:
> >> Naturfolk kan da se, at vi står nærmere aber end hunde og især
> >> hvirvelløse dyr. Hvor var nyheden?
> >
> Nyheden var "Evolution" som mekanisme. Systematikken er ældre en
> C.Darwin
> Jeg er først for nylig blevet gjort opmærksom på Charles Darwins
> Bedstefar - Eramus Darwin. Det forekommer mig, at han var en af de
> første der gjorde sig tanker om et fælles ophav da han allerede i 1796
> udgav Zoonomia.

Goethe fandt knogler, der peger mod evolution. De Baer opdagede enshed hos
fostre fra fugle og pattedyr, som peger mod fælles oprindelse.
Linnee systematikken anskueliggjorde hvad selv naturfolk har fornemmet om ET
HELE vedr de levende væsener
Cuvier, Haeckel, Buffon, Lamarque, Wallace og mange andre er lige så
væsentlige som den opreklamerede C Darwin



Bjørn Meyer (21-04-2003)
Kommentar
Fra : Bjørn Meyer


Dato : 21-04-03 22:57


"Bo Warming" <XUMPEYFQNLVX@spammotel.com> skrev i melding
news:aNUoa.60374$28.34320@fe07.atl2.webusenet.com...
> "Pongo" <Pongos.email@ddress> wrote in message
> news:3ea4099e$0$140$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> > > Bo Warming wrote:
> > >> Naturfolk kan da se, at vi står nærmere aber end hunde og især
> > >> hvirvelløse dyr. Hvor var nyheden?
> > >
> > Nyheden var "Evolution" som mekanisme. Systematikken er ældre en
> > C.Darwin
> > Jeg er først for nylig blevet gjort opmærksom på Charles Darwins
> > Bedstefar - Eramus Darwin. Det forekommer mig, at han var en af de
> > første der gjorde sig tanker om et fælles ophav da han allerede i 1796
> > udgav Zoonomia.
>
> Goethe fandt knogler, der peger mod evolution. De Baer opdagede enshed hos
> fostre fra fugle og pattedyr, som peger mod fælles oprindelse.
> Linnee systematikken anskueliggjorde hvad selv naturfolk har fornemmet om
ET
> HELE vedr de levende væsener
> Cuvier, Haeckel, Buffon, Lamarque, Wallace og mange andre er lige så
> væsentlige som den opreklamerede C Darwin
>
>
Erasmus Darwin var C. Darwins onkel og ikke hans bestefar. Lamarque var den
første kjente som var inne på evolusjonsteorien, men lamarqiasmen hevdet at
ervervede egenskaper kunne nedarves i motsetning til darwinismen, men
ellers er de ganske like og en bør ikke undervurdere Lamarqes insats.

Camillo Cuvier var den fremste zoologen i første halvdel av 1800 tallet i
Frankrike, men han var også en fanatisk hugenott og er også kjent for
uttrykket "menneskelige fosiler eksisterer ikke" da han mente en når det
gjaldt mennesket måtte ta bibelens skapelsesberetning bokstavlig.


Bjørn Meyer



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408847
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste