/ Forside / Karriere / Penge / Økonomi / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Økonomi
#NavnPoint
Nordsted1 8234
ans 3763
dova 3605
refi 3378
Bille1948 3007
svendgive.. 2320
golfhouse 2300
Paulus1 1990
transor 1945
10  alka 1803
Obligationslån
Fra : Peter Højvang


Dato : 15-04-03 12:37

Jeg sidder her og skriver en opgave.

Et af spørgsmålene drejer sig om obligationslån.

Er der ikke nogen der overskueligt kan give en forklaring på kurser og
kurstab.

Det kan oplyses at det drejer sig om:

100 % finansiering ved hjælp af 20-årigt obligationslån (annuitet) optaget i
5% obligationer til kurs 99,25. I lånets hovedstol skal der tages højde for
kurstab, men der ses bort fra stiftelsesomkostninger, ligesom der ses bort
fra skattemæssige konsekvenser af såvel udgifter som indtægter.

Jeg skal kun bruge konsekvenserne (hvor meget lånet koster p.a.) for de
første fire år.

Er der evt. nogle standard formler eller lignende?

På forhånd mange tak

Peter Højvang



 
 
Knud Berggreen (15-04-2003)
Kommentar
Fra : Knud Berggreen


Dato : 15-04-03 22:12

On Tue, 15 Apr 2003 13:37:25 +0200, "Peter Højvang"
<ph81@stofanet.dk> wrote:

>Jeg sidder her og skriver en opgave.
>
>Et af spørgsmålene drejer sig om obligationslån.
>
>Er der ikke nogen der overskueligt kan give en forklaring på kurser og
>kurstab.
>
>Det kan oplyses at det drejer sig om:
>
>100 % finansiering ved hjælp af 20-årigt obligationslån (annuitet) optaget i
>5% obligationer til kurs 99,25. I lånets hovedstol skal der tages højde for
>kurstab, men der ses bort fra stiftelsesomkostninger, ligesom der ses bort
>fra skattemæssige konsekvenser af såvel udgifter som indtægter.
>
>Jeg skal kun bruge konsekvenserne (hvor meget lånet koster p.a.) for de
>første fire år.
>
>Er der evt. nogle standard formler eller lignende?

Du skal beregne hvad forrentningen er på basis af det
udbetalte beløb.

F.eks. du skal bruge 100.000 kr.
Ved kurs 99,25 skal du låne 100.755,67 (100000/99,25*100)
Renten pa udgør 5% af 100.755,67 = 5.037,78
Dvs af de 100.000 betaler du 5.037,78 i rente hvilket er
5,04% (5.037,78*100/100.000)

Nu ved jeg ikke hvor mange terminer der er, men det er nu en
ganske normal annuitetsafvikling af et lån på 100.000 til
5,04% p.a.





Peter Højvang (16-04-2003)
Kommentar
Fra : Peter Højvang


Dato : 16-04-03 02:23

Først og fremmest tak for det hurtige svar...!

Det drejede sig om et lån på 12 mio. kr. Er det korrekt hvis jeg kommer frem
til følgende:

12.000.000 / 99,25 * 100 = 12090680,1 - som så er det beløb der skal
lånes ?

5 % af 12090680,1 = 604.534,005 - som så er det beløb lånet
kommer til at koste p.a. (ved 1 termin p.a.) ?

hvilket dermed giver en reel årlig rente på 5,038 % ?

Lånet skal sammenholdes med en besparelse på 1,32 mio. for det første år
(besparelsen stiger med 3 % p.a. de efterfølgende år). Når kalkulationsrente
er sat til 8% (alternative investeringers afkast) kan jeg så ikke godt
konkludere, at lånet er temmelig fordelagtigt ??? Kan man sige generelt, at
det er et "godt" lån set i forhold til den økonomiske situation p.t.?

Har lige 2 supplerende spørgsmål:

1) Jeg skal selv vælge antal terminer, og tænker derfor på, om det er
urealistisk hvis jeg kun vælger 1 termin p.a. (dette ville være lettest,
idet jeg opererer med årlige budgetter)? Med andre ord, findes der også "i
virkeligheden" lån der kun skal afbetales 1 gang om året eller er minimum 4
terminer?

2) Opgaven indeholder også følgende oplysning:

"I lånets hovedstol skal der tages højde fro kurstab". Hvilke konsekvenser
(mest vigtig) ville et evt. kurstab have for lånet, er det normalt, at et
obligationslån bliver udsat for kurstab og i så fald, hvor meget kan kursen
påtænkes at falde med ???

På forhånd tak

Peter Højvang


"Knud Berggreen" <usenet@berggreen.dk> skrev i en meddelelse
news:hvso9v481p2s8tl3khs1mnvd66gr8aoo5h@4ax.com...
> On Tue, 15 Apr 2003 13:37:25 +0200, "Peter Højvang"
> <ph81@stofanet.dk> wrote:
>
> >Jeg sidder her og skriver en opgave.
> >
> >Et af spørgsmålene drejer sig om obligationslån.
> >
> >Er der ikke nogen der overskueligt kan give en forklaring på kurser og
> >kurstab.
> >
> >Det kan oplyses at det drejer sig om:
> >
> >100 % finansiering ved hjælp af 20-årigt obligationslån (annuitet)
optaget i
> >5% obligationer til kurs 99,25. I lånets hovedstol skal der tages højde
for
> >kurstab, men der ses bort fra stiftelsesomkostninger, ligesom der ses
bort
> >fra skattemæssige konsekvenser af såvel udgifter som indtægter.
> >
> >Jeg skal kun bruge konsekvenserne (hvor meget lånet koster p.a.) for de
> >første fire år.
> >
> >Er der evt. nogle standard formler eller lignende?
>
> Du skal beregne hvad forrentningen er på basis af det
> udbetalte beløb.
>
> F.eks. du skal bruge 100.000 kr.
> Ved kurs 99,25 skal du låne 100.755,67 (100000/99,25*100)
> Renten pa udgør 5% af 100.755,67 = 5.037,78
> Dvs af de 100.000 betaler du 5.037,78 i rente hvilket er
> 5,04% (5.037,78*100/100.000)
>
> Nu ved jeg ikke hvor mange terminer der er, men det er nu en
> ganske normal annuitetsafvikling af et lån på 100.000 til
> 5,04% p.a.
>
>
>
>



Knud Berggreen (16-04-2003)
Kommentar
Fra : Knud Berggreen


Dato : 16-04-03 22:25

On Wed, 16 Apr 2003 03:22:34 +0200, "Peter Højvang"
<ph81@stofanet.dk> wrote:

>Først og fremmest tak for det hurtige svar...!
>
>Det drejede sig om et lån på 12 mio. kr. Er det korrekt hvis jeg kommer frem
>til følgende:
>
>12.000.000 / 99,25 * 100 = 12090680,1 - som så er det beløb der skal
>lånes ?

Jep

>5 % af 12090680,1 = 604.534,005 - som så er det beløb lånet
>kommer til at koste p.a. (ved 1 termin p.a.) ?

Jeg vil nu nærmere sige 604.534,01 og det kun hvis du alene
betaler rente og ikke noget afdrag og der er årlig
rentetermin.

>hvilket dermed giver en reel årlig rente på 5,038 % ?

Jep

>Lånet skal sammenholdes med en besparelse på 1,32 mio. for det første år
>(besparelsen stiger med 3 % p.a. de efterfølgende år). Når kalkulationsrente
>er sat til 8% (alternative investeringers afkast) kan jeg så ikke godt
>konkludere, at lånet er temmelig fordelagtigt ??? Kan man sige generelt, at
>det er et "godt" lån set i forhold til den økonomiske situation p.t.?

Hvis du ved at optage et lån kan foretage en investering som
giver en besparelse der er større end det som du skal betale
for lånet, så må man alt andet lige sige at det er et godt
initiativ.
Men såfremt du også skal afdrage lånet (og det skal man jo
på et eller andet tidspunkt) så er det også af betydning at
din likviditet kan bære afdrag.
Hvis ikke din besparelse + merindtægt af din investering kan
rumme rente og afdrag så vil det i sig selv give en
likviditetsforringelse.

>Har lige 2 supplerende spørgsmål:
>
>1) Jeg skal selv vælge antal terminer, og tænker derfor på, om det er
>urealistisk hvis jeg kun vælger 1 termin p.a. (dette ville være lettest,
>idet jeg opererer med årlige budgetter)? Med andre ord, findes der også "i
>virkeligheden" lån der kun skal afbetales 1 gang om året eller er minimum 4
>terminer?

Der findes visse erhvervslån med årlig termin, så det burde
kunne lade sig gøre.


>2) Opgaven indeholder også følgende oplysning:
>
>"I lånets hovedstol skal der tages højde fro kurstab". Hvilke konsekvenser
>(mest vigtig) ville et evt. kurstab have for lånet, er det normalt, at et
>obligationslån bliver udsat for kurstab og i så fald, hvor meget kan kursen
>påtænkes at falde med ???

Nu er det normalt at et obligationslån bliver tilbagebetalt
efter det mønster som blev aftalt ved indgåelsen. Derved
sker indfrielse løbende til kurs 100. Du har derfor taget
kurstabet ved lånets optagelse.
Uderligere kurstab kan dog forekomme ved ekstraordinær
indfrielse, idet du direkte eller inddirekte skal opkøbe
obligationer svarende til indfrielsesbeløbet.
I det tilfælde så er det kursstigninger der vil give det
yderligere kurstab, idet du skal betale mere for
obligationerne end du fik da du solgte dem.
Markedsrente jfr ovenstående beregning var 5,038% p.a.
hvilket giver en kurs på 99,25 for 5% obligationer. Hvis du
nu forestiller dig at markedsrenten falder til 4,5% p.a. så
vil renten af obligationerne overstige markedsrenten
medmindre kursen kommer op på 111.
Det betyder at hvis du vil indfrie 100 kr. af dit lån skal
du betale 111 kr. for tilsvarende obligation. Og da du optog
lånet fik du kun 99,25 for samme obligation så på den måde
kan du risikere et yderligere kurstab.



Erik G. Christensen (16-04-2003)
Kommentar
Fra : Erik G. Christensen


Dato : 16-04-03 22:30

"Peter Højvang" wrote:
>
> Jeg sidder her og skriver en opgave.
>
> Et af spørgsmålene drejer sig om obligationslån.
>
> Er der ikke nogen der overskueligt kan give en forklaring på kurser og
> kurstab.

Du var da heldig, lige nu, hvordan vil du klare dig fremover ?

--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.

Peter Højvang (17-04-2003)
Kommentar
Fra : Peter Højvang


Dato : 17-04-03 20:59

>
> Du var da heldig, lige nu, hvordan vil du klare dig fremover ?
>
> --
> Med venlig hilsen Erik G. Christensen
> Rådgiver for flere danske svinebønder.

Jeg skal da undskylde mange gange, hvis Hr. Erik G. Christensen føler sig
truffet i forhold til mine spørgsmål omkring obligationslån. Han mener
åbenbart, at visse spørgsmål ikke har samme relevans som andre.

Skal jeg svare på spørgsmålet, ja så kan jeg indlede med at sige, at vi IKKE
har modtaget undervisning i obligationslån (og at emnet ej heller er en del
af pensum), hvorfor jeg mente, at det var relevant at forhøre mig i denne
nyhedsgruppe. Spørgsmålet var blot en del af en større investeringskalkule,
og med mit spørgsmål ville jeg blot undgå fejltagelser...

I fremtiden har jeg da i øvrigt en forventning om at klare mig ganske
udmærket, ligesom det også hidtil er gået mig. Såfremt Hr. Erik G.
Christensen har lyst til at uddybe sin pointe (måske har jeg misforstået den
let skjulte sarkasme) eller evt. have andre spørgsmål besvaret, skal han da
hermed være velkommen.

Slutteligt skal jeg igen pointere, at jeg er yderst taknemmelig for Knud
Berggrens 2 svar - de har været til stor hjælp. Rart at se, at der trods alt
er nogen der kan finde ud af at komme med konstruktive svar...!

Peter Højvang
Studerende med et positivt syn på fremtiden





Brian Nielsen (17-04-2003)
Kommentar
Fra : Brian Nielsen


Dato : 17-04-03 23:27

> Skal jeg svare på spørgsmålet, ja så kan jeg indlede med at sige, at vi
IKKE
> har modtaget undervisning i obligationslån (og at emnet ej heller er en
del
> af pensum), hvorfor jeg mente, at det var relevant at forhøre mig i denne
> nyhedsgruppe. Spørgsmålet var blot en del af en større
investeringskalkule,

Nu skriver du studerende, så du har jo selv en forpligtelse til at opsøge
viden. Hvordan du gør det, må være op til dig, men pas lidt på med at stole
for meget på forsimplede svar.

Det Knud Berggren svarer er for så vidt korrekt, men med informationen om at
obligationslånet indgår i en større investeringskalkule, så er de for
simple.

Her er du nød til at indregne den effekt lånemuligheden har på de årlige
cash-flows eller nettobetalingsstrømme.

Hvis du kan regne investeringskalkuler, så bør du også kunne beregne en
annuitet og så er det den interne rente i annuiteten, du skal bruge. Det
giver givetvis et noget andet resultat end dit meget forsimplede regnestykke
ovenfor. Hvis regnestykket er stillet på
handelshøjskole/universitets-niveau, så er det formentligt ønskeligt, at der
tages stilling til den indflydelse lånemuligheden har.

Peter Lynggaard, Investering og Finansiering kan anbefales som
grundlitteratur til den slags spørgsmål.

Mvh
Briann



Peter Højvang (18-04-2003)
Kommentar
Fra : Peter Højvang


Dato : 18-04-03 01:24

> Nu skriver du studerende, så du har jo selv en forpligtelse til at opsøge
> viden. Hvordan du gør det, må være op til dig, men pas lidt på med at
stole
> for meget på forsimplede svar.

Helt sikkert! Nu er det første gang jeg benytter mig af en nyhedsgruppe, og
jeg må jo nok indrømme, at jeg "lod mig rive lidt med" da jeg så hvor
hurtigt der kom et svar. Men hvis man kigger på det første spørgsmål, ja så
drejede det sig jo egentlig kun om "kurser og kurstab" og det var her jeg
først fik den opfattelse, at det var normalt at der opstod kurstab (eller
stigning) efter at selve lånaftalen var indgået og det var dette, der i
første omgang forvirrede mig. Men heldigvis fandt jeg jo så ud af (ved
Berggrens hjælp), at det med kurstab kun (normalt) relaterede sig til selve
hovedstolen, og resten (dvs. selve kalkulen) har som sådan heller ikke givet
nogen problemer.

> Det Knud Berggren svarer er for så vidt korrekt, men med informationen om
at
> obligationslånet indgår i en større investeringskalkule, så er de for
> simple.
>
> Her er du nød til at indregne den effekt lånemuligheden har på de årlige
> cash-flows eller nettobetalingsstrømme.
>
> Hvis du kan regne investeringskalkuler, så bør du også kunne beregne en
> annuitet og så er det den interne rente i annuiteten, du skal bruge. Det
> giver givetvis et noget andet resultat end dit meget forsimplede
regnestykke
> ovenfor.

Helt enig. Jeg skal være den første til at indrømme, at mit spørgsmål der
gik på, om det var et "godt" lån var temmelig naivt stillet (jeg forsøgte at
korte spørgsmålet ned, ved at smide de "3 % stigning i besparelsen" ind). I
stedet for "intern rente" benyttede jeg "Nutidsværdimetoden" men det kommer
jo også ud på ét hvilken man bruger.

> Hvis regnestykket er stillet på
> handelshøjskole/universitets-niveau, så er det formentligt ønskeligt, at
der
> tages stilling til den indflydelse lånemuligheden har.

Lige præcis. Det er faktisk kernen i spørgsmålet. (HA-jur)

> Peter Lynggaard, Investering og Finansiering kan anbefales som
> grundlitteratur til den slags spørgsmål.

Jeg benyttede "Praktisk Økonomi og Statistik med Excel 2000", i hvilken der
er en glimrende beskrivelse af, hvordan man løser problemet i Excel (både i
forhold til annuiteten men også i forhold til kalkulen). Men tak for
rådet... det kan jo være den dukker op på næste års bogliste.

For en god ordens skyld kan jeg da lige nævne, at nutidsværdien endte med at
være positiv, så det var et "godt lån"


Med venlig hilsen
Peter Højvang





Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste