---

Hej.

Vores datter på 10 er ved at skabe sig et problem på halsen, - hun tør
ikke længere sove hos veninder, som hun hidtil har været trygge hos.

Vi har et par gode familier, som ved, at hun har fået dette problem,
og som vi har en aftale med, når hun igen får mod på at overnatte hos
dem.

Nu skal hun så prøve det i aften og har glædet sig, da hun har fået
lov til at komme med moderen på arbejde på Lego i morgen, når de har
sovet sammen hun og deres datter. (Dette arrangement ikke for at
bestikke hende, da familien ikke var klar over hendes problem, da de
kom med tilbuddet).

Nu har vores Katrine så fået kolde fødder og siger, at hun kun vil
besøge dem i dag og vil hjem til aften.
Hun siger selv, at så må hun jo lade være med at tage med på Lego i
morgen, hvilket hun naturligvis er ked af, men hun tør ikke. Hun
tænker på sin familie og savner os.

I aftes sagde hun til mig, uden at jeg havde nævnt noget, at hun godt
var klar over, at hvis hun ikke kunne sove hos veninden i aften, så
vil hun ikke kunne komme med på lejrskole med sine kammerater i skolen
om knap to måneder.

Hvordan giver vi hende det puf, som gør, at hun får troen på sig selv
tilbage og ikke pakker sig ind og opgiver at få gode oplevelser?

Jeg ser med stor forventning frem til gode svar, som altid kan findes
her i gruppen.

Hilsen og på forhånd tak fra Bente C.

---

"Zippedyr" <bentec@mail.tele.dk> wrote in message
news:3e9b9520$0$130$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Hej.
>
> Vores datter på 10 er ved at skabe sig et problem på halsen, - hun tør
> ikke længere sove hos veninder, som hun hidtil har været trygge hos.
>
> Vi har et par gode familier, som ved, at hun har fået dette problem,
> og som vi har en aftale med, når hun igen får mod på at overnatte hos
> dem.
>
> Nu skal hun så prøve det i aften og har glædet sig, da hun har fået
> lov til at komme med moderen på arbejde på Lego i morgen, når de har
> sovet sammen hun og deres datter. (Dette arrangement ikke for at
> bestikke hende, da familien ikke var klar over hendes problem, da de
> kom med tilbuddet).
>
> Nu har vores Katrine så fået kolde fødder og siger, at hun kun vil
> besøge dem i dag og vil hjem til aften.
> Hun siger selv, at så må hun jo lade være med at tage med på Lego i
> morgen, hvilket hun naturligvis er ked af, men hun tør ikke. Hun
> tænker på sin familie og savner os.
>
> I aftes sagde hun til mig, uden at jeg havde nævnt noget, at hun godt
> var klar over, at hvis hun ikke kunne sove hos veninden i aften, så
> vil hun ikke kunne komme med på lejrskole med sine kammerater i skolen
> om knap to måneder.
>
> Hvordan giver vi hende det puf, som gør, at hun får troen på sig selv
> tilbage og ikke pakker sig ind og opgiver at få gode oplevelser?
>
> Jeg ser med stor forventning frem til gode svar, som altid kan findes
> her i gruppen.
>
> Hilsen og på forhånd tak fra Bente C.

Hej Bente

Jeg har nok ikke et endeligt svar, men jeg har gjort mig nogle tanker, og
tænkt tilbage på mine egne børn da de var i den alder.

I den alder går det pludeligt op for børn at tilværelsen er foranderlig. Hun
er klar over at hun kan miste jer, og det er vodsomme tanker for sådan en
størrelse. Hun forsøger måske at "holde på" jer ved at være så meget sammen
med jer som muligt.

Det værste man kan gøre at at sige: "Det sker ikke", for det ved de godt
ikke passer. De læser avis, måske kun overskrifterne, men det er også
rigeligt , de hører om død og ulykker og kan blive bange for at det skal
ramme dem. Den trygge verden de hidtil har levet i, smuldrer ved tanken om
hvad der KAN ske.

Et af mine børn var i den alder bange for at vores hus skulle brænde om
natten når vi sov. Vi sagde at, ja det kan da ske, men det gør vi noget ved,
og så satte vi røgalarmer op i alle rum, viste ham hvor lidt røg der skulle
til, og så var den angst ovre.

Vi har altid gjort det klart for vores børn, at de følelser de havde, var
OK. Det er OK at være bange, ked af det, vred o.s.v. Vi har accepteret
følelserne uden at gøre dem større. Et barn der tudende kommer ind fordi den
bedste ven ikke gider lege mere, skal ikke have at vide at det er ikke noget
at være ked af. I stedet har vi sagt at vi godt kan forstå at du er ked af
det, men så prøv da med den eller den kammerat, og så blev verdenen som
regel i orden igen.

På samme måde med angsten er det vigtigt at acceptere den hos barnet, og
vise at man er der, som den tryghed de er vant til.

En bekendt af mig har en datter, der i 10 års alderen havde det som din
datter. Det var så slemt at forældrene søgte professionel hjælp.
"Behandlingen" bestod bl.a. i at der skulle være en så stor grad af tryghed
i hjemmet som muligt. Bl.a. handlede det om lommepenge: pligter og
lommepenge skulle holdes adskilt, således at hun var sikker på at få sine
lommepenge, uanset hvad hun gjorde af pligter i hjemmet. Det blev en stor
tryghed for hende at vide at hun altid fik sine lommepenge, men til gengæld
var det også en tryghed at vide at forældrene forventede noget af hende. Det
var altså ikke en frivillig tjeneste som hun så fik "løn" for. Det at være
en del af familien indebar altså både pligter og rettigheder som skulle øge
hende fornemmelse af tryghed.

Venlig hilsen
Nielsen

---

"Nielsen" skrev d. 15-04-03 07:40 dette indlæg :
> "Zippedyr" <bentec@mail.tele.dk> wrote in message
> news:3e9b9520$0$130$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> > Hej.
> >
> > Vores datter på 10 er ved at skabe sig et problem på halsen, - hun
tør
> > ikke længere sove hos veninder, som hun hidtil har været trygge hos.
> >
> > Vi har et par gode familier, som ved, at hun har fået dette problem,
> > og som vi har en aftale med, når hun igen får mod på at overnatte
hos
> > dem.
> >
> > Nu skal hun så prøve det i aften og har glædet sig, da hun har fået
> > lov til at komme med moderen på arbejde på Lego i morgen, når de har
> > sovet sammen hun og deres datter. (Dette arrangement ikke for at
> > bestikke hende, da familien ikke var klar over hendes problem, da de
> > kom med tilbuddet).
> >
> > Nu har vores Katrine så fået kolde fødder og siger, at hun kun vil
> > besøge dem i dag og vil hjem til aften.
> > Hun siger selv, at så må hun jo lade være med at tage med på Lego i
> > morgen, hvilket hun naturligvis er ked af, men hun tør ikke. Hun
> > tænker på sin familie og savner os.
> >
> > I aftes sagde hun til mig, uden at jeg havde nævnt noget, at hun
godt
> > var klar over, at hvis hun ikke kunne sove hos veninden i aften, så
> > vil hun ikke kunne komme med på lejrskole med sine kammerater i
skolen
> > om knap to måneder.
> >
> > Hvordan giver vi hende det puf, som gør, at hun får troen på sig
selv
> > tilbage og ikke pakker sig ind og opgiver at få gode oplevelser?
> >
> > Jeg ser med stor forventning frem til gode svar, som altid kan
findes
> > her i gruppen.
> >
> > Hilsen og på forhånd tak fra Bente C.
>
> Hej Bente
>
> Jeg har nok ikke et endeligt svar, men jeg har gjort mig nogle tanker,
og
> tænkt tilbage på mine egne børn da de var i den alder.
>
> I den alder går det pludeligt op for børn at tilværelsen er
foranderlig. Hun
> er klar over at hun kan miste jer, og det er vodsomme tanker for sådan
en
> størrelse. Hun forsøger måske at "holde på" jer ved at være så meget
sammen
> med jer som muligt.
>
> Det værste man kan gøre at at sige: "Det sker ikke", for det ved de
godt
> ikke passer. De læser avis, måske kun overskrifterne, men det er også
> rigeligt , de hører om død og ulykker og kan blive bange for at det
skal
> ramme dem. Den trygge verden de hidtil har levet i, smuldrer ved
tanken om
> hvad der KAN ske.
>
> Et af mine børn var i den alder bange for at vores hus skulle brænde
om
> natten når vi sov. Vi sagde at, ja det kan da ske, men det gør vi
noget ved,
> og så satte vi røgalarmer op i alle rum, viste ham hvor lidt røg der
skulle
> til, og så var den angst ovre.
>
> Vi har altid gjort det klart for vores børn, at de følelser de havde,
var
> OK. Det er OK at være bange, ked af det, vred o.s.v. Vi har accepteret
> følelserne uden at gøre dem større. Et barn der tudende kommer ind
fordi den
> bedste ven ikke gider lege mere, skal ikke have at vide at det er ikke
noget
> at være ked af. I stedet har vi sagt at vi godt kan forstå at du er
ked af
> det, men så prøv da med den eller den kammerat, og så blev verdenen
som
> regel i orden igen.
>
> På samme måde med angsten er det vigtigt at acceptere den hos barnet,
og
> vise at man er der, som den tryghed de er vant til.
>
> En bekendt af mig har en datter, der i 10 års alderen havde det som
din
> datter. Det var så slemt at forældrene søgte professionel hjælp.
> "Behandlingen" bestod bl.a. i at der skulle være en så stor grad af
tryghed
> i hjemmet som muligt. Bl.a. handlede det om lommepenge: pligter og
> lommepenge skulle holdes adskilt, således at hun var sikker på at få
sine
> lommepenge, uanset hvad hun gjorde af pligter i hjemmet. Det blev en
stor
> tryghed for hende at vide at hun altid fik sine lommepenge, men til
gengæld
> var det også en tryghed at vide at forældrene forventede noget af
hende. Det
> var altså ikke en frivillig tjeneste som hun så fik "løn" for. Det at
være
> en del af familien indebar altså både pligter og rettigheder som
skulle øge
> hende fornemmelse af tryghed.
>
> Venlig hilsen
> Nielsen

Hej Nielsen

Det var et flot svar til Bente, da du "ser" problemet fra flere sider,
hvilket er særdeles vigtigt, da vores liv og livsførelse udsættes for
mange forskellige påvirkninger.

Der er jo bl. a. også vores medier som påvirker os rigtig meget,
hvilket også omfatter påvirkninger på børn på 10 år.

Jeg mener det er særdeles vigtigt, også at tale med børnene om hvad der
sker
uden for hjemmest 4 vægge.

F. eks. er Irakkrigen jo forfærdelig, men det sker jo i virkeligheden,
og selvom de oplysninger, som vi får, har fået nogle bestemte "farver",
så må vi jo forholde os
til dem alligevel, hviket 10 års børn også gør på deres temmelige
naturlige måder, hvilket sagtens kan medvirke til at give sig udslag i
den form for angst som Bentes datter føler.

Du henviser bl.a. også til eksemplet med den 10 års pige hvor forældrene
søgte professionel hjælp. og at "Behandlingen" bl.a. bestod i at der
skulle være
en så stor grad af tryghed i hjemmet som muligt.

Det giver jeg dig helt ret i, og trykhed kommer jo bl.a. ved at man
taler om
hvad der sker i vores verden, så man får set på situationerne fra
forskellige synsvinkler. I stedet for kun at se det fra sin egen
synsvinkel, for det kan let blive til uoverskuelige problemer, især for
børn, som mangler de voksnes livserfaringer.

Selvom voksnes livserfaringer, i mange tilfælde giver dårlige resultater
som f.eks.
i form af ufred, kriminalitet, ondskab, krig o.s.v., findes der også
voksenerfaring
som er både god og nyttig, selv for små børn.

Jeg påregner at mine kommentarer kan bidrage nyttigt til at Bentes
datter
får mere mod til at opleve verden med åbne øjne og et socialt liv blandt
både nye
og gamle venner og bekendte.

Venlig hilsen

Steen

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"

---

"dkwM327" <dkwM327.news@kandu.dk> skrev i en meddelelse

> Det var et flot svar til Bente, da du "ser" problemet fra flere sider

Jep... det var et flot svar *S*

Men derfor behøves det ikke blive gentaget *S*

Det ville være dejligt, og gøre dine indlæg nemmere at læse, hvis du skar
det overflødige væk.

På http://www.usenet.dk/netikette/citatteknik.html kan du lære et par
nyttigt tricks om at svare på indlæg på usenet. Blandt andet læse, hvordan
man med fordel kan klippe og citere.

Mvh. Lisbeth

---

"Nielsen" skrev i en meddelelse
news:3e9ba924$0$31985$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> I den alder går det pludeligt op for børn at tilværelsen er foranderlig.
Hun
> er klar over at hun kan miste jer, og det er vodsomme tanker for sådan en
> størrelse. Hun forsøger måske at "holde på" jer ved at være så meget
sammen
> med jer som muligt.

Da jeg læste Bentes indlæg, sad jeg præcis med den følelse i kroppen. Jeg
husker det utrolig tydeligt fra den gang jeg selv var barn. Den der
angst...Hvis JEG var ved min familie, så kunne jeg gøre mit til, at der ikke
skete dem noget ondt. Det kunne jeg ikke, hvis jeg var på lejr eller sov hos
en veninde.

Den der negative tanke har fulgt mig lige siden, dog nu på en anden måde.
Jeg vænnede mig langsomt til at ligge et nummer hjemme, sådan familien altid
kunne komme i kontakt med mig.
Men for ca. ti år siden gik det alligevel galt. Min mor røg akut på
hospitalet pga. sygdom og gik i koma. Folk kunne ikke komme i forbindelse
med mig og jeg tilgav aldrig mig selv, for det første ikke at have nået at
berolige min mor, men også at have ladet min teenagesøster tilbage, uden hun
kunne få min støtte.
Min mor er dog frisk igen i dag, heldigvis da, men siden den dag, har jeg
altid haft min mobiltelefon ved hånden, sådan de kan komme i kontakt med
mig.
Det er ikke en besættelse for mig. som da jeg var barn, men mere en
befrielse.

Derfor vil jeg råde Bente til at forklare hendes datter, at de lover at de
vil ringe til hende, hvis der sker nogen noget. At de HAR styr på tingene og
at de nok skal passe på hinanden.
Det er ikke godt for en 10-årig at rende rundt med den slags tanker og
bekymringer. Det er hun alt for ung til. Jeg ved om nogen gør, hvordan det
tærer på ens kræfter.

Nette

---

"Zippedyr" <bentec@mail.tele.dk> wrote in message
news:3e9b9520$0$130$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Hej.
>
> Vores datter på 10 er ved at skabe sig et problem på halsen, - hun tør
> ikke længere sove hos veninder, som hun hidtil har været trygge hos.
>
> Vi har et par gode familier, som ved, at hun har fået dette problem,
> og som vi har en aftale med, når hun igen får mod på at overnatte hos
> dem.
>
> Nu skal hun så prøve det i aften og har glædet sig, da hun har fået
> lov til at komme med moderen på arbejde på Lego i morgen, når de har
> sovet sammen hun og deres datter. (Dette arrangement ikke for at
> bestikke hende, da familien ikke var klar over hendes problem, da de
> kom med tilbuddet).
>
> Nu har vores Katrine så fået kolde fødder og siger, at hun kun vil
> besøge dem i dag og vil hjem til aften.
> Hun siger selv, at så må hun jo lade være med at tage med på Lego i
> morgen, hvilket hun naturligvis er ked af, men hun tør ikke. Hun
> tænker på sin familie og savner os.
>
> I aftes sagde hun til mig, uden at jeg havde nævnt noget, at hun godt
> var klar over, at hvis hun ikke kunne sove hos veninden i aften, så
> vil hun ikke kunne komme med på lejrskole med sine kammerater i skolen
> om knap to måneder.
>
> Hvordan giver vi hende det puf, som gør, at hun får troen på sig selv
> tilbage og ikke pakker sig ind og opgiver at få gode oplevelser?
>
> Jeg ser med stor forventning frem til gode svar, som altid kan findes
> her i gruppen.

Ud over de mange, fornuftige ord, som det første svar gav jer, kan I også
overveje dette spørgsmål:
Er I sikre på, at hun ikke har haft dårlige oplevelser i andres hjem?
Jeg tænker på, at ikke alle voksne kan lade være med at pille ved
børnene!?

I stedet for at straffe hende, for det hun ikke tør/magter,
synes jeg, at I hellere skulle finde en positiv måde at belønne
hende, når hun vitterligt går videre, ud over sine egne grænser.

---

"Bodil Grove Christensen" <grovebgc@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:3e9bfc17$0$24671$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

> Er I sikre på, at hun ikke har haft dårlige oplevelser i andres hjem?
> Jeg tænker på, at ikke alle voksne kan lade være med at pille ved
> børnene!?

Sikke dog en mistanke på det foreliggende grundlag!??

Historien melder jo intet om, at pigen er bange for at være sammen med
"fremmede" - men kun, at hun er bange for at sove ude.

Til din orientering er børnepilleri ikke noget, der kun eller primært
foregår, når børnene overnatter.

Mvh. lisbeth

---

"Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com> wrote in message
> > Er I sikre på, at hun ikke har haft dårlige oplevelser i andres hjem?
> > Jeg tænker på, at ikke alle voksne kan lade være med at pille ved
> > børnene!?
>
> Sikke dog en mistanke på det foreliggende grundlag!??

Det er dog en dårlig forælder, der ikke også overvejer denne mulighed -
blandt millioner af andre.

Mvh.Bodil.

---

In an article of 16 Apr 2003 Bodil Grove Christensen wrote:

> Det er dog en dårlig forælder, der ikke også overvejer denne mulighed -
> blandt millioner af andre.

Enig. Adfærdsændringer kan være tegn på seksuelt misbrug, men det kan også
være tegn på, at pigen mobbes i skolen, at hun klarer sig dårligt i
matematik, at hun synes lillebror får for megen opmærksomhed, at ...

Og endelig kan det også bare være en periode uden nogen egentlig grund,
som hun bare skal igennem.

--
Uffe Holst

---

"Bodil Grove Christensen" <grovebgc@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:3e9c823d$0$24703$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

> Det er dog en dårlig forælder, der ikke også overvejer denne mulighed -
> blandt millioner af andre.

Jeg synes det er en dårlig forælder, der bekymrer sig om de millioner af
ting man kan vælge at bekymre sig om på løst grundlag! Så vidt vi blev
orienteret om forholdene, var der absolut ingen grund til at tænke på lige
netop pædofili. Tvært imod faktisk.

Mvh. Lisbeth

---

> > Det er dog en dårlig forælder, der ikke også overvejer denne mulighed -
> > blandt millioner af andre.
>
> Jeg synes det er en dårlig forælder, der bekymrer sig om de millioner af
> ting man kan vælge at bekymre sig om på løst grundlag!

Ej nu må i sq lige styre jer!
Hvad får jer til at tro at i kan tillade jer at kalde nogen for dårlige
forældre ud fra de ting i har skrevet her? Sikke dog en utopi-verden i må
leve i hvis ikke der skal mere til for at i dømmer folk for værende dårlige
forældre! Jeg er sq godt nok skuffet over jer! Du, Bodil, har jeg altid
betragtet som værende fornuftig, konsktruktiv og absolut ikke
hurtigt-dømmende. Jeg har faktisk nydt dine indlæg her inde i mange år! Er i
klar over hvor stærke ordene "dårlige forældre" er? Bare fordi man gør
tingene på forskellige måder er man ikke en dårlig forældre! En dårlig
forældre er dem der udøver fysisk og psykisk vold og ikke bekymrer sig om
børnenes ve og vel! Bare det at moderen rådfører sig her inde gør hende til
en go' mor, da det viser at hun kan erkende over for sig selv at hun ikke er
altvidende.

Nu kan det være jeg har hidset mig op og at i ikke har ment det hele så
hårdt... Så må i rette mig og forklare jer bedre!


Rinnie

---

> Ej nu må i sq lige styre jer!

Øv, den sendte inden jeg nåede at fjerne "sq" så træk lige det fra når i
læser! Hehe:)

---

"R. Ilsøe" <frygtloes_@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:b7jlcq$u1n$1@jarjarbinks.mobilixnet.dk...

> Bare fordi man gør
> tingene på forskellige måder er man ikke en dårlig forældre!

Nejda.

> Bare det at moderen rådfører sig her inde gør hende til
> en go' mor, da det viser at hun kan erkende over for sig selv at hun ikke
er
> altvidende.

Ingen herinde har kaldt den pågældende mor en dårlig mor.

Mvh. Lisbeth

---

> Ingen herinde har kaldt den pågældende mor en dårlig mor.

Jow, mere eller mindre synes jeg...

Bodil skrev nemlig:
> Det er dog en dårlig forælder, der ikke også overvejer denne mulighed -
> blandt millioner af andre.


og har den pågældende mor ikke overvejet det, så har Bodil altså stemplet
hende IMO...!


Rinnie

---

"R. Ilsøe" <frygtloes_@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:b7lo7o$2v36$1@jarjarbinks.mobilixnet.dk...

> og har den pågældende mor ikke overvejet det, så har Bodil altså
> stemplet hende IMO...!

Hvis det er generelt formuleret - og det var det - og ikke rettet mod en
bestemt person, så er det ikke personligt.

Vil man absolut trædes over tæerne, kan jeg se, at man kan konstruere sig
frem til en årsag til at blive fornærmet. Også når der ikke er grund til
det.

Det må ganske enkelt være en grænse for, HVOR sart man er, når man deltager
i at udvekske forskellige meninger!

Mvh. Lisbeth

---

> Hvis det er generelt formuleret - og det var det - og ikke rettet mod en
> bestemt person, så er det ikke personligt.

Sorry, men er du både Bodil og Lisbeth? Nå, men lige meget hvad, så synes
jeg det er rigeligt at bruge "dårlig forældre" om.

---

"R. Ilsøe" <frygtloes_@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:b7lvtk$4v3$1@jarjarbinks.mobilixnet.dk...

> Sorry, men er du både Bodil og Lisbeth?

Forstår ikke dit spørgsmål.

> Nå, men lige meget hvad, så synes
> jeg det er rigeligt at bruge "dårlig forældre" om.

OK.

Mvh. Lisbeth

---

"R. Ilsøe" <frygtloes_@hotmail.com> wrote in message
news:b7lvtk$4v3$1@jarjarbinks.mobilixnet.dk...
> > Hvis det er generelt formuleret - og det var det - og ikke rettet mod
en
> > bestemt person, så er det ikke personligt.
>
> Sorry, men er du både Bodil og Lisbeth? Nå, men lige meget hvad, så synes
> jeg det er rigeligt at bruge "dårlig forældre" om.


Nej, det er hun ikke, men jeg har ikke været hjemme i en del dage.

Tak for de pæne ord, og mange undskyldninger, hvis det er blevet opfattet
personligt, det er det bestemt ikke ment som, men som en generalisering.
Hun viser jo også initiativ ved at spørge her, som du selv skriver.

Men pas lige lidt på dit blodtryk........

Mvh.Bodil.

---

"Zippedyr" <bentec@mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3e9b9520$0$130$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Hej.
>
> Vores datter på 10 er ved at skabe sig et problem på halsen, - hun tør
> ikke længere sove hos veninder, som hun hidtil har været trygge hos.
>
> Vi har et par gode familier, som ved, at hun har fået dette problem,
> og som vi har en aftale med, når hun igen får mod på at overnatte hos
> dem.
>
> Nu skal hun så prøve det i aften og har glædet sig, da hun har fået
> lov til at komme med moderen på arbejde på Lego i morgen, når de har
> sovet sammen hun og deres datter. (Dette arrangement ikke for at
> bestikke hende, da familien ikke var klar over hendes problem, da de
> kom med tilbuddet).
>
> Nu har vores Katrine så fået kolde fødder og siger, at hun kun vil
> besøge dem i dag og vil hjem til aften.
> Hun siger selv, at så må hun jo lade være med at tage med på Lego i
> morgen, hvilket hun naturligvis er ked af, men hun tør ikke. Hun
> tænker på sin familie og savner os.
>
> I aftes sagde hun til mig, uden at jeg havde nævnt noget, at hun godt
> var klar over, at hvis hun ikke kunne sove hos veninden i aften, så
> vil hun ikke kunne komme med på lejrskole med sine kammerater i skolen
> om knap to måneder.
>
> Hvordan giver vi hende det puf, som gør, at hun får troen på sig selv
> tilbage og ikke pakker sig ind og opgiver at få gode oplevelser?
>
> Jeg ser med stor forventning frem til gode svar, som altid kan findes
> her i gruppen.
>
> Hilsen og på forhånd tak fra Bente C.

Hej Bente,

Jeres datters adfærd er ikke så ualmindelig endda. Som en anden er inde på,
handler det om tryghed. Jeg har selv en søn på 11 år. For ca. et år siden,
begyndte han pludselig at være ked af at skulle sove hos andre. Nøjagtig som
jeres datter. I dag er det ved at vende igen. Vi oplever en dreng med
mange spørgsmål om livet. Især kredser hans tanker om alle de ulykker der
kan overgå os. Vi har brugt meget tid på at tale om de ting, der trykker
ham. Da han én gang om måneden er hos sin far i den anden ende af landet,
har vi udstyret ham med en telefon, så han altid kan komme i kontakt med os.
Det har været megt vigtig for ham. Han er for eksempel hos min svigermor
lige nu. I går da vi var kommet hjem fra arbejde, ringede han for at høre om
vi nu var kommet helskindet hjem.
Jeg ringede til ham i går morges for at sige godmorgen, men da havde han
altså bare ikke tid til at snakke, han var optaget af noget andet. Af det
udleder jeg, at min antagelse er rigtig. Det er gået op for ham at der *kan*
ske frygtelige ting, men nu er han også ved at forstå at den risiko må vi
allesammen leve med. At man ikke hel tiden skal tænke "frygtelige" tanker.
For at nå dertil, har vi snakket meget om risikoen ved at leve. Voksne
mennesker kan også være bekymrede og det har vi gjort meget ud af at snakke
om. Måske har det i en periode været med til at gøre ham endnu mere
bekymret, men det nytter som bekendt ikke noget at fortælle ham, at fordi vi
ikke bekymrer os, så sker der os ikke noget.
En anden skribent, er inde på at der kan være en anden årsag til jeres
datters adfærd, nemlig misbrug. Her vil også jeg gerne slå et slag for at
bevare roen. Starter i en "storstilet undersøgelse" af en sådan mistanke,
får i sansynligvis endnu flere problemer end dem i har i forvejen. At
udspørge et barn i den henseende, vil gøre barnet mistænksom over for andre
voksne, og jeg tror ikke det er det, der er jeres problem lige nu. Ikke at
dette kan afvises, men det er vist noget i selv bedst kan vurdere.
Om det virker ved jeg ikke, men mit råd er at bruge masser af tid til
samtale med jeres datter. Lad være med at presse hende til at sove andre
steder i første omgang. På et tidspunkt, når i ved at hun har fået "tæmmet"
frygten en smule, kan i efter min mening godt presse en *smule* på.

Held og lykke med projektet.

Mvh. Renate

---

"Renate Jacobsen" <renate@bgprint.dk> skrev i en meddelelse
news:3e9cf4da$0$143$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...

> Jeres datters adfærd er ikke så ualmindelig endda.

Jeg har gennem årene haft utallige børn (i alle aldre) til at overnatte.
Nogle gange ét barn andre gange 2-3. Og nej... det er ikke ualmindeligt, at
der er et barn eller to i en klasse, der har sådanne problemer.

Løsningen er forskellig fra barn til barn.

Min erfaring er, at med nogle er det en god idé at sige godnat (i telefonen)
til far/mor. For andre er det bare benzin på bålet og barnet er bagefter
utrøsteligt.

Med andre har det virket at "være der", vise barnet omsorg og samtidig
forklare, at det er ikke muligt at få fat på mor/far eller komme hjem igen
før næste dag. Og dét kan der være mange gode forklaringer på. Men det
uafvendelige er somme tider nemmere at acceptere end det, man kan ændre.
Selv for et barn.

I min datters klasse begyndte man i øvrigt allerede i børnehaveklasse at øve
sig i at sove væk hjemmefra. Blandt andet fordi hun har gået på en skole,
der mindst en gang om året har været på en uges lejrtur.

Mvh. Lisbeth

---

"Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3e9d03f3$1$29509$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...
<snip>

> I min datters klasse begyndte man i øvrigt allerede i børnehaveklasse at
øve
> sig i at sove væk hjemmefra. Blandt andet fordi hun har gået på en skole,
> der mindst en gang om året har været på en uges lejrtur.
>
> Mvh. Lisbeth
>

Hej Lisbeth,

Det med at "øve" sig fra børnehaveklassealderen, er sikkert en god idé, men
mange vil alligevel få de omtalt problemer sidenhen. Et barn i
børnehaveklasse har ikke samme "virkelighedsfornemmelse" som et barn i
fjerde klasse. Selvom de er vænnet til at at sove ude, kommer den periode,
hvor de ikke vil, alligevel hos en del børn.
Men ellers er vi enige.

Mvh. Renate

---

Hej Renate

Tak for svar fra dig og flere andre.

"Renate Jacobsen" <renate@bgprint.dk> skrev i en meddelelse
news:3e9cf4da$0$143$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
> "Zippedyr" <bentec@mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:3e9b9520$0$130$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> > Hej.
> >
> > Vores datter på 10 er ved at skabe sig et problem på halsen, - hun
tør
> > ikke længere sove hos veninder, som hun hidtil har været trygge
hos.
> >
> > Vi har et par gode familier, som ved, at hun har fået dette
problem,
> > og som vi har en aftale med, når hun igen får mod på at overnatte
hos
> > dem.
> >
> > Nu skal hun så prøve det i aften og har glædet sig, da hun har
fået
> > lov til at komme med moderen på arbejde på Lego i morgen, når de
har
> > sovet sammen hun og deres datter.
Klip:
Hun tog til veninden og havde forberedt sig med gode bøger og sovedyr,
men vi måtte hente hende, da de skulle til at sove, selv om de fik lov
at sove hos moderen.

Klip:
Nu skal hun så med skolen til Venø om knap to måneder, og hun tør
ikke.

Hendes far ser i ånden, at han skal køre flere timer for at hente
hende hjem, den første aften hun skal sove på lejren, så han er ikke
motiveret til at tale med hende og opmuntre hende til at tage med.

Jeg mener, uden dog at ville presse hende hårdt, at hun skal snakkes
med, så hun måske får mod på turen. Der er en mulighed for, at hendes
tante skal med på lejren, men om det er tilstrækkeligt, ved jeg ikke.
>
> Jeres datters adfærd er ikke så ualmindelig endda. Som en anden er
inde på,
> handler det om tryghed. Jeg har selv en søn på 11 år. For ca. et år
siden,
> begyndte han pludselig at være ked af at skulle sove hos andre.
Nøjagtig som
> jeres datter. I dag er det ved at vende igen. Vi oplever en
dreng med
> mange spørgsmål om livet. Især kredser hans tanker om alle de
ulykker der
> kan overgå os. Vi har brugt meget tid på at tale om de ting, der
trykker
> ham. Da han én gang om måneden er hos sin far i den anden ende af
landet,
> har vi udstyret ham med en telefon, så han altid kan komme i kontakt
med os.

Svar:
Det kunne måske være en god ide med en mobiltelefon, men om hun blot
savner os mere ved at snakke med os, - det er faktisk mit indtryk.

> Det har været megt vigtig for ham. Han er for eksempel hos min
svigermor
> lige nu. I går da vi var kommet hjem fra arbejde, ringede han for at
høre om
> vi nu var kommet helskindet hjem.
> Jeg ringede til ham i går morges for at sige godmorgen, men da havde
han
> altså bare ikke tid til at snakke, han var optaget af noget andet.
Af det
> udleder jeg, at min antagelse er rigtig. Det er gået op for ham at
der *kan*
> ske frygtelige ting, men nu er han også ved at forstå at den risiko
må vi
> allesammen leve med. At man ikke hel tiden skal tænke "frygtelige"
tanker.
> For at nå dertil, har vi snakket meget om risikoen ved at leve.
Voksne
> mennesker kan også være bekymrede og det har vi gjort meget ud af at
snakke
> om. Måske har det i en periode været med til at gøre ham endnu mere
> bekymret, men det nytter som bekendt ikke noget at fortælle ham, at
fordi vi
> ikke bekymrer os, så sker der os ikke noget.


Svar:
Jeg har talt med andre forældre, som også har lignenede større eller
mindre problemer for deres børn i 10-årsalderen, og det er vel, fordi
de er ved at blive bevidste om den verden, de lever i og de kære, som
de omgives af.

> En anden skribent, er inde på at der kan være en anden årsag til
jeres
> datters adfærd, nemlig misbrug. Her vil også jeg gerne slå et slag
for at
> bevare roen. Starter i en "storstilet undersøgelse" af en sådan
mistanke,
> får i sansynligvis endnu flere problemer end dem i har i forvejen.
At
> udspørge et barn i den henseende, vil gøre barnet mistænksom over
for andre
> voksne, og jeg tror ikke det er det, der er jeres problem lige nu.
Ikke at
> dette kan afvises, men det er vist noget i selv bedst kan vurdere.

Svar:
Jeg var også lidt overrasket over den meget hur antydning om misbrug,
og jeg er overbevist om, at de få hjem, hvor hun hidtil har haft mange
gode weekender, er steder, hvor der er børn i samme alder, og hvor vi
ikke har mærket, at hun var ked af at komme.
Jeg skyder således en hvid pind efter disse emner i dette tilfælde.
I øvrigt en trist sygelihed, at den slags tanker er nogle af de
første, vi kan komme på, når vore børn ændrer adfærd.

> Om det virker ved jeg ikke, men mit råd er at bruge masser af tid
til
> samtale med jeres datter. Lad være med at presse hende til at sove
andre
> steder i første omgang. På et tidspunkt, når i ved at hun har fået
"tæmmet"
> frygten en smule, kan i efter min mening godt presse en *smule* på.
>
> Held og lykke med projektet.

Jeg takker endnu engang for dine og bl.a. "nielsens" tanker.

Mange hilsener og god påske fra Bente C.>
>
>

---

"Zippedyr" <bentec@mail.tele.dk> wrote in message news:3e9de2df$0
> Jeg var også lidt overrasket over den meget hur antydning om misbrug,
> og jeg er overbevist om, at de få hjem, hvor hun hidtil har haft mange
> gode weekender, er steder, hvor der er børn i samme alder, og hvor vi
> ikke har mærket, at hun var ked af at komme.
> Jeg skyder således en hvid pind efter disse emner i dette tilfælde.
> I øvrigt en trist sygelihed, at den slags tanker er nogle af de
> første, vi kan komme på, når vore børn ændrer adfærd.

Det er ikke trist sygeligehed, men usædvanlig realisme, jeg her kom
til at give udtryk for. Desværre ser jeg alt for mange børn, der ikke får
den beskyttelse, de burde have, og forældrene er ofte de sidste til at få
det at vide, fordi børnene skammer sig over det hændte.

Mvh. Bodil.