> Til dig Inger Buchard: Det er meget sødt og betænksomt af dig at sende
> en beretning til mig. Hvorfor du får den i hovedet igen, må skyldes
> klumperne! Tidligere har andre da fået kontakt til mig. Vil du godt
> lægge din beretning ind her. På forhånd tak.
>
Ja, jeg fik jo afreageret umiddelbart (undskyld, bare en lille smule), men
beretningen, som jeg slettede, rummede flg. basiserfaringer, som også andre
har nævnt i tidligere tråde:
Find et sogn, du kender noget til - så kender du navne og lokaliteter; en
stor hjælp, når man har problemer med at afkode håndskriften i
folketællingen. Find et årstal, hvor håndskriften er til at afkode - spørg
hvilke årgange det kan dreje sig om. Du melder dig hos Annette - alle
indtastere ved hvem hun er (
) og Helbo har henvist til hendes adresse.
Normalt får man tilsendt mikrokort af sin folketælling. For at læse dem,
skal man have adgang til et mikrokortlæseapparat. I første omgang kan man
se, om det nærmeste lokalhistoriske arkiv vil låne een en arbejdsplads ved
et mikrokortlæseapparat eller om biblioteket skulle have en plads på en
læsesal. Kan det ikke lade sig gøre, må man a. skaffe sig et læseapparat (
mit kostede som omtalt tidligere 2 flasker god rødvin hos min
autoforhandler, der fandt et app. i det fjerneste kælderhjørne - andre har
betalt 500.- for et) Eller b. man kan vist nok bede om at få hele
xeroxkopien tilsendt - den rummer flere sogne og er stor og dyr at sende
tilbage, og du betaler returportoen. Eller c. man skaffer sig et
foto-kopisæt fra et landsarkiv - 5 kr. pr side og temmelig mange sider.
Mine første sønderjyske tællinger var spredt på så mange kort, at Helbo
eksperimenterede med at lægge indscanninger på internettet. Men det er ikke
standard, mener jeg.
Man taster informationerne ind i WinKip-programmet - se Helbos indlæg; man
skal altså have en pc i nærheden af sit forlæg. Omvejen over håndskrevne
noter giver flere fejl.
Alt det man ikke kan læse: jeg har prøvet at finde sandsynlige løsninger på
ulæselige ting i kirkebøgerne, dvs. at jeg for hver folketælling har brugt
nogle timer på landsarkivets læsesal for at se i kirkebøgerne, men de ligger
også ofte som mikrokort på større lokale arkiver, f.eks. Esbjerg
Byhistoriske Arkiv har mange (dog ikke alle) kirkebøger på mikrokort. Det
hjælper mig til at se, hvad der kan stå i folketællingen, men jeg overtager
ikke kirkebogens oplysninger, hvis ikke jeg er sikker på, at de er identiske
med det, der står i folketællingen.
De læseproblemer man ikke får løst på den måde, markeres i WinKip med ??
Så skal folketællingen korrekturlæses. Find en korrekturlæser på
lokalhistorisk arkiv i det område, folketællingen er fra. Arkiverne er ofte
interesserede i at læse korrektur af flere årsager: de får materialet til
rådighed i renskrevet form, de forhindrer fejl i at blive spredt, de er
generelt meget interesseret i at hjælpe. Korrekturlæseren finder tastefejl,
læsefejl, og min erfaring er, at det jeg har markeret som vanskeligt at
læse - altså ?? - det lægger korrekturlæseren et stor arbejde i at løse for
mig. Og da korrekturlæseren er lokal, kan han desuden ofte huske navne og
steder, så advarselslamperne ydermere tændes i situationer, hvor jeg ellers
har været sikker i min læsning.
Korrekturlæsningen foregår på basis af en papirudskrift, du sender til
korrekturlæseren. Den kommer så retur til dig med håndskrevne rettelser; du
taster dem ind, hvis du er enig i rettelserne. WinKip bruges til at
konvertere filerne til en filtype, der kan sendes som vedheftet fil til
Annette
som sørger for at den lægges ind i databasen næste gang denne
opdateres. Så kan man søge i sin egen tælling på nettet. Din korrekturlæser
får en papirkopi af den endelige version som tak for indsatsen.
Sådan nogenlunde er min praksis - og jeg begyndte sidste år på at taste
folketællinger ind. Dvs. at jeg stadig er meget usikker, men det er sjovt og
man bliver klog på meget efterhånden, ikke bare håndskrift-typer.
Yderligere kommentarer og rettelser er velkomne.
Inger Buchard