> AIDA stævnerne er da også for "piverøve". Bare fordi man besvimer under
> vandet eller får black-outs i overfladen så bliver man diskvalficeret. De
> eneste rigtige konkurrence regler burde da være om man overlever rekorden
>
Ok, du mener det for sjov, men i AIDA bliver det anset for ekstremt vigtigt
at bekæmpe blackouts i fridykning og undervise og lovgive for at undgå dem.
En ting er at dykkeren reelt bliver udsat for druknetilfælde, selv om der
under de rette sikkerhedsforudsætninger hurtigt kan sættes ind. En anden
ting er at blackouts er og bliver en tudegrim ting, det er ikke ligefrem en
positiv ting at forbinde med fridykning, som er en kodyl fed idræt. Jeg
hader blackouts.
> Jeg har det lidt svært med komkurrencer og dykning. På den ene side er det
> dybt facinerende og på den anden side dybt hjernedødt.
Jeg tror man skal sammenligne det lidt med f.eks. motorsport eller andre
risici-idrætter. Selv om Formel 1 er noget nær den mest
sikkerheds-psykopatiske sportsgren der findes, var Ayrton Senna alligevel i
stand til at køre sig selv ihjel i '94. Det stoppede så ikke sportens
fremtid, for der er tilsyneladende en interessentgruppe der synes det er
fedt at dyrke den og følge med i den.
Nu kan jeg slet ikke anse fridykning for i nærheden lige så farlig som
motorsport, for ifølge røverhistorien sker 99% af alle blackouts indenfor de
sidste 5 meter fra overfladen på f.eks. dybdedyk. Så lavt kan
sikkerhedsfridykkeren hurtigt gribe ind og stort set alle blackouts slutter
indenfor få sekunder efter at åndedrætsvejene kommer op over vandet. Jeg har
selv været vidne til et par af slagsen og samtlige har levet op til den
regel (gudsketak og lov).
> Blandt andet "holde
> vejret" konkurrencer. Jeg har set patienter med apnoe sygdommer hvor de
ikke
> trækker vejret i 1-2 min. Der er adskellige med "demens" forårsaget af den
> lave iltsaturation ned til ca 70 %. I fridykkerkonkurrencerne er
> iltsaturationer i blodet ned til 50-60 % ikke ualmindelige på
> konkurrenceplan. Det skal siges at apnoen hos hos patienterne optræder med
> en hyppighed op til 30 gange i timen om natten under søvn. Men det er et
> alvorligt vink med "vognstangen" at dette ikke er sundt.
Nu er det en sandhed med modifikationer, det med de lave iltniveauer.
Lægevidenskaben snakker om et fænomen kaldet 'cardiovascular contraction'
der gør at når man holder vejret i vand, trækker blodårerne i lemmerne sig
sammen og mindsker blodtilførslen til arme og ben. Dette gavner
ilttilførslen til organerne og hjernen og forlænger dykket. Dette sker helt
naturligt og man mærker tydeligt at arme og ben begynder at sove efterhånden
som man får taget et par dyk, det er en ret fed følelse. Det betyder så at
det der med 50-60% iltmætning afhænger af hvor man måler skidtet. Jeg har
set en fyr med en lasermåler på pegefingeren gå til 14% under en
vejrholdning, men det siger intet om hvor meget tallet er for hjernen.
Faktisk ved jeg ikke hvordan pokker man måler iltkoncentrationen i hjernen
under et dyk.
Vinket med vognstangen kommer når folk får blackout. Det må om noget være
billedet på at koncentrationen er blevet for lav i hjernen.
> Jeg har i øvrigt et
> spørgsmål om disse dybe fridyk. Hvorfor får de ikke svær nitrogenrus eller
> bliver ramt af ilthit på disse dybder over 100 m. ?
Noget tyder faktisk på at folk får fuldesyge på de store dybder. Der går en
røverhistorie om Martin Stepanek (fra Tjekkiet, træner i Florida) der ligger
og træner op og ned af et tov sammen med en flok. Han har taget mange dyk
den dag, og nitrogenkoncentrationen er sikkert blevet lidt højere end
normalt i blodet, selv om de her fridykkere tager tilstrækkelige pauser i
overfladen. Han tager dagens dybeste dyk med et par og halvfems meter som
mål (det her er med finner, ikke slæde, vel at mærke!) og hans
sikkerhedsfridykker dykker som aftalt mod 20-25 meters dybde 1.30 inden i
hans dyk. Her er det meningen han skal vente på Stepanek der er på vej op
efter måske 2½ minut og følge ham resten af vejen op. Makkeren venter og
venter og manden kommer ikke til syne. Makkeren løber tør for luft og må
dykke ud, nu lettere panisk. Så må en af den andre dykke ned og møder på vej
ned Stepanek, der dykker ud efter fire minutter under vandet. Det er ikke
normalt, og de spørger ham hvad dælen han lavede. Det viser sig så at manden
nåede til sækken for enden af tovet og der lå åbenbart en eller anden stor
fisk. Den giver han sig så til at 'snakke' lidt med og bliver hængende lidt,
før han dykker ud. Det må vel kaldes et klassisk tilfælde af dybderus! Så
jo, det sker.
(Det her er gengivet efter hukommeren, det kan godt være detaljerne er lidt
forkerte.)
Normalt tror jeg ikke nitrogenkoncentrationen når at stige til så store
værdier under fridyk, det sker vist kun hvis man tager gentagne ekstremt
dybe dyk af den art. På slædedyk langt over 100m tager de kun det ene dyk
udover opvarmningsdykket til f.eks. 40m.
Posten blev lidt lang , sorry.