"Simon Rasch" <simon.hansen@get3net.dk> skrev i en meddelelse
> Hej JJ
> Du har hørt rigtigt. Jeg mener de kan klare temp. helt ned til 16 gr., og
de trives bedst mellem 18-21 gr. Du kan ihvertfald roligt have dem i stuen
uden varmelegeme. Du skal være opmærksom på, at slørhalen er en
"vanskabning" på samme måde som et mulddyr (1/2 æsel - 1/2 hest), og de kan
ikke formere sig.
Nok har slørhaler gennemgået en lang forædlingsproces, men de kan altså godt
formere og mangfoldiggøre sig, hvis altså man giver dem de helt rigtige
vilkår. Det kan der læses mere om i Flemming Holbeks bog "Guldfisk og
Slørhaler". Den er fra 1973, men stadig den mest fyldestgørende bog jeg har
læst om slørhaler og deres liv. Man kan desuden se forskel på hanner og
hunner - jeg kender i hvert fald til to metoder (den ene bedre end den
anden) og på den måde hjælpe naturen godt på vej ved at anskaffe to hanner
og en hun.
> De er ikke særligt gode svømmere, og bliver nemt ofre for andre fisks
bideri
> i finnerne.
Jeg vil give dig ret i at andre fisk har en tendens til at bide i deres
finner - jeg har selv haft omend meget dårlige erfaringer med sammenføringer
med sværdragere og flying fox. Fisk jeg ikke personligt har oplevet
problemer med er platyer, diverse rolige stimefisk (ikke fosforbarber og
lignende) som saksehaler, zebrafisk, neonfisk (som desværre har en tendens
til at blive spist af mine guldfisk når de bliver indkøbt), pansermaller og
ancistrus sugemaller. Jeg har desuden selv en kampfisk der ikke rører
hverken slørhaler eller guldfisk.
Til gengæld vil jeg ikke kalde dem dårlige svømmere - når man tager deres
kropsform i betragtning, svømmer de faktisk utroligt elegant - og hurtigt!
Og hvis man får glæde af at iagttage en parringsleg vil man se på sine
slørhaler på en hel anden måde
Til gengæld skal man passe på med for meget bevægelse i vandet - slørhalerne
har skrøbelige finner og tåler ikke for meget turbulens. Selvfølgelig er der
ingen regler uden undtagelser og mine slørhaler er de første fisk til at
fræse ind i de vilde bølger når jeg netop har renset filter.
> Har hørt at de SKAL have noget guldfiskefoder (udtalt af en forhandler af
> samme), men jeg aner ikke om det passer...
Jeg fodrer for det meste med det samme foder til alle mine fisk - jeg har så
suppleret med foderpiller der skal øge farveintensiteten i guldfiskene og
slørhalerne. Derudover elsker de levende foder - eller alternativt frosne
røde myggelarver og lignende.
> Mvh
> Simon
>
Hilsen
Tina