|
|
 | Kunstgødning
Fra : Tom H. Petersen |
Dato : 30-03-03 08:57 |
|
Hej Gruppe
har før fundet ritig god hjælp her.
I forbindelse med udarbejdelse af historisk redegørelse
over min ejendom, (mistanke om forurening) viser det sig at den har været
ejet af en foderstof foretning i perioden 1920-40.
Jeg er derfor intereseret i at vide følgende
Hvornår begyndte man at anvende kunstgødning?
Hvilke typer var det?
Var de før 1940 anvendte typer miljøskadelige?
Hvad hed den første type, som vi i dag anser for at
være til fare for miljøet, og ca hvornår kom den.?
På forhånd tak for hjælpen
mvh
Tom H Petersen
| |
 Per A. Hansen (30-03-2003)
| Kommentar
Fra : Per A. Hansen |
Dato : 30-03-03 09:59 |
|
"Tom H. Petersen" <tom.petersen@nypost.dk> skrev i en meddelelse news:3e86a2f8$0$42593$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej Gruppe
> har før fundet ritig god hjælp her.
>
> I forbindelse med udarbejdelse af historisk redegørelse
> over min ejendom, (mistanke om forurening) viser det sig at den har været
> ejet af en foderstof foretning i perioden 1920-40.
> Jeg er derfor intereseret i at vide følgende
>
> Hvornår begyndte man at anvende kunstgødning?
Brugen går tilbage til en gang i 1860érne.
Vandt dog først udbredelse omkring århundredeskiftet.
Den første gødning, der blev anvendt var en forsforgødning -
senere kom kvælstofgødning og kaliumgødning til.
Forsøg med husdyrgødning og kunstgødning blev startet
i Askov i 1992, disse forsøg ligger der stadig, hvor der er
parceller, der gennem mere end 100 år har fået
henholdsvis husdyrgødning, kunstgødning og ikke-gødet.
> Var de før 1940 anvendte typer miljøskadelige?
Mineralske gødninger er ikke miljøskadelige, det er
rene plantenæringsstoffer. Tidligere var der ofte en
del tungmetaller med specielt fosforgødningerne - ikke
mindst thomasfosfat, der pudsigt nok en overgang var den eneste
gødning, man måtte anvende på økologiske brug - det var et
"naturprodukt". ( Det må man ikke mere )
> Hvad hed den første type, som vi i dag anser for at
> være til fare for miljøet, og ca hvornår kom den.?
Der er ingen mineralske gødninger, der er til fare for miljøet,
hvis der gødes optimalt. Kun ved overdoseringer kan der
ske punktforureninger.
Anvendelse af mineralske gødninger sker udelukkende for at
erstatte de næringsstoffer, der bortføres med afgrøderne - og
da vi har en stor eksport har vi da også et stor behov for at
tilføre næreingsstoffer.
( Kunstgødninger er naturlige næringsstoffer for planter, derfor
blev navnet ændret for ca. 40 år siden til "handelsgødning"
Ordet kunstgødning er derfor antikt og anvendes ikke i
fagkredse.)
Hvis du med forurening tænker på udvaskning af næringsstoffer til
vandmiljøet må der så lige nævnes, at livet i vandmiljøet er
afhængig at tilførsler fra omgivelserne - uden disse var der ingen liv
her.
Det er de organiske gødninger, der er skyld i de største
udledninger af fosfor og kvælstof til vandmiljøet - ikke
mineralgødningerne.
I de senere 30-40 år er der foruden tilførsler fra land sket en
massiv udledning af fosfor og kvælstof fra henholdsvis husholdningerne
og fra ikke mindst fra vor stigende energiforbrug ( kvælstof).
Der er ikke så stor forskel på mineralske gødninger før og nu -
bortset fra at de nu er mere "rene". Det har medført mangler på
bl.a. magnesium og svovl, der så tilsættes i nogle blandingsgødninger.
--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen
| |
Tom H. Petersen (30-03-2003)
| Kommentar
Fra : Tom H. Petersen |
Dato : 30-03-03 16:42 |
|
Hej Per
1000 tak for fornem udredning.
mvh
Tom H Petersen
| |
Bo Warming (31-03-2003)
| Kommentar
Fra : Bo Warming |
Dato : 31-03-03 17:15 |
|
"Per A. Hansen" <xxper.hansen@get2net.dk> wrote in message
news:ykyha.20$g74.2@news.get2net.dk...
"Tom H. Petersen" <tom.petersen@nypost.dk> skrev i en meddelelse
news:3e86a2f8$0$42593$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hvad hed den første type, som vi i dag anser for at
> være til fare for miljøet, og ca hvornår kom den.?
Der er ingen mineralske gødninger, der er til fare for miljøet,
hvis der gødes optimalt. Kun ved overdoseringer kan der
ske punktforureninger.
BW: Når jeg i min barndom sjuskede med fordelingen af NPK-gødning på min
farmors græsplæne, skete der SVIDNING og græsset blev brunt.
Men ellers HVAD ER FORURENING?
"Snavs lyser, hvis solen skinner på det" skriver den værdi-relativistiske
Goethe..
Ingen er blevet syge af N i drikkevand og fiskedød pga iltmangel pga
gødningsrester - hvis der ikke er mangel på fisk og selv hvis der er
sammenhæng med andet end årstid og uforståede ting - HVOR ER PROBLEMET?
Mølleåen havde engang hvide skumtoppe af sulfo og de kaldtes forurening, men
det var da smukkere end is og sne?
Renhed er religiøst ritual og forurening afgøres af smagsdomeri.Ingen blir
syg af lortelugt, skulle det komme så vidt.
Anvendelse af mineralske gødninger sker udelukkende for at
erstatte de næringsstoffer, der bortføres med afgrøderne - og
da vi har en stor eksport har vi da også et stor behov for at
tilføre næreingsstoffer.
( Kunstgødninger er naturlige næringsstoffer for planter, derfor
blev navnet ændret for ca. 40 år siden til "handelsgødning"
Ordet kunstgødning er derfor antikt og anvendes ikke i
fagkredse.)
BW: Du kan selv være antik - alder er smagssag.
"Fagkredse" har travlt med at muhamedanere skal kaldes muslimer - lad dem
selv muntre sig med at skifte terminologi så ofte som de skifter skjorte.
Kunstgødning er gødning der ikke er lort og pis - sådan er det danske sprog.
Gylle som tyskere får penge for at fjerne fra Holland (handel) er
"handelsgødning" hvis man respekterer sprogets logik.!
Hvis du med forurening tænker på udvaskning af næringsstoffer til
vandmiljøet må der så lige nævnes, at livet i vandmiljøet er
afhængig at tilførsler fra omgivelserne - uden disse var der ingen liv
her.
Det er de organiske gødninger, der er skyld i de største
udledninger af fosfor og kvælstof til vandmiljøet - ikke
mineralgødningerne.
BW: Men det kunne ændres, hvis Landbrugs-bureaukraterne kom til fornuft og
lod profit styre - så ville man pipeline gylle ud i havet og kun bruge NPK i
ren pulverform ("handels-" eller "kunst-" eller hvad moden nu dikterer som
betegnelse)
| |
 nevermind (03-04-2003)
| Kommentar
Fra : nevermind |
Dato : 03-04-03 14:55 |
|
On Mon, 31 Mar 2003 18:15:12 +0200, "Bo Warming"
<XUMPEYFQNLVX@spammotel.com> wrote:
>Det er de organiske gødninger, der er skyld i de største
>udledninger af fosfor og kvælstof til vandmiljøet - ikke
>mineralgødningerne.
>
interessant har du nogen gode kilder?
| |
Bo Warming (04-04-2003)
| Kommentar
Fra : Bo Warming |
Dato : 04-04-03 23:22 |
|
"nevermind" <bulk-email@spamhosting.com> wrote in message
news:nseo8v8uko82r59d6sg3826u8fq9i2d40c@4ax.com...
>
> >Det er de organiske gødninger, der er skyld i de største
> >udledninger af fosfor og kvælstof til vandmiljøet - ikke
> >mineralgødningerne.
> >
>
> interessant har du nogen gode kilder?
Jeg troede at miljømafiaens fjendebillede nr 1 var kvælstof fra gylle.
Hvis nogen har en kilde, vil det også interessere mig.
Skadevirkninger, som postuleres, er vist især om fiskedød pga iltsvind.
Og så fabler man om nødvendighed af balance og man forbyder at der købes
kunstig kvælstofgødning, fordi man vil tvinge til særlige gylletanke
o.llign.
| |
kautaq (05-04-2003)
| Kommentar
Fra : kautaq |
Dato : 05-04-03 02:09 |
|
nevermind wrote:
> >Det er de organiske gødninger, der er skyld i de største
> >udledninger af fosfor og kvælstof til vandmiljøet - ikke
> >mineralgødningerne.
> interessant har du nogen gode kilder?
Det er sådan set ligegyldigt om det er NPK eller gylle
der bliver udledt til søer, fjorde og hav. Det der rykker
er mængden og der ér et reelt problem i landbruget med alt
for meget gylle.
Det bliver især spredt på marken om efteråret og der bliver
ikke sparet på det. Gyllen kan ligge i store flager på
marken og tørre ud og efter en go' gang regn er det meste
af gyllen skyllet ud i vandløbene.
NPK er meget nemmere at dosere. Her kan man læse på
pakken hvor meget man skal bruge pr. hektar og med
hvor mange omdrejninger kraftoverføringen til sprederen
skal køre med og med hvor stor fart traktoren skal køre
for at få det optimale udbytte. Granulatet opløser let
i regnvejr og trænger hurtig ned i jorden.
Prisen på NPK gør at timing + den rette dosering er
vigtig.
Gyllen kører man bare ud på marken.
(Nogen smider den på Rådhuspladsen. (Har jeg hørt))
| |
Erik G. Christensen (05-04-2003)
| Kommentar
Fra : Erik G. Christensen |
Dato : 05-04-03 02:36 |
|
kautaq wrote:
> Det er sådan set ligegyldigt om det er NPK eller gylle
> der bliver udledt til søer, fjorde og hav. Det der rykker
> er mængden og der ér et reelt problem i landbruget med alt
> for meget gylle.
>
> Det bliver især spredt på marken om efteråret og der bliver
> ikke sparet på det. Gyllen kan ligge i store flager på
> marken og tørre ud og efter en go' gang regn er det meste
> af gyllen skyllet ud i vandløbene.
Det har du da vist ikke meget forstand på ?
Det indgår sandelig i et gødningsregnskab, der kræver at der
dels ikke tilføres mere end efter normerne, og dels at der
ikke kan suppleres med indkøb.
Men du er altså bedre til at vurdere det end landmænd ?
--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.
| |
kautaq (05-04-2003)
| Kommentar
Fra : kautaq |
Dato : 05-04-03 05:46 |
|
Erik G. Christensen wrote:
> > Det er sådan set ligegyldigt om det er NPK eller gylle
> > der bliver udledt til søer, fjorde og hav. Det der rykker
> > er mængden og der ér et reelt problem i landbruget med alt
> > for meget gylle.
> > Det bliver især spredt på marken om efteråret og der bliver
> > ikke sparet på det. Gyllen kan ligge i store flager på
> > marken og tørre ud og efter en go' gang regn er det meste
> > af gyllen skyllet ud i vandløbene.
> Det har du da vist ikke meget forstand på ?
Sikkert ikke, men jeg har med mine egne øjne set hvordan
marker gang på gang er blevet oversprøjtet med gylle.
Hvorefter bække, små søer, vandløb osv. er helt døde
af for meget kvælstof - eller overbegroet af alger.
Og det stammer 100% ikke fra NPK. (kun gylle)
> Det indgår sandelig i et gødningsregnskab, der kræver at der
> dels ikke tilføres mere end efter normerne, og dels at der
> ikke kan suppleres med indkøb.
Tror du selv på det?
Det jeg svarede på var om der blev mere NPK udledt end gylle
og hvor meget af det der havner i vandløbene - ikke hvad der
indgår i et gødningsregnskab.
> Men du er altså bedre til at vurdere det end landmænd ?
Slet ikke, og det kommer ikke sagen ved.
| |
Bo Warming (06-04-2003)
| Kommentar
Fra : Bo Warming |
Dato : 06-04-03 06:52 |
|
"kautaq" <kautaq@post2.tele.dk> wrote in message
news:4bde36b203kautaq@post2.tele.dk...
> Erik G. Christensen wrote:
>
> Sikkert ikke, men jeg har med mine egne øjne set hvordan
> marker gang på gang er blevet oversprøjtet med gylle.
> Hvorefter bække, små søer, vandløb osv. er helt døde
> af for meget kvælstof - eller overbegroet af alger.
>
> Og det stammer 100% ikke fra NPK. (kun gylle)
De to slags gødning er lige skadelige, men fordi NPK er lethåndterbart
bliver det kun brugt når nødvendigt og i små doser, hvorimod gylle er affald
man hurtigst mulig vil af med, så man er mere fristet til at overdosere.
| |
|
|