/ Forside / Teknologi / Operativsystemer / MS Windows / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
MS Windows
#NavnPoint
Klaudi 76474
o.v.n. 67550
refi 58409
tedd 45557
Manse9933 45149
molokyle 40687
miritdk 38357
briani 27239
BjarneD 26414
10  pallebhan.. 24310
Win2000 og hakken i video og lyd.
Fra : Madsen


Dato : 24-03-03 22:30

Hej,

Er der andre end mig der oplever at Win2000 (DK SP3) hakker lidt i det
når man afspiller videoklip? Hakker er måske ikke det helt rigtige ord.
Det ser mere ud som om at videoklippet går op i hastighed i nogle få
sekunder for derefter at ryge tilbage til normal hastighed igen. Ret
irriterende at se på.
Når jeg afspiller en *.mp3 eller lytter til en cd så kan den finde på
at springe nogle ganske få sekunder fremad på samme måde som hvis man
i gamle dage gav pladespilleren et lille dask. Hvis jeg afspiller små
korte *.wav-filer, så bliver enten starten eller slutningen af lydfilen
kappet af. Jeg får næsten aldrig de første millisekunder af lydfilen
med.

Jeg opdagede forleden af problemet med lyden kunne minimeres hvis jeg
brugte den MediaPlayer som Win2000 er født med (6.4.09.1124), men det
er ikke helt forsvundet. Problemet med videoklip er ikke kun galt i
MediaPlayer. Det sker også i andre afspillere har jeg opdaget.

Har prøvet at afinstallere samtlige codecs og installere forskellige
codecpacks, men det gør ingen forskel. Jeg har tjekket at alle drevene
kører UDMA og det gør de. Processorforbruget er minimalt (under 10 %)
når jeg afspiller lyd eller filmklip, så det kan ikke være fordi at den
ikke kan følge med. Desuden så kører det uden problemer i WinXP på den
samme maskine, så det irriterer mig ret meget. Det gør faktisk at jeg
ikke gider at glo video eller høre musik når jeg bruger Win2000 og det
gør jeg ret meget for tiden.

Bundkortet er et Asus CUV4X-D (VIA chipsæt) og det hjælper ikke noget
at installere VIAs Latency Patch. Lydkortet er et Creative Live! 5.1
og grafikkortet er et Matrox Parhelia. Jeg tror at det er Windows, men
er dog ikke sikker.

Forleden prøvede jeg at installere Win2000 forfra med en cd hvor SP3
var integreret på. Efter installationen smed jeg driveren til lyd-
og grafikkortet ind og allerede dér var det galt. Jeg tror at det er
kommet efter SP3, men det er jeg heller ikke sikker på. Er dog sikker
på at min Win2000 ikke har haft problemet altid.

--
Med venlig hilsen
Madsen.

 
 
Michael Lund Sørense~ (25-03-2003)
Kommentar
Fra : Michael Lund Sørense~


Dato : 25-03-03 00:05

Madsen skrev :
> Hej,
>
Hej

Nope - jeg bruger forskellige W2k (pro & server) alle med SP3 og har ikke
oplevet de problemer du beskriver.
Jeg vil tro at der er et problem i noget cache styring på dit system idet
det lyder lidt som om der er en buffer der bliver fyld og den så bliver tømt
til et stabilt afspille forløb, men jeg ved det ikke.

Sker det med alle programmer, WinAmp, CoolEditPro, PowerDVD, WinDVD ect - du
har sikkert et udvalg.

Jeg ved at du er glad for NimoPack - det er jeg ikke ! Har du den
installeret eller hvad bruger du på din rene installation for at se DVD (W2k
er ikke født med DVD codec).

--
Med venlig hilsen

Michael Lund Sørensen
www.milux.dk



Madsen (25-03-2003)
Kommentar
Fra : Madsen


Dato : 25-03-03 03:17

Madsen skrev:

> så nu prøver jeg altså i første omgang med en ny lydkortsdriver.
> Er ved at hente den pt.

Det hjalp desværre ikke.

Har lige prøvet at hente og installere DX9 på Win2000 for den kører
jeg med på WinXP uden problemer. Noget undrer mig dog. Hvis jeg går
ind i Dxdiag og kører testen på DirectSound så hører jeg ingen lyd i
de sidste 4 tests. Sådan er det dog også på WinXP, men jeg sidder pt.
og er i tvivl om det skal være sådan.

Den laver først 8 tests hvor den tester software-buffere. Dem kan
jeg alle høre. Derefter går den over til at teste 8 hardware-buffere
og her kan jeg høre de 4 første, men ikke de 4 sidste.

--
Med venlig hilsen
Madsen.

Madsen (26-03-2003)
Kommentar
Fra : Madsen


Dato : 26-03-03 01:59

Michael Lund Sørensen skrev:

> (Beklager det sene svar)

Det skal du ikke undskylde. Grunden til at jeg spurgte i en anden
tråd var blot for at få min nysgerrighed styret hvad DirectX angår.
(Sidder med DirectX 8.1 i Win2000 lige nu og den afspiller heller
ikke de 4 sidste lyde i DirectSound, men har fundet ud af hvorfor).

> Det er en W2k server med PowerDVD4 og WinAmp3 WMP9 (uden dvd
> codec) - altså en minimal installation.

Og en engelsk version af Win2000 kan jeg se på dine screenshots.
Min er jo så en dansk. (Desværre havde jeg nær sagt).

> Dit andet brev med bufferne :
> Jeg kan ikke på dette grundlag sige noget om en eventuel hardware
> buffer fejl, men når det virker i din XP er det nok noget andet.
> Jeg ved bare ikke lige hvad.

Jeg sidder og får mistanke til det VIA-chipsæt igen. Nu her hvor
jeg har prøvet frem og tilbage imellem Win2000 og XP kan jeg høre
forskel i lydkvaliteten fra Win2000 til XP.
I Win2000 er lyden som afspilles af dxdiag renere end i WinXP.
Når jeg afspiller den i WinXP så er der ligesom gnister i lyden.
Ikke ret meget, men lidt. Det er tydeligst at høre hvis man har
hørebøffer på. Det er dog ikke noget jeg kan høre når jeg bruger
f.eks. MediaPlayer i WinXP til at høre en cd eller en mp3 med,
så det er nyopdaget pga. testene i dxdiag.

I Win2000 er der så problemet med at lyden springer lidt og at
videoklip pludselig speeder op i hastighed. DVD-film i PowerDVD
under Win2000 kører dog tilsyneladende uden problemer.

I WinXP kører alt flydende uanset hvad jeg afspiller.

Hvorfor jeg ikke kunne høre de 4 sidste tests i Dxdiag var fordi
at lydkortet var stillet til 4 speaker output. Det undrer mig
hvorfor man ikke kan høre lyden af den grund, men det hjalp at
stille lydkortet til 2 i stedet. Det er bare ikke optimalt i det
daglige da jeg har koblet 4 højttalere til lydkortet, men det er
jo heller ikke hver dag man sidder og lytter til 3D-fuglekvidder
fra dxdiag, så skidt med det. Jeg har fritaget DirectX for mistanke
for lyden blev jo afspillet. Lydkortet sendte den bare ikke ud.

Hvis man læser teksten til den her PCI Latency Patch som VIA har
lavet så står der:

| Why do I need this patch? Do I need it at all?
| If your computer has any VIA chipset made between 1997 and 2001,

Det har jeg. Bundkortet er vist fra 2000 eller 2001. BIOS er den
nyeste 1016 fra juli 2002.
<http://www.asus.com.tw/support/download/item.aspx?ModelName=CUV4X-D>
(Der er en nyere beta-BIOS, men nej).

| and if your computer has any of the following problems, then you
| might need this driver.
|
| Files copied from one IDE hard disk drive to another are corrupted.

Har aldrig oplevet det.

| The computer stops ("freezes", "hangs", "locks up"), or makes
| unusual noises when playing sounds, especially to a Creative-brand
| sound card.

Det er et jo så et Creative Live 5.1 lydkort. Pc'en hænger bare
aldrig. Kører klippestabilt, men der er så lige det med lyden og
videoen i Win2000. Det irriterer mig.

| The computer stops, or files are corrupted, when copying to or
| from an IDE DVD, CDROM, or CDRW drive.

Har aldrig oplevet det.

| Sounds played by the computer are distorted or have a "crackling"
| noise, especially sounds from a Creative-brand or Aureal-brand
| sound card.

Det er jo faktisk det problem jeg sidder med. Den lyd der kommer
fra DirectSound i WinXP kunne godt lyde som en mild skrattende lyd.

| The computer stops when playing 3D graphics or games, especially
| on an ATI Radeon series video card.

Ja for hulen. Mit ATI 8500 havde jeg i en uge og den crashede i
alle de 3D-demoer jeg sendte efter den. Dengang tænkte jeg blot
ikke på at det kunne være pga. mit VIA-chipsæt. Jeg kunne ikke
døje den ATI-driver sammenlignet med min gode gamle Matrox og
sendte derfor ATI-kortet retur en uges tid efter købet.

| If you have none of these problems, then you do not need this
| patch.

Jamen det har jeg, men problemet forsvinder ikke ved at installere
den patch. Det er det værste ved det. Måske man skulle prøve at
smide forskellige Via 4in1 efter Win2000. Så vidt jeg husker så
kører jeg med den der følger med Win2000 (fra og med SP2 tror jeg
nok).

> Det eneste jeg kan foreslå dig er at lade kilde drevet
> (harddisken) sidde alene på kablet. Måske kan der være noget
> trafik på kablet. Men den er tynd.

Men måske værd at prøve af.

Tak for hjælpen.

--
Med venlig hilsen
Madsen.

Michael Lund Sørense~ (26-03-2003)
Kommentar
Fra : Michael Lund Sørense~


Dato : 26-03-03 13:06

Madsen skrev :
>> If you have none of these problems, then you do not need this
>> patch.
>
> Jamen det har jeg, men problemet forsvinder ikke ved at installere
> den patch. Det er det værste ved det. Måske man skulle prøve at
> smide forskellige Via 4in1 efter Win2000. Så vidt jeg husker så
> kører jeg med den der følger med Win2000 (fra og med SP2 tror jeg
> nok).
Det var godt nok mange fejl den ene patch skulle kunne rette op på.
Jeg prøvede lige en Athlon 900 med Via KT133 og den opfører sig som din.
Min Athlon 2200 med Via KT333 opfører sig rigtigt. PC'en fra i går er med
ECS bundkort og den køre fint.
I formiddags har jeg kikket på andre ECS maskiner og de kører også rigtigt.
(Vi skal ikke konkludere noget positivt om ECS ud fra dette

>
>> Det eneste jeg kan foreslå dig er at lade kilde drevet
>> (harddisken) sidde alene på kablet. Måske kan der være noget
>> trafik på kablet. Men den er tynd.
>
> Men måske værd at prøve af.
>
Jeg tror det faktisk ikke. Jeg tror det er hardware fejl der ikke kan
udbedres ved andet end udskiftning

--
Med venlig hilsen

Michael Lund Sørensen
www.milux.dk



Madsen (26-03-2003)
Kommentar
Fra : Madsen


Dato : 26-03-03 13:32

Michael Lund Sørensen skrev:

> Det var godt nok mange fejl den ene patch skulle kunne rette op
> på. Jeg prøvede lige en Athlon 900 med Via KT133 og den opfører
> sig som din. Min Athlon 2200 med Via KT333 opfører sig rigtigt.

Det lyder til at det godt kunne have noget med bundkortet at gøre
så. Pokkers også.

> Jeg tror det er hardware fejl der ikke kan udbedres ved andet end
> udskiftning

Det ville jeg nødig, men jeg må nok indrømme at jeg har prøvet meget
i løbet af natten. Fandt følgende indlæg fra en venlig sjæl som havde
samlet alt hvad han kunne finde om problemet på nettet i et enkelt
indlæg: <http://makeashorterlink.com/?V174327F3>.

Jeg har prøvet det meste af hvad der står i indlægget, men uanset hvad
jeg gør så virker det tilsyneladende ikke.

PCI Latency Timer i BIOS stod som standard til 32 hos mig. Den har jeg
haft helt oppe på 128 og det hjalp lidt, men ikke 100 %. Jeg har også
haft den nede på 8 og så går det helt galt med lyden. Har ikke prøvet
256 endnu, men vil prøve det engang i løbet af dagen, men jeg tror ikke
det er nogen fordel. Faktisk så havde jeg en underlig oplevelse efter
at jeg havde stillet den op til 128. Indholdet af den mappe som min
newsserver (Hamster) er installeret i på omkring 350 MB forsvandt som
dug for solen da Win2000 blev genstartet efter at have stillet PCI
Latency Timer til 128. Om ændringen i PCI Latency Timer er årsagen
til det ved jeg ikke, men det tror jeg for jeg har aldrig mistet data
på den måde før. Disken er en ekstern Maxtor-disk koblet til pc'en
via et IEEE 1394 PCI indstikskort.

Har prøvet nyeste VIA-driver (VIAHyperion4in1446vp6). Hjælper heller
ikke, men det var også kun Via CPU til AGP Controller der blev
opdateret.

Har prøvet ændringen i registry som er beskrevet på ovenstående
link. HKEY_LOCAL_MACHINE\System\CurrentControlSet\Services\VxD\BIOS
og det hjalp heller ikke. En Googlesøgning tyder dog også på at det
kun gælder for Win9x/ME.

På ovenstående link står der også:
| Solving Soundblaster crackling problems
| It appears that under WindowsXP these problems are solved.

Det passer jo meget godt med det jeg oplever.

--
Med venlig hilsen
Madsen.

Madsen (25-03-2003)
Kommentar
Fra : Madsen


Dato : 25-03-03 01:56

Michael Lund Sørensen skrev:

> Nope - jeg bruger forskellige W2k (pro & server) alle med SP3 og
> har ikke oplevet de problemer du beskriver.

Ok. Så er det nok ikke SP3.

> Jeg vil tro at der er et problem i noget cache styring på dit
> system idet det lyder lidt som om der er en buffer der bliver fyld
> og den så bliver tømt til et stabilt afspille forløb, men jeg ved
> det ikke.

På min nuværende installation kører jeg med large system cache.
Måske man skulle prøve at slå det fra for at se om det gør nogen
forskel. Grunden til at jeg ikke har prøvet det endnu er at min
nyinstallation af Win2000 den anden dag også hakkede i lyd og
billede og det var før at Large System Cache blev slået til,
så sandsynligheden for at det er årsagen er nok meget lille.

Der er vel ikke andre cacher man kan stille på?

> Sker det med alle programmer, WinAmp, CoolEditPro, PowerDVD,
> WinDVD ect - du har sikkert et udvalg.

Jeg har problemer med det hele hvilket drejer sig om PowerDVD,
ZoomPlayer og MediaPlayer 6.x på Win2000. Jeg afinstallerede
MP9 for et par dage siden for at se om den var synderen, men
det tyder det ikke på.

Lige nu er lyden helt væk i Win2000, så et eller andet sted går
der kage i det. Jeg kan dog ikke finde fejl nogen steder og hvis
jeg genstarter kommer lyden sikkert igen, så nu prøver jeg altså
i første omgang med en ny lydkortsdriver. Er ved at hente den pt.

> Jeg ved at du er glad for NimoPack - det er jeg ikke !

Det var jeg engang. Det er jeg heller ikke mere. Den har lavet
koks i systemet for mange gange.

> Har du den installeret eller hvad bruger du på din rene
> installation for at se DVD (W2k er ikke født med DVD codec).

Jeg kører pt. med DivXTotalPack. DVD'er kigger jeg som regel i
PowerDVD. Har ikke ret mange codecs installeret lige nu, men
har tilsyneladende det jeg skal bruge:
<http://home18.inet.tele.dk/madsen/win2000/codecs>

Hvilken codecspakke bruger du så på Win2000 nu?

--
Med venlig hilsen
Madsen.

Michael Lund Sørense~ (25-03-2003)
Kommentar
Fra : Michael Lund Sørense~


Dato : 25-03-03 22:53

Hej Madsen
(Beklager det sene svar)
>
>> Nope - jeg bruger forskellige W2k (pro & server) alle med SP3 og
>> har ikke oplevet de problemer du beskriver.
>
> Ok. Så er det nok ikke SP3.
Næppe
>
>> Jeg vil tro at der er et problem i noget cache styring på dit
>> system idet det lyder lidt som om der er en buffer der bliver fyld
>> og den så bliver tømt til et stabilt afspille forløb, men jeg ved
>> det ikke.
>
> På min nuværende installation kører jeg med large system cache.
> Måske man skulle prøve at slå det fra for at se om det gør nogen
> forskel. Grunden til at jeg ikke har prøvet det endnu er at min
> nyinstallation af Win2000 den anden dag også hakkede i lyd og
> billede og det var før at Large System Cache blev slået til,
> så sandsynligheden for at det er årsagen er nok meget lille.
>
> Der er vel ikke andre cacher man kan stille på?
>
Nej det er den eneste med mindre du har noget cache på harddisk
controlleren.


>> Har du den installeret eller hvad bruger du på din rene
>> installation for at se DVD (W2k er ikke født med DVD codec).
>
> Jeg kører pt. med DivXTotalPack. DVD'er kigger jeg som regel i
> PowerDVD. Har ikke ret mange codecs installeret lige nu, men
> har tilsyneladende det jeg skal bruge:
> <http://home18.inet.tele.dk/madsen/win2000/codecs>

Jeg kender ikke DivXTotalPack, men det kunne da godt være at jeg skulle
prøve den.
>
> Hvilken codecspakke bruger du så på Win2000 nu?

http://www.gromit.dk/div/audio-codec.jpg
http://www.gromit.dk/div/video-codec.jpg

Det er en W2k server med PowerDVD4 og WinAmp3 WMP9 (uden dvd codec) - altså
en minimal installation.

Dit andet brev med bufferne :
Jeg kan ikke på dette grundlag sige noget om en eventuel hardware buffer
fejl, men når det virker i din XP er det nok noget andet. Jeg ved bare ikke
lige hvad.

Det eneste jeg kan foreslå dig er at lade kilde drevet (harddisken) sidde
alene på kablet. Måske kan der være noget trafik på kablet. Men den er
tynd.

--
Med venlig hilsen

Michael Lund Sørensen
www.milux.dk



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177519
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408650
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste