---

kan nogen give en forklaring på udtrykket "gammelmandssøn" ??

jeg sidde med en fkt fra1801 og her er der 2 brødre :

Laus Madsen, 32, ugift, barn af 1. ægteskab
Hans Madsen, 28, ugift, Gammelmandssøn, søn af 1. ægteskab

hvorfor er det ikke den ældste der bliver kaldt "Gammelmandssøn" ??

---

On Sun, 9 Feb 2003 16:47:46 +0100, "Palle Aase"
<Palle.Aase@post8.tele.dk> wrote:

>kan nogen give en forklaring på udtrykket "gammelmandssøn" ??
>
>jeg sidde med en fkt fra1801 og her er der 2 brødre :
>
>Laus Madsen, 32, ugift, barn af 1. ægteskab
>Hans Madsen, 28, ugift, Gammelmandssøn, søn af 1. ægteskab
>
>hvorfor er det ikke den ældste der bliver kaldt "Gammelmandssøn" ??

Mener den ene af sønnerne var fritaget for militærtjeneste, på grund
af en gammel far.

Den af sønnerne der havde betegnelsen gammelmandssøn.

Mvh
K. Thidemann
k.thidemann@mail1.stofanet.dk

---

On Sun, 9 Feb 2003 16:47:46 +0100, "Palle Aase"
<Palle.Aase@post8.tele.dk> wrote:

>kan nogen give en forklaring på udtrykket "gammelmandssøn" ??
>
>jeg sidde med en fkt fra1801 og her er der 2 brødre :
>
>Laus Madsen, 32, ugift, barn af 1. ægteskab
>Hans Madsen, 28, ugift, Gammelmandssøn, søn af 1. ægteskab
>
>hvorfor er det ikke den ældste der bliver kaldt "Gammelmandssøn" ??
>
Fra sigen

http://www.fredsakademiet.dk/ordbog/tvang.htm

Krigsnægter eller militærnægter?
Den unge gårdejersøn Lars Larsen indkaldes som værnepligtig i krigen.
Han søgte at blive fri på kontoen gammelmandssøn, men den gik ikke -
for een af hans brødre havde allerede nydt den forret, der var
forbeholdt sønner af gårdmænd over 60, og dispensationen gjaldt kun
een.

Mch
K Thidemann
k.thidemann@mail1.stofanet.dk

---

On Sun, 09 Feb 2003 16:47:46 +0100, Palle Aase wrote:

> kan nogen give en forklaring på udtrykket "gammelmandssøn" ??
>
> jeg sidde med en fkt fra1801 og her er der 2 brødre :
>
> Laus Madsen, 32, ugift, barn af 1. ægteskab Hans Madsen, 28, ugift,
> Gammelmandssøn, søn af 1. ægteskab
>
> hvorfor er det ikke den ældste der bliver kaldt "Gammelmandssøn" ??


Måske kan det her hjælpe til forståelsen:

Udtrykket "Gammelmandssøn" anvendes i udskrivningen af værnepligtige.

Hvis en mand havde (værnepligtige) sønner, mens han var så
gammel at han ikke selv kunne passe sin gård, så kunne een søn
blive fritaget for militærtjeneste, så han i stedet kunne passe
gården. Denne søn blev i lægdsrullen kaldt "Gammelmandssøn".

Selvom det er mest naturligt at det er den ældste søn, der
forventes at skulle overtage gården og derfor også passe den
inden, så kan der vel være grunde til at det istedet bliver
en yngre søn, der opnår status som gammelmandssøn.

Svaret på dit 'hvorfor', kan jeg ikke give.

Jeg kender iøvrigt et eksempel (Hjembæk 1792), hvor en sønneløs
bonde får en spæd plejesøn. Denne plejesøn opnåede ved sessionen
status som 'Gammelmandsplejesøn'.

Som et kuriosum om gamle mænd og deres sønner i FT-1801, kan
jeg nævne min forfader i Ramløse sogn, der som 9-årig 'kiøre plov',
mens hans 70-årige fader 'har jord, kan ei arbejde'. Så det var nok
ikke alle små drenge, der satte pris på 'de gode gamle dage'.

-Lars Lundin.
--
GEDCOMP: En omfattende og gratis database for slægtsforskere med
interesse i Danmark: http://www.lklundin.dk/gedcomp/

---

"Lars Kr. Lundin" <news-70@lklundin.dk> skrev i en meddelelse
news:a6v1a.73112$Hl6.7327312@news010.worldonline.dk...
> On Sun, 09 Feb 2003 16:47:46 +0100, Palle Aase wrote:
>
> Som et kuriosum om gamle mænd og deres sønner i FT-1801, kan
> jeg nævne min forfader i Ramløse sogn, der som 9-årig 'kiøre
plov',
> mens hans 70-årige fader 'har jord, kan ei arbejde'. Så det var
nok
> ikke alle små drenge, der satte pris på 'de gode gamle dage'.
>
> -Lars Lundin.

Hej Lars!
Som 10 - 11-årig blev jeg sat til at pløje med 2 heste for
ploven.
Det var sikkert ikke så tung en plov som den din forfader skulle
bakse med, men jeg kan godt fortælle dig, at det var en meget
stolt knægt, der pløjede ud over marken.

Mvh.
Henning Christensen

---

Henning Christensen wrote:

> Hej Lars!
> Som 10 - 11-årig blev jeg sat til at pløje med 2 heste for
> ploven.
> Det var sikkert ikke så tung en plov som den din forfader skulle
> bakse med, men jeg kan godt fortælle dig, at det var en meget
> stolt knægt, der pløjede ud over marken.

Selv blot for 50 år siden var det slet ikke usædvanligt - og det var jo
ikke et arbejde, der skulle udføres så tit, at man nåede at blive ked af
det. At udrette noget så synligt og at have kommandoen over en stor tung
arbejdshest eller to kunne sagtens få en ukonfirmeret dreng til at føle
sig som mand. Hans Tavsen er næppe den eneste lille plovdreng, der har
gået og sunget under sky

PC

---

On Thu, 13 Feb 2003 10:21:02 +0100, Henning Christensen wrote:

> Som 10 - 11-årig blev jeg sat til at pløje med 2 heste for ploven. Det
> var sikkert ikke så tung en plov som den din forfader skulle bakse med,
> men jeg kan godt fortælle dig, at det var en meget stolt knægt, der
> pløjede ud over marken.

Din fortælling sætter pløjningen i et helt andet lys.

Tak for det.

-Lars Lundin.
--
GEDCOMP: En omfattende og gratis database for slægtsforskere med
interesse i Danmark: http://www.lklundin.dk/gedcomp/

---

Her har i et udtrykt der beskriver situationen taget fra Hans Andersens
Livseridnringer, RInge 1928.
mvh
Hans
Mads Andersen, der var den ældste og var sin fader behjælpelig med
gårdens drift, blev fritaget som soldat som gammel mands søn ved
ansøgning.

Afskrift af ansøgning om fritagelse.
Da gårdmanden Anders Hansen af Søbysøgård i Dømmestrup formedelst et
svageligt helbred og især gammel skade i den ene ben ikke er istand til
selv at følge sin plov og forrette sin gårds arbejde, så er det vel mig
begæret af den høje session, at karlen Mads Andersen, som iboer gården,
og som han hidtil har stået i faders sted og sørget for gårdens drift,
måtte fritages for tjenesten (det sidste ulæseligt).
Nørre Lyndelse,den 2.april l820.
Chyloff.

---

Tak for gode og forståelige forklaringer
palle